Din CEO er et segment
Mange topdirektører ynder at omtale sig selv som ’firmaets mand’. Men topdirektører ligner sjældent de andre ansatte i firmaet. Mange topdirektører er nemlig direktørsønner. Det er åbenbart svært at komme til tops i Danmark, hvis man er opvokset i et arbejderklassehjem. Eller hvis man er kvinde. Det viser dette speciales undersøgelse, der på bourdieu'sk vis opridser en kollektiv biografi over danske CEO'er.
af Anton Grau Larsen, Christoph Houman Ellersgaard
De 100 topdirektører, der er med i dette speciales undersøgelse, er de øverste chefer for over 1,1 mio. medarbejdere. Direktørerne er nogle af de eneste, der besidder positioner i samfundet, som gør dem i stand til at træffe afgørende beslutninger. Afgørende for deres mange tusinde medarbejdere, men også for lokalsamfund og det danske samfund som helhed.
Når Kjeld Johannesen fra Danish Crown beslutter at lukke slagteriet med dets 300 arbejdspladser i Røddinge, har det store konsekvenser for det lille samfund på 2.700 indbyggere. Når Niels Due Jensen fra Grundfos sidder til møde i Nationalbankens repræsentantskab, i bestyrelsen for Dansk Industri og i bestyrelsen for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, er det værd at overveje, hvem han repræsenterer.
CEO'en ligner ikke de ansatte
Flere direktører, som for eksempel Vestas' Ditlev Engel, slår sig op på at være firmaets mænd. Men selv om mange af direktørerne har tilbragt mange år i virksomheden, før de blev topchefer, så ligner de ikke de mange andre ansatte i virksomheden, men snarere den lille kreds af bestyrelsesmedlemmer, der ansatte dem. De 100 topdirektører er udvalgt af en samlet gruppe på omkring 500 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf en stor del enten selv er eller har været direktører. Det er derfor ikke overraskende, at direktørerne i højere grad ligner bestyrelsesmedlemmerne end de ansatte i virksomhederne. Det er heller ikke alle ’firmaets mænd’, der kan nå posten som topdirektør. Vejen til chefstolen er, som denne undersøgelse vil vise, nemmere for nogle sociale grupper end for andre.
Glatbarberet og gerne søn af en topdirektør
Ser man på topdirektørerne som gruppe, ser man midaldrende, hvide mænd. Glatbarberede, iklædt jakke og slips. Uniformeringen er næsten total. Kun to topdirektører er kvinder og kun seks er opvokset i arbejderklassehjem. Til gengæld er en tredjedel vokset op som direktørsønner.
Men hvilke mekanismer gør, at de danske topdirektører er så ens? Og kan topdirektørernes homogenitet være med til at forme og integrere dem i en magtelite? Og hvad betyder den for udøvelsen af direktørernes magt?
Få svarene på disse spørgsmål her: Download specialet.
Når Kjeld Johannesen fra Danish Crown beslutter at lukke slagteriet med dets 300 arbejdspladser i Røddinge, har det store konsekvenser for det lille samfund på 2.700 indbyggere. Når Niels Due Jensen fra Grundfos sidder til møde i Nationalbankens repræsentantskab, i bestyrelsen for Dansk Industri og i bestyrelsen for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, er det værd at overveje, hvem han repræsenterer.
CEO'en ligner ikke de ansatte
Flere direktører, som for eksempel Vestas' Ditlev Engel, slår sig op på at være firmaets mænd. Men selv om mange af direktørerne har tilbragt mange år i virksomheden, før de blev topchefer, så ligner de ikke de mange andre ansatte i virksomheden, men snarere den lille kreds af bestyrelsesmedlemmer, der ansatte dem. De 100 topdirektører er udvalgt af en samlet gruppe på omkring 500 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf en stor del enten selv er eller har været direktører. Det er derfor ikke overraskende, at direktørerne i højere grad ligner bestyrelsesmedlemmerne end de ansatte i virksomhederne. Det er heller ikke alle ’firmaets mænd’, der kan nå posten som topdirektør. Vejen til chefstolen er, som denne undersøgelse vil vise, nemmere for nogle sociale grupper end for andre.
Glatbarberet og gerne søn af en topdirektør
Ser man på topdirektørerne som gruppe, ser man midaldrende, hvide mænd. Glatbarberede, iklædt jakke og slips. Uniformeringen er næsten total. Kun to topdirektører er kvinder og kun seks er opvokset i arbejderklassehjem. Til gengæld er en tredjedel vokset op som direktørsønner.
Men hvilke mekanismer gør, at de danske topdirektører er så ens? Og kan topdirektørernes homogenitet være med til at forme og integrere dem i en magtelite? Og hvad betyder den for udøvelsen af direktørernes magt?
Få svarene på disse spørgsmål her: Download specialet.
