Er du altan-sensuel eller altan-evangelist?

Året er ved at være omme. Og nu ved jeg ikke, hvad du har brugt din lange K-uddannelse på ude i K-branchen i løbet af efteråret, men jeg har for min del lige udgivet en bog om altaner. På grund af altan-aktualiteten har Kforum-redaktionen bedt mig spekulere over nogle af de vigtigste semiotiske ”findings” ude fra altansegmenterne i de urbane miljøer. Dette er således ikke et uddrag fra bogen, som er mere how-to-do. Men hvad er meningen med altanerne? Det skal vi se lidt på her i denne lange ”single” om altantyper.
Altanen kommunikerer
Semiotik betyder som bekendt ”læren om tegn og deres betydning”. Og altaner er et meget distinkt tegn i byens rum for tiden. Tagterrassen og altanen er selvfølgelig mere og andet end bare et par kvadratmeter oppe i højden. Altanen kommunikerer med stort K. Den er blevet symbolet på, at altanens menneskelige ækvivalent er grøn, levende og fuldkommen i vater, også selvom man bor i en by af beton, stål, glas, sten og asfalt. Altanen er blevet markør for, at man kører den ind med urban farming, haveterapi, natur, rummelighed, selvforsyning, klimakrisebevidsthed, sanseindtryk, krydderurter, spiselige blomster, ny nordisk mad, årstider, grød, økologi, kompost, biodynamik, græsrodsaktivisme, frøbomber, mosgraffiti, det lærende miljø, genbrug, permakultur, udendørs klasseværelser, skærmfri zoner, myntete, kærlighed og fuglesang. 
 
 
FAKTA: Urbaniseringen anskues som verdens største mega-trend. Hvor 60 procent af jordens befolkninger bor i byer nu, vil 80 procent bo i byer i 2050. Hver uge oplever verden, at en ny by bliver en mega-by med over en million beboere. Flere og flere bor sammen på mindre og mindre plads. Mennesket er grundlæggende skabt til at dyrke og designet til at være udendørs i vind og vejr og ikke mindst i lys. Derfor er urban farming, de nye altaner og det nye urbane udendørsliv så populært, at det også ligefrem kaldes en mega-trend. 86 procent af danskerne bor i dag i byer, og København oplever massiv befolkningstilvækst måned efter måned.
 
Altanen er det nye toilet
Det er muligt, at du er en af de heldige, der har en gammel balkonaltan (det er bedre end gamle penge), og du ved simpelthen ikke, hvad der har ramt dig. For du har bare altid været svineheldig. Også med altan.
 
Det er muligt, at du har købt en nybygget bolig i byen og dermed også en altan, for der opføres de facto ikke længere nye boliger i byen uden altan. Altanen er det nye ”eget bad og toilet”: noget man bare skal have i nybyggede boliger. Og har du sådan en nybygget altan i en nybygget ejendom er du nok ret glad og ret rig. Det koster at kunne købe ”a room with a view”.
 
Det er også muligt, at du er en af dem, der er ved at få en de rekordmange nye altaner, som sættes op på den eksisterende boligmasse for tiden (4000 om året for at være nøjagtig). Er du en af de heldige, ja, så er du næppe sen til at flashe denne nye livsstilsmarkør på de sociale medier. For intet er sejere. Altanen viser, at du er urban boheme og dog alligevel en grøn outdoor-type. Altanen viser, at du ikke er som de der møgkedelige mennesker, du gik i gymnasiet med. Dem, der er rykket til forstaden med deres ikke-liv og deres par-selv-hus, bare for at ”kunne åbne en dør ud”. Gud fri og bevar mig vel – du er blevet i den hippe by (eller er rykket tilbage. Endnu bedre!).
 
