Kopenhagen Furs koncept på Folkemødet
Fra sild til sild

I år var Kopenhagen Fur med til Folkemødet på Bornholm for første gang. Her bød de danske minkavlere på sild, kolde øl og en snak om vækstbarrierer og bæredygtighed i gårdhaven bag den gamle biograf på Havnegade i Allinge. Beliggenheden midt i debatternes centrum samt fire flotte piger i sommerlige pelskreationer, der uddelte frokostinvitationer, gjorde, at mange folkemødedeltagere kom på visit for at få en sildemad – og for at få svar på, hvad der lå bag det spøjse slogan: "Fra sild til sild".
For den almene folkemødedeltager var det ikke iøjnefaldende, at det var Kopenhagen Fur, der holdt til i gårdhaven bag den gamle biograf. På bordbænkesættene, der var opstillet i haven, lå der rød/hvid-ternede duge, der stod håndplukkede markblomster i vaser, og på væggen hang der et banner med en glad tegning af en mink, en radiator og en dame i pelskåbe. For oven på banneret stod der: "Fra sild til sild – vi bruger det hele". Ellers var der ikke meget minkavl over scenariet. Til gengæld kunne man her uforstyrret spise en tallerken "Sol over Gudhjem". Et tilbud som både folket, journalister og politikere benyttede sig af. Side om side spiste politikere fra rød og blå blok med hjemløse garneret med deltagere fra den af Politiken arrangerede læserudflugt til Folkemødet.
 
Kopenhagen Fur inviterede til sild på Folkemødet, der løb af stablen sidste weekend. Denne illustration viser tanken bag konceptet ”Fra sild til sild”, som vakte stor opmærksomhed på den bornholmske festival
 
Man siger, at intet i verden er gratis. Og selvfølgelig havde Kopenhagen Fur et formål med deltagelsen ved Folkemødet 2013 udover at bespise deltagerne. Vi ville gerne diskutere vores erhverv med dem, der sætter rammerne for os, politikerne, og vise folket hvad vi står for.
 
Men hvem gider ærligt talt at høre om minkfoder og biodiesel ved et Folkemøde, hvor der er 471 andre stande og telte, som lokker med, at man kan vinde en iPad eller få lakridspiber og balloner til børnene? Hvem lytter, når tusinde stemmer forsøger at overdøve hinanden i engagerede og til tider noget opkørte debatter? Ingen, var vores tanke. Derfor valgte vi en anden vej: Kopenhagen Fur skulle skabe et hyggeligt og stille frirum med plads til at sidde ned, hvor der blev serveret god mad og noget at drikke dertil. Vi havde intet spørgeskema, som skulle udfyldes før man kunne få en sild. Vi havde ingen særligt inviterede gæster. Vi havde blot en gårdhave, hvor man kunne få en røget sild, en kold øl og lidt ro i solskinnet. Vores sildetallerken kunne dog ikke tages med på farten. Folk var derfor nødt til at sætte sig ned og filetere silden, inden de kunne gå videre. Det skabte en afslappet atmosfære, men vi fik også fat i folk på en anden måde og i længere tid. På den måde lykkedes det os at blive bemærket ved at svømme mod strømmen. 
 
På Folkemødet havde Kopenhagen Fur ingen spørgeskemaer, konkurrencer eller særligt inviterede gæster. I stedet forsøgte vi at skabe et frirum i gårdhaven, hvor gæsterne kunne nyde en røget sild, en kold øl og ro i solen
 
Frirummet undrede gæsterne, og derfor begyndte de selv at stille spørgsmål til konceptet. Hvorfor "sild til sild"? Hvad betyder det? Hvordan kommer silden ind i billedet? Hvad er koblingen mellem sild og pels? På den måde blev der etableret rum for dialog om minkavl og minkavlernes bæredygtige profil – og det er uden, at gæsterne er blevet tvangsfodret med budskabet.
 
Til at svare på eventuelle spørgsmål havde vi sat bornholmske minkavlere, bestyrelsesformanden og kommunikationsafdelingen i sving. Alle serverede sild og øl og ryddede af bordene. Alle bar en T-shirt med silde-sloganet og var parate til at besvare spørgsmål, mens sildeben og rester blev skrabet af tallerkenen. På den måde blev gæsternes spørgsmål besvaret af dem, der ved bedst, nemlig minkavlerne. Blandt gæsterne sås også pels-pigerne, der havde inviteret folk på besøg i biografen. De pyntede i landskabet og fik megen opmærksomhed.
 
Udover bornholmske minkavlere, bestyrelsesformanden og kommunikationsafdelingen, vakte smukke pels-piger, der uddelte frokostinvitationer, også opsigt på Kopenhagen Furs stand på Folkemødet
 
Hvad er så koblingen mellem sild og pels?
En dansk mink en egentlig en lille skraldespand. En mink æder det, der bliver tilbage, når der fremstilles fødevarer til mennesker og afhjælper derfor fødevareindustrien med et miljømæssigt problem. De råvarer, der anvendes til minkfoder, er nemlig ofte biprodukter fra virksomheder. Fortrinsvis baseret på slagteafskær - og fisk. De danske minkavlere fremstiller verdens bedste minkskind, og det er kvaliteten af foderet sammenholdt med god dyrevelfærd, som giver skindene den høje kvalitet.
 
En af de myter, som klæber til pelserhvervet, er, at minkkroppen smides væk efter pelsningen. Myten knytter sig vel til det faktum, at vi i de vestlige lande ikke spiser rovdyr. Det smager ganske enkelt ikke ret godt. Det betyder dog ikke, at minkkroppen ikke bruges. Tværtimod anvendes kroppen til fremstillingen af biobrændsel og andre energiformål med en energigevinst på 75 procent.
 
Når minken er pelset og kroppen omskabt til grøn energi, bliver skindet behandlet og syet til pelse, der ender som overtøj på verdens damer – altså sild. Derfor er det enkle slogan: "Fra sild til sild" så godt. De fire ord forklarer nemlig hele vores produktionskæde. Og det havde vi mulighed for at symbolisere og diskutere ved Folkemødet, hvor fire sild gik rundt i pelse og inviterede på en sildemad.
 

Relaterede artikler

Kender du Folkemødetypen? - Hvem og hvad skal du se hvorfor på Folkemødet? Det enkle svar er: Dit liv er en paneldebat i et hvidt varmt telt. Du ska...

Giv din stemme

21 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Kom godt i gang med mobilvideo

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Praktikant

Frist: 15. december

Digital redaktør (barselsvikariat)

Frist: 20. november kl. 12.00

Tekstforfatter

Frist: 1. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.