Medier på mode

Mediestof er godt stof. Så godt, at der nu er penge i at skabe medier udelukkende med mediestof og dagens greatest hits fra den danske medieverden. Medierne går efter medierne, og mediernes egne aktører skaber overskrifter i medierne som aldrig før. Senest har JP/Politiken opkøbt Mediawatch for at kunne skrive mere om medier i medier.

Der var engang, hvor man kunne koncentrere sig om Børsen om onsdagen, hvis man ville have indsigt i, hvordan den danske mediebranche artede sig. Her kom Mediemarked med de seneste nyheder fra reklamebranchens fejringer af sig selv i Cannes, de nyeste seertal og high lights fra mediebranchens kåringer og handler eller måske en analyse af det danske annoncemarked før og nu. Altså, som typisk for placeringen i Børsen, med en udpræget merkantil tilgang til mediestoffet.

 

I dag er Børsen ikke alene om at interessere sig for mediestoffet. Senere er kommet Berlingske Tidendes Medier & Marked på print og senest business.dk’s mediesider. Hertil kommer Jyllands-Postens nyeste erhvervssatsning EPN (Erhverv På Nettet) og længere artikler og analyser i de tunge drenges medier, Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin og Ugebrevet Mandag Morgen. Mediestoffet er overalt, og konkurrencen er benhård om de nyeste nyheder inden for alt, der har med medier at gøre. Medieudvikling, medieindustri, mediepolitik og medieøkonomi bliver mere og mere populært stof selv i de gængse morgenaviser og har endda sneget sig ind som et fast element i Politiken om fredagen. Danmark har sågar fået sit eget mediemagasin på tv, idet TV 2 News’ medieprogram Pressemøde er blandt de eneste magasinprogrammer, der har overlevet seneste omlægning på nyhedskanalen i Sydhavnen, og som måske kan forventes at blive placeret på hovedkanalen.

 

Medienyhedsindustriens posedame

Senest er det et af landets største mediehuse, JP/Politikens Hus, der er gået ind i kampen om at dække medierne. Her har man erhvervet sig 60 % af internetportalen Mediawatch, der i dag er, hvad man bedst kan betegne som medienyhedsindustriens posedame. En internetside med saksede nyheder fra rigtige mediers mediehistorier, der uden at være journalistisk bearbejdet (og oftest uden kildeangivelse på de enkelte historier) giver den travle medieinteresserede et hurtigt overblik inden klokken frokosttid. Basalt er forretningsmodellen en lille redaktion, der trawler mediebilledet for medienyheder og så præsenterer dem i et dagligt nyhedsbrev til interesserede, der betaler i dyre domme. Og så er det ikke engang i et design, der burde tilfredsstille en kræsen målgruppe.

 

Hos JP/Politiken har man øjensynligt set investeringen i Mediawatch som sit våben i kampen mod Børsen og Det Berlingske Officins mediesatsninger. Og her er kalkulen klar: Mediemålgruppen er en attraktiv målgruppe, der sidder på meninger, magt og penge, og som naturligvis følger med i medierne. Disse skal efter planen trækkes ind på EPN og give sitet profil i forhold til de to store erhvervssites på borsen.dk og business.dk. Sådan bliver det interessante, glamourøse mediestof også til lokkemad for tungere erhvervsnyheder og mere bredt favnende annoncemarkeder.

 

Hvordan Mediawatch har tænkt sig at blive ved med at tage mere end 5000 kroner årligt for et abonnement på de saksede nyheder, når de oven i købet også kan læses på EPN, er en gåde. Men faktum er, at man har hyret den tidligere Børsen-journalist Ole Nørskov, der i egenskab af webredaktør i maj relancerede Fagbladets Journalistens nye satsning på nettet. I øvrigt endnu et medie om medier for mediefolk.

 

Medier møder mennesker

De stadig flere medier om medier er kendetegnet ved, at det som oftest er erhvervsvinklerne, der præger historierne. Det er historier om reklamebureauernes overskud, om køb og salg af medier og om over- og underskud i diverse mediekoncerner i ind- og udland. Få steder i mediebilledet om medierne støder man på artikler om medier som andet end varer, der skal over disken som enhver anden salgsvare. Sjældent støder man på medier, der beskriver, hvilken rolle medierne spiller i samfundet, hvordan vi påvirkes af indholdet i medierne og hvordan vi skal værne om kvaliteten i medierne og give dem de bedste rammer for at udfylde en særlig rolle i samfundet.

 

Et af de steder, hvor det lykkes at sætte mediernes mennesker i centrum og reelt give dækningen af medierne liv, er i P1-programmet Mennesker og Medier, der styres med hård journalistisk hånd af Lasse Jensen. Her analyseres mediernes indhold, personer og begivenheder, så der ikke lægges fingre imellem, og så de forskellige interview oftest kommer ind i mediernes indre liv.

 

I Mennesker og Medier bliver medierne – og mediernes dækning af medierne – behandlet som en del af kulturen, og ikke som en del af erhvervslivet, som det er tilfældet med mange af de nævnte skriftlige medier. Men på P1 er man selvfølgelig heller ikke ude på at tiltrække annoncører.

 

Medierne og Maren i kæret

Nu er det naturligvis ikke kun reklamefolk, kommunikationskonsulenter, politikere, journalister og erhvervsfolk, der har blikket rettet mod mediernes dækning af medierne. Flere og flere medier markedsfører sig således som mediekritiske og gør en dyd ud af at gå andre medier efter i sømmene. Så når Nyhedsavisen og andre medier kaster sig over konkurrerende medier på mere eller mindre saglig vis, er det ikke kun en journalistisk mission, men også fordi man har vejet sig frem til, at mediekritik og mediestof er interessant også for dem, der ikke betaler for deres avis. Og en mening om medier bliver derfor en del af en position i markedet, nu hvor der er så meget fokus på medier.

 

Af samme grund har både betalte og gratis aviser da også hver deres medieklumme, hvor forskellige analytikere filosoferer over tendenser i medierne, mediernes magt og mediernes indflydelse på politik.

På den måde bliver meninger i medierne om medierne tilbudt til Maren i kæret såvel som til dem, der normalt interesserer sig for medier.

 

Resultatet er, at analyserne populariseres, og at mere og mere fokus fjernes fra indholdet i medierne til mediernes form. På samme måde, som det er sket for politik, der som oftest beskrives mere som proces end som reelt indhold.

 

For mediers dækning af medier gælder den samme logik, som når frisører lever af at klippe hinanden. Der vil altid vokse hår ud på kunden, som så kan klippes af, hvorefter rollerne byttes rundt. På den måde er medierne og mediernes dækning af hinanden en lukket cyklus, der tilbyder en overflod til os medieinteresserede, der bare kan tage for os af retterne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også