Maj-brit R. Rasmussen
Karen Duffy
Allan Fatum
Søren Vidmar
Kristian Holten
Mikael Hegelund Martinsen
Jacob Packert
Tobias Særkjær
Andreas Krautwald
Kirsten Arnfast
Gorm Bloch
Lene Clausen
Rikke Damgaard Nielsen
Kasper Ditlevsen
Mads Gorm Larsen
Ida Marie Nissen
Frank Ulrich
Jeppe Trolle Linnet
Stephanie Kinch
Anne-Marie Mohr Nielsen
Sebastian Krausing
Henrik Gadegaard
Rune Baarts-Jensen
Andreas Østergaard
Mette Frich
Jonas Hemmingsen
tirsdag d. 16. august 2011
3 5 2211
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (3)

Timme Bisgaard Munk
Mikael Valsted Sørensen
paul hertz

Kommunikations- og pr-bureauers årsregnskaber

Er dit bureau win-win, socialkontor, slavepisker eller lose-lose?

Finn Graversen
Er dit PR-bureau en slavepisker, som tjener styrtende med penge, mens det pisker medarbejderne rundt i manegen til ringe løn? Eller er dit PR-bureau et socialkontor, hvor du får alt for høj løn for ikke at lave en dyt? Det kan også være, at dit bureau er win-win, hvor både medarbejderne og virksomheden tjener gode penge. Eller den sørgelige modpart: lose-lose, hvor ingen tjener penge. En ny analyse fra Bureaubiz kaster lys over bureauernes økonomi.
Bureaubiz har sammenlignet 166 bureauer fra forskellige brancher med en samlet bruttoavance på over 4,2 mia. kr. Der er mange penge i bureauverdenen generelt, og i særdeleshed blandt PR-bureauerne. PR-bureauerne har nogle af de stærkeste nøgletal blandt de seks forskellige bureautyper, herunder blandt andet reklamebureauer og mediabureauer. De har den højeste bruttoavance pr. medarbejder og den højeste gennemsnitsløn.Samtidig holder deres lønandel (den andel af bruttoavancen, der bruges på personaleomkostninger) sig under gennemsnittet for alle bureauer.Det placerer gruppen som win-win i en model, hvor alle bureauer placeres i fire grupper: win-win, socialkontor, slavepisker og lose-lose. 
 
Lønandelen fortæller noget om, hvor god en forretning, bureauet er, mens gennemsnitslønnen fortæller noget om, hvor godt bureauet er til at tiltrække de bedste medarbejdere.Det er godt at have lav lønandel og høj gennemsnitsløn. Win-win er således en lønandel under gennemsnittet og en gennemsnitsløn over gennemsnittet. Lose-lose er stik modsat, mens ’socialkontorer’ har både lønandel og løn over gennemsnittet, og ’slavepiskerne’ har begge dele under gennemsnittet. De fire bureautyper kan også udtrykkes således:
 
Win-win
Både virksomheden og medarbejderen vinder: Medarbejderne tjener mange penge til virksomheden og har en høj løn.
 
Socialkontoret
Virksomheden taber, og medarbejderen vinder: Medarbejderne tjener ikkemange penge til virksomheden, men har en høj løn.
 
Slavepiskeren
Virksomheden vinder, og medarbejderen taber: Medarbejderne tjener mange penge til virksomheden, men har en lav løn.
 
Lose-lose
Både virksomhed og medarbejder taber: Medarbejderne tjener ikke mange penge til virksomheden og har en lav løn.
 
Matrix med kategorierne win-win, socialkontor, slavepisker og lose-lose.
 
Ikke en branche i rivende udvikling
Otte PR-bureauer er win-win, syv er slavepiskere, syv er socialkontorer, mens seks er lose-lose.En pæn og jævn fordeling, og samlet ser det ud til at gå meget godt.Der er dog nogle svaghedstegn. De 28 bureauers bruttoavance voksede kun med 2 pct. i 2010, hvilket er lidt mindre end gennemsnittet. Heller ikke udviklingen i overskud (primær drift) kunne holde trit med udviklingen hos andre bureautyper.Der er eksempler på PR-bureauer, der har oplevet markant fremgang; men faktisk oplevede halvdelen af de 28 et fald i bruttoavancen i 2010.Tallene tegner således ikke et billede af en branche i rivende udvikling.

