Kommunernes kommunikationsudfordring
Kommunerne er danskernes største leverandør af velfærd, en helt central aktør i velfærdspolitikken og naturlig genstand for mediernes opmærksomhed. Det giver kommunerne en kommunikationsudfordring af dimensioner. Men også chancen for at udvikle den kommunale kommunikation til noget, der ikke er set før.
af Ane Eggert
KL har siden 2007 oprustet arbejdet med at tilbyde netværksaktiviteter og rådgive kommunernes kommunikationsfunktioner og administrative topledelser om kommunal kommunikation. Nu er tiden kommet til kommunalbestyrelserne. I løbet af næste uge sender KL et inspirationskatalog på gaden om, hvordan kommunalbestyrelserne kan blive bedre til at sætte en offensiv dagsorden.
Der går sjældent en uge i dagspressen, hvor kommunerne ikke bliver kritiseret for, at kvaliteten i servicen er for ringe, eller at den økonomiske styring for dårlig. Det ligger i tidsånden at være kritisk over for den offentlige service – og fortælle, at kommunerne ikke løser deres opgave godt nok. Og der er mange om buddet, fra presse til interesseorganisationer, brugerbestyrelser og borgergrupper.
”Journalister skriver i stigende grad historier uden at spørge til kommunens version af sagen”. Det er sådan, kommunalpolitikere oplever forholdet til pressen, belyst i en KL-undersøgelse foretaget sidste år for bladet Danske Kommuner. Kommunalpolitikere oplever, at den saglige og refererende journalistik i stigende grad afløses af en mere kritisk dækning – ofte med vinklen: sagesløs borger over for ”det store system” – kommunen. Også skjulte kameraer og under-cover-journalistik er på godt og ondt blevet en del af kommunernes nye medievirkelighed.
Kritik i medierne risikerer at sætte gang i en negativ spiral: dårligere omdømme → sværere at rekruttere og fastholde medarbejdere → ringere service → mere kritik. I sin yderste konsekvens kan problemer i en eller flere kommuner få det indtryk til at brede sig, at det ville være bedre, hvis staten skærpede sin kontrol og detailstyring af det pågældende område. Eller at opgaven var bedre placeret i andre hænder end de kommunale.
Derfor er en af de helt store udfordringer for kommunalbestyrelserne (sammen med ledere og medarbejdere i kommunens administration og institutioner) at få talt den kommunale sektor op. Kommunens omdømme i omverdenen er afgørende for, hvor godt kommunen kan løse sine kerneopgaver. Velovervejet og vedholdende kommunikation er en vigtig del af recepten til at styrke kommunernes omdømme.
Kommunalbestyrelsen og medierne
Inspirationskataloget med titlen Kommunalbestyrelsen og medierne – Sådan bliver vi bedre til at sætte en offensiv dagsorden er målrettet kommunalpolitikere og kommunalbestyrelser. I kataloget gives bud på, hvad der skal til for, at kommunalbestyrelsen sammen med kommunens ledere og medarbejdere kan få talt den kommunale sektor op. Kataloget tager fat på fem udfordringer, og hvad der skal til:
I kataloget og på KL’s hjemmeside er der mere inspiration at hente, herunder konkrete eksempler på, hvad kommunalbestyrelsen kan gøre for at håndtere kommunikationsudfordringerne og kritik i pressen og aktivt være med til at sætte deres præg på den politiske dagsorden. Alt sammen med det mål at blive endnu bedre til at synliggøre indsats, politiske valg og de resultater, kommunerne skaber.
Kataloget er en del af et større demokratiudviklingsprogram søsat i 2008 i et fællesskab mellem KL og kommunerne. Programmet er en opfølgning på en krævende reformproces, hvor kommunalbestyrelserne har fokuseret på at få kommunernes service og drift på plads i de nye kommuner. Mange kommunalbestyrelser spørger nu sig selv, om forandringerne i omverdenen giver anledning til at indrette det kommunalpolitiske arbejde på nye måder, fx hvordan de kan arbejde bedre med medierne for at synliggøre kommunens resultater. Hvordan kommunalbestyrelserne kan blive bedre til at sortere i den store og komplekse mængde af sager, så der bliver mere tid til at sætte en offensiv og fremadrettet dagsorden. Og hvordan kommunalbestyrelsen kan involvere borgerne i større politiske forandringsprojekter, benytte nye sociale medier og håndtere fx stærke borgergrupper, der vil overtage den politiske dagsorden.
Læs mere på www.kl.dk/demokratiprogrammet
---
Fakta om KL og kommunernes kommunikation
Med kommunalreformen steg efterspørgslen fra de kommunale kommunikationsfolk på, at KL skulle spille en større rolle med at få sat den kommunale kommunikation på dagsordenen, skabe netværksaktiviteter og rådgive om kommunal kommunikation.
KL har derfor de sidste to år opgraderet arbejdet med kommunernes kommunikation. Siden 2007 har KL årligt afholdt en kommunikationskonference, udviklet et fagområde på kl.dk om kommunikation, etableret et netværk af kommunale kommunikationschefer, støttet et forskningsprojekt og udarbejdet en række temaguides m.v. Læs mere på www.kl.dk/kommunikation
Den årlige kommunikationskonference løber i år af stablen den 26. og 27. november på Park Inn Copenhagen Airport Hotel. Program bliver offentliggjort i august 2009.
