Livsløgnen der stresser

De to franske filosoffer Gilles Deleuze og Félix Guattari sagde engang: "Det er tvivlsomt om glæden ved kapitalismen er nok til at frigøre folket". Med dette refererede de til den tvivlsomme udvikling, der betyder at alle i dag hele tiden skal vise sit økonomiske værd for at blive værdsat som menneske. Det tvivlsomme er selvfølgelig at resultatet unægteligt bliver, at det er bedre at have økonomisk overskud, end mentalt overskud.
af Finn Janning

Denne udvikling sker ene og alene, fordi kvantitet lettere kan måles i økonomi, mens kvalitet blot frigør livet, der hvor dét er rigt, sjovt og glædeligt. Noget kunne tyde på at vi i Danmark er blevet økonomisk meget rige, alt imens vi lever et fattigere eksistentielt liv. I hvert fald bugner aviserne daglig over med historier om stress, stress og atter stress. Ren og skær elendighed.

 

Stressmasochisme

Men inden vi klynger arbejdspladserne op i galgen og giver dem al skylden, er det vigtigt at understrege, at mange medarbejdere tilsyneladende gerne vil deres egen undergang. Ja, medarbejdere i moderne danske virksomheder opfører sig som små masochister, der gerne lader sig undertrykke og manipulere i bytte for en smart titel og en anstændig løn.

 

Vi kan tydeliggøre dette argument ved at spørge, hvad det er som stresser. Svaret er: Det gør idealerne. Idealerne – og her tænker jeg vel og mærke på de økonomiske idealer, såsom karriere, magt, prestige og penge – stresser, fordi det er gennem disse at vi får anerkendelse. Det er med andre ord tale om idealer fremsat af andre, hvorved det er andre som guider vores liv – herunder primært vores arbejdsliv. Og dette sker i sådan en grad at danskerne bliver syge og stressede, hvilket vel er ganske naturligt, når det nu er ens liv man har givet fra sig.

 

Spørgsmålet er dog om de stressede kan lade være med at arbejde 24 timer i døgnet, lade være med at gøre hele deres liv op i titler, penge og magt? Nej, det kan de desværre ikke. Af samme grund er mange af dagens medarbejdere sande masochister. De begærer det, der samtidig gør dem ondt. Pengene og titlerne varmer nemlig kun så længe børnene, konen og elskerinden ikke brokker sig i en ulidelig symfoni.

 

Helvedes Malstrøm

Forfatteren og journalisten Andrew Soloma, har i sin bog Helvedes malstrøm beskrevet stress som noget, der forårsages af ydmygelse. Hvis dette er rigtigt, så er det ikke underligt at mange danskere i dag føler sig stressede på arbejdet. Medarbejdere skal nemlig ofte tilegne sig værdier og kompetencer, der ikke altid stemmer overens med vedkommendes egne. Medarbejderne mødes hele tiden med nye krav om at udvise engagement, begejstring og en stigende grad af passion i deres arbejde – ofte egenskaber arbejdspladsen formoder, at medarbejderne viser på samme måde, som var der tale om menneskelige robotter.

 

Tilværelsen som mekanisk nikkedukke afskrækker alligevel ikke nok. Fordi, det er samtidig også denne ydmygende adfærd, som sikrer at vi kan gå rundt blandt hinanden med oprejst pande. Vi er nemlig noget, idet vores arbejde giver os identitet. Arbejdslivets idealer dækker over den "rigtige" levemåde. En levemåde, der er synonym med et succesfuldt liv. Det vil sige et liv, hvor penge og magt rinder i en lind strøm, og bliver til dårlige undskyldninger, når det drejer sig om at sige fra.

 

Man kunne selvfølgelig spørge, hvorfor vi underlægger os disse idealer, når de så øjensynligt fremmer en form for prostitution? Fordi vi er blevet angste, synes svaret at være.

 

Angsten som vejleder

Den franske filosof Michel Serres skriver i bogen Genese fra 1982, at angsten er blevet det moderne livs vejleder. Vi er blevet bange for det ukendte, det uforudsete og spraglede. Vi tør ikke leve livet udenfor nogle allerede fastlagte rammer og konventioner. Og er der netop et sted, hvor tingene lægger i rimeligt faste rammer, så er det på arbejdspladsen. Her er det nemlig ikke svært at forudse, hvad der skal til for at gøre sig heldigt bemærket og derved blive forfremmet. Tilsvarende kan det være umådeligt svært at forudse, hvad der skal til før man kan være så heldig, at få en tredje date med hende den brunøjede pige.

 

Anerkendelsen synes i dag at udspringe af nogle fastlagte idealer, nemlig den gyldne treenighed: prestige, magt og penge. Jo mere denne anerkendelse er knyttet til økonomisk værdi, desto mere hæmmes eller ensrettes det enkelte menneske. Hvorved det ydmyges til at leve sit liv på én bestemt måde. Den, der er dikteret af arbejdsmarkedets logik.

 

Verden er et søm

Denne solstrålehistorie minder om et diktum formuleret af psykologen Abraham Maslow, der er mest kendt for sin behovspyramide. Han sagde engang: At hvis du kun kan bruge en hammer, så varer det ikke længe før hele verden ser ud som et søm. Oversat til ovenstående problematik: Hvis vi kun anerkender mennesket gennem dets økonomiske værdi, dets rolle og identitet på arbejdsmarkedet, så amputerer vi ikke kun livets rigdom, men producerer også en masse stress.

 

Det er i sig selv en deprimerende konklusion. For vil vi virkelig gerne vores egen undergang?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job