Det lange L

Økonomer taler om W-depressionen, det såkaldte double dip. Men der er snarere tale om "det lange L", det vil sige en vækstkurve der er fladet ud i det uendelige. Den slags kan ikke løses med bankpakker. Udfladningen skyldtes nemlig, at verdenssamfundet ikke har været innovativt siden 1970. Dengang kunne man støvsuge, bruge vaskemaskine og opvaskemaskine; man kunne køre bil til arbejdet på et fint logistisk vejsystem; man kunne ligge i store senge i store huse og falde i søvn, mens fjernsynet og radioen kørte. Det er stort set, hvad vi stadig kan i dag. Recessionen ophører ikke, før vi bliver radikalt innovative igen. Det er den deprimerende pointe i Tyler Cowens nye bog,The Great Stagnation.
Forside fra magasinet The Economist med titlen: ”Time for a double dip?” Titlen henviser til risikoen for, at der er en anden recession på vej. Det er som at tage endnu et farefuldt spring ud i hajfyldt hav. Læs mere her
 
Vækst (procent) i årlig BNP på verdensplan er angivet op af y-aksen. Den grafiske fremstilling er inspireret af en model udarbejdet af Deutsche Bank. Bemærk den mørkeblå L-kurve, som minder om den, Tyler Cowen bygger sin bog på
 
Samfundsøkonomien kan udvikle sig på to måder: 
 
1. Stjæl ideerne
Enten finder man de gode ideer, der allerede findes derude, og gør dem til sine egne. Man stjæler en god idé, for eksempel noget så simpelt som en bil. Så opfinder man et nyt design og en ny måde at lave affjedring på, og vupti: så har man en Citroën i stedet for en Ford. Økonomien vokser, folk bliver ansat på fabrikken og tjener flere penge, og kapitalismen lever.
 
2. Skab ideerne
Eller også får man helt nye ideer og opfinder teknologi og løsninger, der ikke er set før. Det skete for eksempel første gang, den første bil rullede ud fra Ford-værkstedet i baggården på Henry Fords hjemmeadresse i Detroit. Og det gælder alle de andre revolutionerende opfindelser, der skabte vækst gennem historien: radioen, fjernsynet, computeren osv.
 
Henry Ford skabte Ford T. Fra 1908 til 1927 producerede Ford ikke mindre end 16 millioner eksemplarer af bilen. En ny innovation, der revolutionerede menigmands hverdag og skabte arbejdspladser og økonomisk vækst.
 
Vesten gør hverken eller
I dag tjener ikke-vestlige lande som Kina og Indien gode penge på at gøre det første: De tager eksisterende ideer og producerer dem billigere og bedre. Det skaber stor vækst i deres økonomier. Historisk set har den vestlige økonomi omvendt vækstet og skabt højere levestandard til befolkningen på grund af det sidstnævnte punkt: ved at opfinde helt nye ting. Men det sker ikke mere. Den radikale innovation er stagneret, og Vesten har ikke en chance over for de ikke-vestlige lande, fordi man ikke kan konkurrere på produktionsomkostningerne.  
 
Derfor er recessionen ikke blot en finanskapitalistisk krise, hvor man ved at poste penge i banksektoren kan redde samfundsøkonomien. Det er et mere grundlæggende strukturelt problem: Vesten har ikke formået at skabe radikale nye innovationer de sidste 40 år, der kunne eksekveres og omsættes i reel vækst. Man har derimod blot plukket ”de lavthængende frugter”.
 
De lavthængende frugter   
Lavthængende frugter er lige til at plukke. Det kræver ikke så meget arbejde. Den økonomiske vækst har i en årrække været styret af denne strategi. For eksempel: En af de største vækstfaktorer har været det uddannelsesmæssige boom. Det generelle uddannelsesniveau er blevet meget højere, og det har skabt forudsætningen for ny vækst. Det var forholdsvis let at få de motiverede studenter igennem systemerne. Men det vil kræve hårdt arbejde at få de umotiverede til at gøre det samme. Det er derfor begrænset, hvor meget mere vækstpotentiale man kan hente på det generelle uddannelsesområde.
 