Den største trussel kommer formentlig fra mediabureauerne, der igen voksede mere end markedet. Deres bruttoavance voksede med 10,5 pct., og deres overskud voksede med 16,1 pct.Mediabureauerne har igennem en række år været dygtige til at udvikle deres forretningsmodeller, med stadigt flere produkter, og komme tættere og tættere på kunderne.Men mens det er svært for dem at rumme og integrere den kreative verden, der er reklamebureauernes kernekompetence, vil det formentlig være meget lettere for dem at opbygge PR-relaterede produkter til håndtering af virksomhedernes tilstedeværelse i de sociale medier. Et område, som ellers ligger ligefor for kommunikationsbureauerne. Ingen bureauer besidder alle de kompetencer, de store virksomheder har brug for, og derfor er samarbejde mellem bureautyper et stadigt voksende krav.
 
Hvilke bureauer ligger hvor?
 
Oversigt over bureauer fordelt i matrix mellem win-win, lose-lose, socialkontoret og slavepiskere.
 
De forskellige bureauer har forskellige økonomier og forretningsmodeller. Hør her, hvad fire forskellige bureauchefer mener om kategoriseringen, og om deres forretningsstrategi.
 
Espen Meyer Højlund fra Advice A/S– en win-win’er 
 
 
"At skabe en win-win-situation for både medarbejdere og ejere er forudsætningen for vores nuværende succes. I al sin enkelhed handler det om, at vi kan levere gode løsninger, når vi kan tiltrække de bedste folk gennem et fair miks af gode vilkår, spændende opgaver og masser af fagligt albuerum. Og gode løsninger kan man tage en ordentlig pris for, og kunderne kommer igen. Samtidig er det også vigtigt at skabe et godt afkast, for det giver ro og overskud til at investere i virksomhedens udvikling. Den balance skal rammes, så vi håber i den grad, at vi kan holde os væk fra både socialkontor, slavepisker og ikke mindst lose-lose-kategorien i de kommende år."
 
Hanne Danielsen fra Hill & Knowlton – et ’socialkontor’
 
 
”Hill & Knowlton har været igennem en tid med store forandringer. Nu er vi heldigvis på vej tilbage til win-win-kategorien, hvor vi selvfølgelig hører til. At vi er havnet som ’socialkontor’ i 2010, skal nok mest ses som et udtryk for, at også vi må så, før vi kan høste. Vi har investeret i fremtiden til fordel for vores kunder – og os selv.”
 
Peter Goll fra Geelmuyden.Kiese – en ’slavepisker’
 
 
”Fordelen ved slaver er jo, at man som arbejdsgiver selv fuldt ud bestemmer, hvem man vil have, og hvordan man vil behandle dem. Vi har hos os en klar strategi om at satse på at købe unge mennesker (slaver med enhver form for etnisk baggrund er velkomne), som vi selv lærer op. Det betyder, at de ikke skal have den samme løn som etablerede kommunikationsstjerner. Til gengæld viser vores erfaringer fra 20 år på det norske marked, at dem, der holder fast, som hovedregel over tid bliver langt stærkere rådgivere og dygtigere til at løse de opgaver, vi får fra vores kunder – end hvis vi i stedet hyrer etablerede seniorer. Det tager lidt længere tid at bygge organisationen sådan, og ledelsen må engagere sig meget både internt og i kunderne, og det koster på lønsomheden i en årrække. Men over tid giver det en organisation, der kan løfte langt mere strategiske og procesorienterede opgaver for kunderne, end mange andre i markedet kan. Så vi er temmelig tilfredse med, hvor vi ligger nu. Vi skal så bare lige finde ud af det her med pisken – det er faktisk sjældent den, vi har brugt til at motivere. Og jeg må da nøje overveje, om ikke Bureaubiz’ fine begreb kan give mig gode ideer til at piske mere fremover.”
 
Frans Grandjean fra Communiqué –en lose-loser?
 
