OL-guld i grimhed
Fantastisk grimt logo var fantastisk effektfuldt. Og dog. For selvom London-legenes herlige, skæve og skrå lokum af et bomærke satte New Ugly på dagsordenen, lykkedes det ikke arrangørerne at udnytte mærkets fulde potentiale. Det hele endte for pænt. Alt for pænt. Ingen medalje til afslutningen, sorry.
af Holger Dahl
Barnligt, hæsligt, sjofelt. Sådan har du aldrig før set tallet 2012. Og slet, slet ikke med sportsfolk som på dette fine pr-foto fra før legene
For fem år siden, da Wolff/Olins og LOCOG (organisationskomiteen) offentliggjorde London-legenes logo, blev det mødt af et hylekor af kritik. Der var ingen grænser for, hvor grimt pæne mennesker fandt det mærke. Selvom det for en gangs skyld var originalt, i øjenhøjde med sin tid, råt, åbent og “in your face”. Selvom det lagde op til at kunne samples og resamples i open source-ånden, der for fem år siden var en stærk strøm i designverdenen og dermed pegede på nye måder at lave olympisk grafik på.
Som en blækklatprøve kalder logoet på tolkninger. Iran siges at have set "zion" og truet med boycot. Andre har set hagekors og et oralt samleje med Lisa Simpson
Den slags er skidefarligt
New Ugly er punk revival
Mærket varslede en grafisk trend, der siden er blevet døbt New Ugly. En tendens, hvor designeren bevidst blæser på den gode smag og i stedet søger inspiration i det beskidte og kiksede – PowerPoint-grafikkens slappe ovaler, PC'ernes umulige formateringsværktøjer eller det tilfældiges almindelige skramlede rod.
New Ugly er ikke grunge-grafik, som vi så det i David Carsons tid i 1990'erne. New Ugly er en hårdere og mere grafisk stil, der er primitiv og kantet, en slags punk revival.
1977
Alt det var Wolff/Olins mærke. Selv farverne var som taget ud af Jamie Reeds berømte cover til Never Mind the Bollocks med the Sex Pistols. Ikke siden legene i München i 1972 havde vi set olympisk grafik med reelle grafiske ambitioner. London 2012 kunne blive begyndelsen til en ny guldalder for eventdesign.
Jeg forestillede mig, at logoet ville dukke op i brudstykker og dele, og at den rå stil ville inspirere, så vi fik et grafisk uforglemmeligt OL – i dette tilfælde ved at tilhøre storbyen med referencer til gadekultur, trafik, hastighed og aktivitet.
Men sådan gik det desværre ikke.
Sådan skulle det have været. Glade, epilepsi-fri mennesker med det sjove logo. Men det blev ved computeranimationen
Hov, hvor blev logoet af?
Når man betragtede tv-billederne under det nyligt afsluttede OL, var mærket det mindst synlige element, og når det endelig blev brugt, blev det udelukkende brugt som et stempel. Farverne blev varieret lidt, men der var ingen eksempler på opklipninger, mønstre, resamplings eller andre af de julelege, mærket så åbenlyst inviterer til.
Faktisk virkede det tilhørende baggrundsmønster og skrifttypen som mere dominerende elementer i det samlede billede.
Super skrifttype
Gareth Hague fra font- og designfirmaet Alias udviklede for Wolff/Olins 2012 fonten, der er kantet, original og skæv på en måde, der matcher logoet, og som vidner om englændernes høje niveau inden for dette område.
Desværre blev skriften aldrig bragt i spil sammen med logoet, men fik i de fleste tilfælde lov til at spille førsteviolinen helt alene. Fint nok - for det er en skæg, sporty og urban skrift, der oven i købet kan fungere med Johnstons kanoniserede Underground-skrift. Men synd, fordi skriften alene ikke kan skabe identitetet nok. Potentialet til samspil med logoet var der, men det blev ikke udnyttet.
Vupti ...
Baggrundsmønstret
Et sted i arbejdet med den visuelle identitet må nogen hos organisationskommiteen LOCOG have fået gummiarm. Der havde været kritik af mærket, som blev kaldt barnligt, hæsligt, sjofelt og alt muligt andet, så måske derfor blev man enig om at skabe det berømte ’tredje element’.
Det tredje element, tapetet
Opgaven med at skabe det visuelle sprog omkring logoet blev overdraget til FutureBrand, der er en del af den verdensomspændende McCann-kæde, som overordnet stod for marketing af legene. Man fandt - bevidstløst - på at tegne et kryds og tværs-grid ved at bruge retningerne i logoet og så lade det opståede mønster strukturere baggrunde og mønstringer, der derefter - en, to, vupti - kunne køres ud over identiteten som et tapet.
McCanns selvironisk selvrosende afskedssreklame til OL-budgettet
Ifølge i min, indrømmet fordomsfulde, holdning kommer der sjældent noget godt ud af at bede reklamebureauer arbejde med identitetsdesign. Reklamebureauernes kortsigtede fokus skaber vitaminløse designs, der appellerer i fem minutter, men som mangler den staying power, et ordentligt design har. Desværre er der mange mennesker, som ikke kan se forskel på reklamebureaudesign og rigtigt design - og desværre er det som regel dem, der har pengene og de store opgaver.
Tapetet i 400 g guld
FutureBrand er faldet i den laveste fællesnævners fælde og har valgt en mønsterløsning, primært fordi den er så nem at rulle ud. Desværre er det en løsning, der mangler den prægnans, det oprindelige mærke lægger op til.
Mønstret er retningsløst og let at bruge, men desværre også alt det, logoet ikke er: Forglemmeligt, forsigtigt og ligegyldigt.
Bunden nået i billetterne
Piktogrammer og den slags
Den valgte farveholdning spiller videre på Wolff/Olins’ oprindelige oplæg med neonpink, blå og gul som de mest dominerende. Et farvevalg, der er karakteristisk, moderne og urbant - helt som logoet.
Desværre har samme FutureBrand også været ansvarlige for at udvikle piktogrammer og anden grafisk garniture. Disse elementer er nogle slatne og generiske elementer, der på ingen måde matcher det formsprog, det oprindelige anslag lægger op til. Piktogrammerne er til dumpekarakter. Pinligt.
Guld og de andre deltagere
Dommen
London har leveret et festligt show til glæde for klodens tv-seere. Men selv under afslutningsceremonien så man ikke noget til det logo. Rent grafisk slutter OL 2012 et godt stykke uden for medaljerækken, der stadig toppes af München 1972, med Mexico 1968 som sølvmedaljevinder.
---
Illustrationer af alle elementer her
Medaljens udseende her
---
Og det næste logo (som er under hård anklage for at være et plagiat):
