Like-strategier på Facebook
Hvorfor liker du?

På rekordtid har det danske sprog fået et nyt verbum – ”at like”. ”At like” betyder at trykke på den lille tommelfingeren-opad-knap under Facebook-vennernes statusopdateringer eller fotos. Men hvorfor like? Hvad er motiverne for at like? Her er et bud på de 10 mest almindelige motiver, der kan ligge bag et like.
Like-strategien: Like-liket
Helt grundlæggende er ”liket” i sin reneste form en slags virtuelt bravo, hurra, flot, tø-hø, grin eller godt gået. Man anerkender det, andre deler, og vender tommefingeren opad, fordi man synes, det er godt, sjovt, frækt, modigt, inspirerende, pudsigt, overraskende, vigtigt eller relevant. Det er i sig selv prisværdigt, for den type mikro-anerkendelse og mikro-ros skorter det ellers på i den danske kultur og omgangstone – og hvert et lille like-like kan lyse rigtig meget op på mørke dage.
 
Da like-like blev introduceret, var det imidlertid i høj grad med til at forfladige Facebooks kommentarspor. For pludselig valgte mange at nøjes med det nemme like-like i stedet for at bidrage med de kommentarer, der gør FB værd at besøge og bidrager til mangfoldigheden i meninger, erfaringer og tilgange. Der kan naturligvis være mange situationer, hvor man har for travlt eller bare ikke er afklaret nok til decideret at kommentere, og hvor et like-like derfor er bedre end ingenting.
 
Men det er det allernederste trin på engagementsstigen, og generelt vil alle få meget mere ud af, at man selv deler sine tanker, deler andres links og gode artikler videre og ikke mindst bidrager til debatterne ved at kommentere frem for at nøjes med det uudgrundelige like.
 
Hvad og hvorfor liker du? Her er par glade Facebook-likere fra en happening ved Storkespringvandet
 
Like-strategien: Hørt-liket
En nyere afart af liket er muligheden for at like enkeltstående kommentarer i et kommentarspor. I modsætning til det overordnede like-like, er det underordnede hørt-like med til at styrke kommentarsporene. For det ansporer til at bidrage med flere og mere præcise kommentarer, når man gennem de mange hørt-likes opdager, hvor mange der følger med.
 
Hørt-likes er med til at give en fornemmelse af, hvad de mener og tænker derude, alle de tavse, der ikke selv skriver noget. Og da de typisk uddeles, hvis en kommentar er særlig sjov, præcis, underfundig eller bringer en ny vigtig nuance ind i diskussionen, er de også med til at styrke lysten til at bidrage med noget godt. Det svarer til det gode gamle ”hørt”, som vi kendte det i forsamlingshuse og debatter, hvor man ikke vil tærske langhalm på det, der bliver sagt, men bare vil udtrykke sin umiddelbare sympati. Og det minder om anbefalingsknappen som flere medier har på deres artikler – inklusive Kforum.  
 
Ofte virker det – medmindre det netop bliver gjort med en høj grad af selvironi – akavet at like sine egne ting. Det svarer i bund og grund til at råbe "Hørt", hver gang man selv har sagt noget, eller grine meget højt ad sine egne vittigheder.
 
Like strategi
Hvem har ikke haft lyst til at give sig selv en high-five ude på gaden, når man får en god idé? Gør det på din Facebook-profil i stedet og like dine egne posts
 
Like-strategien: Relations-liket  
Relations-liket uddeles typisk for at bekræfte en relation og vise sit venskab, kendskab og sin respekt over for andre. Her fokuserer likeren ofte mere på relationen eller personen som helhed, end på hvad vedkommende havde på hjerte i den konkrete opdatering.
 
Relations-liket vil ofte falde mange FB-kritikere for brystet, når det bruges på kendissers, toplederes og politikeres fansider, fordi det – sammen med statusopdateringer og billeder fra überperfekte børnefødselsdage – er indbegrebet af den narcissisme og overfladiskhed, FB ofte anklages for. Og relations-liket – der i den forbindelse ofte vil gå under navne som rygklapper-, brownnose-, smigre- eller smiske-liket – bliver i så fald opfattet som en mængen sig og spisen kirsebær med de fine.
 
Men relations-liket findes også i mange langt renere former, der dybest set blot handler om at signalere, at man ”ser” og ”hører” hinanden. Det er især velegnet, lige når man har forseglet et nyt FB-venskab, hvor det er med til at bekræfte, at man nu følger med i hinandens opdateringer.
 
Man kan også styrke relationen ved at pity-like, der går ud på simpelthen udelukkende at like, fordi det er synd, hvis der slet ikke kommer nogen likes. Især hvis den, man liker, er ny på Facebook eller kun sjældent forsøger sig med en opdatering, kan det være en fin ting lige at bakke op med et like. Uanset hvad billedet viser, eller om statusopdateringen fungerer, liker man i så fald for personens eller relationens skyld.
 
Hvad er det omvendte af at like? Kan man have strategier for at dis-like?
 
Like-strategien: Flirte-liket
Hvis der endnu ikke er en relation, eller man gerne vil puste nyt liv i en gammel relation, er flirte-liket en god måde at skabe den på. For likes kan være en meget effektiv måde at tiltrække sig andres opmærksomhed. Det vil næsten altid blive opfattet som en kompliment. Diskret og alligevel meget synligt.
 
Samtidig kan det være hemmelighedsfuldt, fordi ingen rigtig ved, hvad der ligger i liket. Og ikke mindst meget frækt, når der er tale om indforståede likes, der udveksles i fuld offentlighed, uden at nogen andre ved, hvad der foregår.
 
Flirte-liket kan dog hurtigt kamme over i ”stalker-liket”, hvor det kan være meget overvældende – og hurtigt kan blive et irritationsmoment – hvis nogle FB-venner automat-liker ALT, hvad man deler. Desuden risikerer flirte-likes også nemt at drukne i mængden, hvis intenderede flirte-likes kun bliver uddelt, når mange andre også har liket den samme statusopdatering. Det velfungerende flirte-like handler i høj grad om timing og dosering.
 
Like-strategien: Holdnings-liket
Ofte bruges statusopdateringer til at tilkendegive holdninger, politiske synspunkter eller samfundskommentarer. Her kan den manglende mulighed for at vælge ”dislikes” ofte være med til at skævvride kommentarsporet, fordi mange af dem, der er enige i opdateringen, nøjes med at ”like”, mens alle dem, der er uenige, går til biddet i kommentarsporet. Hvis man virkelig ”liker” synspunktet og er meget enig, er det derfor vigtigt, at man supplerer sit like med at blande sig i kommentarsporet – ellers risikerer den, der fremsatte synspunktet, hurtigt at blive isoleret og afholder sig måske fra at vove pelsen en anden gang.
 
Den manglende mulighed for at vælge ”dislikes” kan ofte være med til at skævvride kommentarsporet. Holdnings-liket bliver er derfor ikke altid repræsentativt
 
Like-strategien: Lemminge-liket
Facebooks rammer understøtter en høj grad af lemmingeeffekt. Du får hele tiden at vide, hvor mange – og hvilke – af dine venner, der liker forskellige ting. Og hvis tilstrækkeligt mange sværmer om bestemte ting, afføder det i sig selv, at mange andre liker dem, bare for at markere, at man hører med i fællesskabet. Og hvis man er en af de få, der ikke liker, glimrer man ved sit fravær.  
 
Til tider kunne det måske være rart også at kunne sige "so what, who cares"? 
 
Efterhånden som Facebook har bidt sig fast som en uundgåelig del af mediestrømmen, er der også mange, der specialiserer sig i at gennemskue, hvordan man får mest muligt ud af Facebook-profilen. Her gælder det typisk om at få strategisk vigtige nøglepersoner – FB-profiler med mange venner og høj status i FB-miljøet – til at like eller kommentere på sider og indhold. For hver gang nogen gør noget på FB, spreder det sig automatisk i alle vennernes strømme. Sådan kan særligt interessante opdateringer eller billeder tiltrække sig en masse opmærksomhed – og fansider kan opnå eksponentiel spredning.
 
Like-strategien: Opbaknings-liket
En helt særlig genre blandt statusopdateringerne omhandler syge børn, aflyste ferier, mislykkede arrangementer og Nynnes-dagbog-kiksede hverdagsfadæser. Alt det, der ikke lige gik, som det skulle.
 
Her kalder afsenderen i meget høj grad på likes – men får dem langtfra altid i de mængder, der egentlig lægges op til, simpelthen fordi man ikke rigtigt kan ”like”, at noget går dårligt, og man ikke har mulighed for at ”dis-like”. Derfor vil der meget ofte være nogen i kommentarsporet, der formulerer noget i stil med ”Synes ikke godt om – god bedring til det lille pus” – og så høster en masse likes på dén kommentar.
 
