Borgen og Dicte: københavnsk kulturkapital vs. folkelig provins

DR og TV 2 rammer hver sit publikum. I DR's ”Borgen” skildres den kreative klasses udfordrende liv for de veluddannede og fællesskabsorienterede seere. TV 2’s ”Dicte” fortæller om gæve piger i provinsen til den lavere middel- og arbejderklasse med traditionelle værdier. Hvad med om de to tv-kanaler turde bytte livsverden og segmenter til næste store drama-satsning?
I ti uger har de to heltinder, Birgitte Nyborg og Dicte Svendsen, fået følgeskab af et millionpublikum. Den gennemprøvede ”Borgen med Birgitte i spidsen fik i 3. sæson i gennemsnit 1.5 mio. seere, mens TV 2 nye dramasatsning ”Dicte” gav 1.3 mio. seere. Og TV 2 har da også meddelt, at vi skal opklare flere forbrydelser sammen med Dicte i en ny sæson af serien. På overfladen kunne de to heltinder måske minde om hinanden: En politiker i København og en journalist i Århus. Men de to heltinder befinder sig i to forskellige sociale verdener, og det samme gør seerne til de to serier.
 
De to ambitiøse heltinder Birgitte Nyborg og Dicte Svendsen i hver deres danske dramaserie. Foto: Mike Kollöffel/DR & Martin Dam Kristensen/TV2
 
Den kreative klasses heltinde
Birgitte Nyborg bevæger sig hjemmevant på magtens scener, hvad enten det drejer sig om den politiske elite, de medieprofessionelles verden af tv-chefer og spindoktorer eller det globale erhvervsliv. I ”Borgen er den kreative klasses repræsentanter vores helte, mens folket primært er nogen, man taler om og taler til. Det vrimler med chefer, forskere og mediefolk, og ud over de politiske konflikter har serien også fast fokus på, hvordan de kreative symbolarbejdere får det udfordrende arbejdsliv til at spille sammen med det lige så vigtige familie- og sexliv.
 
Nok støder vi undervejs i serien på enkelte folkelige skikkelser som en landmand eller en prostitueret, men de er typisk påfaldende velartikulerede og sympatiske og under alle omstændigheder primært en anledning til, at Birgitte Nyborg og hendes partifæller kan profilere sig som retskafne, saglige og nytænkende politikere. Plot og persongalleri er egentlig ganske ufolkeligt, og at vi overhovedet kan bringes til at tro på Birgittes brede politiske appel, skyldes primært, at vores heltinde spilles af danskernes charmerende komedienne, Sidse Babett Knudsen.
 
Nye Demokrater følger valgresultatet hjemme hos Birgitte, hvor kærlighed, karriere og familie nu alt sammen går op i en højere enhed. Foto: Mike Kollöffel/DR
 
Renskuret politik uden øje for forskelle i samfundet
I ”Borgen” er det politiske ideal en meget renskuret affære, hvor det handler om at have de rigtige meninger om værdipolitiske spørgsmål som miljø, indvandring og ligestilling. I seriens optik er den rigtige politik hævet over grumset interessekamp, og derfor fremstilles de øvrige partier som bagstræberiske, uopfindsomme, eller værende styret af personer, for hvem magtbegær er det mest centrale. Birgitte Nyborgs parti er frit i luften svævende, har ikke noget bagland, repræsenterer ikke sociale grupper, og er ikke forbundet med interesseorganisationer i det danske samfund. Arbejderpartiet og den øvrige venstrefløj er derfor i seriens fremstilling forældede eller uansvarlige, og de borgerlige partier er i bedste fald traditionalister, i værste fald helt opslugte af viljen til magt.
 
”Borgen”s politikopfattelse legemliggør den kreative klasses konsekvente mangel på indsigt i forskelle mellem andres og egne livsvilkår. Man forveksler egne livsbetingelser med hele samfundets, og kan ikke se, at den ressource, som ens egen magt og indflydelse beror på, nemlig kulturel kapital, ikke er hvermandseje. Derfor tror man, at løsningen altid ligger i mere personligt engagement og kreativ kommunikation. Som konsekvens handler politik derfor blot om at være tro mod egne menneskelige værdier - og gennemslagskraft er primært et spørgsmål om at optræde med personlig autenticitet. Bevares, ”Borgen” ville på overfladen også gerne gøre op med den medieiscenesatte virkelighed med fokus på personer og vende tilbage til den saglige politiske samtale; men det blev modsagt af seriens persongalleri og grundlæggende plot, hvor politisk succes blev gjort til et spørgsmål om at trænge igennem i medierne med spindoktorers hjælp
 
