Kæmpe krammer fra mig

Farvel til farvel

Håndtrykket som bro mellem mennesker

Sig goddag til et nyt goddag. Se flere her.

Det første goddag til et fremmed menneske er et håndtryk. Det er reglen i den vestlige verden. Hvad der sker derefter, ved ingen i disse tider, hvor krammeren kæmper en indædt kamp mod nævebump, franske kys, massageføleri, hiphop-halløj og high fives. Forvirringen er total, og reglerne må defineres løbende, så længe kampen er uafgjort.

Det er cool, men det er svært

Han kom bagfra og klemte sig mod mig

For nyligt var jeg til fest med et bredt udsnit af den kreative klasse. Her hilste jeg venligt på en mand, jeg ikke havde mødt før, med et fast håndtryk. Fint. Men da den kreative mediemand skulle tage afsked med mig og resten af selskabet, skete der noget overraskende. Jeg rakte hånden frem til farvel, men den fremmede mand kom bagfra og trykkede hele sin krop mod min ryg. Derefter begyndte han at massere mine skuldre blidt med begge hænder, mens han med blid stemme hviskede: ”godt at møde dig”.

Og tidligere på året var jeg på ferie i Egypten. Her mødte jeg ved svømmepølen en dansker, der sagde goddag ved at berøre mine ene brystvorte i en mærkelig stikkontakt-agtig bevægelse, mens han spurgte, om jeg frøs.

De to er begge ekstreme eksempler på mystiske hilsner, som nok vil overskride de flestes grænser. Men de viser alligevel, at både forvirringen og friheden på området er så stor, at vi befinder os i et slags hilsnernes ragnarok, hvor håndtrykket nærmest er det eneste, der ikke passer sig.

Chris Ramsey viser George fra Union J sit nye handshake The Snail

En krammer er altid okay, når det drejer sig om at fejre eller begræde store begivenheder som fødsel, død eller forfremmelser. Her Barack og Michelle, der krammer for at fejre Baracks genvalg med en klassisk tillykke-krammer.

Se flere krammere her

Krammekonventioner, der siger mere end 1000 ord

En hilsen kan være den største bekræftelse eller den største af alle krænkelser. Når vi hilser, viser vi med vores krop eller hænder, hvem vi elsker, begærer, tilhører, hader, underkender eller tilbeder. Vores krop har svært ved at lyve, og derfor gør det ondt, når vi ser sandheden.

Vi siger goddag og farvel, for at vise hvor stor adgang til vores krop vi vil tillade andre. Det handler om at skabe afstand eller nærhed. Det er en offentlig afsløring af følelser. Her kan alt gå galt, eller alt kan gå godt. Faren består i, at nogle får en plads i et intimt rum, som andre nægtes. Den kropslige anderkendelses bagside er kulde og afvisning.

V for Victory. Og V for verdensberømt og virkelig vildt wauuw-kysse-krammer

Derfor er vores konventioner for, hvornår, hvem og hvor meget vi rører hinanden socialt sprængstof. De definerer vores tilhørsforhold og er omgærdet af regler, ikke alle er enige om. Eksempelvis er en lang kropskrammer med berøring, noget som for de fleste kun forundes kæresten, eller andre man gerne vil være rigtig intim med. Derfor er afstanden vigtig, når man møder svigermor, kollegaer, konens søster eller veninde. Her er kravet en uengageret, neutral krammer med minimal kropsberøring og hænderne så højt op mod ansigtet som muligt. Gerne hvor man læner sig frem, så kropskontakten kun opstår ved ansigt, hænder og toppen af overkroppen. Det sikrer mod enhver form for jalousi og misforståelser.

Når man åbner favnen for en fremstrakt hånd

Konflikten og pinlighederne opstår, når modtageren med sin hilsen tydeligvis har andre normer, anden distance eller nærhed til dig end du til dem. Det virker kikset og pinligt, fordi vi med psykologen Steven Pinkers ord bliver grebet af: "the uncomfortable feeling you get when you realize that your concept of your relationship with someone else doesn't match their concept. The intensity of awkwardness roughly corresponds to the magnitude of difference in relationship concepts."