Er du en af de heldige, der skal til at have opført altan, er du næppe sen til at flashe denne nye livsstilsmarkør på de sociale medier. For intet er sejere. Altanen viser, at du er urban boheme og dog alligevel en grøn outdoor-type
 
Som livsstilsmarkør er altanen blevet, hvad den dyre taske, det store, shiny samtalekøkken og den alt for blanke, sorte Range Rover var før finanskrisen. Nu er alt det, der lugter af indholdsløst nye-penge-forbrug ”så sidste årti”, og alt det, der modsat handler om at være udendørs i serotonin-berigende solstråler, ude i noget anti-stress og noget med at finde sin indre urbane farmer frem til gavn og glæde for fællesskabet og dermed skabe liv i jord i højbed, er bogstavelig talt ”the shit”.
 
”Man har virkelig fået øjnene op for, hvordan man kan forlænge sin bolig ud i det fri. Altanen er gået fra at være et sted, hvor man stillede malerbøtter og ølkasser, til et sted, der giver livskvalitet, hvor man griller, læser og er sammen socialt.”
Lasse Bendixen, Altan.dk. Til Politiken, 2013
 
”Vi synes, at det er en positiv udvikling, at så mange søger om at opføre altan, for det vidner om, at byboerne gerne vil blive boende inde i byen i stedet for at rykke ud til haverne uden for byen.” Områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune Anette Hølmkjær til Politiken
 
Grimme altaner
Vist er der grimme (for ikke at sige småborgerlige) altaner, der bare sidder der og stritter på en gammel skrammelejendom på et gadehjørne i Nordvestkvarteret og ikke mener noget om noget og ikke bliver brugt til andet end rygekabine/opbevaringsrum til ølkasser. Disse altaner – hvor grimme og malplacerede nogle af dem end forekommer – er et latent aktiv for deres beboere. Hvem ved, en fin dag vil dem, der sidder inde bag de ublomstrende altaner måske slukke for den store kabelpakke og bevæge joggingbuksen ud på den lille altan og se med friske øjne på verden og begynde at tage del i den ved at plante noget grønt, der er godt at se på for alles øjne? Hvem ved?
 
Asociale altaner
Vist er der også negative konsekvenser ved, at altanerne stjæler opmærksomheden. Alle store og glædelige fremskridt har altid et par uforudsete skavanker. Sådan er det jo. Også med altaner. Dengang i 1990’erne, da vi fik nyanlagte gårdmiljøer i de nyrenoverede gårde på Indre Nørrebro, i K og ude i Spelt, blev gaderne lagt mere eller mindre øde. Den havde vi ikke lige set komme. I gamle dage var bylivet på torvet, på pladserne, på markederne, på beverdingerne, i gaderne og i de små butikker. Nørrebrogade var faktisk et dejligt sted at hænge ud helt frem til for få år siden (hvem kan forestille sig det i dag?). Københavns og Frederiksbergs gader lignede Værnedamsvej førhen (nu er Værnedamsvej den sidste skønne kaosgade tilbage i København med trafik i begge retninger og liv og glade dage, slagtere, boghandlere og morgenmadsservering udendørs).
 
Der er da meget hyggeligt på byens torve. Men det er så rart at gå og nusse for sig selv på altanen
 
Nu om dage samles folk i deres nyrenoverede fællesgårde, og de heldige har også fået altan. Men – for der er et stort men her – når man har altanen, gider man ikke gå ned i gården. Eller ud i byen. Altanen er altså med til at isolere os fra de andre. Altanen er på den måde asocial. Altanen er blevet et sted, hvor ”de nye introverte” (det blev moderne at være introvert for eks-ekstroverte i året, der gik, men det er en anden snak) kan gemme sig lidt. Og når det så samtidig er blevet moderne for BoHo-typerne i vores by (det er vist os alle sammen) at være sådan lidt New-York-agtige og tale i psykologinficeret sprog om at ”arbejde med sig selv”, sige ”jeg har bare brug for at kigge lidt ind i en væg” og ”jeg skal lige mærke efter”, så begynder det at blive traurigt. For alle disse asociale aktiviteter væk fra fællesskabet foregår nu ude på egen private altan, der nu pludselig fungerer som psykosocialt helle med naturligt terapeutisk lys, som modvirker vinterdepressioner. Gab.
 