 
”Der er vel dels det at sige, at firkantede modeller skærer mindst halvdelen af virkeligheden fra, og dels at den type modeller desuden afskærer sig fra den vigtige tidsfaktor. Hos os hører vi ikke under lose-lose, men har som mange andre haft en svær tid under finanskrisen, som vi er kommet fint igennem og er nu meget optimistiske. Dertil kommer, at vi har PR-branchens bedste globale netværk, hvilket kommer os til gavn.”
 

Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Er dit bureau win-win, socialkontor, slavepisker eller lose-lose?'

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (5)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Lasse Meldgaard Bloch

Af: Lasse Meldgaard Bloch / torsdag 18. august 2011

Uden i øvrigt at skulle diskutere inddelingen, så er der i hvert fald noget af præmissen, som er gal her:

"Lønandelen fortæller noget om, hvor god en forretning, bureauet er, mens gennemsnitslønnen fortæller noget om, hvor godt bureauet er til at tiltrække de bedste medarbejdere.Det er godt at have lav lønandel og høj gennemsnitsløn."

Det er simpelthen noget sludder.
1) Der kan være masser af årsager til, at gennemsnitslønnen er høj i en virksomhed, uden at det nødvendigvis har noget som helst at gøre med, at virksomheden tiltrækker de bedste medarbejdere. For rigtigt mange virksomheder bliver det jo netop et probem, at deres lønninger er for høje, men deres kvalitet eller effektivitet for lav. Se eksempelvis på de danske medier, hvor man i mange år har kæmpet med de lønstigninger, som blev givet da alt var lysegrønt.
2) Man kan da ikke konkludere, at det entydigt er godt at have en høj gennemsnitsløn? Det afhænger udelukkende af, om medarbejderne er tilfredse med situationen.

Anbefalinger (1)

Mikael Valsted Sørensen
Finn Graversen

Af: Finn Graversen / fredag 19. august 2011

Der er ganske rigtigt ikke nogen garanti for, at en høj løn giver de bedste medarbejdere. Men at lønnen kan have betydning for et bureaus evne til at tiltrække de bedste, kan der vist ikke være nogen tvivl om.
Desuden forholder du dog kun til lønnen. Modellen bygger på en sammenhæng mellem løn og lønandel. Hvis man med høje lønninger får de bedste, så skal det vise sig ved, at de trækker kunder til og måske også hæver prisniveauet, således at lønandelen bliver lavere. Og en lavere lønandel gør bureauet til en bedre forretning.
Mikael Valsted Sørensen

Af: Mikael Valsted Sørensen / fredag 19. august 2011


Kære Finn

Tak for et interessant og relevant indspark til debatten.

Inden jeg vil stille dig mit spørgsmål, tillader jeg mig at citere din artikel, således at vi alle er enige om den grundlæggende præmis. Du skriver:

"Lønandelen fortæller noget om, hvor god en forretning, bureauet er, mens gennemsnitslønnen fortæller noget om, hvor godt bureauet er til at tiltrække de bedste medarbejdere. Det er godt at have lav lønandel og høj gennemsnitsløn."

Du beskriver i det ovenstående, at en lavere lønandel i regnskabet end gennemsnittet af branchen er lig med god drift. Ikke at det er et signal om, at driften i den givne virksomhed er bedre end gennemsnittet, men at det er lig med en god drift.

Dette vil jeg gerne problematisere, da jeg ingenlunde ser sammenhængen i dette argument. En virksomheds regnskab er (som alle nok er bevidste om, men som jeg beskriver her alligevel - igen blot for at sikre et fælles fodslag i debatten) et produkt af et væld af faktorer, herunder lønudgifter. Derudover er der løn-relaterede udgifter, faste huslejeudgifter, ”faste” variable udgifter til el, vand og varme, udgifter til rødvinsgaver til politikere, udgifter til kunst til væggene, og stort set alt derimellem.

Derfor er det i mine øjne forkert at konkludere, at en ”[lav] lønandel fortæller noget om, hvor god en forretning, bureauet er”. Snarere tværtimod. Jo større lønandelen i en virksomhed er, jo mere veldreven må virksomheden være, da man har færre udgifter til alle andre løn-relaterede og ikke-løn-relaterede poster, som ikke har direkte betydning for omsætningen.