Der går sjældent en uge i dagspressen, hvor kommunerne ikke bliver kritiseret for, at kvaliteten i servicen er for ringe, eller at den økonomiske styring for dårlig. Det ligger i tidsånden at være kritisk over for den offentlige service – og fortælle, at kommunerne ikke løser deres opgave godt nok. Og der er mange om buddet, fra presse til interesseorganisationer, brugerbestyrelser og borgergrupper.
”Journalister skriver i stigende grad historier uden at spørge til kommunens version af sagen”. Det er sådan, kommunalpolitikere oplever forholdet til pressen, belyst i en KL-undersøgelse foretaget sidste år for bladet Danske Kommuner. Kommunalpolitikere oplever, at den saglige og refererende journalistik i stigende grad afløses af en mere kritisk dækning – ofte med vinklen: sagesløs borger over for ”det store system” – kommunen. Også skjulte kameraer og under-cover-journalistik er på godt og ondt blevet en del af kommunernes nye medievirkelighed.
Kritik i medierne risikerer at sætte gang i en negativ spiral: dårligere omdømme → sværere at rekruttere og fastholde medarbejdere → ringere service → mere kritik. I sin yderste konsekvens kan problemer i en eller flere kommuner få det indtryk til at brede sig, at det ville være bedre, hvis staten skærpede sin kontrol og detailstyring af det pågældende område. Eller at opgaven var bedre placeret i andre hænder end de kommunale.
Derfor er en af de helt store udfordringer for kommunalbestyrelserne (sammen med ledere og medarbejdere i kommunens administration og institutioner) at få talt den kommunale sektor op. Kommunens omdømme i omverdenen er afgørende for, hvor godt kommunen kan løse sine kerneopgaver. Velovervejet og vedholdende kommunikation er en vigtig del af recepten til at styrke kommunernes omdømme.
Kommunalbestyrelsen og medierne
Inspirationskataloget med titlen Kommunalbestyrelsen og medierne – Sådan bliver vi bedre til at sætte en offensiv dagsorden er målrettet kommunalpolitikere og kommunalbestyrelser. I kataloget gives bud på, hvad der skal til for, at kommunalbestyrelsen sammen med kommunens ledere og medarbejdere kan få talt den kommunale sektor op. Kataloget tager fat på fem udfordringer, og hvad der skal til:
- At skabe et overblik over kommunikationsudfordringerne i den enkelte kommune – fx gennem en udfordringsanalyse
- At sætte mål og rammer for kommunens fremtidige kommunikation – ved at få vedtaget en kommunikationspolitik
- At sætte en offensiv dagsorden via medierne – ved at få optimeret pressekontakten
- At være klar, når krisen er en realitet – ved at formulere et kriseberedskab eller se det eksisterende efter i sømmene
- At sætte en offensiv dagsorden i andre kanaler ud over pressen – ved at styrke brugen af andre kanaler, fx kommunens hjemmeside, annoncering i lokalaviser og brug af nye sociale medier
I kataloget og på KL’s hjemmeside er der mere inspiration at hente, herunder konkrete eksempler på, hvad kommunalbestyrelsen kan gøre for at håndtere kommunikationsudfordringerne og kritik i pressen og aktivt være med til at sætte deres præg på den politiske dagsorden. Alt sammen med det mål at blive endnu bedre til at synliggøre indsats, politiske valg og de resultater, kommunerne skaber.
Kataloget er en del af et større demokratiudviklingsprogram søsat i 2008 i et fællesskab mellem KL og kommunerne. Programmet er en opfølgning på en krævende reformproces, hvor kommunalbestyrelserne har fokuseret på at få kommunernes service og drift på plads i de nye kommuner. Mange kommunalbestyrelser spørger nu sig selv, om forandringerne i omverdenen giver anledning til at indrette det kommunalpolitiske arbejde på nye måder, fx hvordan de kan arbejde bedre med medierne for at synliggøre kommunens resultater. Hvordan kommunalbestyrelserne kan blive bedre til at sortere i den store og komplekse mængde af sager, så der bliver mere tid til at sætte en offensiv og fremadrettet dagsorden. Og hvordan kommunalbestyrelsen kan involvere borgerne i større politiske forandringsprojekter, benytte nye sociale medier og håndtere fx stærke borgergrupper, der vil overtage den politiske dagsorden.
Læs mere på www.kl.dk/demokratiprogrammet
---
Fakta om KL og kommunernes kommunikation
Med kommunalreformen steg efterspørgslen fra de kommunale kommunikationsfolk på, at KL skulle spille en større rolle med at få sat den kommunale kommunikation på dagsordenen, skabe netværksaktiviteter og rådgive om kommunal kommunikation.
KL har derfor de sidste to år opgraderet arbejdet med kommunernes kommunikation. Siden 2007 har KL årligt afholdt en kommunikationskonference, udviklet et fagområde på kl.dk om kommunikation, etableret et netværk af kommunale kommunikationschefer, støttet et forskningsprojekt og udarbejdet en række temaguides m.v. Læs mere på www.kl.dk/kommunikation
Den årlige kommunikationskonference løber i år af stablen den 26. og 27. november på Park Inn Copenhagen Airport Hotel. Program bliver offentliggjort i august 2009.