Det er alt andet lige et stort minus, at altanerne fjerner byens mennesker fra byens liv og larm i gaden. Men som man siger i terminologien: ”Første step er at erkende, at vi har et problem, så er der meget kort vej til at få gjort noget ved problemet”. Det vil sige, at altanfolket ikke bare skal få fingeren ud, de skal også komme ud i byen og ud at være en del af fællesskaberne. De skal ud og feste med andre end dem selv, skal de. Parallelt med dette er der selvfølgelig minuspoint i den sorte bog, hvis man er nærig med at bidrage til det store, fælles, grønne gadebillede. Det vil sige med blomster (sommer) og julelys (vinter). Dem, der har meget, skal give meget. Og dem, der har altan, kan med fordel bidrage til fællesskabet ved at skabe noget smukt at se op på.
 
TEST DIG SELV – er du altan-sensuel eller altan-evangelist?
 
*Altan-evangelisten – alle altantypers urtype
Du taler om et paradigmeskifte og en ny tid. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, du var ude i noget New Age-religion i stedet for noget altan-vækkelse. Pludselig handler det hele om indre værdier og udendørs oplevelser. Du laver opdateringer om altanen på Facebook. Tager billeder af noget altan til Instagram. Dyrker naturligvis lysterapi (og yoga!) på altanen. Får serotonin til hjernen og siger, at det er bedre end antidepressiver. Taler om haveterapi og vertical farming. Læser om forspiring, forplantning, såsæd – og bier og blomster? Glæder dig ”helt sindssygt” til foråret og alt det, du skal ”i gang med på altanen”. Du er altan-evangelist. Den type, der er lokomotiv for alle andre altan-typer.
 
Man kan aldrig få for meget grønt 
 
Du stemmer, ligesom de andre altan-evangelister – også til kommunalvalg – men tror i grunden ikke på de gamle partisystemer mere. Så du stemmer på hvad som helst. Også indianere og hvad der nu ellers stiller op.
 
Altan-evangelister med de største altaner er røde. Eller de er på tværs. Og dermed solidariske med cykelstierne. Ligesom de synes Johanne er lækker. Det er muligt, der med respekt og håndtegn blev smidt en grøn stemme efter Ayfer og Yildiz. Men det er overvejende sandsynligt, at altan-evangelisten stemmer endnu rødere og ghetto-street på Enhedslisten. Det være sagt, så gider du og de andre urbane bohemer simpelthen ikke blive ved med at gentage, at Enhedslisten selvfølgelig er ved at ændre partiprogrammet, så punkterne om at ophæve den private ejendomsret slettes. (Nej, vi skal selvfølgelig ikke dele vores computere, og vi skal heller ikke give vores ejerlejligheder til fællesskabet, selv om det står der). Også punktet om revolution bliver selvfølgelig slettet eller omformuleret, det er klart (der er tilsyneladende bare ingen arbejdsløse akademikere i partiet, der har kastet sig over denne på sin vis ret overkommelige opgave endnu).
 
Du vil sådan set gerne dele jorden og ejerskabet til jorden. Det er ikke andet end rimeligt. Men du og alle de andre altan-evangelister og urbane farmere vil frem for alt have SAMFUNDS-OMVÆLTNINGER på græsrodsmåden. Og du er imod bankerne, det siger sig selv. Du melder dig under fanerne hos Occupy Wall Street, Greenpeace, WWF, Amnesty, Røde Kors, Praktisk Økologi og endda Burhønsenes Befrielsesfront og Stop Spild af Mad. Du vil gerne have, at vi stopper med at tale om vækst som et plusord. Vækst er kun godt, når det foregår i naturen. I altankassen. Eller nede i bukserne på lækker altanmand.
 
Fra jord til bord er en meget kort rejse hjemme hos dig
 
Hører: Nick Drake, David Bowie og Kings of Convenience, når det skal være nyt og moderne.
 
Favoritpodcast: Det røde felt med Lars Trier Mogensen. Og i øvrigt synes du, at Kristian Madsen er blevet alt for højreorienteret.
 
