Danmarks mest misforståede og diskriminerede mænd

I dag er det Kvindernes Kampdag, og Danmark er fuld af debatarrangementer om hverdagssexisme, undertrykkelse og amning. Men vidste du, at der også er stærke arrangementer for mænd, der lider under diskrimination og forfølgelse? Dem, der tilsvines på sociale medier, de undertrykte og oversete, dem, hvis ligestillingssag de færreste taler. Kforum fortæller dig, hvem du skal have ondt af i aften.
Carsten Hansen og Henrik Sass Larsen kommer lige fra Toga og vil bare gerne sige skål, og “du trænger til en ny mand” her på Kvindernes Kampdag. Polfoto: Mads Nissen
Carsten Hansen og Henrik Sass Larsen kommer lige fra Toga og vil bare gerne sige skål, og “du trænger til en ny mand” her på Kvindernes Kampdag. Polfoto: Mads Nissen
af Anne Sophia Hermansen
Prins Henrik 
Han har optrådt i pandakostume med en slange på hovedet og i toneangivende røde jagtsokker. Altid ved dronningens side og ved siden af gode vine. Men han vil altid kun være prins. Hvem taler hans sag? Hvad er et kongehus uden en konge? Og hvis kvinder kan knalde sig til fine titler, hvorfor kan han så ikke? 
 
Prins Henrik promenerer iført et par skønne, røde jagtsokker, der vist er en konge værdig. Foto: Polfoto
 
Prins Henrik er Danmarks suverænt største ligestillingsskandale, og hvis KVINFO tog sig selv alvorligt, havde de ikke inviteret kronprinsesse Mary, men prins Henrik som hovedtaler på deres kampdagsarrangement i dag. Leve Kongen!
 
Den ufrivillige far
Han er opvokset i en kernefamilie i Nordsjælland, taler fem sprog, har international erfaring og netop færdiggjort sine studier i statskundskab. Netop som han skal til at kaste sig ud i politik og jakkesæt fra Brioni, går han i en honningfælde på et værtshus i Nordlædervest. Hun vil være mor, han vil ikke være far, men det er bare ærgerligt, for han kunne bare have passet på sin præmiesæd.
 
Vi har fri abort til kvinder - hvorfor er der ikke fri abort til mænd, spørger han? Men han skal bare mande sig op, siger feministerne og henviser til, at Helligånden heller ikke klynkede, da den skulle være far, og børn er jo dejlige, se bare Jesus.
 
Juridisk abort hører selvfølgelig hjemme på enhver progressiv dagsorden, men da Helligånden ikke kunne komme, besøger Zeus, der er gud og flerbarnsfar, Dansk Kvindesamfund i aften.
 
Joachim B. Olsen
I Danmark elsker vi sport og konkurrencer, men ikke vindere, i al fald ikke hvis de går ind i politik. Joachim B. Olsen har vundet olympisk sølv, men det gør ham kun til en latterlig taber. Det er helt i orden at kalde ham kuglestøderen og sammenligne ham med en abe, men det er svinsk og sexistisk at kalde Thorning “finke” eller “dukkebarn”. I to folketingsperioder har Joachim B. Olsen været genstand for hykleri og bliver konstant udsat for dobbelte standarder.
 
Men den behandling har kun hærdet ham, og han er nu klar til at gå ind i kønsdebatten som ligestillingsordfører for Liberal Alliance. Ligesom oprydderen Winston Wolf fra Pulp Fiction vil han kræve at få elimineret sindssyge forslag som fradrag for tamponer, mandeskat, hen og kønsneutrale børnehaver. 
 
Joachim B. Olsen er ligestillingskampens mest undervurderede repræsentant og taler senere i dag på Hovedbiblioteket sammen med en håndfuld svenske feminister M/K, der sidst optrådte i Debatten på DR2 i december.
 
Cafeejere, der ikke gider se kvinder amme
De bliver hetzet hver eneste gang, debatten om amning vender tilbage. Cafeejerne og restauratørerne, som pænt frabeder sig, at kvinder ammer ned i andres caffe latte. De skal høre for, at de er kvindehadere, men intet kunne være mere forkert. I virkeligheden kæmper cafeejere og restauratører FOR kvindekroppen og ikke imod den. De kæmper for mere feminin æstetik og for færre uklædelige pludderbukser. De kæmper for at få kvinderne ud af barsels-ballerinaerne og tilbage i stiletterne. De kæmper for at få brystet ud af barnets mund og ind i mandens. 
 