Say hello handshake to the uncomfortable feeling you get when you realize that your concept of your relationship with someone else doesn't match their concept.

Alle skal kramme hele tiden

Selvom det er præget af forvirring, kan man generelt sige, at vi alle er blevet mere kærlige og kropslige. Vi rører mere ved hinanden, og vi krammer mere end for bare et årti siden. Specielt efter det første formelle håndtryk til et nyt bekendtskab præger kærlighedens kropslighed vores daglige omgang med hinanden.

Sociologerne giver et væld af forklaringer på tendensen med udgangspunkt i for eksempel de sociale mediers nye socialitet, feminiseringen af samfundet, finanskrisens nyfolkelighed, fucking flink-bevægelsen, fattigdomssolidaritet og påvirkning fra hiphop- og basketballkulturen. Alle teorierne er dog enige om, at vi nærer en nærmest ubetinget kærlighed til krammeren. Vi elsker den på tværs af politik og kultur, som menneskelighedens ultimative kropslige udtryk. Den franske filosof Levinas skrev om det menneskelige ansigt som nøglen til at forstå hinanden. Måske er Levinas ansigt blevet vores krammer.

Helt, helt gratis. Free Hugs til alle.

Vi elsker krammeren så meget, at vi ville ønske, at alle fik flere og mere. Den verdensomspændende Free Hug-kampagne, hvor fremmede gav gratis krammere til andre, spredte sig viralt blandt millioner og atter millioner af mennesker. Herhjemme har et beslægtet tv-program med krammere til fremmede også nydt uhørt folkelig sympati.

Obama’erne fremmer krammekravet

Alle har tydeligvis ret til en krammer, ligesom alle har ret til en ordentlig begravelse. Det er blevet mainstream, trendy og lugter ikke længere af efterskole, Det elektriske barometer, Roskilde Festival og desperate teenagere på jagt efter en tryg favn i en svær tid.

Kravet om mere kærlighed, krop og krammere har også sin helt egen helt og heltinde. Ingen ringere end Barack og Michelle Obama har gjort meget for håndtrykkets nedtur i alle dets afskygninger. USA’s krammeagtige præsident er krammer og ’fistbumper’ nr. 1 .

Obama viser sin folkelighed med et bump til rengøringsmanden

Michelle er tydeligvis også med i kampen for flere næve-bumps

Her Obama i en berømt bjørnekrammer maximus . Yes He Can

Obama gør skam forskel på folk

Men det højtelskede kram kommer som sagt i mange mere eller mindre heldige afskygninger, fordi det i virkeligheden er tykt belagt med sociale konventioner, som ikke må misforstås. Derfor kommer her et

personligt bud på, hvilke krammere jeg har favnet i mit liv – og hvad de betyder:

Emergency-krammeren

Dette er følelsesmæssig førstehjælp, når ord ikke slår til. Krammet, som favner, når ondskab, død, uheld eller antikrist, har vist sit vansirede ansigt. Det er et forsøg på at trøste et menneske, i en situation som ikke kan favnes eller fattes. Intet kan lindre smerten, men vi prøver med krammeren, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skulle gøre.

Godt-rykket-krammeren

En krammer givet for det nye job, hus, baby eller forfremmelse. En af de få gange, man krammer igennem på kontoret. Krammeren giver kærligheden og lykken et kropsligt udtryk, hvor Emergency-krammeren med sin omfavnelse værner mod død og ulykke.

Min-kones-bedste-veninde-krammeren

Hun ved alt om dig, dit liv og dine svagheder. Hun bor næsten hjemme hos jer, så selvfølgelig har hun krav på en krammer. Det skal dog være en aseksuel, rituel og uengageret krammer, for hun er jo din kones bedste veninden, og hende rager ingen ægtemand løs på.