Yndlingsserie: Homeland/Breaking Bad/Orange is the New Black
 
Læser: Michael Pollan (USA)/Alys Fowler (UK)/Tor Nørretranders (den om ”vild verden fremtidens føde” og ”affald”) og så den her New-Yorker-blog på grund af den nyskabende visuelle stil – http://theselby.com
 
Yndlingscitat: Efter industrialiseringen og perioder med fokus på fremskridt vil verden vende tilbage til betingelsesløst at dyrke, hvad der vil være det mest unikke og mest skattede: Jorden!
Li Edelkoort, trendforsker
 
Leger med tanken om: A: At begynde at skralde (hente skrald op af supermarkedernes affaldscontainere) eller B: At aflevere nøglerne til realkreditlånet nede i banken og bare skride fra det hele.
 
*Tagterrassetypen
Du arbejder meget og har ganske lidt fritid og fatter ikke, at nogen gider bruge deres fritid på transport og på at passe have og male vindskeder. Du synes, det er fantastisk at bo i byen. For første gang nogensinde er de dyreste kvadratmeterpriser i år solgt – ikke i de nordlige forstæder (som du blot har et skuldertræk til overs for) – men i København K og på Frederiksberg. Det er dyre boliger, gerne udstyret med store altaner og tagterrasser. Tagterrassen og altanen er blevet det, som Strandvejsvillaen med have og udsigt over vand var for de smarte i gamle dage. Men hvem gider være afhængig af Irma på havnen i Vedbæk, når man kan gå i Løgismose på Nordre Toldbod? Hvem gider bo i par-selv-huse i kedsommelige forstæder, når man kan hænge ud med alle de andre med alternative familieformer på cafeerne i indre by? Hvem gider køre bil ind fra Hørsholm hver dag på den ikke-bæredygtige måde, når man kan cykle fløjtende rundt i byen og svinge forbi Torvehallerne på vejen hjem (noget der ikke er muligt i bil)? Hvem gider abonnere på kedsomhed og evig snerydning på pletfrit fortov i Charlottenlund, når viceværten er opfundet? Du hører dig selv sige, at trendsætterne er verdensborgere, der tager aktive tilvalg. Du har så valgt metropolen København (ud af mange metropoler naturligvis), fordi det er en smuk by med adgang til natur, lys, luft, super mad, vand og om ikke så lang tid også østers i havnen og ”maritime nyttehaver”. Det er lige noget for dig.
 
Det lufter så dejligt på vores terrasse
 
Læser: Børsen. Politiken. Berlingske. Ræson. Financial Times. E-bøger. Og Monocles: "Most liveable city"
 
Yndlingsserie: House of Cards
 
Stemmer: Liberalt og radikalt
 
Yndlingscitat: Jeg vil hellere bo i byen end på landet. For i byen kan man have en lille smule land, men på landet kan man ikke have en lille smule by. Andy Warhol
 
*Balkon-scene-gamle-penge-typen
På alle altaner i gaden – og i de varme lande har hvert vindue en altan – kom folk frem, for luft må man have, selv om man er vant til at være mahogni. Der blev så levende oppe og nede. Skomagere og skræddere, alle folk flyttede ud på gaden … En nat vågnede den fremmede, han sov for åben altandør, gardinet foran den løftede sig for vinden, og han syntes, at der kom en forunderlig glans fra genboens altan, alle blomsterne skinnede som flammer i de dejligste farver, og midt mellem blomsterne stod en slank, yndig jomfru, det var som om også hun lyste …”
H. C. Andersen, Skyggen, 1847
 
"alle blomsterne skinnede som flammer i de dejligste farver"
 
Du holder af jagt. H.C. Andersen. Og mennesker med god opdragelse. Du synes, det er frygteligt med alt det metrobyggeri og alle de lastbiler, der spærrer, når der skal bygges nyt og nye altaner rundt omkring. Hvorfor kan alting ikke bare være, som det plejer? Du plejer at have altan. Det plejer de andre ikke at have.
 
