Mediernes magt og svins rettigheder

Langt størstedelen af den information vi modtager i dag, kommer fra medierne, og vi er i høj grad afhængige af medierne. Denne afhængighed giver medierne en vis magt i forhold til den offentlige opinion. Udnytter medierne denne magt?

Hvis medierne har udnytter denne magtposition, hvad indebærer det så for os og for vores demokrati? Bourdieu postulerer, at denne magtposition udsætter demokratiet for stor fare, da medierne er på en evig jagt efter høje seertal. Medierne vil altid søge det usædvanlige, det ualmindelige, fordi det er svært at sælge der ordinære. Vi bliver ikke fanget af mediernes teaser, hvis det ikke pirrer vores nysgerrighed eller provokerer os.

 

Men hvorfor er det interessant at undersøge om medierne har en betydning i forhold til vores holdning og holdningsdannelse? Medierne er gang på gang blevet udråbt som den fjerde statsmagt, så de har vel en betydning. Det er sandsynligt, at nogen bliver påvirket af den nyhedsstrøm, som vi dagligt får smidt i hovedet. Svaret på spørgsmålet er ganske enkelt: Det er interessant at undersøge mediernes betydning for holdninger, fordi på trods af mange undersøgelser, er billedet stadig uklart. Der er ikke en entydig konklusion på, om medierne har eller ikke har en effekt på vores holdninger.

 

TV-mediet har en særlig position og magt som informationsleverandør. Som Bourdieu udtrykker det, så har TV en særlig de facto monopol på, hvad der foregår i hovedet på en meget betydelig del af befolkningen. Hvis det rent faktisk har en betydning for hvilke holdninger, vi danner os til et givet emne, så er det ikke ligegyldigt hvilke historier og begivenheder, vi får kendskab til.

 

Har medierne denne magt over os, kan man argumentere for, at det ikke er ”vores egen” holdninger, men de holdninger som medierne ønsker, vi skal have. Dette er selvfølgelig sat på spidsen med et konspirationsteoretisk islæt, og en grov generalisering af individer som helhed. Men alt andet lige har det dog en stor betydning for et demokrati, hvordan borgerne danner deres holdninger, idet det indirekte er borgernes holdning, der lægger til grund for de politiske beslutninger, der træffes.

 

Medierne har mange forskellige muligheder for at påvirker vores holdningsdannelse.

Hvordan medierne vælger at fremføre et givet issue, og hvordan vinklingen er, kan påvirke vores holdning. Hvis nogen eller noget bliver fremstillet i et negativt lys, kan det have en væsentlig effekt på modtagerens opfattelse af tingene. Det lyder næsten banalt og en smule fordummende, at en bestemt vinkling, kan have en betydning for vores holdning. Kan det virkelig passe? Det er specialets kerneproblemstilling: Påvirker mediernes issue framing af en givet sag individets holdning til denne?

 

Problemstillingen undersøges konkret igennem et eksperimentelt design, hvor deltagerne udsættes for forskellige stimuli via framingen.

 

Hent specialet her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job