Birgitte Nyborg med spindoktoren Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen), og kæresten Jeremy Welsh (Alastair Mackenzie) i sidste afsnit af ”Borgen”. Foto: Mike Kollöffel/DR
 
Provinsens gæve pige bliver inden for kommunegrænsen
Hvor Birgitte bevæger sig i beslutningstagernes højere magtsfære, har Dicte fødderne solidt plantet i den folkelige muld. I princippet befinder hun sig i det århusianske mellemlag befolket af journalister, sygeplejersker og kriminalbetjente, men Dicte er skildret som den gæve arbejdertøs. Hun er enlig mor med en broget fortid, der slås for at få det hele til at fungere, samtidig med at hun uforfærdet færdes blandt Århus’ sociale tabere og prostituerede, mens hendes bortadopterede søn kæmper for at komme ud af politiets søgelys.
 
Når Dicte ikke hjælper forsømte sjæle på samfundets bund, holder hun til i sit lille hus ude på landet. Dicte er self-made; hun har i en ung alder lært livets skyggesider at kende, men med fightervilje har hun kæmpet sig frem. Hun har hjertet på rette sted, ben i næsen, frygter ikke autoriteter og går aldrig af vejen for en frisk replik. Det giver serien energi og skarpe ordvekslinger, men seriens horisont stopper ved kommunegrænsen. I forhold til den politiske og globale dagsorden i ”Borgen, er konflikterne i ”Dicte” altid lokale og overskuelige.
 
De kriminelle sager peger ikke ud i den store verden, men er personlige og nærværende dramaer om forholdet til børn, ægtefælle og venner, og det er også her i de nære fællesskaber, at konflikterne finder sin løsning. Når vores heltinde er i store vanskeligheder, er det snakken med veninderne over en flaske rødvin og et godt knald med fotografvennen, der giver hende styrke til at fortsætte og bringer opklaringen tilbage på rette spor.  
 
Kriseramt maskulinitet som fællesnævner
Trods grundlæggende forskelle er de to serier dog enige om én ting: Mænd er i krise, og der er ikke større udsigt til, at det bliver bedre. Både i ”Dicte” og ”Borgen” har de mandlige hovedpersoner problemer med at udøve autoritet og få et tilfredsstillende sex- og kærlighedsliv. ”Borgen”s midaldrende chefredaktør på TV1, Torben Friis – i øvrigt glimrende spillet af Søren Malling – er ikke bare truet på sin journalistiske integritet af sin øverste chef, der med Orwellsk newspeak inkarnerer medielogikkens jagt på seertal.
 
Torben er først og fremmest ramt af en midtvejskrise, hvor kvinderne fra alle sider river i ham og kræver, at han for helvede tager en beslutning om sit liv og sit arbejde. Men nej, han pendler frem og tilbage mellem damerne og smager på weekendfarens kejtede samtaler, da han for et kort øjeblik holder pause fra arbejde og kvinder og går tur for at spise is med sine børn. At den afsluttende forsoning med konen sker efter hans endeløse retirader af undskyldninger og selvbebrejdelser vidner mere om hans manglende selvfølelse, end om det realistiske i denne happy end.
 
I ”Dicte” er kriminalbetjent John Wagner ikke på sammenbruddets rand, men han er også gennemført kejtet i sit forhold til kvinder. Det gælder både forholdet til hans lesbiske sidekick Bendtsen, sin gryende kærlighed Ida-Marie og den rapkæftede Dicte. Lige så handlekraftig han er som detektiv, lige så tøvende er han over for kvinder. Igen og igen må han se sig udmanøvreret af Dictes ukuelige energi og ukonventionelle tilgang, og mens Bendtsen ser ud til at leve livet uden for arbejdet, er der noget i John Wagners egen psykologi, der forhindrer ham i at komme til at leve et mere spændende liv.   
 
I ”Borgens” første sæsoner var Birgittes spindoktor Kasper Juul også præget af personlige problemer, men her spillede han dog en mere aktiv og selvstændig rolle, hvor hans mørke sider bidrog til at give handlingen nerve. I tredje sæson af ”Borgen” har både han og andre mandlige bipersoner mistet selvstændig handlekraft og skal primært profilere de to renskurede heltinder, Birgitte og hendes spindoktor Katrine Fønsmark.
 