Du ved godt, at jer med gamle lejligheder med gamle balkon-agtige altaner er heldige og tit ikke ved hvor heldige, fordi I har været heldige i generationer. Du er sød. Du er åben, generøs, gæstfri og har en masse gamle penge, som man ikke taler om, fordi der jo er en sandhed i at ”money talks, wealth wispers”. Du skal holde nytårsaften med fyrværkeri og champagne på balkonen, og alle er sådan set velkomne.
 
Hvert år pynter du altanen op på samme måde, og den lyser op med julelys hele vinteren. Du får nogle granguirlander sendt nede fra din yndlingsblomsterhandler, der også laver adventskransen og de buketter, du skal bruge i december. Det hele er sat i system. En gang hvert forår kommer der en altan-gartner og giver balkonen den store tur, så den er klar til sæsonen. Det er nemmere sådan.
 
Det er frygteligt med alle de lastbiler, der spærrer, når der skal bygges nye altaner rundt omkring
 
Du kører stadig i firehjulstrækker inde i byen (come on!). Eller over-priced Morris. Er eventuelt gift med en lille smart Fiat 500 eller Folkevogn Up. Drømmer måske om en Tesla. Og har helt sikkert også et par gode bycykler og nogle gamle havelåger at køre på oppe i sommerhuset.
 
Læser: Weekendavisen. Klassikerne.
 
Hot spot: Victor. Det nye D’Angleterre. Atelier September i Gothersgade. Pejsen på Nimb. Rosenvænget-kvarteret. Tisvilde i badekåbe. Mallorca.
 
Yndlingsserie: Damages.
 
Drikker: Bollinger. Der står en kasse og holder sig kold ude på balkonen
 
Stemmer: Konservativt.
 
Hører: Du kører den med Poul Pilgaards Flaskens Ånd og hænger stadig fast i 90'ernes klassikere som Sade og George Michael. Du skruer også over på klassisk musik på P2.
 
*Kollegie-altantypen (også for seniorteenagere i alle aldre)
Kollegie-typen er møgforkælet. Hvor det engang var fino-fino for helt unge mennesker at finde en la-la-lejlighed med bad i kælderen, udsigt til noget gråt baggård, ingen fællesgrill, sprittere, der i henført tilstand urinerede i det ene bukseben på trappestenen og narkomaner, der usselt overnattede i barnevognsrummet, ja, så stilles der her på kanten af 2014 helt nye krav til det gode liv inden for bygrænserne. Også for unge (og dem, der er teknisk set kun er unge i egen selvforståelse). De vil have altan.
 
Når også ”bunden” af markedet – og der starter de studerende/seniorteenagerne, om de vil det eller ej – stiller krav om en lejlighed med altan, så er der lang vej hjem for boligmarkedet. Og ”ikke-altan” er derfor den nye K3-skade.
 
Stemmer: Enhedslisten
 
Motto: ”Det’ li’meget!”
 
Yndlingsserie: Danish Dynamite. Modern Family. How I Met your Mother.
 
Læser: Facebook og Snapchat.
 
Hvor det engang var fino-fino for helt unge mennesker at finde en la-la-lejlighed, stilles der her på kanten af 2014 helt nye krav – og ”ikke-altan” er derfor den nye K3-skade
 
*Urban farming-altantypen (dyrker mad)
Du dyrker mad. Du interesserer dig kun for vækst, når det handler om noget, du har dyrket. Du synes i grunden, at det at dyrke jorden og forplantningen er det eneste meningsfulde, et menneske kan foretage sig. Og du siger tit sådan noget med, at det jo ligger i vores DNA, for vi er jo ”ikke en skid andet end bønder”.
 
Når du ikke arbejder eller dyrker urban farming på altanen, i fælleshaven i gården, oppe på et tag, henne i Folkets Park eller ude i koloen (kolonihaven), så chiller du bare. Du sidder og glor på livet og byen ude fra altanen. Du ryger måske en lille bønne, drikker en lille gin-tonic eller et lille glas vino. Ser HBO og en enkelt Ted Talk eller noget National Geographic. Du propper din computer ind i en papkasse for at skygge for lyset udendørs. Men udendørs bliver du.
 
