Men giver det nogen mening at tale om plagiering? Er der ikke nærmere tale om blot at bruge en almen frase som oversat til dansk måske ville lyde ”Det må fejres!” Det er næppe en unik formulering, men derimod et udtryk i tiden (næsten et
idiom).
Men hvordan opstår egentlig ideer? Hvorfor tænker reklamemænd - og store videnskabsmænd - på de samme ting?
Carlsberg er blevet beskyldt for at stjæle Budweisers slogan. Men hvordan opstår ideerne egentlig?
En forklaring kunne være, at der på et givent tidspunkt i historien er en række forhold, der tilsammen skaber muligheden for bestemte tanker og ideer. I The New Yorker beskriver Malcolm Gladwell dette som,
at der er noget i luften (
In the Air). Den samlede akkumulerede mængde af erfaring og viden og produktion af eksisterende genstande skaber et samlet diffust grundlag for, at bestemte nye ideer kan opstå. Som om ideerne nærmest har deres eget selvstændige liv; som om ideerne er de sande aktører, og de tilfældige opfindere blot er redskaber til at frembringe disse ideer. Havde ikke den ene aktør opfundet ideen, så havde en anden. Et godt eksempel er
opfindelsen af telefonen.
Graham Bell fremviser sin første telefon. Men andre opfandt også telefonen på samme tidspunkt.
Graham Bell er i dag kendt som opfinderen af telefonen. Og det er rigtigt, at han havde patent på produktionen af telefonen fra 1876. Men allerede i 1871 forsøgte italieneren
Antonio Meucci at få patent på en version af telefonen, men måtte opgive det på grund af manglende finansiering. Og samtidig med at Bell og hans kollega Thomas Watson udviklede telefonen, var
Elisha Gray ved at udvikle en lignende telefon. Den 14. februar 1876 forsøgte Gray at få patent på telefonen, men da var det for sent. Bell havde fået patentet en time før. Pointen er: Havde ikke det ene geni opfundet telefonen, havde verden alligevel fået en telefon, for behovet for telefonen var i luften.
Det er et fænomen, der kendes på tværs af brancher og kulturer, og som har forskellige navne. Teknologiguruen Kevin Kelly taler om en
collective mind, sociologen Robert Merton taler om
Multiple Discoveries, essayisten Gladwell taler om
simultaneous discovery. Den overordnede pointe er den samme: at ideer opstår simultant, fordi store hjerner tænker ens. Lad os kigge nærmere på de multikausale årsager til dette fænomen:
1. Samfundet producerer globale problemer, der kræver identiske løsninger.
2. Folk mødes i netværk og udveksler viden.
3. Folk har de samme sociokulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde.
1. Ens problemer kræver ens løsninger
Det mest mærkværdige er, når en identisk idé opstår i forskellige dele af verden, blandt mennesker, der ikke har kontakt til hinanden. Opfindelsen af telefonen er ét eksempel. Jernbaneindustrien producerede et behov for effektiv kommunikation over lange distancer, og telefonen blev opfundet som løsning på problemet. Men der findes også mange andre gode eksempler. Ogburn & Thomas undersøgte fænomenet i 1922 og skrev en
legendarisk artikel, hvor de opridser 148 videnskabelige opfindelser, der opstod simultant. Listen omfatter blandt andet:
-
Newton og Leibniz opfandt begge to det moderne multiplikationssystem (Calculus).
-
Darwin og Wallace opfandt begge evolutionsteorien.
-
Oxygen var opdaget af Joseph Priestle i Wiltshire i 1774 og af Carl Wilhelm Scheele i Uppsala et år før.
-
Farvefotografiet blev opfundet på samme tidspunkt af Charles Cros og Louis Ducos du Hauron i Frankrig.
-
Logaritmen blev samtidig opfundet af John Napier & Henry Briggs i England og af Joost Bürgi i Schweiz.
-
Fænomenet om solpletter blev beskrevet samtidig i 1611 af Galileo Galilei i Italien, Scheiner i Tyskland, Fabricius i Holland og Harriott i England.
