At læse Twilight er som at spejle sig i uopnåelige kvinde-idealer. Det fremgår af en undersøgelse af kvinders læsning af Twilight-sagaen i relation til deres sociale praksis og selvbilleder.
Specialet handler om det populære medieprodukt Twilight og forbrugernes mediesociologiske oplevelse. Den empiriske case bygger på kvalitative interviews, hvor 11 højt- og lavtuddannede kvinder fortæller om deres læseoplevelse og dens forankring i deres sociale praksis.
Jeg undersøger bl.a., hvilke tendenser i samfundet der kan være årsag til, at kvinder mellem 21 og 35 år forbruger Twilight, hvilke idealer, normer og krav der kan lægge som den grundlæggende årsag til deres læsepraksis, og hvilken påvirkning det har på kvindernes egen sociale praksis. Analysens omdrejningspunkt er dermed kvindens sociale praksis, parforhold og singleliv, samt den medierede interaktion i samspil med Twilight.
Til at belyse feltet anvender jeg sociolog Pierre Bourdieus klasseteori og sociolog John B. Thompsons begreb om medieret kvasi-interaktion. Derudover inddrager jeg andre begreber fra bl.a. etnolog Sarah Holst Kjær.
I specialet kommer jeg bl.a. frem til, at kvindernes medieforbrug i høj grad handler om, at de spejler sig i Twilight - og der forekommer en kamp om at stræbe efter de idealer, som bliver præsenteret i medieproduktet, og samtidig opstår en vekselvirkning, hvor kvinderne forsøger at integrere disse idealer i deres sociale praksis.
Dette bliver uddybet i flere detaljer i specialet
Forført af idealer - en undersøgelse af kvinders læsning af Twilight-sagaen i relation til deres sociale praksis (Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved Roskilde Universitet), som du kan læse mere om
her.