Du gider selvklart ikke se klassisk tv. Du synes ikke længere, at Public Service inkluderer dig. Du er et clash mellem det, de gamle medier tror, at de nye urbane bohemer vil have og det, de gider engagere sig i. Du gider sgu da ikke se på, at en eller anden Georg Gearløs-agtig mand i skovmandstøj står og reparerer cykler i langsomt tempo med udsigt over en fjord på TV2 Fri. Du har meget svært ved at forstå, at al naturformidling og al glæde ved grøntsager skal fortælles ude fra Udkanten, når nu 86 procent af danskerne bor inde i byerne.
 
Du følger mærkelige typer, der blogger om at dyrke organisk med ormerig kompost i det centrale London eller som fortæller om at dyrke fællesskabsagtige grøntsager på et fortov i Los Angeles.
 
 
Yndlingsserie: River Cottage med Hugh. Deadline.
 
Ser: Ted Talks.
 
Læser: Blogs, for eksempel: Prepare your wormery for winter. Bæredygtige Biblioteksbøger, genbrugsbøger og gamle havebøger købt på loppemarked.
 
Hot Spot: På Pinterest, Instagram og Twitter. På Granola på Værnedamsvej. Hos Grød i Jægersborggade. I Prags Have på Prags Boulevard. Ude i Urbanplanen i noget haveprojekt. I Folkets Park. Til Mad+Medier-event. På taget af Axelborg til pop-up-restaurant. Taget af Blågårdsskolen. I den ny urtehave bag ny restaurant på Refshaleøen. På Nomas båd. Til Geraniums vegetar-familie-middag om søndagen. I skolehaverne ved Rabarbergården. I Tisvilde. På Krogerup. I Søren Ejlersens køkkenhave. I Meyers køkkenhaver i Ballerup. På besøg hos grøntsagsavler Søren Wiuff ude i jordskokkerne ved lammefjorden. På Dragsholm Slot. På Caroline Mathildestiens planteskole ved Vedbæk. På noget kogeskole i Sydengland hos http://www.rivercottage.net/find-land-to-grow-on/
 
Yndlingscitat: ”It’s very punk-rock to be out in a yard growing your own food”! PINK.
 
*Den altan-sensuelle (dater en gastro-seksuel)
Den altan-sensuelle er bøsse eller kvinde og dater (eller drømmer om at date) en gastroseksuel. Læs om den gastroseksuelle her. Du elsker alt, der er grønt, alt der er naturligt, alt, der er levende, varmt og i live. Der er meget kærlighed i den altan-sensuelle. Og kærligheden omfatter gerne orme, myrer, bier, fugle, hjemløse, mænd, kvinder og alle, der kommer til middag. Ligesom alle er velkomne juleaften. Den altan-sensuelle er generøs og omfavner alt. Men især naturen.
 
Din gastroseksuelle kæreste er i køkkenet, mens du nusser på altanen 
 
Du kører den ind med naturmaterialer. Du mener, at naturen skal ind i boligen og op på altanen. Naturen skal op på tagene og op ovenpå cykelskurene. Naturen skal tage over på nedlagte byggetomter, og der skal sås såsæd og frø. Du skal ud som guerilla-gartner til foråret. For alt der er godt, og som gror og spreder glæde, skal der være mere af. Du vil være med til at udskifte gammeldags graffiti med mosgraffiti. Biler skal udskiftes med cykler. Og affald skal blive hjemme i gårdene som ressource i varme, levende kompostbunker.
 
Som altan-sensuel mærker du pulsen og ser en symbolsk sammenhæng mellem at plante og så og høste og få noget til at vokse og gro. Naturen er forunderlig, og symbolikken i naturen er rig og frugtbar og fyldt med modsatte køn og hanblomster og hunblomster. Den altan-sensuelle elsker blomster og bier og hele ideen om forplantning og bestøvning i byen.
 
