Kommunikationskommunikation

Her følger nogle helt personlige og idiosynkratiske læsninger af en række bureauers design. Jeg ved ikke, om det er de største eller vigtigste virksomheder, men de repræsenterer et bredt snit gennem den danske branding- og kommunikationsbranche. Og som altid er nedenstående udtryk for skribentens egen blindhed, ikke for en objektiv sandhed.


Kontrapunkt

Kontrapunkt - classic with a twist
Et af de gamle brandingbureauer i Danmark er Kontrapunkt. Firmaet har eksisteret siden de tidlige firsere og har siden været blandt de definerende kræfter inden for design af virksomhedsidentitet i Danmark.

Kontrapunkt startede som en rendyrket virksomhed for grafisk design, præget af den schweitziske "Neue Sachlichkeit". Navnet kommer hverken fra musikken eller fra den elskede musikquiz, men er et oprør mod det klassiske punktsystem i typografien - en hilsen til den moderne tid, der hylder millimeteren. Kontrapunkt står for det lækre og gennemtænkte design, klassisk med et twist af lime - en slags designernes designbureau. I de senere år har firmaet bevæget sig ind på banen for egentlig kommunkationsrådgivning, men det er, som om hjerteblodet stadig ligger i selve det grafiske design.

Når man kigger på websitet, der jo er enhver virksomheds vigtigste visitkort i dag, må man konstatere, at det er blæret, at det hele er sat med den skrift, der hedder - Kontrapunkt. En fremragende skrift designet af firmaet selv og foræret væk i en open source-begejstring for et par år siden med det resultat, at skriften i dag findes på tryksager fra Abu Dhabi til Ålesund. Sitet er diskret formgivet og ligner noget, der bor trygt i et stort CMS-system. En række små bokse, der kan skiftes ud og fortælle om nyt fra den kontrapunktiske verden. Firmaet har ikke noget bomærke - kun sit navnetræk i naturligvis den eneste mulige skrift - Kontrapunkt.

Som sagt er der gået kommunikation i det hæderkronede designbureau, og der er derfor umiddelbart langt flere ord end billeder på websitet. Man kommer her for at lære og for at imponeres over den afslappede viden, som Kontrapunkerne vil lade flyde vores vej: Man kan høre om islams brandingproblem, man kan høre om online-branding - og så en smule komisk kan man høre Rasmus Bech Hansens 'musings about the web', hvilket virker en smule andenhånds. Er internettet efterhånden ikke så almindeligt, at vi ikke mere behøver klummer, der handler om www - det næste bliver vel en klumme med titlen "Læs om brugen af datamater i grafisk formgivning". De viste eksempler er der naturligvis ikke noget i vejen med. Det er top dollar, prima grafisk arbejde, men hvis man forestiller sig selv som køber, så ringer man nok stadig mest til Kontrapunkt for at få noget visuelt design. Kommunikationsvinklen virker en smule påklistret og som sagt ikke i kontakt med firmaets sjæl.


ReD Associates

ReD Associates - skrid pomfrits, det er en lukket fest
Red Ass, som de hedder blandt venner, udspringer direkte af Kontrapunkts tidligere R&D-afdeling, deraf navnet. Som et af de få branding-, kommunikations- og designbureauer, har firmaet et bomærke, en sammenskrivning af et &tegn og et e, der snedigt knytter an til dets oprindelse.

Hos ReD Associates er der til forskel fra Kontrapunkt tale om næsten udelukkende ord. Her er det alvorsmænd, der taler. Designet er holdt i sort og hvidt, også med sort-hvide fotos, der absolut ikke viser noget af de uden tvivl tophemmelige projekter, firmaet arbejder med. Det visuelle er i det hele taget spillet helt om på bageste række neden under stolene. Her er kun ord - masser af dem - og de er både svære og lange. Det er ingen spøg at lave innovation for verdens fornemmeste brands, må man forstå. Kunderne er alle anonymiserede "global market leaders", og deres problemer er ekstremt komplekse og ligger på kanten af antropologi og samfundsforskning. Man ringer ikke til ReD Associates, hvis man skal have en festlig årsberetning. På den måde er der tale om en ekstrem udgave af det underspillede og eksklusive design, der siger "Vi er så fede, at vi ikke behøver at rejse os for at give hånd. Hvis du vil os noget, må du bevise, at du er værdig til vores fedhed." Et stilleje der trives i stor stil i designbranchen. Hvilket i grunden er underligt, når de selvsamme bureauer over for deres kunder prædiker vigtigheden af at møde kunderne "i øjenhøjde".