De simultane opfindelser er ikke tilfældige, men har en multikausal forklaring. At ideerne bliver virkeliggjort på et bestemt tidspunkt, skyldes i høj grad, at der er nogle forudsætninger til stede, der gør ideerne mulige. Forudsætningerne er legio og hænger i luften som den ilt, der indåndes. Dette kan, som Steven Johnson også giver eksempler på i bogen
Where Good Ideas Come From, teoretisk forklares med Kauffmans udviklingsbiologiske begreb om
the adjacent possible.
En adjacent possible (en nærliggende mulighed) er et begreb, der beskriver det, der er muligt lige nu rundt om hjørnet. Johnson beskriver det som en "kind of shadow future, hovering on the edges of the present state of things, a map of all the ways in which the present can reinvent itself. Yet is it not an infinite space, or a totally open playing field."
Argumentet er, at
tiden skal være moden, før en given idé kan opstå. Der skal være tilstrækkelig viden og behov til stede, før en idé opstår og virkeliggøres. Der findes således også eksempler på ideer, der blev fostret for tidligt for tiden. Ideer, der ikke blev til noget, fordi ideen var forud for det samfundsskabte og kulturelle mulighedsrum. F.eks.
Gregor Mendels idé om genetik, der blev udviklet i 1865, men først blev anerkendt 35 år senere. Ideerne blev ignoreret, fordi de var for avancerede for tiden, der ikke kunne omsætte dem til ny innovation.
Charles Babbage var også forud for sin tid med opfindelsen af den første computer allerede i 1830’erne.
Den første computer fra 1830’erne opfundet af Charles Babbage var langt forud for sin tid.
Den første årsag til, at Great Minds Think Alike er altså, at samfundet skaber nogle problemer, der kræver løsninger. De store genier fremkommer med ideerne, fordi de indånder den samme luft af problemer og forudsætninger for at skabe løsninger.
2. Netværket inspirerer til identiske tanker
Ifølge Keven Kelly har multikunstneren Brian Eno opfundet begrebet
Scenius til at beskrive det socialt betingede geni. Argumentet er, at store ideer opstår simultant, fordi opfinderne færdes i de samme netværk og videnskabelige eller kunstneriske miljøer. Historien er rig på eksempler.
Pubben The Eagle and Child, hvor the Inklings mødtes og store forfattere som J.R.R. Tolkien og C.S. Lewis udvekslede ideer.
I moderne litteratur var der f.eks. the
Algonquin Round Table, the Bloomsbury
Group og the
Inklings. På kunstscenen var der 20’ernes parisiske saloner og for nylig et fænomen som f.eks.
Burning Man. Videnskaben består også af en række mere eller mindre løst definerede netværk. I slutningen af 1700-tallet opstod f.eks. the
Lunar Society i England, og i sociologien har man f.eks. Frankfurterskolen, Birminghamskolen og Chicago-sociologien; steder, hvor nye ideer opstår, fordi åndsfrænder mødes og udveksler ideer.
I produktionens verden er et af de bedste nyere eksempler Silicon Valley, hvor kreative mennesker mødes på kryds og tværs og inspirerer hinanden til at opfinde nye teknologier. Sarah Lacy beskriver f.eks. grundigt i
Once you’re lucky, twice you’re good, hvordan firmaer som YouTube og Slide består af gamle venner fra PayPal. I dag er internettet i sig selv et dynamisk netværk, hvor folk deler viden i uoverskuelige mængder i et samlet
wisdom of the crowd, hvilket man forsøger at kapitalisere på med strategier som f.eks.
crowdsourcing.
Videnskabshistorien fortæller således også, hvordan det ikke var tilfældigt, at netop Newton og Leibniz opfandt integralregning på samme tid. Pascal og Descartes havde lagt det fælles fundament. Newtons lærer var Isaac Barrow, der havde studeret i Italien. Leibniz kendte Pascal og Descartes' arbejde fra sin tid i Paris. Han var tæt på tyskeren Henry Oldenburg, der brugte tid på at katalogisere den nyeste viden om matematik. Leibniz og Newton var måske ikke venner, men de delte et fælles intellektuelt miljø. Integralregning var så at sige i den samme luft, som de indåndede.
Ideen er på den måde ikke noget i sig selv, men en sammenknytning af alle mulige tanker og inspirationer opsamlet i netværket omkring opfinderen. Det andet argument for, hvorfor store hjerner tænker ens, er altså, at de ganske enkelt udveksler viden og erfaring og på den måde skaber grundlaget for nye ideer.