Ikke overraskede ønsker du dig, som ægte altan-sensuel, at der kommer en bistade på taget eller i gården. Og du har ringet til Oliver fra det socialantropologiske projekt Bybi for at få det fikset.
 
Yndlingsserie: Downton Abbey
 
Hører: Ikke rigtig efter.
 
Abonnerer på: Kasser fra Aarstiderne
 
Motto: Hjemme godt – ude bedst!
 
Uvane: Lidt for mange lyserøde puder og lidt for meget dingel-dangel, som man er nervøs for at vælte, eller som siger kling-klang. For mange ting og for mange blomster og for meget nus. En altantype, der prøver lidt for hårdt.
 
 
Kokken Nikolaj Kirk, der ved, hvad der rør sig i verden, er netop gået all in som altan-urban på sin Facebook-profil, hvor han spår, at udendørs-altanlivet året rundt kommer til at tage over for stenalderkost-trenden. Han har utvivlsomt ret
 
*Foodie-altantypen
Du har nogle gode kasser! Du dyrker mad i kasser nede i gården og ude i en nyttehave og nede på hjørnet af gaden. Du mener sådan set, at mad er politisk og kan ikke forstå al den snak om ”hvad Danmark skal leve af” i fremtiden, for det er vel indlysende, at vi skal leve af mad. Du er gået all in på lokal mad og synes faktisk ikke, man prutter af kål.
 
Du arbejder for at få egne høns i andelsboligforeningens gård. Du er rummelig, solidarisk og generøs. Du deler ud af fignerne fra træet i gården og er med i et stop-spild-af-frugt-projekt. Du er engageret i mindst en community garden og er frivillig i nogle skolehaver og nogle sociale haveprojekter for hjemvendte krigsveteraner og for voldsramte kvinder. Du har som minimum skrevet en blog eller en bog. Du tager billeder af grøn mad og poster dem i et væk til stor irritation, især for ikke-digitalt indfødte (sikkert gamle mandlige Politiken-journalister).
 
Du har en mening om al mad, og hvor maden stammer fra, og hvordan dyrene har haft det, og hvor lang transporttiden har været, og hvor meget emballage, der er brugt i de forskellige led, og hvorfor det er mere klimavenligt på den måde. Du spiser mindre kød og mere grønt end for fem år siden. Du har styr på, hvor meget det forurener at spise oksekød. Og så har du nok også en meget irriterende ladcykel, som fylder hele fortovet.
 
Siger: ”Jeg elsker vinter, der har jeg ligesom et ekstra køleskab ude på altanen” – ”Jeg vil virkelig anbefale, at man dyrker sine egne spiselige blomster – hjulkrone og hornvioler er jo så nemme – til at pynte kager med, det kan man sagtens på altanen.”
 
Hører: P1. Savner et ordentligt mad-potcast-program. Lytter hele tiden til: Det nye nummer med U2 – Ordinary Love. Sinead O’Connor, 4th and Wine. Ane Brun.
 
Læser: Meget. Blogs. Kogebøger. New York Times, der tager de urbane farmere alvorligt. Bog om at spise dyr.
 
Helte: Hugh fra River Cottage. Jamie Oliver. Søren Ejlersen. Katrine Klinken. Kille Enna. Rene Retzepi.
 
Foodie-altantypen har blandt andet René Redzepi, køkkenchef og medejer af NOMA, som forbillede
 
Drikker: Alt, der kan presses gennem en juicepresser – for tiden rødbede med ingefær og gulerod.
 
Kan kendes på: Praktisk fodtøj. Forklæde. Hårelastik. Skjorte, der eventuelt er knappet forkert.
 
