Jeg linker, derfor er jeg. Det er mantraet på internettet. Men mange kan slet ikke finde ud af at linke korrekt. Det er derfor nødvendigt med et fælles regelsæt og nogle fælles standarder. I det mindste bør alle redaktioner udarbejde en linkpolitik. Kforum bringer her et manifest for linking. Kommentarer er selvfølgelig meget velkomne.
Det er faktisk så grundlæggende banalt; hyperlinks mellem dokumenter er selve rygraden i det grafiske internet, WWW (
Wikipedia om WWW), som vi kender det siden 1992, og netop hyperlink-funktionaliteten har givet internettet dets enorme gennemslagskraft.
Links er den virtuelle legemliggørelse af "The Information Highway" (som
beskrevet på Wikipedia) – den motorvej , som binder informationerne på nettet sammen og gør det muligt for nettets brugere at tilegne sig og skabe ny viden.
Alt for mange linker dårligt
Alligevel kan vi i 2008 desværre opleve en foruroligende mangel på brugen af links i formidlingen i journalistikken. Alt for mange journalistiske produkter på nettet bliver publiceret som lukkede om sig selv – uden links – frem for via links at åbne op og tilbyde læseren veje hen til yderligere information eller blot dokumentation for rigtigheden af de oplysninger, der bliver bragt.?Derfor skal nutidens journalister og nyhedsmedier besinde sig på at følge grundreglerne for gode links. Dermed sikrer vi, at journalistikken drager nytte af styrken i nettet, delingen af informationen og gennemsigtigheden.
Det anbefales, at de enkelte redaktioner får udarbejdet en linkpolitik, der kan tage sit udspring i punkterne nedenfor. Igen er dette ikke noget nyt begreb, links er faktisk det, der binder internettet sammen på kryds og tværs – sådan bør det også være i journalistikken. Følgende love bør være grundlæggende for den moderne journalistik anno 2008:
Første lov: Vi linker videre til kilderne til de oplysninger, som vi bruger i vores journalistiske produkter. Har vi læst, set eller hørt væsentlig ny information på et eksternt site, linker vi til det – om f.eks. virksomheder, personer eller undersøgelser.
Anden lov: Vi linker direkte og præcist til den benyttede information på det eksterne site. Det er ordentlig service for læserne frem for blot at linke til forsiden på det eksterne site.
Tredje lov: Vi er præcise i vores informationer om, hvor et link fører hen; om hvem der har produceret de oplysninger, der linkes til, og hvornår. Læserne skal vide, hvor de kommer hen, inden de følger et link.
Fjerde lov: Vi anerkender, at en artikel bestående af præcise eksterne links til oplysninger, der beskriver forskellige vinkler af et emne, er et journalistisk produkt.
Femte lov: Vi er åbne for indkomne links til vores egne sites, fordi vi ønsker at være en integreret del af nettets økosystem.
Sjette lov: Vi tilstræber at gøre det nemt for alle at linke direkte til vores artikler.
Hvordan ser det ud i praksis?
Følgende sætning illustrerer hvordan link-manifestet ser ud, når det bliver implementeret i en konkret sætning:
"Dette linkmanifest udspringer konkret af artiklen "Lær Linkjournalistik", skrevet af Kim Elmose d. 26. november på Kommunikationsforum. I artiklen skriver Kim Elmose om begrebet linkjournalism, der bliver forsøgt revitaliseret af amerikaneren Scott Karp via netmagasinet Publish2, men som faktisk har været praktiseret siden midt-90'erne af blandt andre The Drudgereport".
Hvad sker der?Som man kan se, bliver der linket til den information, som er brugt til væsentlige dele af teksten – og ved at bruge linkbeskrivelserne aktivt (de ses ved at køre musen henover linket) tilføjer journalisten ekstra information om linket. Dog skal selve artikelteksten indeholde oplysninger nok til, at læseren ved, hvor linket fører hen – uden at skulle bruge mouse-over.
Vigtigst er imidlertid, at læseren bliver givet muligheden for at søge ekstra og uddybende information ved at følge linket. Skribenten spiller med åbne kort, som det i øvrigt er traditionen inden for eksempelvis den akademiske verden, ved at indsætte henvisninger til de kilder, som forskeren har brugt.
Så med andre ord: Lad være med at tro, at netop dit site er alene på internettet. Udnyt den unikke kapacitet, som et link er og del din viden med dine læsere. Det vil de blive taknemmelige for, og så skal de nok komme tilbage – for du hjalp dem jo med at blive klogere sidst.?For at omskrive en gammel sætning: "Jeg linker, derfor er jeg".
---
??
Det ovenstående er vores bud på en nyttig brug af links til glæde for vidensdelingen på nettet. Vi modtager selvfølgelig gerne bud på forbedringer og præciseringer. Forfatterne vil gerne takke følgende personer for bidrag og tanker i forbindelse med formuleringen af manifestet:
Søren Storm Hansen,
Søren Hugger Møller,
Søren Johannesen,
Anders Saugstrup og
Christian Bogh.
Følg også debatten
her på Online Minds