Et andet eksempel: I slutningen af 1800-tallet blev USA oversvømmet af immigranter, der med hårdt arbejde befolkede landet og opdyrkede markerne. I dag er der ikke mere land at finde og undertvinge sig i produktivitetens navn. Den eneste reelle grund til at produktiviteten er fastholdt, er, at virksomhederne har plukket de sidste lavthængende frugter, nemlig at skære på udgifterne: tung produktion er outsourcet og overflødige medarbejdere fyret. Her er ikke mere at hente.   
 
Immigranter, der ankommer til New York fra de europæiske lande. De kom med gåpåmod og forstod at kapitalisere på at opdyrke det amerikanske kontinent. Denne vækstmulighed er en lavthængende frugt, der ikke findes mere.
 
Innovationernes endeligt
Men Vesten kan ikke længere udnytte de eksisterende gode ideer i nye kreative retninger. Innovationen er stagneret og befinder sig på et plateau. I 1700- og 1800-tallet blev det meste opdaget: lovene i kemi, fysik og matematik. Man fandt ud af at lokalisere og indfange energi. De rige lande brugte derefter 1800- og 1900-tallet på at finde ud af, hvordan den nye viden kunne omsættes til produkter og processer. Helt op til midten af 1950’erne revolutionerede nye opfindelser måden, vi lever på, og skabte dermed forudsætningen for forbrug og dermed økonomisk vækst. Opfindelsen af køleskabe, frysere, vaskemaskiner, radioer, tv, billige biler etc. var efterhånden hvermandseje i 1970. Siden er intet nyt rigtig sket (undtagen computeren og internettet, mere om det senere).
 
Reklame for et Whirlpool-køleskab fra 1964. Det var dengang husstande blev fyldt til randen med materielle goder som støvsugere, frysere, køleskabe osv. Ikke meget er forandret i dag.  
 
Vi har endnu ikke opfundet nogen maskine, der kan teleportere os nogen steder hen. Det ville ellers være en opfindelse, der kunne reducere transportudgifter drastisk og være en løsning på den voldsomme forurening. Køleskabet blev opfundet i 1950’erne. Den eneste udvikling er, at det nu også kan lave isterninger. Det er små inkrementelle innovationer, og de kan ikke garantere den fortsatte velstandsudvikling.
 
Som grafen herunder viser, er mængden af radikale innovationer stærkt stigende fra 1400-tallet og topper i starten af 1900. Fra 1955 falder kurven drastisk. Kurven er udviklet af Cowen på baggrund af optælling af patenter.     
 
Kurve, der viser mængden af radikale innovationer. Den stiger fra 1400-tallet og topper i begyndelsen af 1900, hvorefter den falder og fra 1955 er faldet drastisk.
 
Man kan selvfølgelig diskutere, hvad der er de bedste kriterier for vurdering af samfundets innovationsevne. Cavalcanti, en anden professor i økonomi, skriver for eksempel på sin blog, at mængden af patenter efter hans vurdering er støt stigende. Men grafen herunder bekræfter dog Cowens pointe. Den er udviklet ud fra en undersøgelse af 1001 innovationer, der gjorde en stor forskel.  
 
1001 radikale innovationer over de sidste par hundrede år. Kurven er, siden 1970, faldet drastisk. Læs mere her.
 
De offentlige goder udebliver
I dag er de små innovative forandringer private goder snarere end offentlige goder. Det er f.eks. udviklingen af nye typer løbesko (f.eks. Vibram FiveFingers); Apple, der laver en ny slags computer; fladskærmen, der udskiftede billedrørsfjernsynet; eller den skruppelløse finansmand, der opfinder en ny investeringsmulighed som subprime lån. Det er isolerede opfindelser, der ikke kommer hele samfundet til gode. Økonomien er i dag baseret på disse små innovative forandringer. Men alt i alt har det ikke gjort os rigere, hvilket denne graf over amerikanske lønninger viser:
 
 
Hvis den økonomiske vækst havde fortsat, var det generelle lønniveau også steget. Men som grafen viser, er det ikke tilfældet. Siden 1975 har kurven fladet ud.
 
De små innovationer og private goder højner ikke den totale velfærd. De store innovationer, der rykkede samfundet frem i slutningen af 1800-tallet, var derimod offentlige goder: Det var udbygningen af transportsystemet; opdagelsen af strøm, kul, damp osv. Det var udnyttelsen af fælles ressourcer, der skabte grobund for den materielle revolution.  
 
