Nedslidt Berlingske med enorme udfordringer

Berlingske Media er en 20 år lang lidelseshistorie – for siden det skæbnesvangre fejlkøb af Aarhus Stiftstidende i 1994 har strategiske fadæser, der er truffet af den allerøverste ledelse, simpelthen været kolossale

Den dumsmarte insisteren i 1999 på at offentliggøre en serie kritiske artikler i Berlingske Tidende om A.P. Møllers ageren under besættelsen fornærmede Mærsk McKinney-Møller så meget, at han besluttede sig for omgående at sælge den koncern, han selv havde reddet i 1982. Det er logik for perlehøns – og, skulle man tro, også for Berlingskes ledelse – at undlade at angribe sin ejer.

Ingen curling-ejere til Berlingske Tidende.

Resultatet af dette fatale redaktionelle valg var usædvanligt hårdt. De to næste ejere – først Orkla, en norsk industriforretning, dernæst Mecom, et britisk spekulationsforetagende – smadrede med deres publicistiske amatørisme; kortsigtede, fejlslagne forretningsbeslutninger; og frem for alt deres behov for at hive enhver tjent krone ud af Pilestræde simpelthen den koncern, som Ernst Heinrich Berling begyndte at bygge op i 1749.

Mistet styrke

I stedet for at være Danmarks økonomisk stærkeste bladhus – langt bedre drevet end Politikens Hus og Jyllands-Posten – mistede Berlingske-koncernen år for år styrke. Først mest økonomisk, siden også redaktionelt. Da JP/Politikens Hus blev skabt i 2003, blev Berlingske Officin, som det hed dengang, skubbet til siden. I dag kender vi konsekvensen:

Der er ingen titel, hvor Berlingske Media klarer sig bedre i direkte konkurrence med JP/Politiken: Berlingske er klart mindre end Politiken og Jyllands-Posten. BTs rækkevidde er langt mindre end Ekstra Bladets. business.dk er mindre end epn.dk. Samlet er JP/Politikens omsætning klart størst – og med en egenkapital på over en milliard kroner mod en nærmest ikke-eksisterende hos Berlingske Media har Rådhuspladsen råd til investeringer, som Pilestræde kun kan drømme om.

Præget af mismod og modløshed

Berlingske Media, som butikken hedder nu, er simpelthen slidt ned. Massive besparelser – senest på ti procent i sidste regnskabsår – mærkes langt ude i de enkelte afdelinger. En lind strøm af førende medarbejdere forlader huset, der er præget af et mismod og en modløshed, der er dræbende. Allerværst ser det ud på den digitale front, hvor manglende investeringer nu slår igennem big-time, så end ikke den ene omlægning af strategien efter den anden kan hindre, at huset halser efter konkurrenterne.

Særligt de forløbne års ejerskab har belastet Berlingske Media, idet Mecom har befundet sig i en konstant overlevelseskamp for at kunne betale af på den gæld, som var ophobet, da man købte ind i Norge, Tyskland, Polen, Holland og Danmark for at opbygge et, skulle det vise sig, fantasi-mediekonglomerat. Ét var, at pengene fossede ud af Pilestræde. Det var selvsagt slemt. Men noget andet og i længden endnu mere belastende var det reelle fravær af aktivt og inspirerende bestyrelsesansvar. Streng økonomistyring, ja, Målet var at trække så mange penge ud som muligt. Intet var for småt. Kreativ sparring, nej. Ingen i Mecom synes at evne at tænke strategisk. Alt var for stort.

Lisbeth Knudsen, koncernens topchef siden 2007, har kæmpet en ulige, ja, ofte en umulig kamp. Der er grund til at anerkende hendes udholdenhed under umådeligt vanskelige betingelser. Modsat Lars Munch, indtil for nylig meget succesrig koncernchef for JP/Politiken, så har Knudsen reelt ikke haft nogen stærk bestyrelsen at blive udfordret og inspireret af. Der er dog også grund til at kritisere hende for at samle alt, alt for meget ledelse omkring sig selv – hun har som bekendt både været ansvarshavende chefredaktør for Berlingske og koncerndirektør for Berlingske Media. Hendes magt er for stor – og der har ikke været andre tilstrækkeligt stærke chefer, som har kunnet bremse nogle af hendes fejl.

Solgt for et meget lille beløb

Hele denne lange lidelseshistorie er årsagen til, at Berlingske Media har været så pinlig lang tid om at blive solgt – og også grunden til, at den er endt med at blive solgt for et meget lille beløb til en køber, der åbenlyst helst ville have nøjedes med at købe den hollandske del af Mecoms fiasko. Ifølge mine oplysninger var det bedste bud på Berlingske Media under den tidligere salgsproces fra Aller-koncernen, som angiveligt var interesseret i at give op til 400 millioner kroner, mens andre overvejede at købe for nul kroner. Mecom sagde dengang nej tak, men virkeligheden var jo, at forretningen ikke var mere værd. Nu har den belgiske De Persgroep så købt hele Berlingske Media for noget, der ligner 200 millioner kroner.

Vi aner endnu ikke meget – hvis noget – om, hvad De Persgroep agter at stille op med dets nye køb. Vil de beholde og udvikle den, fordi de er publicister med drømme om et større medieimperium? Vil de splitte den op og sælge den, fordi de reelt blev tvunget til at købe den, da de virkelig gerne ville have Mecoms hollandske division? Lisbeth Knudsen forsøger at lyde optimistisk, men hun virker også medtaget af den lange kamp for overlevelse.

Udfordringerne er enorme for et nedslidt Berlingske. Selv for De Persgroep, som er en yderst succesrig belgisk koncern, som er tæt på at have en overskudsgrad på 20 procent, er det en monumental opgave at vende to årtiers nederlag. Her er tre indlysende bud, som de nye ejere kunne begynde med:

For det første - genskab en rigtig bestyrelse: De facto fraværet af en rigtig bestyrelse i flere år er problematisk, fordi det dels hindrer inspirerende sparring af direktionen fra specialiserede eksterne bestyrelsesmedlemmer, og dels mindsker kontakten til det omkringliggende samfund, de fører til, at man har forstået stadig mindre af det marked, man agerer i.

For det andet – skab en stærkere ledelse: Der er behov for en ny øverste ledelse af Berlingske Media, som kan genskabe såvel organisationens som omverdenens tro på, at det er muligt at skabe overskud ved hjælp af nye indtægter og ikke kun ved evindelige besparelser. Det handler ikke kun om koncernchefen, men også hende.

For det tredje – læg en troværdig digital strategi: Fremtiden skal naturligvis vindes på digitale platforme. Her er Berlingske Medias største udfordring. Store, to-cifrede millionbeløb i investeringer i JP/Politikens Hus virker, mens Pilestræde straffes for alt for små skridt. Den kamp skal ændres – og der skal investeres hårdt.

Resten er – som man siger – bare detaljer og implementering. To ting er dog givne: De Persgroep kan kun være en bedre ejer end Mecom – og udfordringerne er fortsat kolossale. Held og lykke, Tante Berlinger.