Et eksempel kunne være to forskellige bureauer: Bureau A og Bureau B. Bureau A ligger på en forholdsvis fashionabel adresse, eksempelvis Sankt Annæ Plads. Bureau B ligger i stedet i Ballerup i en tilfældig industripark.

Hvis vi antager, at A og B har samme antal ansatte, samme omsætning, samme størrelse af lønudgifter etc., men forskellige huslejeudgifter, sker der noget interessant. Således vil Bureau A have en *lavere* lønandel (fordi huslejen er højere og fylder procentvis mere i budgettet) end Bureau B, der har en *højere* lønandel (fordi huslejen er lavere og derfor fylder procentvis mindre). Her er Bureau B den veldrevne virksomhed; ikke på trods af den lavere lønandel, men netop på grund af højere lønandel i budgettet.

Du bør derfor overveje at revidere din model eller i det mindste inkludere en note af den ovenstående type.

Dbh,
Mikael

(Full disclosure: Jeg er ansat i Radius Kommunikation A/S, men dette indlæg er ingenlunde udtryk for virksomhedens holdninger eller meninger, hvorfor dette indlæg udelukkende skal forstås som en undren for en økonomisk-interesseret studerende.)
Finn Graversen

Af: Finn Graversen / fredag 19. august 2011

Kære Michael.
Indledningsvist en ekstra oplysning. Modellen er udviklet af nuværende adm. dir. i Euro RSCG, Steen Holm, tilbage i 90'erne, hvor han fik et såkaldt Ole Stig Lommer legat fra DRRB til at rejse ud og undersøge, hvad der kendetegner de bedste bureauer.
Tilbage til din kommentar. Selvfølgelig vil de fleste modeller være forenklede. Man kan også sige, at der kun er et tal, der fortæller noget om en virksomheds drift: bundlinjen. Men selv det vil kunne siges at være forenklet.
Pointen er at bureauer ikke bare er personale-tunge hvad angår omkostninger. Det er Peoples business og derfor er rekrutterings-evnen central. Derfor fokus på løn.
Du kan indvende, at det ikke er det eneste, og det vil være rigtigt. F.eks. tror jeg at dit bureau i Ballerup vil have sværere ved at rekruttere de bedste end det på Sankt Annæ Plads.
Men løn er og bliver en meget vigtig faktor.
Men det er let nok at give gode lønninger. Hvis ikke de gode og dyre medarbejdere genererer omsætning, så bliver bureauet en dårlig forretning, og det viser sig på lønandelen.
Jo højere den er, des mindre er der til at betale f.eks. husleje.
Modellen er forenklet, og man skal ikke konkludere på et enkelt års placering. Det er i lige så høj grad bevægelsen fra år til år, man som bureau bør følge. Men i de mange år, hvor jeg har lavet den, så har lønandelen vist sig at være den vigtigste faktor at følge i forhold til bureauer, der går konkurs. Jo højere den er des større risiko.
Iøvrigt er dit eksempel ikke rigtigt. Lønandelen i bureau A og B vil være den samme. Overskuddet vil være forskelligt på grund af forskellen på husleje.
Hilsen
Finn

Anbefalinger (1)

Mikael Valsted Sørensen
Mikael Valsted Sørensen

Af: Mikael Valsted Sørensen / lørdag 20. august 2011

Kære Finn

Endnu en gang tak for et godt indlæg og ikke mindst for det hurtige svar. Det sætter jeg bestemt pris på.

Med dine kommentarer i det seneste indlæg er vi som udgangspunkt helt enige, men med den vigtige undtagelse af spørgsmålet om lønandelens betydning kontra andre udgiftsposter. Vi bliver næppe enige (læs: Habermas-style om den "endegyldige sandhed"), og da du forstår mine argumenter, og jeg også anerkender dine argumenter, så kommer vi nok ikke tættere på en løsning.

Derfor vil jeg med fortsætte med at følge debatten mere passivt fra nu. :)

Dbh,
Mikael
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook