Kulturstyrelsens opsang til museerne
Museer mangler mission

Skrevet af
Danskernes interesse for historien er stor, men de gider ikke gå på kulturhistoriske museer. Måske fordi det velkendte koncept ’objekter udstillet i bygning’ er udfordret. I udlandet er mange kulturhistoriske museer meget mere markedsorienterede end herhjemme. Nu vil Kulturstyrelsen have de danske museer til at formulere deres missioner.
Kulturstyrelsen udsendte i september 2013 en række krav og anbefalinger, som de statsanerkendte museer skal leve op til og følge, hvis de vil beholde statsanerkendelsen og dermed deres økonomiske grundlag.
 
Forfatteren Tom Buk-Swienty er et oplagt eksempel på, at historiske emner kan tiltrække stor interesse. Men hvorfor kommer folk så ikke på museerne? Kulturstyrelsen stiller nu krav om, at museerne skal formulere deres mission og blive bedre til at markedsføre sig
 
Mere perspektivering – færre genstande
De nye krav til museerne er blandt andet baseret på det udredningsarbejde om fremtidens museumslandskab, som Kulturministeriet har stået bag. Her slog ministeriet i midtvejsrapporten blandt andet fast, at museerne skal fungere som historiefortællende institutioner, som udfordrer og bidrager til debat, og at museets vigtigste rolle i fremtiden er at fungere som rum for perspektivering og formidling af aktuelle debatter – på bekostning af museernes samlinger og genstande, som ikke længere skal være det centrale afsæt for museernes aktiviteter
 
Ønskes: en kommunikationsstrategi
Et af de nye krav til museerne er, at de skal arbejde med deres strategiske grundlag og blandt andet formulere en mission for museet, forstået som en begrundelse for museets eksistens (raison d’être): Hvad er museets overordnede formål, og hvad er det for en rolle, museet varetager?
 
Hidtil har museerne kunnet slippe afsted med – i en art tautologisk spejling af museumslovens formuleringer – at gøre indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling til formålet med deres virke. Men den går altså ikke længere. Nu skal museerne arbejde mere systematisk og kommunikationsstrategisk med, hvem de er, hvem de vil være noget for, hvem der er deres konkurrenter, og hvordan de vil positionere sig i forhold til disse.
 
Historie? Ja tak, men ikke på et museum
Anbefalingerne er udtryk for en ny konsekvens og håndfasthed fra Kulturstyrelsens side på baggrund af mindst ti års museumsfaglig debat om museernes rolle og eksistensberettigelse i det 21. århundrede. For den del af museumslandskabet, der arbejder med kulturhistorien, rammer Kulturstyrelsens krav og anbefalinger ned i den identitetskrise, mange af de kulturhistoriske museer i disse år befinder sig i. Borgernes historiske interesse fejler sådan set ikke noget – det ser man blandt andet i forbruget af historiske film, bøger og tv-produktioner. Men det virker, som om at selve konceptet ’objekter udstillet i bygning’ og dermed museernes epistemologiske grundlag – at der gemmer sig en form for sandhed i museernes samlinger – er udfordret.
 
Med titlen 'Slagtebænk Dybbøl' trækker Museum Sønderjylland klogeligt på bogens succes. Så langt så godt
 
 
På museets præsentationsside er det til gengæld så som så med kreativiteten. "Et statsanerkendt specialmuseum godkendt efter Museumslovens §16." Måske man kan finde på noget, der er lidt mere spændende?
 
Mod øgede entreindtægter og flere donorpenge
De kulturhistoriske museer skal måske erkende, at deres produkt ikke er ’udstillinger’, men at stimulere historisk refleksion, eftertanke og indsigt gennem (store) oplevelser. For 100 år siden var det fysiske museum i stærkt parløb med folkeskolen en vigtig kilde til skabelsen af historisk viden og identitet. I dag skabes historisk viden og identitet alle mulige andre steder end i udstillingsbygninger (og skoler).
 
Kravet om, at museerne skal arbejde mere strategisk, er en udløber af et stadigt øget krav om, at de kulturhistoriske museer bør se dem selv som aktører i en oplevelsesøkonomi – og udsat for konkurrence fra underholdningsbranchens øvrige spillere. Om man kan lide det eller ej, må de kulturhistoriske museer erkende, at de er en del af markedets kommercielle logik, hvor det gælder om at komme ind i ’den gode cirkel’: Spektakulære oplevelser med stærk appel til både medier og publikum – både analoge og digitale – skaber hype, kendskab og besøg. Det giver øgede entréindtægter og gør det lettere at få penge fra donorer. Dermed bliver det muligt at ansatte flere dygtige medarbejdere til at forske, udvikle og skabe mere spektakulære oplevelser, opmærksomhed, interesse og salg. Og så bliver udstillingerne bedre – og køen ved billetlugen længere.
 
