Kommunikation uden omveje

Ugens profil er Dansk Flygtningehjælps nye Presse- og kommunikationschef Sofie Rud. En af Sofie Ruds vigtigste opgaver bliver at fortælle danskerne, at organisationen ikke kun arbejder med asylansøgere, men at hovedparten af indsatsen foregår i konflikt- og krigsområder rundt om i verden. F.eks. i form af minerydning og nødhjælp. Vi har talt med hende om forskellen på at arbejde for erhvervslivet og en humanitær hjælpeorganisation.

Sofie Rud er 34 år gammel. Uddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993.

1993-94: Ansat på TV-Midtvest.

1994-97: Reporter på TV-Avisen.

1997-98: Pressesekretær for Erhvervsminister Jan Trøjborg.

1998-99: Journalist på Berlingske Tidendes politiske redaktion.

2000-01: Kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese.

Siden oktober 2000: Presse- og kommunikationschef i Dansk Flygtningehjælp.

 

- af stud.mag. Rasmus Kjærgaard Rasmussen, Kommunikationsforum

"Når jeg går hjem, har jeg brugt min uddannelse og erfaring på en måde, der giver mening for mig. Jeg har intet i mod folk, der udelukkende arbejder for at tjene penge - det er bare ikke hovedsagen for mig. Når man har stået i en flygtningelejr i Tjetjenien og set, at den brændeovn, vi har skaffet, sikrer, at et menneske overlever en vinter, virker diskussionen om, hvorvidt det nytter at hjælpe helt misforstået. Det lyder frelst, men det er nemmere at formidle et budskab, når man tror på de værdier, der skal kommunikeres."

 

For Sofie Rud er der ingen forskel i selve måden hun arbejder med kommunikation på. Dansk flygtningehjælp skal både brandes og være proaktive i forhold til potentielle sager i medierne. Forskellen ligger for Sofie Rud udelukkende i, at det på et personligt plan, er nemmere at forsvare en sag man selv kan stå inde for. Metoderne er de samme. Det gælder også den måde, hun bruger pressen på:

 

"Når jeg ringer til en journalist, er det fordi, jeg har en god historie, ikke fordi pressen skal gøre Dansk Flygtningehjælp en tjeneste. Jeg bruger min uddannelse og mit fag akkurat, som da jeg arbejdede i kommunikationsbranchen. I omgangen med pressen gælder der de samme grundregler: Det er ikke nok, at du kender en enkelt journalist på et dagblad, du skal kende redaktionens arbejdsgang. Udover det skal man kende sin målgruppe. F.eks. er lokalaviser meget mere effektive end landsdækkende aviser, når man skal rekruttere indsamlere. Endelig skal man man lade være med at lyve. Det bliver altid opdaget," fortæller Sofie Rud.

 

Kommunikationsbranchen bliver tit kritiseret for at spille en alt for stor rolle i opinionsdannelsen. Den kritik kan Sofie Rud ikke forstå:

 

"I et demokratisk samfund må pressen finde sig i, at alle mulige interessegrupper prøver at påvirke debatten. Der har været stor diskussion af kommunikationsbranchens indflydelse på pressen. Det er journalisternes opgave at sortere, så man undgår manipulation, og den opgave skal de ikke pive over. Politikere, meningsdannere, virksomheder og humanitære organisationer har lige så meget ret til at blande sig i medierne, som alle mulige andre. I den konkurrence handler det ganske enkelt om at få sit budskab igennem," siger Sofie Rud.

 

En af Sofie Ruds største opgaver i jobbet som Presse- og kommunikationschef bliver at tage kampen op mod den uvidenhed, der i en årrække har præget den til tider mudrede flygtningedebat:

 

"Jeg bliver tit mødt med den fordom, at Dansk Flygtningehjælp lever af at importere flygtninge til Danmark. Folk spørger mig nærmest fornærmet, hvorfor vi ikke hjælper flygtningen dér, hvor de er. Det er faktisk det, vi gør. 85 % af alle verdens flygtninge er i nærområderne. Det ved folk ikke. Samtidig skal vi være bedre til at fortælle folk, hvad vi gør i stedet for, hvad vi mener. Min største opgave bliver at sælge Dansk Flygtningehjælp som det vi er, nemlig hjælp uden omveje," afslutter Sofie Rud.

 

Relaterede artikler

100 % magt til k-chef-strategien - Ifølge kloge hoveder er en virksomhed 10 % kommunikation og 90 % alt muligt andet. Det er dårlig nyt for dig som K-chef....

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Kursus

Kom godt i gang med mobilvideo

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 26. november

Praktikant

Frist: 10. december

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Bliv en dygtigere facilitator med co-creation

1. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.