Let The Lead Users Lead

Lille Eric von Hippel arbejdede engang på at udvikle en jetmotor til sin cykel. Men projektet var vanskeligt, og lille Hippel løb konstant ind i vanskeligheder. Han manglede et værksted, hvor han kunne lave delene fra grunden. Stakkels lille Hippel var derfor henvist til at bruge dele fra støvsugere, køkkenmaskiner, og hvad han ellers kunne finde. Da drengene i nabolaget hellere spillede fodbold, manglede han også nogle at diskutere problemer og løsninger med. Lille Eric von Hippel havde alle oddsene imod sig, og hans jetmotor blev aldrig til noget. Sådan var det ikke gået i dag. For i dag kan man, på grund af internettet, kommunikere med mange flere ligesindede opfindere, og man kan næsten færdigudvikle produktet helt uden materialer. Over internettet gør sofistikerede brugerfællesskaber det, som Hippel ikke kunne: de deler deres viden og innoverer nyt gennem avancerede computerprogrammer. Disse brugerfællesskaber består af the lead users, inden for hver deres produktkategori. De innoverer af interesse, skaberglæde og for at forbedre produkterne. Eric von Hippel beskriver disse lead users i sin nye bog, ”Democratizing Innovation”. Hans pointe er, at virksomheder må demokratisere innovationen. I stedet for at have en lukket afdeling for produktudvikling, skal virksomheden åbne armene for the lead users, der alligevel hacker sig ind i produkterne. Hvad end der er tale om computerspil, Lego, kitesurfing, biler, cykelhjelme eller hospitalsudstyr, udvikler the lead users videre på produkterne. Problemet er, at mange virksomheder har et traditionelt syn på innovation. De er ikke åbne over for en demokratisering af innovationen. Men Hippels parole er klar tale: Let the lead users lead.

Lead userne er guld værd

Alle store firmaer taler altid om innovation, men ingen kan finde ud af det. Gennembruddene kommer nemlig fra de små, virile, sultne og hårdtarbejdende ildsjæle i en baggård et sted i den globale landsby. De kommer ikke fra de store glashuse fyldt med kontormøbler, og de kommer ikke fra undersøgelser af kunders adfærd. På grund af den globaliserede internetverden opstår der forskellige brugerfællesskaber omkring særinteresser. Det er derfor betydningsfuldt for virksomheden at få kontakt med de brugerfællesskaber, der består af kreative ildsjæle. Hippel kalder dem også lead users. De innoverer, fordi de kan lide det, og fordi de eksisterende produkter ikke dækker deres behov. De er dygtige, kreative, arbejdsomme og først og fremmest nytænkende. De er derfor guld værd for virksomheder, hvis de formår at udnytte deres potentialer. Pointen er, at virksomheder skal skrue ned for omkostningerne til store innovative labs og til brugerbaserede undersøgelser, og i stedet arbejde målrettet og systematisk med at inddrage the lead users fra de forskellige brugerfællesskaber.

 

Deres behov bliver vores behov

Typisk er virksomhedernes produktudvikling rettet mod brede kundegrupper. Resultatet bliver derfor ofte et produkt, der tilgodeser den laveste fællesnævner. For the lead users bliver det imidlertid til flertalstyranni. Produkterne dækker nemlig ikke deres behov, da de er foran markedets mainstream. Hippels pointe er imidlertid, at the lead users behov bliver resten af markedets behov engang i fremtiden. The lead users innovationer har dermed stor kommerciel værdi, fordi de er fremtidens mainstream. Virksomheden har altså en åbenlys interesse i hele tiden at kæmme markedet for innovative brugerfællesskaber, for det er herfra, de nye innovationer kommer.

 

Kitesurfing

Som et eksempel på, hvordan lead users udvikler og forbedrer produkterne, taler Hippel om udviklingen af udstyr til kitesurfing. Over nettet udveksler superkvalificerede brugere tegninger og modeller af nye kites sammen med software til rapid prototyping. Den sidste fase, hvor kiten skal sys, er blot en lille del af processen. Foran computeren kan brugeren foretage næsten alle de skridt, der skal til i udviklingen. Da de eksisterende kites ikke lever op til the lead users behov, udvikler de i stedet nye og forbedrede kites. Hvis en kite-virksomhed tænker demokratisk, og lader surferne innovere videre på deres produkter, vil virksomheden altså få en bedre kite. De behov, som the lead users dækker ved i fællesskab at forbedre kites, kommer resten af forbrugerflokken til gode på sigt. Men kun hvis de relevante virksomheder indleder et samarbejde med nogle af de kreative lead users. I dette tilfælde de entusiastiske surfere.

 

Der er to årsager til, at the lead users slår så hårdt igennem nu. Og begge årsager udspringer af internettet. De bygger, som beskrevet i starten, på vidensdeling og adgangen til avancerede computerprogrammer. Det er primært disse faktorer, der skubber demokratiseringen af innovationen frem.

1. De virtuelle brugerfællesskaber

For det første vidensdelingen: at internettet fremmer den gensidige idéudveksling blandt de innovative ildsjæle. Innovative lead users kan udvikle præcis de produkter, de har brug for, og kan, takket være internettet, dele deres viden med ligesindede. Som i eksemplet med kitesurfing. De virtuelle brugerfællesskaber driver på den måde produktudviklingen frem i en konstant, konstruktiv proces, hvor vidensniveauet er højt, og hvor incitamenterne hedder anerkendelse og skaberglæde snarere end profit og erobring af markedsandele. Det klassiske eksempel på dette er styreprogrammet Linux, som dygtige og innovative lead users løbende udvikler og forbedrer. Et andet godt eksempel er computerspilsindustrien. Så snart et nyt avanceret spil kommer på markedet, bliver det hacket af ivrige lead users, der ønsker at forbedre det på punkter, producenten måske havde overset eller negligeret. Det har de store progressive producenter taget til sig, og de går i dag foran med en demokratisering af innovationen. Til glæde for det spillende flertal

 

Dét, at netop Linux og computerspil er glimrende eksempler, understreger også det andet centrale punkt. Nemlig at det primært er inden for den rene softwareindustri, at innovationen bevæger sig mod demokratiske tilstande.

 

2. Softwaren til forskel

Det er tydeligt at se, hvordan produkter som programmet Linux og computerspil kan programmeres af mange forskellige brugere. Det er derimod vanskeligt at se, hvordan eksempelvis klatreudstyr, biler, eller hospitalsudstyr også indgår i denne beregning. Men det er tilfældet. Pointen er, at der er sket en ændring i den måde, mange produkter bliver produceret på. I modsætning til tidligere er fysiske produkter i dag computerbaserede frem til den sidste fase. En stadigt større del af det, der adskiller biler fra hinanden, er for eksempel software. Dygtige computerbrugere kan 'hacke' deres biler og gennemføre omfattende ændringer i bilernes egenskaber. Den centrale pointe er altså, at de højteknologiske produkter giver muligheder for, at lead users billigt og fra hjemmecomputeren kan omprogrammere produkter. Det er åbenlyst i the lead users interesse, at denne udvikling finder sted. For det skaber frihed og mulighed for personalisering. Det er altså også en gevinst for the lead users. En gevinst på linje med anerkendelsen og skaberglæden. På sigt vil det også betyde noget for den almindelige bruger, for demokratiseringen af innovationen fører bedre slutprodukter med sig.

 

Lego går foran

The lead users kan altså i kraft af de to centrale punkter, vidensdelingen over internettet og det øgede softwareindhold i produkter, skabe og forbedre varen. Et fortrinligt eksempel på en virksomhed, der arbejder målrettet med de innovationer, the lead users udvikler, er Lego. Da Legos programmerbare legoklodser (Mindstorm) blev lanceret i 1998, blev de med det samme hacket af fans, der gik i gang med at udvikle videre på softwaren. I begyndelsen vidste Lego ikke, hvordan entusiasterne skulle håndteres, men i dag er samarbejdet systematiseret, og Lego nyder godt af de innovationer, som mindstorm-fansene kommer med. Der skete det, at the lead users af ren iver, skaberglæde og ideer til forandring og personalisering gik i gang med at innovere. Da Lego så, at de førende brugerfællesskaber var dygtige, og de valgte at være åbne over for dem, gik Lego dermed foran i en demokratisering af innovationen. Ud fra moralen: if you can't beat them, join them.

 

The lead users skaber merværdi

Pointen er dog ikke, at man som virksomhed skal lade lead users hacke ens produkt, fordi de tvinger en til det, men fordi de med deres kreative innovationer skaber en merværdi for virksomheden. En merværdi, der skyldes, at de innovationer, som the lead users kommer op med, er tænkt så innovativt og kreativt, som det kun er muligt for små, virile, sultne og hårdtarbejdende ildsjæle i en baggård et sted i den globale landsby. Andre virksomheder kan tage Legos erfaringer til sig – hvis de tør. For det er nemlig en tænkemåde, der bryder med den etablerede praksis. For nogle virksomheder bliver det dog et spørgsmål om, at de ganske enkelt ikke har råd til at lade være.