Cafeejere og restauratører udgør en misforstået gruppe, som hvert år trækkes gennem daggamle ammeindlæg, når de i virkeligheden kæmper for noget så relationsbevarende som sex og liderlighed. Politiken bringer i dag en 8. marts-kronik om deres svære kamp for brysterne.
 
Den fraskilte mand
Manden i 40'erne er altid latterlig og midtvejskriseramt, især hvis han får en yngre kæreste. Midaldrende kvinder derimod, de er frække cougars, rauwrauw. Det kan ellers virke som det samme, men det er ikke det samme, og forklaringen er, at det har noget med historien at gøre, som ingen rigtig kan forklare.
 
Vi ser det også med skilsmisser - begynder en kvinde at gå til psykolog og hot yoga, kaldes det selvudvikling, hvorimod mænd er ynkelige, hvis de får sig en lyserød skjorte, åben sportsvogn og begynder at hænge ud på Café Victor. Men OK, det sidste er også lidt ynkeligt.
 
I aften serverer Erik Brandt og Klaus Riskær ikke desto mindre Meursault og jomfruhummer for mænd med halsklud og 20-årige kærester på Café Victor kl. 20. Der vil også være fede til kaffen, for kampdag er hampdag, siger Riskær, der er ny konge af cannabis.
 
Tabermanden
Vi taler ofte om vinderkvinder og tabermænd, men aldrig om taberkvinder og vindermænd. For kvinder kan åbenbart ikke mislykkes, og sker det, må det være samfundets skyld. Omvendt er mænd ansvarlige for deres fiasko, og at en fjerdedel af drengene går ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter, eller at hver fjerde mand under 30 er uden uddannelse, job og dame er bare ærgerligt - for dem. De kunne jo have taget sig sammen, ikke sandt?
 
Ligestillingskampens progressive forkæmpere kerer sig mere om bestyrelsesposter til veninderne end om bedre muligheder for samfundets svageste. Der er jo heller ingen, der gider knalde en tabermand, så de må sejle deres egen proletar-sø.
Dem er der ikke noget arrangement for.
 
Til sidst: 
Vinbaren Ved Stranden 10 hædrer i aften en række mandlige politikere, der er blevet misforstået, undertrykt, diskrimineret eller overset i årenes løb. De forklarer her, hvad de har lært eller måske først forstår i morgen.
Velkomst: Carsten Hansen og Henrik Sass Larsen kommer lige fra Toga og vil bare gerne sige skål, og “du trænger til en ny mand” her på Kvindernes Kampdag. 
 
Esben Lunde Larsen redegør dernæst for, hvorfor det er helt i orden, at Ida Auken sviner ham til, men ikke i orden, at han giver igen. 
 
 
Derefter kommer Henrik Dahl i egenskab af at have sagt to ting, der kategoriserer ham som evigt mandesvin. Dels, at han elsker kvinder og dels, at han har kvindetække. Begge dele er så krænkende og udtryk for falsk bevidsthed, at han åbenbart fortjener vedholdende latterliggørelse på de sociale medier. Oplevelserne vil blive læst gennem et Bourdieu-perspektiv.
 
 
Manu Sareen fortæller nu om sit møde med Indira Gandhi, selv om hun var død, og om hvordan yoga og onani gav ham lyst til at vende tilbage til Folketinget.
 
 
Bagefter fortæller Rasmus Jarlov om dengang, han kom hjem efter en røvsyg julefrokost og skrev på Facebook, at mænd vil have kvinder, der er søde og pæne, og så er det ligegyldigt, om de er pædagok eller departementschef. Men det skulle han ikke have gjort, for ifølge reaktionerne vil mænd have lesbisk sure karrierekvinder. Jarlov vil redegøre for et nyt konservativt lovforslag, der omhandler bedre rettigheder for mænd, der bare gerne vil have en bøf og et blowjob og så falde i søvn.
 
 
Klaus Riskær, alle de forfulgte, misforståede og diskriminerede mænds overgud og alfahan, runder aftenen af. Ufrivillig far par excellence og gift og skilt og gift og skilt igen, men ikke færdig med nogle af delene. Til gengæld er han færdig med feministisk fundamentalisme og nærige ammebryster.
 
 
Han er lækkerfuld og nok også lidt skæv og afrunder aftenen med oplægget: “Riskær uden for Folketinget - et demokratisk problem”. Han går ind for negativ skatteprocent, juridisk abort, flerkoneri og forbud mod kvinder med offentlig sektor-hår. Stærke mærkesager, der nok skal få ham ind næste gang.
 
Men først skal vi fejre Kvindernes Kampdag. God 8. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job