En ven fortalte mig for nylig om et meget interessant fænomen, der også hører hjemme i denne kategori: Når han skriver, at hans børn er syge, eller han poster billeder af de fine ting, de har lavet i børnehaven, udløser det straks et hav af likes og kommentarer fra hans kvindelige Facebook-venner.
 
Først senere kommer der en bølge fra hans mandlige venner. Det kalder han ”det maskuline afstand-like”, der er den elektroniske pendant til det, han i den fysiske verden kalder ”det maskuline afstandskram”, dvs. når to mænd lægger an til et kram, men i stedet lader det ende ud i et håndtryk.
 
To like or not to like - det er Shakespeare i nye gevandter 
 
Like-strategien: Karriere-liket
Lige så vel som man kan flirte-like, kan man også bruge likes til at gøre sine hoser grønne over for potentielle arbejdsgivere, kunder og samarbejdspartnere – og bruge det strategisk til at udbygge sit netværk. For liket er en god måde at gøre andre opmærksom på, at man følger deres gøren og laden med interesse. Ikke desto mindre er liket sjældent nok – og aktiv deltagelse i et kommentarspor vil typisk gøre en langt større forskel.
 
For i modsætning til de fleste personprofiler er de fleste professionelle sider styret af nogen, der ikke nødvendigvis kerer sig helt så meget om, hvem der liker, og hvad de liker. Desuden har selve siden i sig selv ofte så mange likes, at et enkelt lille like ofte drukner i mængden. Hvis man gerne vil bruge Facebook til at opbygge netværk og kompetenceudvikle, er det derfor en rigtig god ide at komme fagligt på banen i kommentarsporene.  
 
Like-strategien: Dyt-og-vi-drikker-liket
Likes bruges også i stigende grad til legende afstemninger om, hvad man skal gøre i forskellige situationer. Som når folkene bag Den Lille Tjeneste deler denne opdatering: ”Teamet bag Den Lille Tjeneste overvejer lige nu at holde tidlig weekend og drikke en fredagsøl i solen – tryk "LIKE", hvis du synes, vi skal lukke computerne ned og gå ud i solen. Vi følger jeres råd! God weekend fra Den Lille Tjeneste!” Den type likes svarer til, når studentervognene skriver ”dyt og vi drikker” på siden – og på samme måde er de med til at skabe et lille øjeblikkeligt fællesskab, en lille interaktion.
 
Den Lille Tjenestes like-strategi: "Dyt-og-vi-drikker-liket"
 
Like-strategien: Minus-liket
Et manglende like kan være mindst lige så sigende som et like. I langt de fleste tilfælde skyldes det bare basal travlhed, at FB ændrer indstillinger med løbende mellemrum, så man pludselig ikke ser hinandens opdateringer så ofte som før, eller at den ene ven har langt flere FB-venner end den anden ven, og der derfor strømmer langt flere opdateringer ind i strømmen, end man når at opdage. Så for det meste skal man ikke lægge så meget i det. Men et manglende like kan larme forfærdelig højt, når kærester, venner eller kolleger, der før kommenterede og likede livligt på hinandens profiler, pludselig holder op med at gøre det. 
 
---
 
Artiklen er skrevet med inspiration fra og med tak til alle mine egne Facebook-venner og ikke mindst de mange, der i februar deltog i diskussionen, da Julie Top-Nørgaard spurgte til sine Facebook-venners like-strategier.
 