 

Viden beskyttes af patenter og copyright

Det er langtfra alle virksomheder, der tænker så strategisk og modigt som Lego. I den traditionelle model for produktudvikling foregår udviklingen i virksomheden uden indblanding udefra. Den nye viden beskyttes af patenter og copyright for at hindre, at andre lukrerer på udviklingsarbejdet. Her er innovationsprocessen lukket om sig selv, og the lead users innovationer bliver mødt med hård modstand og retskrav. For virksomheder, der handler på denne måde, vil det kræve et radikalt paradigmeskift at indstille sig på morgendagens demokratiske innovationsmiljø.

 

Desto mere software, desto større brugerinnovation

Hvor nødvendigt et paradigmeskift er, afhænger selvfølgelig af det produkt, som virksomheden producerer. Desto mere software, en virksomheder bruger, desto mere relevant er det for den at involvere lead users. Eller som Hippel spidst beskriver det: på længere sigt vil det ikke være muligt for en softwarevirksomhed at forblive konkurrencedygtig uden systematisk at samarbejde med brugerne og udnytte deres engagement og viden. De har ganske enkelt ikke råd til at lade være.

 

Hippels positive pointe er, at man som virksomhed bør forsøge at etablere et miljø for kommunikation med the lead users og dernæst overveje, hvordan man kan udvikle værktøjer, der tilskynder brugeren til at skabe nyudviklinger, der er gavnlige for virksomheden. Det er et omfattende strategisk projekt. Og det kræver både knofedt og mod at kaste sig ud i det nye, urolige opensource landskab.

 

Nogle kritiske spørgsmål står tilbage

Internettet består af mange virtuelle brugerfællesskaber, hvor viden og innovationer udveksles helt gratis. Det er, som Hippel understreger, dumt ikke at udnytte denne viden. Innovationerne er med til at forbedre produkterne. Det må virksomheden være glad for, og det må forbrugeren også. For grundlæggende set er der tale om et slutbrugerfokus. Selvom vi alle kan se det positive i, at der kommer et slutbrugerfokus, og at produkter bliver bedre gennem en demokratisering af innovationer, er der dog nogle kritiske spørgsmål, der står tilbage.

 

Gælder det alle virksomheder?

Kan det for eksempel betale sig for alle virksomheder uanset produktkarakter at lade the lead users indgå i innovationsprocessen? Næppe. Det er åbenlyst, når det kommer til eksempelvis råvareproduktion som mælk og brød eller specialproduktioner som medicinalindustrien. Hvem har interesse i at demokratisere innovationen her? Formentlig hverken virksomhed eller the lead user – hvis sådan nogle overhovedet findes inden for disse produktioner!? De rene softwarevirksomheder, hvor der hackes og innoveres i den globale landsby, danner modpolen. Imellem står alle gråzone-virksomhederne. Spøgsmålet bliver her, om det altid er i virksomhedens interesse at lade innovationen være demokratisk. Risikoen for, at produktet bliver stjålet og produceret billigere et andet sted, er altid til stede. Følgen er virksomhedens død.

 

Hvad med så med the lead users?

Er det virkelig sådan, at disse lead users ønsker og behov for produkter altid er de samme ønsker og behov, som den almindelige bruger vil efterspørge om et par år? Næppe. Nogle gange vil det selvfølgelig være tilfældet, men lige så ofte har the lead users vel så subtile interesser, og deraf også subtile innovationer, at den almindelige bruger er ganske ligeglad.

 

Har the lead users så virkelig ingen økonomisk interesse i de innovationer, de producere? Næppe. Ofte er der måske tale om idealistiske linuxfolk, men lige så ofte vil der være tale om håbefulde opfindere, der blot venter på at få en stilling hos Microsoft.

 

Lad os så sige, vi skal bruge en lead user. Hvordan finder man helt præcist sådan en? Og hvis vedkommende bliver fundet, hvordan foregår vidensdelingen mellem lead useren i Mexico og virksomheden i DK egentlig?

 

Og hvori består det demokratiske helt nøjagtigt?

Demokrati er et positivt ladet ord. Og Hippel forholder sig stærkt positivt til opensource fænomenet, hvilket fornemt understøttes af, at hans bog kan downloades gratis (se nedenfor). Det overrasker derfor ikke nogen, at Hippel netop tager den demokratiske vinkel ind over sin forskning. Men man kan spørge hvori det demokratiske helt nøjagtigt består? Hippels pointe er, at virksomheder må åbne op for, at kreative lead users kan medskabe produkter. Men hvordan er det demokratisk? Demokrati består vel i, at alle skal kunne komme til orde. Lead user eller ej.

