Kolding og K-kompetencerne

Går der en lige linje mellem Waterfront-historien og Eivind Koldings fyring? Ja, en forbindelse er, at hverken Waterfronts direktør eller Danske Banks daværende kommunikationschef ifølge egne oplysninger er formelt uddannet i kommunikation.
Og det kan i begge tilfælde have betydet, at ledelsen ikke havde tilstrækkelig kommunikationsfaglig dømmekraft til at overskue konsekvenserne af de initiativer, der blev sat i gang.
 
I Danske Bank-tilfældet med New Normal-kampagnen manglede tilsyneladende fagligheden til at styre en ekstern leverandør og vurdere om de kreative forslag var i overensstemmelse med forretningens strategiske målsætninger og bankens etos.
 
Eksemplerne peger på, at kommunikation i dag er så forretningskritisk, at arbejdsgiverne gør klogt i at ansætte kandidater og samarbejde med konsulenter, der har en relevant uddannelse i bagagen og dermed en dyb indsigt i faget.
 
Kommunikation har i mange år været en faglighed, som alle i organisationen mener sig berettigede til have et “say” om. Årsagen er, at mange ledere forveksler kommunikationsfaget med evnen til at sætte kommaer og finde på fængende formuleringer.
 
Det har ført til, at man kan få succes i faget ved at imitere det arbejde, andre gør. Men hvem har for eksempel lyst til at blive hjerteopereret af en ikke-uddannet? Andre fagligheder arbejder med knive, men det kvalificerer i sig selv ikke til et job som hjertekirurg ...
 
Inden for kommunikation tegner eksemplerne en hovedet-under-armen- og hurtigt-frem-over-isen-mentalitet. Fake it till you make it – or fail? Jeg tager ikke de to eksempler frem for at hænge nogen ud, men de peger på et større perspektiv.
 
Ser man ud over landskabet og tjekker den faglige ballast hos kommunikationscheferne i private og offentlige organisationer, så er det påfaldende, at mange ikke har en regulær kommunikationsuddannelse. I stedet finder vi jurister, dyrlæger, skolelærere og så videre. Utvivlsomt dygtige folk. Men når man arbejder efter gehør, så risikerer man at komme ud på tynd is.
 
Ansvaret er arbejdsgivernes, der ikke har forstået, hvor vigtigt det er at sikre, at kandidaterne har det faglige fundament i orden. Og ansvaret er også kommunikationsfolkets, fordi vi ikke har været i stand til at kommunikere tilstrækkeligt tydeligt, hvori den særlige kommunikationsfaglighed består.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job