Hvad skal vi med museerne? Her et par stikord, som måske kan hjælpe de kulturhistoriske museer i Danmark i gang med at formulere deres mission
 
Missionen
Som afsæt for denne ’markedsorientering’ af museerne skal de altså starte med at formulere en mission for dem selv og for de gæster og bidragsydere, de vil være noget for. Et museum kan ikke gå ud og være noget for andre, hvis det ikke har gjort sig klart, hvem det egentlig er, og hvem det vil være noget for.
 
Museet skal stille de svære og grundlæggende spørgsmål om, hvorfor det er til, hvilke oplevelser det vil tilbyde sine gæster, og hvilken kognitiv eller emotionel effekt det ønsker, at dets gæster skal have med hjem fra et besøg.
 
Gør en forskel
Et museums mission skal være realistisk, motiverende og distinkt. Den skal være mulig for organisationen at gennemføre (med de kompetencer og den økonomi, den har til rådighed). Den skal virke motiverende og angive en retning, så medarbejderne får en rettesnor for, hvilke tiltag der er inden for og uden for skiven, og altså er ’rigtige’ eller ’forkerte’. Og den skal tilbyde en positionering, således at museet tilbyder noget andet end de oplevelsesindustrielle konkurrenter inden for og uden for museumsverdenen. Med museumsforskeren Stephen E. Weils formulering skal museer i alt, hvad de gør, huske, hvad der er deres allervigtigste opgave: At gøre en forskel i og forbedre kvaliteten af menneskers liv.
 
En 12 meter lang og to meter høj interaktiv digital skærm var Københavns Museums spændende og prisvindende bud på kulturhistorisk formidling. 'Væggen' har stået på Kongens Nytorv og Dronning Louises Bro og har været brugt af de tusindvis af mennesker, der kommer forbi. Den er stadig aktiv på museets hjemmeside
 
Den store verden
Ude i den store verden er mange kulturhistoriske museer væsentligt mere markedsorienterede end herhjemme. Det har tvunget dem til at være meget tydelige, når de over for deres gæster og donorer skal fortælle, hvorfor man skal besøge netop deres museum eller funde deres slunkne kasse.
Derfor er de ofte gode til at fortælle, hvorfor museet er sat på jorden, hvad det vil os, og hvad vi får ud af at besøge det. Museum of London har for eksempel en mission, hvor de blandt andet taler om at skabe en passion for London ved at øge befolkningens kendskab, værdsættelse og forståelse af Londons kulturelle arv, mennesker og fortællinger.
 
I USA vil Missouri History Museum fremme forståelsen af fortidige valg, nuværende omstændigheder og fremtidige muligheder, øge sammenhængskraften og anvise løsninger på fælles problemer.
Immervæk med noget mere Schwung end mange danske museers lingo om at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle viden om en historisk periode, en genstand, et område af landet, en del af samfundet, en befolkningsgruppe og så videre.
 
Læs på lektien, hvis I vil overleve
Det var først i 11. time, at General Motors indså, at deres mission ikke var at producere automobiler, men at fremme transport. Ligeså har IBM erkendt, at deres mission ikke er produktion af computere, men at skabe kommunikationsløsninger til gavn for mennesker og virksomheder.
 
Kulturstyrelsen har givet Danmarks kulturhistoriske museer lektier for: Gør op med jer selv, hvorfor I overhovedet er til, hvilken historie I vil fortælle, hvad brugerne skal forstå/erkende efter at have besøgt jer, og hvad I vil gøre for også fremover at være relevante og nødvendige for danskerne og det danske samfund. Det er langt fra sikkert, at alle museer kan genopfinde sig selv, men til gengæld er Kulturstyrelsens håndfasthed nok netop det, der skal til, for at vi også om 100 år har et frodigt dansk museumslandskab.  
 

Relaterede artikler

Et kommunikations-museum uden k-afdeling - Hvordan laver man et museum for kommunikation, når man hverken vil ansætte kommunikationsmedarbejdere eller museumsinspe...
Har Rane røv i bukserne? - Nationalmuseets nye direktør Rane Willerslev tager Danmark med storm i DR2’s dokusoap 'Ranes Museum', hvor seerne kommer...

Giv din stemme

11 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kampagne- og kommunikationsmedarbejder

Frist: 25. august

Pressekonsulent

Frist: Snarest muligt

Studerende

Frist: 24. august kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.