 

Let the lead user lead

Der er ingen tvivl om, at hvis Hippel satte sig for at bygge en jetmotor i dag, ville det gå ham bedre. Han ville kunne side foran internettet og vidensdele programmer og ideer. Og det ville måske lykkes ham at bygge en cykel med jetmotor. Men ikke alle har en professorstilling ved siden af sin opfinderkarriere, hvorfra en indkomst er sikret. Mange virksomheder er afhængige af, at de tjener på deres produkter. Hvordan det gøres bedst, har enhver konsulent et rede svar på. For nogle virksomheder kan det formentlig ikke betale sig at tænke i progressiv demokratiske innovation. Men for mange virksomheder, specielt inden for softwareindustrien, er det et spørgsmålet om at give afkald på noget for at få meget mere igen. For disse virksomheder er parolen klar: Let the lead users lead.

 

 Læs bogen her

 

 

"Democratizing Innovation" by Eric von Hippel

 

 

Her kan læse flere spændende artikler om hvordan man kan bruge brugerne i innovation og produktudvikling

 MIT Sloans forskningsmiljø om innovation & bruger involvering

 Henkel, Joachim: The Jukebox Mode of Innovation: a Model of Commercial Open Source Development

 Shah, Sonali: Sources and Patterns of Innovation in a Consumer Products Field: Innovations in Sporting Equipment

 von Hippel, Eric: Open Source Shows the Way - Innovation By and For Users - No Manufacturer Required

Relaterede artikler

Brug brugerne, hvis de skal bruge dig - Brugervenlighed handler om at målrette sit produkt til brugerne. Det faktum er også ved at gå op for...
Innovation: En tango mellem top- og bundlinie - Hvor mange topledere har truffet beslutning om virksomhedens innovationsstrategi? Hvor mange har også overvejet og beslu...
Er du til LEGO-klodser? - - Innovation gennem leg “Vi kan ikke forvente at løse problemer med den samme tankegang, der skabte dem”. Albe...
Kolind om innovation og konkurrencedygtighed - Mange virksomheder har fintunet den gamle motor og tror på, at de kan vinde morgendagens løb. Det siger sig selv, at d...
Kan man programmere innovation? - Kan man programmere innovation? Er det muligt at få gode idéer ud fra en enkel og velstruktureret formel, som kan styr...
Hvor skal fornyelse komme fra? - På den ene side har virksomhederne behov for mennesker med alternative profiler for at skabe nytænkning. På den anden si...
Del din viden og vind - Viden er den vigtigste ingrediens for at skabe værdi. Men viden er uhåndgribelig, den er fast og flydende, den er tavs o...
Fast Second - Det gælder ikke om at være først med en god ide, hvis man vil tjene penge, men om at være nummer to. Lær af andres fejl,...
17 ideer som vil forandre din forretning - CG, CRM, Lean, ROI, GHR, spilteori og meget mere. Magasinet Strategy+business fejrer deres 10 års fødselsdag med at list...
Farvel til forbrugeren - - sig goddag til brugeren. Design af hverdagens brugsting står overfor en nyorientering. Brugerorienteret design breder ...
18 ideer som vil forandre din virksomhed - Leapfrogging, CFO Agenda, Organizational DNA og Wisdom of Crowds. Magasinet Strategy+business fejrer deres 10 års fødsel...
Imitationskraften - I 1989 da friheden marcherede i Østberlins gader, og muren blev hakket i stykker af en jublende folkemængde, blev der et...
CustomerMade: Hvorfor og hvordan? - Forbrugerne har i dag langt større magt over virksomheder, end de havde for en årrække tilbage. Dette skyldes blandt and...
Byggeklodsen til et brandfællesskab - Hvad kan virksomheder lære af voksne menneskers lidenskabelige leg med LEGO? De kan lære formlen for et fællesskab omkri...
Lego brick blogger - Som topchef for en global koncern er det en udfordring at kommunikere hele vejen rundt i organisationen. LEGO har erfare...
Falder LEGO-klodser ned fra himlen? - Det fysiske arbejde ved plastic-støbemaskinerne er tryllet bort i LEGO's historie om sig selv, som i denne tid hitter på...

Giv din stemme

7 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Kursus

Kom godt i gang med mobilvideo

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 26. november

Praktikant

Frist: 10. december

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Bliv en dygtigere facilitator med co-creation

1. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.