Find K-folket på Twitter

Følg kommunikationsbranchens ypperste hjerner på Twitter, og vær med i en dynamisk dialog, få inspiration til artikler og læs skarpe kommentarer på din nyhedsstrøm.
af Ernst Poulsen
Halvdelen af dem, der begynder på Twitter, kommer aldrig i gang. Det skyldes måske, at udgangspunktet er helt uvant for kommunikationsfolk: Det hele går meget bedre, hvis man starter med at holde kæft, og siden husker på, at det er en dialog-kanal.
 
Find nogle kommunikationsfolk
Derudover starter hele Twitter-oplevelsen med, at du hverken har publikum eller nogen at lytte til. Du skal selv investere en del tid på at finde nogle folk at følge, så dine spalter bliver fyldt med links til interessante artikler og skarpe kommentarer til dagens nyhedsstrøm. Hvor finder du så dem? Det er det, denne artikel gerne skulle hjælpe dig med.
 
Da du er Kforum-læser, skal du selvfølgelig følge nogle af de skarpeste hjerner inden for branchen. Det er imidlertid en ret alsidig branche, så jeg har prøvet at dele det lidt op. Er du i tvivl, så klik blot på følg. En af de gode ting ved Twitter er, hvor nemt det er at holde op med at følge folk. Et klik eller to, og du har fjernet folk, der small-talker, som var vi alle gamle msn-venner, og som holder med et fodboldhold. Hvilket som helst fodboldhold.

Bemærk: Det er selvfølelig ikke muligt at lave en liste over de bedste samtalepartnere, så listen er blot et sted at starte. Mange indgår i et stærkt netværk, så hold øje med, hvem de taler med.

Twitters forslag
I samme øjeblik du begynder at følge folk, vil du på din profilside på Twitter.com kunne finde folk, som ”minder om dig” – og det vil typisk være andre folk i det store kommunikationsnetværk derude.
 
Find folk på lister
Du behøver ikke lede i månedsvis for at finde alle i en given branche. Nogle gange har andre gjort fodarbejdet, og så er det meget nemmere at abonnere på en liste eller at løbe et par andre lister igennem og følge de mest interessante folk derfra.
 
Søg på hashtags (#)
Twitters stærke side er som regel dialogen med andre. Men dialog har det med at være lidt støjende. Ved at søge på bestemte emner med et #-tag, får du nogle ret støjfri kanaler, hvor det faglige er i fokus. (Læs her hvordan). Som bonus-links finder du længere nede de tags som kommunikationsfolk oftest bruger, f.eks. #dkpol, #dkmedier etc.
 
Men her kommer ca. en håndfuld gode Twitter-folk, som det er værd at følge inden for de forskellige områder:
 
Politik/Christiansborg
Spindoktorer, journalister og kommunikationsmedarbejdere i det politiske miljø har ganske vist altid en dagsorden, men de har også en indsigt som få andre. Hvis de her folk ikke selv er på TV 2 News, så fodrer de skærmtroldene med baggrundsoplysninger. Det er tweets fra dette segment, du stensikkert ender med at name-droppe 10 gange, første gang du får en direkte besked fra dem.
 
@SMSerup – tidl.  überspindoktor for den tidl. regering, nu med eget firma.
@Lottehansen – tidl. spindoktor, DR2-kommentator, m.v.
@annaebbesen – medforfatter til klassikeren ”Lyt til elefanterne”, nu med base i USA.
@jacobpackert – kampagneansvarlig hos Det Radikale Venstre og meget flittig ved tastaturet.
@TarpCPH – presserådgiver hos Socialdemokraterne.

Bonus1: 77 Christiansborg-politikere
Pluk dem, du gerne vil følge direkte.
 
Bonus2: #dkpol
Når der er cirkus på Borgen, er dette hashtag en larmende hønsegård.

Strategi/bureauer
@KimLarsen – arbejder hos Burson-Masteller og ytrer sig gladelig om politik og medier.
@TheisBroegger – pressechef hos Arla og derfor meget om landbrug – men god case.
@signewenneberg – forfatter, foredragsholder og kommunikationsrådgiver.
@KrestenSchultz – adm. direktør i Lead Agency, tidl. avisredaktør, m.m.
@troelsj – Dansk Journalistforbunds kommunikationsrådgiver.
@danielord – senioranalytiker hos Seismonaut.
 
Sociale medier
Det kan godt være, at du er ved at være træt af sociale medier. Men det her er en artikel om Twitter – så! Her er en håndfuld folk, der har været med, før vi andre gennemskuede, at det ville blive stort. Du vil ikke fortryde, hvis du følger denne gruppe.
@boetter – forfatter til Unboss og NQ og stifter af firmaet Wemind.
@Trinemaria – blogger og en af de mest benyttede eksperter i sociale medier herhjemme.
@PeterSvarre – forfatter til ”Den Perfekte Storm” og med lang erfaring i reklamebranchen.
@tafkal – DR.dk’s redaktør på sociale medier.
@sopperDK – blogger på Webfronten.dk og leverer en løbende strøm af brugbare nyheder.
@Henrietteweber – forfatter til bl.a. ”Return on Involvement”, foredragsholder og konsulent.

Bonus: #smdk
Hashtagget for sociale medier i Danmark. Tjek strømmen, og find flere, du kan følge.
 
