Metode til at sikre god ledelseskommunikation
Lav et review af lederkommunikationen

"Hvis vi får flere ressourcer, vil vi helt klart prioritere at udvikle lederkommunikation i virksomheden". Virker dette bekendt? I så fald er du ikke alene. I undersøgelsen IK13 af arbejdet med den interne kommunikation blandt 50 af Danmarks største private og offentlige virksomheder, som Resonans Kommunikation gennemførte i foråret 2013, er udviklingen af lederkommunikationen den enkeltstående ting, som flest kommunikationschefer vil prioritere højere, hvis kommunikationsafdelingen får flere ressourcer.
Hvad gør virksomhederne i dag?
At udvikle ledernes kommunikation er en opgave med mange mulige indgange. Taler vi om topledere, er de mest almindelige indgange træning af kompetencer og direkte support i forhold til løsningen af konkrete kommunikationsopgaver. Taler vi om mellemledere, er de mest almindelige indgange udvikling af kommunikationspakker og kommunikationstræning.
 
 
”Jeg elsker dig
Gennemgående for mange af de initiativer, der bliver gennemført for at udvikle lederkommunikationen, er, at de sjældent er baseret på en analyse af, hvad der mest effektivt vil forbedre ledernes kommunikation.
 
Et eksempel: En mand vil gerne have, at hans kone er klar over, at han elsker hende. Hvordan hjælper vi – hans kommunikationsrådgiver – ham bedst? Hvad er det vigtigste? At vi træner hans kompetencer i at sige ”Jeg elsker dig” med den rigtige intonation og bevidst brug af øjenkontakt, hovedet lidt på skrå og med et åbent kropssprog? Eller at vi hjælper ham til at få det sagt regelmæssigt, gerne dagligt, også på en trist regnvejrsdag, når han er nede i energi?
 
Pointen?
Pointen er, at manden sandsynligvis ikke har et kompetenceproblem. Snarere et problem med sine holdninger eller prioriteringer. Måske har han blot brug for en daglig reminder i en periode.
 
At få ledere til at præstere godt kommunikationsmæssigt handler på samme måde om at finde og benytte de rigtige metoder til at forbedre deres kommunikation.
 
10Q LK review
For at støtte arbejdet med at udvikle lederkommunikationen har vi formuleret 10 spørgsmål, som man kan benytte til at foretage et 10Q lederkommunikations-review af arbejdet med lederkommunikationen i virksomheden. Et review er en god metode til at give et overblik over de metoder, man kan benytte sig af i arbejdet med at udvikle ledelseskommunikationen i virksomheden, og kan derved tjene til inspiration for udviklingsarbejdet.
 
Man kan ikke sige, at alle nedenstående metoder er lige vigtige i alle virksomheder eller i alle situationer, men generelt kan man sige, at god, professionel ledelseskommunikation kræver vedvarende indsatser på flertallet af nedenstående metoder.  
 
 
METODE
SPØRGSMÅL
1. Politik
Har I en politik, der beskriver ledernes kommunikationsansvar? Hvis ja – er den detaljeret og retningsvisende for lederne? Kender lederne den? Bliver den brugt? Bliver nye ledere introduceret til deres kommunikationsansvar?
2. Fagligt ansvar
Er det defineret, hvem i virksomheden, der har det faglige ansvar for ledelseskommunikationen, herunder udviklingen af den? Er det i kommunikationsafdelingen eller i HR?
3. Strategi
Har I en strategi for udviklingen af ledernes kommunikationskompetencer? Hvis ja – hvilke elementer indeholder den? Vil I kalde den ambitiøs?
4. Måling
Måler I på ledernes kommunikation? Hvis ja – hvordan og hvor tit? Kommer resultaterne tilbage til de enkelte ledere? Har I systematik for at følge op?
5. Belønningssystem
Er ledernes performance i forhold til kommunikation en del af de enkelte lederes mål/KPI’er og ledernes individuelle belønning/-bonussystem i virksomheden?
6. Uddannelse
Tilbyder virksomheden uddannelse/træning for lederne i kommunikation? Hvis ja – hvilke/i hvad? Benyttes interne undervisere fra HR eller kommunikation eller eksterne specialister?
7. Værktøjer
Har lederne i virksomheden adgang til kommunikationsværktøjer, der hjælper dem med kommunikation (fx kommunikationsplanlægning, svære samtaler o.l.)? Hvis ja – hvilke? Er de lette at få adgang til og anvende?
8. Støttematerialer
Bliver der lavet særlige planer og stillet særlige kommunikationsmaterialer/-pakker til lederne, der kan understøtte deres kommunikationsarbejde i forbindelse med særligt vigtige events fx implementering af ny forretningsstrategi, forandringer o.l.? Hvis ja – hvad indeholder disse pakker?
9. Rådgivere
Er der medarbejdere i virksomheden, der som en klart defineret del af deres jobbeskrivelse/-titel har at rådgive og hjælpe lederne i virksomheden med deres kommunikation? Er de ansat i HR eller kommunikation?
10. Platform
Har I en særlig lederplatform på intranettet, hvor I samler og præsenterer lederne for relevant kommunikationsunderstøttende viden og værktøjer, og hver lederne kan finde inspiration til løsningen af udfordrende kommunikationsopgaver?
 
 
 

Relaterede artikler

Skub din leder ned fra ølkassen - K-rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæss...

Giv din stemme

22 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Marketingstudent

Frist: Snarest muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 21. december kl. 12.00

Kommunikationskonsulent

Frist: 14. december
Se alle job Indryk job

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.