Mensch

Mensch - hård tysk
Næste levende billede betjener sig af samme designgreb som ReD Associates. Bureauet Mensch er en videreførelse af kernekræfterne bag Propaganda, og man dyrker fortsat som brandingværktøj og reklame for sig selv en uhyggeligt velformuleret stil, der baserer sig på helsides annoncer uden billeder, blot med tekst. Her er mærkelighedsfaktoren hævet en grad mere ved at bruge tysk med et yiddish twist som sprog til bureaunavnet. Tysk har længe været übercool. Vi har både haft Märkbar, Umwelt, Supergeil, Normalerweise Und so weiter, men Mensch giver den altså en yiddish gang lak og lægger derved nye alen til tysk coolness. Designet på websitet er underspillet og kun lidt mere visuelt orienteret end Red Associates. Men reklamebaggrunden fornægter sig ikke, så man kan komme til at se enkelte farvebilleder.

Frederik Preislers tekster om kommunikation er virkelig velformulerede på den behagelige reklamemåde. Lidt som en After Dinner Sweet med en god kop kaffe. Man føler sig godt tilpas, lige når man sidder med dem, men er bagefter en smule skeptisk over for næringsværdien. Mensch er et bureau, man vil gå til, hvis man vil have en ordrig og finurlig annoncering om et alvorligt emne. En slags Søndagsmagasin om tidens store spørgsmål, men næppe et bureau, der kommer op med en emballageidé til den nye breezer.


Bysted

Bysted - venlig landhandel
Hvis man skal forfølge et andet spor, der starter i den grafiske kommunikations ungdom i Danmark, kan man kigge på Bysteds design. Bysted var før i tiden identisk med Peter Bysted og præget af hans personlige stil med store farveflader og en slags Bauhaus/Arnoldi light-tilgang til grafisk design. Den venlige, rebusbaserede stil blev hurtigt populær i officielle kredse, og i mange år var Bysted det foretrukne bureau til design af kommuneatlas, ministerielle beretninger og den slags officielle informationsopgaver. I dag er bureauet efter fusioner og opkøb og et farvel til dets grundlægger et digitalt kommunikationsbureau. Arven fra fortiden er stadig synlig i farvevalget. De nye tider er synlige i et design, der både har den obligatoriske tag cloud og en møgirriterende klap-ud menu, der er næsten umulig at holde fast i, hvis man for eksempel sidder og surfer i et tog. Bysted står som Kontrapunkt for den solide danske tradition. Naturligvis har man ikke noget bomærke (det har som sagt næsten ingen designbureauer for tiden), men et underspillet navnetræk. Sitet giver et livligt og lidt rodet indtryk på en web 2.0-agtig måde, dog med tilsat farve. De præsenterede cases er temmelig uegale - her er både skidt og kanel.

Alt i alt et bureau, der udstråler en bred kompetence på et niveau, der måske ikke er på højde med de allerbedste, men absolut ok.


1508

1508 - vi vil så gerne
En yngre generation end Bysted, men et bureau der også i dag primært identificerer sig som et digitalt kommunikationsbureau er 1508, der har fået navn efter den dato, firmaet blev grundlagt. 1508 har ikke Bysteds bagkatalog at læne sig op ad, og derfor har bureauet en lidt mere skinger og pralende tone. 1508's website lader i høj grad det visuelle stråle over ordene, hvilket måske er meget godt. I hvert fald bliver jeg meget skeptisk over for et bureau, der både lover et "knivskarpt sprogligt koncept" og giver en ny identitet til Kammeradvokaten titlen "Syn for sagen", når nu enhver ved, at udtrykket retteligt hedder "syn for sagn" - og ja, jeg ved godt, at Dansk Sprognævn siden 1986 har accepteret "syn for sagen", men nævnet accepterer jo også "majonæse"). 1508's website præsenterer deres projekter i skråt fotograferede nærbilleder. Man kan på den måde ikke rigtig se de præsenterede cases, men må stole på ordene om, at det er fantastisk, fremragende og innovativt. Ellers er websitet velstruktureret og nemt at finde rundt i.

Som kunde vil jeg tiltro dem store webkompetencer. Men jeg bliver lidt skræmt af den glade praletone i de fleste cases.