Vi-har-kendt-hinanden-alt-for-længe-til-et-håndtryk-krammeren

Nogle mennesker og relationer er vokset væk fra et håndtryk, fordi vi har mødt menneskerne for mange gange. I mangel af passende alternativer får de så en standardkrammer. Overkill i forhold til forholdets egentlig ret perifere karakter, men du kan ikke gå tilbage til et håndtryk, uden at det ville virke pinligt.

Den helt hurtige McD-krammer

En kønsløs, tynd og slap discount-krammer, som du automatisk giver til alle og enhver, der vil kramme. Det er krammerens svar på det slappe håndtryk. Det er kroplig og følelsesmæssig fast food, som for eksempel tages i brug, når en hel gruppe perifere venner på uoverskuelig vis kommer dig i møde.

Sådan en Jeg-har-fundet-dig-mor-fra-tv-programmet-Sporløst-krammer kan få

tårerne frem hos enhver. Det er den klassiske bjørnekrammer, og den gør godt

Se flere bjørnekrammere her

Bjørnekrammeren

Bjørnekrammeren er nærmest et forsøg på at overtage en andens krop. Styrken og hastigheden du krammer med, skal ligesom bevise din kærlighed. Den er oftest forbeholdt børn, frigivne gidsler, forsvundne forældre, hjemvendte soldater fra Helman-provinsen og epokegørende fodboldsejre.

Krammeriet er ikke blot føleri, feminisering eller tegn på social inflation. Den nyeste psykologiske forskning viser, at det virker. Vi bliver gladere og mere kreative af at kramme. Det er dog ikke uden problemer med al den kærlighed, for den kræver sin takt og tone. Krammeren har sat sig fast som det nye goddag og farvel, men præcis hvordan det sker, har vi desværre ikke lige fået tænkt igennem. Få tommelfingerregler eksisterer dog. Her mit bud på nogle enkle tips til at undgå akavede situationer:

We love people-krammeren

Evigtgyldige krammeregler

Helt generelt må en krammer aldrig vare mere end tre sekunder. Alt over tre sekunder bliver pinligt, hvis der ikke er en rigtig god grund såsom død, skibskatastrofe, lottogevinster, it-millionopkøb eller dramatiske forfremmelser. Eller selvfølgelig gensidig erotisk interesse …

Og pas på armene. Mange presser for hårdt og skaber den klaustrofobiske dit-krammeoffer-er -fanget-i-en-intergalaktisk-skraldekompressor-følelse. Husk desuden at passe på, at du ikke får læbestift-aftryk i ansigtet eller bag øret, når du krammer kvinder, der luftkysser som supplement.

Du må ikke hviske noget, når du krammer. Især er seksuelle eller sanselige iagttagelser totalt forbudte såsom kommentarer om tiltrækning, lugt, vægt, sygdom eller kropslige detaljer. Det er mærkeligt intimt. Og hvis du taler under et kram, lyder det meget højt i folks ører. Vær stille under kram.

Du må heller ikke bruge krammernes tæthed til for eksempel at trykke folk på maven, klappe dem andre steder end mellem skulderbladene eller nive i en delle kombineret med en mildt nedsættende kommentar om deres vægt og fitness.

Hænderne sender vigtige signaler. Jo mere du rør med dem, og jo længere nede på kroppen du rør, des mere risikabelt og intimt er det. Du griber aldrig fast omkring hofterne på nogen, medmindre du er til privat fest kl. 4, og dit offer frivilligt med mundtligt samtykke har besluttet sig for at ville være tæt på dig. Du må heller aldrig kramme på toilettet!

Vær også bevidst om, at det at kramme er noget, man gør – ikke noget, man taler om. En krammer er derfor totalt tabu som samtaleemne og åben refleksion. Du skal ikke tale om den, og du må slet ikke give en vurdering af den. Det er noget, I to har sammen, men det er, og det skal blive ved med at være, uudtalt.

Hvem du skal kramme

For mange kram er bedre end for få. Når man krammer, er man large og krammer alle. Hvis du kender to ud af tre i et selskab godt, giver du krammere til alle tre, selvom den sidste krammer er lidt af en overdrivelse.