Journalister

Til trods for den standende krig mellem K-folk og journalister, tager vi et par stykker med. De er meget praktiske at kende, hvis de har adgang til at servere dine historier for læserne.
@kaaresorensen – JP-journalist på Borgen, sandsynligvis den mest populære Twitter-journo i DK.
@lineholm1 – Berlingske – en af landets bedste skribenter og leverandør af links til lange artikler.
@mikaelromer – journalist på Borgen, tidl. for EB, nu for DR.
@moltke – freelancejournalist, der har styr på it og digital kultur.
@elnif – tidl. hovedbestyrelsesmedlem i Journalistforbundet og tidl. bestyrer af New Media Days.
@nikolaithyssen – markant webredaktør på Information.

Bonus1: #danskemedier, #dkmedier, #medienyt
Journalisterne har spredt sig over en stribe hashtags.
 
Bonus2:
1.022 journalister på Twitter (500 ad gangen): Liste1, liste2, liste3.
 
Bonus3:
Internationale: JayRosen_nyu, smfrogers, @JeffJarvis, TorryP.
 
Reklame/marketing
@laurajul – kreativ direktør i Content Cube og ikke mindst opfinder af #fraekfredag m.m.
@mortensax – digital strategimand for SocialPeople.
@Christine_Kbh – arbejder for SBS og tweeter og blogger på engelsk om reklame.
 
Kommunikationsmedier
Det er de færreste medier, der evner en god samtale. Men de sidder til gengæld på dagens hotte historier, og så kan du ikke mindst finde andre kommunikatører blandt deres followers.

@kommDJ – Journalistforbundets nyoprettede kommunikations-site.
@kforum – holder dig opdateret om nyt på kforum.dk.
@journalistendk – fagbladet Journalisten – dagligt et tweet eller to med de bedste solohistorier.
@komforening og @ung_kom – Dansk Kommunikationsforening og ungdomsafdelingen.
 
Tilføj lidt humor
Hvis du abonnerer på et udvalg at folkene ovenfor, burde du ret hurtigt få en lind strøm af tweets om alle nuancer af faget. Det eneste problem er, at dit mentale overskud tørrer ind, hvis der ikke er noget at grine ad. Tilsæt derfor feedet et par af K-branchens uofficielle stand-up’ere, der evner at mase en velmenende kommentar ned på 140 tegn.

@tveskov – byggede The Lego Fail Whale og ”Bølgen” – trendspotter, der sætter Danmark i morsomt relief.
@jonasjuhler – opfinder af Twitology, der hver søndag samler de bedste på den danske del af Twitter.

Twitter-info er det nye mail
Du har sikkert bemærket, at det er omstændeligt at finde folks Twitter-adresser. Det minder lidt om sen-halvfemserne, hvor det også var svært at finde folks mailadresse. Så gør dig selv og din organisation en tjeneste: Sørg for at tilføje oplysninger om Twitter-adresser til jeres hjemmeside – eller lav en lokal liste over alle husets Twitter-profiler. Er du i tvivl, om det nu også er umagen værd, så overvej et kort øjeblik, hvor stor værdi det har for dig og dit firma, at kunder og kollegaer kan følge jer tæt og få indblik i al den viden I er i stand til at bidrage med.
 
Fik du for meget?
Inden du ser dig om, er din Twitter-strøm fyldt. Faktisk er den så fyldt, at du ikke kan overskue det hele.

”Det er ligesom at stikke hovedet ned i en bæk. Det kan godt virke overvældende, når alting strømmer forbi,” siger Andreas Klinke Johannsen (@andjohan), der til hverdag er partner hos Klean, men han beroliger med, at det ikke gør noget. ”Sådan er Twitter også. Nogle gange følger man folk lidt af pligt”. Han har sit eget hemmelige kontra-våben.
”Jeg har været nødt til at lave en lukket liste, med de folk, jeg virkelig gerne vil følge. På den måde kan jeg atter overskue strømmen,” forklarer Andreas Klinke Johannsen.

Endnu flere kommunikationsfolk
Der findes naturligvis langt, langt flere kommunikationsfolk på Twitter, f.eks. på denne liste. Arbejder du med kommunikation, skal du selvfølgelig med på listen. Send en mail til ernst@ernstpoulsen.com – eller en besked til @ernstpoulsen.
 
Det kan også være, at du har lavet en god liste selv – så tilføj den i kommentarlisten nedenfor. Det gælder også, hvis du har forslag til en håndfuld folk, som du har fornøjelse af at følge.

Som den forrige Kforum-artikel om hashtags på Twitter, er denne skrevet med stor hjælp fra Twitter. Tak til: @andjohan, @AndersSchaffner, @NielsKrogh, @TobiasDinnesen, @Andenmikkel, @skjoldby, @mikkelskov, @JacobMouritzen, @kasperbergholt, @mortenkj_da samt Overskrift.dk.

PS:
Kan du så få udfyldt din bio-oplysninger på Twitter. Du bliver aldrig fulgt af andre end de fire andre på kontoret, hvis du ikke beskriver, hvem du er, hvad du arbejder med, hvad du tweeter om, og hvad du holder af.
 
PS2:
Hvis du er klar til at læse endnu mere om Twitter, så stik forbi: @leopardrengens Twitterguide.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job