3. Folk har de samme sociokulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde
Telefonen blev opfundet på samme tidspunkt af både Bell og Gray, fordi samfundet havde skabt et behov for netop den type teknologi. Sådan blev der argumenteret før. Men det er blot den ene side af en årsagsforklaring. Den anden side er argumentet om, at opfindere har den samme videnmæssige ballast. De har enten læst de samme ting, taget de samme uddannelser eller er vokset op i et lignende sociokulturelt miljø. I tilfældet med Bell og Gray havde de begge læst arbejde udført af den tyske fysiker
Philipp Reis om elektricitet som bærer af lyd.
Viden hænger typisk sammen med lange uddannelser, og uddannelsesinstitutionerne er med til at socialisere kandidaterne til at interessere sig for bestemte problemstillinger. Således er det f.eks. ikke tilfældigt, at miljøet omkring
Harward har produceret mange nobelpriser og nye ideer. Zuckerberg og venner fra miljøet opfandt som bekendt Facebook.
Men viden er ikke en uddannelsesmæssig kategori i sig selv; viden skabes i alle typer netværk. Er det ikke teoretisk viden, er det akkumuleret erfaring. Det sidste var tilfældet med opfindelsen af skateboardet.
Skateboardet blev opfundet af surfere, der færdedes i det samme sociokulturelle miljø.
Skateboardet blev ikke opfundet af en enkelt mand, men af et helt sociokulturelt segment i Sydcalifornien.
Historien går tilbage til 40’erne, hvor surfere begyndte at sætte rulleskøjtehjul på et bræt for at kunne ”surfe” på land, når der ikke var bølger. Skateboarding blev derfor i de første mange år kaldt for
sidewalk surfing. Surferne stod i det samme problemkompleks og havde den samme type af praktisk ”uddannelse”; en form for mesterlære i surfing. At færdes på strande og kigge på bølgerne var en uddannelsesinstitution for dem, hvor de opbyggede den samme type viden og dermed også fik mange af de samme ideer. Derfor
siger man også, at flere i det sydcaliforniske surfermiljø opfandt skateboardet samtidig.
Det samlede tredje argument for enstænkning er altså ensartet uddannelsesmæssig baggrund, der opdrager til en bestemt viden og måde at se verden på.
Den essentielle idé
Noget tyder på, at ideerne er derude i luften og blot venter på at blive fundet. Er det måske derfor, at professionelle idé-genererings-netværk som f.eks.
The Idea Factory,
Intellectual Ventures eller
Walker Digital er så succesrige? Her er tale om virksomheder, hvor en flok kloge mennesker idéudvikler i samarbejde med advokater; og efterhånden som en lind strøm af ideer bliver udviklet, sørger advokaterne for at få patenterne. Bagefter bliver ideerne solgt til videreudvikling og implementering.
Så ideer skabes altså ikke af noget enkelt geni, men opdages snarere af de nysgerrige, videnbegærlige personer, der er i stand til at opsuge tidsånden og forvandle dens problemer til løsninger ved at bygge videre på eksisterende viden og stjålne pointer. Grunden til, at store hjerner tænker ens, er ikke, at de hver især er enestående genier, der gør noget, andre ikke kan, men at de gør det, der ellers ville kræve mange flere hoveder at gøre.
Der findes et romantisk ideal om den ensomme opfinder, der pludselig får en ahaoplevelse og begejstret råber
eureka. Som f.eks. i
myten om Arkimedes, der sidder i badet og råber eureka, fordi en matematisk sandhed pludselig går op for ham. Eller da
Newton sad under æbletræet og efter at have fået et æble i hovedet pludselig opdagede tyngdeloven. Men ideer opstår ikke ud af sig selv, ud af ingenting –
ex niholo. Enhver tanke tænkt af en stor opfinder, en middelmådig filosof eller en almindelig kommunikationsmedarbejder er tæt vævet ind i en specifik historisk kontekst. Selv det ensomme geni i sit studerekammer får inspiration og associationer fra omverdenen. Og havde ikke Newton opdaget tyngdeloven, havde et andet matematisk geni gjort det, for ideerne er i luften.
Læs mere her