Scandinavian DesignLab

Scandinavian DesignLab - meget diskrete internationalister
Det relativt nye firma Scandinavian DesignLab er interessant. Det engelske navn trækker både på brandingværdien i 'scandinavian design' og den gode gamle "videnskabelige" tilgang til branding, som blandt andet blev markedsført af Per Mollerups Designlab, der havde sin storhedstid i firserne og de tidlige halvfemsere. Firmaet har stået bag den succesfulde relancering af SuperBest, der dog ihukommende den nylige kødskandale har vist sig udelukkende at være et sminkejob og er to år i træk blevet valgt til bedste designbureau af Creative Circle. Sproget på sitet er dog dansk, og selve kommunikationen er så nøgen og underspillet, at man har svært ved at føle, hvem der taler. De præsenterede projekter er naturligvis udmærkede, men som køber hjælpes man ikke til at komme i kontakt med bureauet.

I det hele taget synes denne tilgang til design at være en af de foretrukne blandt design- og brandingbureauer for tiden: Hvidt, underspillet, tavst. Det gælder både Scandinavian DesignLab, Scandinavian Branding, BrandHouse, Mensch, ReD Associates og uden tvivl et par stykker mere, som jeg ikke har fundet. Logikken er klar nok - lad projekterne tale. Som designere må vi stille os i baggrunden og være kundens tjenere.

Imidlertid står jeg altid tilbage med en fornemmelse af "larmende beskedenhed" - en slags webdesignets pendant til de korslagte arme og designerbrillerne, man afvises af ved alle de selskabelige sammenhænge, hvor man løber på de kreative alvorsmænd. Som køber vil jeg gerne mødes, tages imod med en udstrakt hånd og et hjerteligt smil - og der ligner jeg nok de fleste købere.


e-types

e-types - så kan I lære det
Generationsfæller til 1508 og Scandinavian DesignLab er bureauet e-types. Også e-types er i bund og grund grafiske designere - endda primært TYPOgrafiske designere som navnet siger. De skriver godt nok, at de laver branding og kommunikation, men de vælger altid den frapperende grafiske løsning. E-types har i mange år været yndlingshipstere i den danske designverden. Grafikkens pendant til tegnestuen BIG (som de meget sigende også har lavet visuel identitet til). De har både været vilde, dygtige og seriøse - og deres resultater taler for sig selv.

E-types præsenterer sig med et overlegent website, der både er flot og velstruktureret - og som præsenterer en perlerække af endog meget gode designløsninger. Her behøver man ikke at prale, for tingene taler i den grad for sig selv. E-types viser tydeligt, at deres fokus er det visuelle design. De har en klart identificerbar stil og virker samtidig troværdige som kommunikatører. Alt i alt et site, det er en fornøjelse at besøge - og samtidig webshop for virksomhedens egne fonte, der også er blandt de bedste, der er lavet i Danmark i de senere år.

Hvad med ordene på de flotte sider?
Desværre pakkes de glimrende projekter i samtlige sites ind i knap så glimrende ord. Ord er drilske og svære at tumle med. Læsningen af de mange sites efterlader ikke en eneste mindeværdig sætning i denne betragters erindring.

Symptomatisk: "Gennem et intensivt workshopforløb med alle xxx medarbejdere blev kommunikationsudfordringen klarlagt, målgrupper og målsætninger blev prioriteret og beskrevet, og den visuelle stil blev prøvet af."

Hvorfor er et workshopforløb altid "intensivt", og hvad betyder det? Er det noget med farveblyanter? Eller kaffe og flip-overs? Sætningen er for så vidt klar nok, men man får på ingen måde noget at vide, der giver en lyst til at ringe til virksomheden bag det intensive workshopforløb. Og sådan er det hele vejen.

Jeg ved, at det første, som samtlige bureauer fortæller deres kunder, når først de har slået kloen i dem, er, at kunderne skal tænke på "den forskel, der gør en forskel", finde den unikke "value proposition" og så videre og så videre. Det er derfor tankevækkende, at man som køber af samme bureauers ydelser står over for en sæbeindsmurt mur af ligegyldigheder, som man forventes at forcere for at komme i kontakt med de mennesker, der vil fortælle en, at man ikke har fattet en hujende fis af det hele.

Men heldigvis kan man jo altid nøjes med at kigge på billeder. Og tænke på de tre fingre, som peger på en selv, når man peger ad andre.