‘Jamming’. ‘Leadership Jazz’. ‘Work is Theatre & Every Business a Stage’. Disse tre bogtitler skriver sig ind i en større tendens: I de senere års managementlitteratur gør man flittigt brug af billeder, der sammenligner ledelse og arbejdsliv med kunstarter som teater, musik og dans. Kunstens metaforer giver dog ikke kun lyd fra sig i managementlitteraturen, men finder også genklang i nutidens organisationer.

”Vi har slået tonen an til en talentfuld topdirigent, der ikke kan modstå udfordringen i at være med til at orkestrere Bang & Olufsen’s fremtid”.
Sådan lyder det i en jobannonce fra 2002. Og hvem er denne topdirigent i virkelighedens verden? Svaret er: Bang & Olufsen’s retaildirektør.

Med kunsten som inspriration
Bang & Olufsen er en af de virksomheder, der arbejder med kunsten som metaforisk inspirationskilde. I 1954 skabte Poul Henningsen furore i Struer, B&O’s hjemstavn, da han beskrev en B&O-radio som en ”gammeldags lokumsdør”. Men siden da er design og æstetik kommet i højsædet i Struer. Det understreges blandt andet i B&O’s brug af kunstmetaforer. For eksempel er B&O’s plasmafjernsyn, BeoVision 5, designet med maleriet – kunstværket – som forbillede. Så da fjernsynet skulle præsenteres for pressen, var rammen meget passende et kunstmuseum. I de sene 1990’ere skabte B&O et lederudviklingsprogram ved navn ‘Band Leadership Programme’, som sigtede efter at træne ledernes improvisationsevner samt deres evne til at lytte til kreative ideer og nye input på samme måde som musikanter i et band.

Business Theater
Kunstens verden er også en inspirationskilde i træningskonceptet ‘Business Theatre’, som B&O har arbejdet med siden 2000. Her er det teatermetaforen, der er sat i scene. Træningskonceptet har til hensigt at lære sælgere og forhandlere at sætte oplevelsen i centrum af enhver salgssituation. Her ser man butikken som et teater, som publikum træder ind i. Sælgerens rolle er at ‘instruere’ produkternes historier og iscenesætte en oplevelse for publikum, dvs. sælgeren er instruktør. Det giver B&O’s produkter rollen som skuespillere, der bærer på historier. Som en af konceptets opfindere, den tidligere Human Resource-direktør på B&O Jens Rottbøll, siger: ”Det skal være sådan, at når man går ind i sådan en forretning, så føler man sig rigtig velkommen. Man er forventningsfuld, lidt ligesom at gå i teatret. Det skal være sådan, at når man er færdig med sælgeren, så skal man have lyst til at klappe. Man skal have den der fornemmelse af, at man er blevet fulfilled. Det er jo, dybest set, som et teater.”

B&O opruster
Arbejdet med metaforer og fortællinger er en del af en større strategi, der skal ruste Bang & Olufsen i oplevelsesøkonomien. Det udtrykker Thomas Asger Hansen, direktør for Bang & Olufsens afdeling International Training and Human Resource Development, med disse ord:
”Man kan sige fra at have været lidt af en sovepude, fordi det var så langt over det, de andre kunne tilbyde – for der var nærmest automatisk en historie – så skal vi faktisk til at koncentrere vores fokus på at fortælle den historie nu og formidle den. Den næste ting, der sker – det er jeg slet ikke i tvivl om – det er, at på fem-ti års sigt der vil personalets kvalitet som facilitatorer af den her scene og oplevelsestankegang være et differentielt parameter, det ikke er i dag.”

De nye buzz-words
I 1990’erne bebudede fremtidsforskere, at den vestlige verden vil begive sig ind i en ny tidsalder, hvor følelser, drømme, oplevelser, eventyr og fortællinger vil indtage det globale marked. Drømmesamfundet, følelsessamfundet og oplevelsesøkonomien er denne fremtid blevet kaldt, for da vil følelser og oplevelser blive yderst attraktive værdier og varer. Lytter man til arbejdslivets buzzwords, tyder det på, at fremtids- og erhvervsforskere har set rigtigt i den sproglige spåkugle. Fx er erhvervssproget blevet ramt af en new age-bølge: Brandguruer og virksomhedsprofeter har orienteret sig mod magiens og religiøsitetens verden og messet om corporate religion og brand religion. En metaforik fra intimsfæren har også vundet indpas i den offentlige sfære, fx kom flere dot.com-virksomheder i slutningen af 1990’erne til syne som en stor glad familie eller som en legende arbejdsplads med fokus på bordfodboldspil og hard fun. Og samspillet mellem kunst og erhvervsliv slår nu også igennem i retorikken.

Fra krig til kunst
Længe var det ord og metaforer fra maskinens og krigens univers – altså mere rationelle verdener – der prægede ledelsessproget. For lige siden industrisamfundets opkomst har man, under påvirkning fra Frederick Taylors minutiøse Scientific Management og Henry Fords monotone samlebånd, set og talt om organisationer som maskinelle størrelser. I vadestedet mellem industrisamfund og oplevelsesøkonomi er nye billeder imidlertid dukket op – billeder, der skaber og understøtter nye kreative måder at anskue ledelse og arbejdsliv på. En af dem er kunstmetaforikken, som i stigende grad bliver ledestjerner. Bang & Olufsen er altså på dette punkt i takt med tiden.


Læs mere her:

Forskningsleder Lotte Darsø fra Learning Lab Denmark udgiver i juni 2004 bogen Artful Creation. Learning-Tales of Arts-in-Business. I bogen viser Lotte Darsø, hvordan kunsten frembyder nye læringsmuligheder for erhvervslivet, blandt andet for Bang & Olufsen og Unilever. Læs mere på:
www.lld.dk/artfulcreation

Læs Camila Mehlsens speciale "Skønheden & Maskinen – en undersøgelse af kunsten som ledelses- og organisationsmetafor", marts 2003, Københavns Universitet her"

Denne artikel er en redigeret version af en artikel, som har været bragt i tidsskriftet Learning Lab Denmark Quarterly i juni 2003 (www.lld.dk/quarterly). Artiklen bygger på Camilla Mehlsens speciale ‘Skønheden & Maskinen – en undersøgelse af kunsten som ledelses- og organisationsmetafor’, marts 2003, Københavns Universitet.