Jo mere forretningsagtig relationen er, des mere sandsynligt er håndtrykket. En god huskeregel er, at hvis du frivilligt ville drikke en kop kaffe med vedkommende, uden at det drejede sig om forretning, er I nok også på krammer. Ellers er det kun håndtryk.

I øvrigt er krammet altid en mere sandsynlig løsning med kvinder, for de er generelt på krammer med flere. Kender du dem både privat og arbejdsmæssigt, har de krav på en krammer.

Hiphoppere, skatere, graffitimalere og Christiania-typer hilses med hiphop-kram eller næve-bumps. Altså, jo mere subkulturen har amerikanske rødder, des mere udbredt er subkulturelle, amerikanske hilsner. Men er du i tvivl, så vælg altid en neutral krammer eller et lille klap på skulderen. For næve-bumps, hiphop-high fives og massage er stadig forbeholdt de få. Samtidig er de teknisk svære og kræver gensidighed/dobbelt koordinering, hvilket er opskriften på, at noget går galt.

Kram efter kropstype, nation og relation

Hvis du krammer en, som er større end dig, skal du putte dig. Hvis du krammer en, som er mindre end dig, skal du beskytte dem. Hvis du krammer en, som er tyk, så pas på, at personen ikke kommer til at føle sig tyk.

Du løfter og klemmer kun luften ud af børn. Til alle andre er det maskulin magtdemonstration af den platte slags. Gensidige-hurtige-klap-med-armene-krammere er forbeholdt soldater.

High five er en hilsen, der kun bruges, hvis man sammen har noget at være "høje" over såsom en fælles arbejdssejr eller lignende. At give sig selv en high five svarer til at like sit eget profilbillede på Facebook – så det er aldrig en mulighed.

Du krammer med alle dem, du knalder med – men du knalder ikke med alle dem, du krammer med. Altså, aseksuel krammer til alle andre end din kæreste.

Du kindkysser kun PIGS. Det er altså kun mennesker med stærk genetisk, geografisk og kulturel tilknytning til de såkaldte PIGS-lande, du kindkysser. Altså, mennesker fra Portugal, Italien, Grækenland og Spanien.

Hvordan vi hilser, kan afvige fra land til land og endda fra region til region. Her ses det, hvor mange kindkys, der bliver givet rundt omkring i Frankrig. Rundt om Paris bliver der tydeligvis kysset igennem.

Jo mindre du kender folk og jo større psykologisk afstand, des mere skal du læne dig frem, så i rører hinanden så lidt som muligt. Og du rører aldrig under skulderen, når du krammer på arbejdet. Du aer også kun andre på ryggen, hvis det er en seriøs trøstekrammer i emergency-kategorien. Alt andet er klam befamling.

Nogle fag og industrier er mere krammeorienterede end andre. Jo mere kreativ din industri er og jo flere kvinder/homoseksuelle, des mere kropslighed, krammeri og kysseri. Omvendt, jo mere maskulin og nørdet branchen er, des mere formelt og mindre kropsligt kan du kramme. Når mænd krammer, er reglen tre hurtige klap på ryggen.

Commit-to-krammet

Hvis du har valgt at kramme, så skal du eje krammet og omfavne din egen omfavnelse. For intet er mere slemt og provokerende end en slatten og falsk krammer. Jo mindre du kender folk, og jo mindre du bryder dig om dem, des mere neutral og kedelig en krammer kan du slippe af sted med – men så har du også udtrykt din manglende interesse meget tydeligt.

Hvis du taler i mobil, kan du dog forsætte samtalen med en halv krammer, uden at det virker mærkeligt. Der er nemlig en helt spritny kramme-variant, hvor man krammer med mobilen i højre hånd og bruger venstre til nogle små klap.

Men derudover skal du helst kramme rigtigt, så hvis du har det dårligt med krammeriets fulde kropskontakt, bør du måske i stedet vælge forskellige mindre kropslige varianter såsom klap på skulderen, minikrammer eller sidekrammer. Kæmpe krammer fra mig.