Se vores nye nyhedsbrev

Kommunikationsforum har i dag sendt et nyt ansigtsløftet og omstruktureret nyhedsbrev ud for første gang. Vi har bestræbt os på at gøre det enklere, flottere og bedre egnet til at blive læst på for eksempel mobilen. Bedøm selv, om det er lykkedes – vi tager imod kommentarer med kyshånd.
Vi har haft samme layout på nyhedsbrevet siden december 2008 og var efterhånden begyndt at få nogle kritiske kommentarer på den lidt overfyldte, meget tekstrige opsætning. Men nu er vi klar med forbedringer.
 
Den største ændring i forhold til det gamle nyhedsbrev er, at vi har ryddet op i det visuelle udtryk, så der er mere luft, flere billeder og klarere grænser mellem artikler, kurser, jobs, rykkere, specialer og så videre. 
 
Desuden har vi sørget for, at formatet nu er responsivt, så nyhedsbrevet tilpasser sig din skærmbredde, alt efter om du læser på computer, mobil eller tablet. 
 
Synes du alligevel, at der er noget, der ikke fungerer, hører vi meget gerne fra dig. Kommentarer og input kan stadig nå at gøre en forskel. 
 
Du kan se eller tilmelde dig vores nyhedsbrev her
 
  
 
Toppen af det gamle nyhedsbrev, vi sendte ud i sidste uge, til venstre og testversionen af det nye fra samme uge til højre. Det gamle nyhedsbrev viste jobs, artikler og kurser i en stor pærevælling. I det nye nyhedsbrev kommer artiklerne først med masser af luft imellem, mens kurser og jobs kommer længere nede, overskueligt sat op for sig selv ...
 
 
Udklip af nyhedsbrevet i denne uge, som er finpudset lidt i forhold til testversionen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også