De fleste virksomheder kender det. Der laves politikker for seniorpolitik, alkoholpolitik, ligestillingspolitik, kompetenceudviklingspolitik – you name it - men alt for ofte bliver politikkerne ikke omsat til handling. Ofte bliver de ikke brugt og er derfor ikke det styringsinstrument i virksomheden, som de var tiltænkt, fordi virksomheden har fokuseret på produktet og ikke haft tilstrækkeligt øje for virkeligheden og hverdagen bag idealerne. Og kommunikationspolitik er ingen undtagelse. Kommunikationspolitikker spænder vidt. Af navn dækker begrebet alt fra designlinje, pressehåndtering, markedsføring, mødekultur og meget mere. Skal der være tale om en egentlig politik af gavn, skal der dog være sammenhæng mellem disse mange områder.

At sikre sammenhæng kræver, at tovholderne i udarbejdelsen af virksomhedens kommunikationspolitik har et fælles sprog og måde at betragte kommunikation på. Er det ikke tilfældet, vil det heller ikke være muligt at gennemføre en involverende proces, når politikken skal konkretiseres og medarbejderne skal tage ejerskab for den og vedvarende anvende den i virksomheden. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken metode tovholderne anvender.

En ny og produktiv tilgang til kommunikationspolitikker er at sætte fokus på de positive visioner og løsninger frem for på problemet og dets ejermand. Ser man efter problemer, finder man dem. Ser man efter ting der har virket og skabt gode resultater, åbner der sig en verden af muligheder. Teorien bag denne positive tilgang kaldes systemisk. Den systemiske tankegang er meget praksisorienteret og skaber sammenhæng mellem teori og praksis. Tankegangen har forskellige retninger, men fælles for det systemiske perspektiv, er at det fokuserer på mennesker, relationer, fælles ansvar og kontekst frem for hierarkier, magt og personlig skyld – uden dog at være blind for, at der også kan findes ond vilje hos mennesker.

Det systemiske perspektiv er nært beslægtet med værdiledelse og delegering af ansvar og kompetence til medarbejderne og dermed den organisationsteori, som mange moderne virksomheder officielt bekender sig til, men som de samtidig har så svært ved at føre ud i livet. Det er imidlertid nødvendigt, hvis virksomheden skal kunne rekruttere de rette kompetencer i fremtiden. Unge mennesker vil kompetenceudvikling, selvrealisering og kreativitet frem for hierarkisk hakkeorden og årelang loyalitet over for den samme virksomhed. Og de ungdomsårgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet i de kommende år, er som bekendt faldende, og der bliver rift om de dygtigste.

Kommunikationspolitikken er et instrument i virksomhedens nødvendige omstilling. For det første fordi selve arbejdet med politikken medfører en forandringsproces i virksomheden, og for det andet fordi baggrunden for virksomhedens arbejde med en kommunikationspolitik er en første erkendelse af, at forandring er et vedvarende vilkår.

Virksomhedens største udfordring er imidlertid ikke at udarbejde en kommunikationspolitik, men at gennemføre den. Og ikke mindst her er det systemiske perspektivs kobling af teori og praksis anvendeligt. Står man over for at skulle (gen)udvikle en kommunikationspolitik, er der råd at hente i Jacob Jørgensens og Stine Windfelds Kommunikationspolitikker - fra hyldesucces til styringsdokument. Netop med udgangspunkt i det systemiske perspektiv giver bogen konkrete anvisninger på, hvordan en virksomhed kan tilrettelægge arbejdet med en kommunikationspolitik, så politikken bliver det tiltænkte styringsinstrument. Bogen har fokus på processen og mindre på produktet. Læseren bliver så at sige guidet igennem de forskellige faser i arbejdet med gode råd og advarsler om faldgruber. Bogens mange cases belyser eksemplarisk hvor meget man som kommunikatør kan få ud at en systemisk tilgang. Og man kan jo lige så godt lære af andres gode erfaringer, eller som kommunikationschefen Jan Horskjær i Københavns Kommune udtrykker det: ”Næste generation af kommunikationspolitikken skal bevæge sig fra hensigter til handlinger, og politikken skal indeholde mere værkstøjsprægede elementer som guidelines i det daglige arbejde”.

Læs indledningen, forordet og kapitel 1 fra bogen: Kommunikationspolitikker - fra hyldesucces til styringsdokument her.
















Fakta:

Jacob Jørgensen og Stine Windfeld
Kommunikationspolitikker
- fra hyldesucces til styringsdokument
201 sider – 220 kr.
ISBN: 87-593-0973-3


Om forfatterne:

Jacob Jørgensen (f. 1973), cand.comm. i kommunikation og arbejdspsykologi. Tidligere webredaktør og kommunikationsrådgiver i Kommunernes Landsforening (KL) og med til at udarbejde KL’s kommunikationspolitik ’Fra papir til net’. Han har rådgivet om digital kommunikation og er initiativtager til Netværket af kommunikationsmedarbejdere i kommunerne. Jacob Jørgensen har endvidere arbejdet som kompetenceudviklingskonsulent i KL, som underviser i medier og som international kursusleder. Ligeledes har han bidraget til en række bøger om ledelse og organisations- og kompetenceudvikling. Jacob Jørgensen er i dag kommunikationsansvarlig i Hundested Kommune og tilknyttet kommunikationsbureauet fredvig.dk.

Stine Windfeld (f. 1974), cand.comm. i kommunikation og arbejdspsykologi med speciale i kommunikationspolitikker i moderne organisationsformer. Tidligere ansat som informationsmedarbejder i ’6 om dagen’-kampagnen under Kræftens Bekæmpelse og i PLS Rambølls afdeling for Human Ressources & Kommunikation. Stine Windfeld har endvidere arbejdet som tekstforfatter på et mediebureau i flere år og skrevet artikler til livsstilsmagasiner og fagblade. Hun er i dag freelancer inden for området kommunikationspolitikker og har startet egen virksomhed.