Relaterede artikler

Status angsten - Jeg hader Botton. Tag nu bare hans navn. Alain de Botton. Blærenavn. Det antyder at han er adelig. Og så er han uddannet...
Faceworks - I en verden med stadig større økonomisk udveksling og forhandlinger mellem virksomheder fra forskellige verdensdele, bli...
Fuck Facebook! - Lange videnskabelige udredninger er blevet brugt på det; jeg har blogget om det; Tom Hodgkinson fra The Guardian har skæ...
I love Facebook - Facebook er ikke fjollet tidsfordriv. Det er god forretning, hvis man forstår at bruge det rigtigt. Læs her om Facebook ...
Facebook 2.0: Rydder op og samler dit online-liv - Først gjorde Facebook sociale netværkssites mainstream i Danmark, så det ikke kun var teenagere og unge, som brugte dem....
Facebook Updates retorik - Med daglige opdateringer fortæller Facebookerne deres venner, hvad de tænker og foretager sig lige nu. De bedste formå...
Forstå Facebook - Facebook fyldte i begyndelsen af februar 5 år, men hvordan og hvorfor er Facebook blevet til det webfænomen, det er i da...
Er Facebook en falsk ven? - Alle er på Facebook. Men ikke alle er glade. Kforum har set nærmere på kritikken af Facebook i anledning af femårsdagen....
Facebook + organisationer = ? - Med to millioner registrerede brugere har Facebook fået godt fat i danskerne. Det har de danske organisationer også bemæ...
Facebook slog bloggen ihjel - Kære Blog, I vores tid sammen har du fyldt mig med energi og begejstring, omstyrtet mediebegreber og åbenbaret nye v...
Facebook dig til fast arbejde - Du kan ændre dit liv med Facebook. Facebook er ikke blot fest, fis og støvede studiekammerater, men en mulighed for at f...
Hvilken farve er din Facebook-status? - Tankevækkende, aktuelle og velformulerede statusopdateringer spreder sig nu viralt på Facebook. Der er tale om politiske...
140 tegn på godhed - Det kan godt være, at (krise)tiden er moden til refleksion og eftertanke. Til slow food-middage, lange litterære romaner...
Forget Facebook - Hvis det ikke længere er cool at have over 400 venner på Facebook, er tiden så ikke kommet til, at vi selv tager vores v...
Absolut Zuckerberg - Her er alt, hvad du vil vide om Mr. Facebook – Mark Zuckerberg. Hans historie bliver fortalt i den nye film The Social N...
Status updates are outdated oversharing - Genren, der krævede et litterært haiku-talent, kun få besad, er så småt ved at dø. Tilbage er socialklasse fem på Facebo...
Hvor mange ’liker’ din kommune? - Kommunerne har ondt i omdømmet, fordi servicen er presset, og interessen for nærdemokratiet er faldende. Kan kommunerne ...
For kort, for lidt, for få – og så alligevel - Twitter er en dværg. Twitter skrives af tre tosser. Twitter kører i ring. Twitter kaster ikke trafik af sig. Twitter er ...
Facebook med stort F - Formål, Formidling og Forankring. Det er de tre store F’er, når jeres virksomhed er på Facebook. Uden en afklaring af, h...
Marks eneste bog - Ifølge Financial Times har Mark Zuckerberg blot en enkelt bog stående på sin bogreol i Palo Alto, Californien. Den er sl...
Hvad liker vi? - Hovedparten af historierne fra danske netmedier bliver aldrig delt på Facebook og får aldrig et I like. Bortset fra få u...
I like noget nyt nu - Dialog, særarrangementer, statusopdateringer med skæve vinkler, ny viden eller blot en god historie. Det er, hvad Facebo...
Like Me - hvorfor synes vi godt om brands på Facebook - Meget af nutidens litteratur lægger op til, at virksomheder og organisationer skal bruge deres Facebook-sider til at kom...
Hvad er værdien af et like? - ’Like’ er den nye møntfod. Alle vil have likes, så mange som muligt. Virksomheder sætter hele afdelinger til at generere...
Want, Own, Spotted - I sidste uge lancerede Facebook officielt en forvokset version af like-funktionen under betegnelsen ’Facebook Actions’. ...
36 Facebook-fuckups - Alt for mange virksomheder begår fatale fejl på Facebook. De spammer med posts, skælder ud eller rabler løs om sig selv ...
Fuld udrykning på Facebook - Det er nemt at komme på Facebook. Meget nemt. Det kan gøres på under en halv time. Det er først bagefter, det bliver svæ...
Hvad virker i virkeligheden viralt? - I snart to år har Syddansk Universitet undersøgt, hvilke nyheder fra danske medier, der går viralt. Og her følger de vir...
Hvad virker i virkeligheden viralt? - Mest mulig deling af dit indhold – hvordan opnår du det? Du skal starte med at se dig selv som indholdsdesigner frem for...
Er du også like-liderlig? - Mange gemmer deres likes til særlige anledninger – men ikke jeg. Jeg deler hele tiden likes ud med rund hånd af alle mul...

Giv din stemme

18 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Allround Communicator

Frist: 5. november

Kommunikatør

Frist: 6. november kl. 16.00

Kommunikations- og programchef

Frist: 10. november kl. 22.00
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.