Hvad med internettet? 
Internettet har været eneste reelle radikale innovation de seneste år. Internettet har rent faktisk forandret mange menneskers liv som et fælles gode. Mails, Google, Facebook, MySpace, Twitter, blogs, Skype osv. er alle virksomheder, der udnytter internettet på nye, kreative måder.
 
Google, Twitter og Facebook er nogle af de internetvirksomheder, der er virkelig store. Men internetrevolutionen har ikke været i nærheden af at skabe arbejdspladser, som man f.eks. så den industrielle revolution gøre.
 
Men på trods af den radikale innovation er den økonomiske vækst udeblevet. Hovedparten af indholdet på internettet er gratis, og der bliver kun skabt få nye arbejdspladser. Resultatet bliver en forandring af måden, vi lever livet på, men forandringen bliver ikke omsat til økonomisk vækst, som man så det med opfindelsen af motoren. Med Ford og General Motors blev der skabt millioner af job i USA alene. Internetvirksomhederne halter langt bagefter.
 
 
Antal job, som de store internetbaserede virksomheder genererer. Det er intet i forhold til de millioner af job, som bare Ford skabte med bilfabrikkerne.
 
Et andet eksempel: iPod’en har skabt 13.920 nye jobi USA (men langt flere i østen). Det er effektivt, at en så stor musikmæssig revolution ikke kræver flere arbejdspladser, men det er et problem for den samlede samfundsmæssige vækst. Hvad iPod’en (sammen med iTunes) har skabt af brugsoplevelser, har den samtidig taget fra musikbranchen. Overgangen til digital musik har overflødiggjort mange arbejdspladser i for eksempel cd-produktionen specifikt og i branchen generelt som følge af de ulovlige downloads. I sidste ende er der måske tale om, at innovationen ikke skaber flere, men færre, nye job, hvilket på paradoksal vis går hen og bliver et samfundsøkonomisk problem.   
 
 
Den første kommercielt solgte transistorradio var Regency TR-1. I 1954 blev der solgt over 100.000 eksemplarer. Og radiofabrikkerne hyrede medarbejdere i tusindvis.
 
Flere naturvidenskabelige forskere, tak!
Recessionen, som nærmer sig et double dip, er en konsekvens af blandt andet risikofyldte spekulationer i aktier, boligmarkedskrisen og mistænkelige bankmodeller. Men reelt skyldes krisen, at vi endnu ikke har opfundet f.eks. en ny profitabel energikilde. Den materielle kapitalisme frembragte den industrielle revolution med materielle goder. Men den kognitive kapitalisme, hvor viden er den væsentligste vare, der udveksles, har endnu tilbage at vise sig som dynamo for økonomisk vækst. Derfor er Cowens bedste råd til at redde os fra den permanente stagnation også interessant:
 
My recommendation is this: Raise the social status of scientists.
 
Og her tænkes ikke på flere symbolanalytiske forskere, men på forskere, der ved noget om natur og teknik og derfor kan udpege, hvilket næste innovations-plateau vi kan bevæge os hen imod. Følgende innovationer kan måske vise vejen, men mangler endnu at gøre det:
 
·      Nanoteknologi
·      Grøn højteknologi
·      Robot-teknologi
·      Genteknologi    
·      Cellebiologi
 
Er kapitalisme svaret?
Man kan dog afslutningsvis spørge, om økonomisk vækst nødvendigvis er løsningen på vores problemer? Kapitalismen, som vi kender den, har også frembragt de økonomiske kriser og ikke mindst været årsag til rovdrift på verdens begrænsede ressourcer. Det kan ikke fortsætte i en uhæmmet vækstspiral. Og derfor bliver innovation på paradoksal vis igen svaret. For måske er der først og fremmest brug for opfindelsen af et helt nyt, bæredygtigt samfundsøkonomisk system.       
 
 
 
 
---
 
”The Great Stagnation: How America Ate All The Low-Hanging Fruit of Modern History, Got Sick, and Will (Eventually) Feel Better”, er en ny bog af Tyler Cowen, der er professor i økonomi ved George Mason University. Bogen kan kun købes som ebog.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job