Kvinder skal da bare være som mænd
Hvordan har ligestillingsdebatten det i Danmarks største fagforening, 3F? Ikke så godt. 3F har ligestilling mellem kønnene som en af sine mærkesager, men alligevel synes organisationens kommunikation på området at være kønsdiskriminerende. Indirekte giver deres publikation 'Ligestilling med hjerte og fornuft' nemlig udtryk for, at ’kvinder skal være som mænd’. Det er næppe bevidst gjort. Men det er uheldigt for ligestillingen.
af helene hagemann
Specialeafhandlingen består af en kritisk diskursanalyse af fagforeningen 3F’s publikation ’Ligestilling med hjerte og fornuft’. Analysen er foretaget med henblik på at vurdere, hvordan hæftet reproducerer en uhensigtsmæssig kønsdiskurs, der ikke gavner ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Konklusionen er, i kraft af nærsproglige analyser af udvalgte teksteksempler, at teksten i mange sammenhænge fremstiller det binære par mand/kvinde som en dikotomi, hvoraf manden fremstilles som norm. Grammatiske og semantiske betragtninger konsoliderer diskursen, at mænd og kvinder på mange områder grundlæggende er forskellige. Der fokuseres på, at mænd og kvinder har forskellige interesse- og ansvarsområder, prioriteter og egenskaber.
Mænd har således ’maskuline’ egenskaber som fx at fylde meget i et rum samt turde tale højt, mens kvinder har ’feminine’ egenskaber som fx at drage omsorg for og interessere sig for andre. Disse i teksten etablerede ’feminine’ egenskaber er ifølge hæftet ikke nyttige i professionelt øjemed, hvilket resulterer i denne overordnede diskurs i teksten: ’Kvinder skal være som mænd’. Som følge af denne diskurs kan den implicitte intention tolkes som en opfordring til adfærdsændring hos kvinderne. Diskursen ’Kvinder skal være som mænd’ er udtryk for en kønskonservatisme, hvor kvinden rangeres lavere end manden. Ud fra den eksplicitte intention at debattere nuanceret, respektfuldt og fordomsfrit sluttes der, at den kønsdiskriminerende diskurs er uhensigtsmæssig. I henhold til 3F’s hensigt om at respektere alle grupper af samfundet og ikke forskelsbehandle synes det forkert at sætte det ene køn højere end det andet. Teksten er ud fra min vurdering således ikke lykkedes med sit eksplicitte budskab.
Det er sandsynligt, at 3F ikke er bevidst om, at teksten kan tolkes som værende bærer af en uhensigtsmæssig kønsdiskurs og blot ikke er dygtige kommunikatører. Uanset årsagen kan tekstens måde at omtale kønnene på og naturliggøre opfattelser af disse potentielt få skadelige konsekvenser for ligestillingen. Da den ideelle læser er en, der er enig i de bagvedliggende antagelser, vil denne nemlig ikke protestere mod diskursen. Den uhensigtsmæssige diskurs vil derfor være usynlig for dem, og der eksisterer som følge heraf en risiko for, at den sexistiske diskurs vil blive reproduceret i de miljøer, som den allerede eksisterer i. Hæftet kan således antageligt være med til at fastholde og genskabe en stereotyp forestilling om de to køn og deres roller, hvilket ikke vil fremme kvinders position på arbejdsmarkedet eller danne udgangspunkt for en mangfoldig og nuanceret kønsdebat.
Specialet er bedømt til 12.
Læs hele specialet her (vær lidt tålmodig, det fylder 20,9 MB)