Journalisten Dicte (Iben Hjejle) og den kejtede politiefterforsker Wagner på jagt efter sandheden og løsningen på konflikter i nærmiljøet. Foto: Per Arnesen/TV2
 
Det skæve tv-Danmark
De to tv-seriers univers afspejler sig i seersammensætningen. Nok trak begge serier et millionpublikum og fik dermed mange forskellige seere med på vognen, men der viser sig en række systematiske forskelle på, hvem der har lyst til at følge Birgitte på ”Borgen”, og hvem der er mere til Dicte i provinsen:  
 
Seertal for ”Borgen”s 3. sæson og ”Dicte”s 1. Sæson (forår 2013). Rtg(000) = rating i tusinde seere, Rtg% = rating i procent i den pågældende målgruppe, TgAfin% = target affinity for den pågældende målgruppe, hvor værdier over 100 indikerer overrepræsentation, og værdier under 100 indikerer underrepræsentation sammenlignet med befolkningen som helhed. N= 2320. Kilde: TNS Gallups Tv-Meter
 
Som det fremgår af tabellen, finder man i ”Borgen”s tilfælde, at de veluddannede segmenter samt funktionærer og tjenestemænd har en højere rating end gennemsnittet af befolkningen. Derimod er ufaglærte arbejdere underrepræsenteret, ligesom mennesker uden erhvervsuddannelse har rating under gennemsnittet. Når det gælder ”Dicte”, finder vi det omvendte billede. Her er de ufaglærte overrepræsenterede blandt seerne, mens personer med lang, videregående uddannelse er underrepræsenterede.
 
Ser vi på, hvilke værdier seerne til de to serier er kendetegnet ved, så er det igen to forskellige profiler. ”Borgen” taler til de moderne og fællesskabsorienterede segmenter i befolkningen, hvor man netop finder den kreative klasse – og personer, der aspirerer til at blive en del af den. ”Dicte” taler derimod i særlig grad til personer, der hylder traditionelle og individualistiske værdier, hvilket svarer fint til seriens optagethed af de nære relationer, Dictes self-made baggrund og de kontante løsninger, som Dicte efterstræber.
 
Kun på et punkt minder statistikkerne over de to seriers seere om hinanden: De har begge en overrepræsentation af kvinder blandt publikum. Den kønsopdelte seerskare finder man i megen anden tv-fiktion, da kvinder åbenbart generelt er mere til tv-fiktion end mænd. Dog har de mange kriseramte mænd i begge serier nok heller ikke trukket serierne i en retning, som flere mænd kunne identificere sig med.
 
”Borgen” og ”Dicte” har skildring af maskulinitet i krise til fælles. Her ses Dicte med den yngre kollega Bo Skytte (Dar Salim), som føler sig fanget i et kedeligt ægteskab. Men seertallene kunne tyde på, at de danske mænd ikke har lyst til at identificere sig med de svage mænd i ”Dicte” og ”Borgen”. Foto: Martin Dam Kristensen/TV2
 
DR og TV 2: elsket i forskellige segmenter
TV 2 har lige siden monopolbruddet tilbage i 1988 slået sig op på en programfilosofi, hvor man ville være folkets kanal, der gav stemme til almindelige danskere – ofte rettet ’mod systemet’ og ’mod københavneriet’; og det har også afspejlet sig i seersammensætningen med en større appel til folkedybet. DR har i højere grad haft seerappel til de lidt mere veluddannede dele af befolkningen, bl.a. fordi man tager flere ’store’ og komplicerede emner op, end TV 2 typisk gør.
 
Spørgsmålet er, om det nødvendigvis skal blive ved med at være sådan. Om DR og TV 2 måske er kørt fast i vante forestillinger om deres egen mission og programfilosofi, når de nu – trods generel seersucces målt i absolutte tal – bliver ved med at appellere til forskellige dele af befolkningen? Hvad med om DR og TV 2 til næste runde af dramaproduktioner prøvede at bytte segmenter og fremstille andre livsverdener end de sædvanlige. Eller endnu bedre: ikke nøjes med at bytte, men at skildre andre verdener end dem, der matcher de etablerede segmenter. Så fik vi måske for alvor en mere realistisk og udfordrende skildring af vores samtid at se.
-------------------------------------------------------------------------------------
Links: 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job