*Ryger-altantypen
Du ryger ofte – og ryger ofte op i det røde felt, hvis vi nu skal være ærlige. Du kan godt være eksryger – nu mere passiv aggressiv. Du har generelle sundheds-issues. Du har bestemt heller ikke selv gjort noget aktivt for at få den forbaskede altan, der koster ekstra husleje. Faktisk modsatte du dig altan, da der var afstemning i andelsboligforeningen. Du er meget glad for den store kabel-tv-pakke, tyggegummi og frostmad foruden cigaretter, og det koster jo alt sammen. Du er muligvis kun rygeraltantypen i glimt. Til gengæld kender du typen fra din opgang.
 
Siger ofte: ”Vil du med ud at ryge?”/”Jeg trænger til en pause”/”Gid her var en elevator!”
 
Altankendetegn: Altanen er en rygekabine. På altanen er et gammelt cafebord med en stor, lerfarvet, omvendt urtepotte, som rygeren propper sine skod ned i og samler i et stort underfad, hvor de ligger og bliver våde i regnen. Ud over det er altanen tom og kedelig. Der er ingen blomster, men måske en kasse til tomme flasker og død stuebirk, der blev sat derude forrige sommer. Ellers intet. Det er ikke rygeraltantypens problem, at gadebilledet bliver grimmere af tomme altaner. Rygeraltantypen gider ikke bidrage med noget. Heller ikke i gadebilledet.
 
Yndlingsserie: Vild Med Dans (og med Allan!)
 
Ikke at forveksle med: Festryger-altantypen. Ryger-altantypen er ikke på Instagram. Men festryger-altantypen ses her som: Selfie ryger, selfie fester, selfie sover, selfie er sjov, selfie er på ferie. Alternativt billeder af ”efterfest”, askebægre og mange flasker.
 
Læser: Krimier. Tekst-tv af gammel vane. Aller-ugeblade.
 
Stemmer på: Socialdemokraterne eller DF
 
Hører: P4.
 
Værdisæt: ”Det er ikke mit problem”/”Det har jeg ret til”
 
Spiser: Kanelgifler.
 
Drikker: Måske lidt for meget.
 
Plantenusser-altantypen kanaliserer al sin kærlighed ned i røde og lyserøde pelargonier og grønne krydderurter. Alle andre altantyper skylder hende stor tak for inspirationen og for blomsterne i gaderne
Foto: Polfoto
 
*Plantenusser-altantypen (alle altantypers bedstemor)
Du er gammel. Du er kvinde. Du er nogens bedstemor. Og du er den bedste altantype af dem alle sammen, og det er ikke altid, du får ros, som du fortjener. Du nusser med dine planter året rundt, og du elsker det. Det giver livet indhold at have altan. Du kanaliserer al din kærlighed ned i røde og lyserøde pelargonier og grønne krydderurter. Og hvis nogen spørger dig, så giver du verdens bedste råd om altaner og om, hvorfor man får det bedre af at være udendørs. Du bidrager til verden og tænker, at der skal være noget pænt at kigge på for de forbipasserende. Du er nysgerrig og følger med i verden ude fra altanen. Du har aldrig hørt om urban gardening, du gør det bare, når du lige planter nogle blomster nede i gården, der ikke kunne være på altanen eller sår nogle frø på en strækning, hvor der mangler blomster. Du forspirer og sår fra frø og tager stikninger, så dit altanprojekt er næsten gratis og bæredygtigt. Alle andre altantyper skylder dig stor tak for inspirationen og for blomsterne i gaderne.
 
Hører: Ikke så godt. Og derfor lidt for høj radio og tv.
 
HURTIGSTESTEN – TEST SIG SELV. GÅR DU ALTAN-AMOK?
 
Du shopper blade i lufthavne, og pludselig er det ikke Red, Vanity Fair og Monocle, der fanger din interesse, men i stedet magasiner om urban gardening
 
Du har en dejlig lejlighed, men flytter alene for at få altan
 
Du drømmer om altan og er villig til at betale det, som en rejse for fire til Maldiverne koster for at få en altan – og du synes slet, slet ikke, det kan sammenlignes
 
Du poster altanbilleder på Instagram
 
Du har mere end en gang overvejet at fabrikere frøbomber, og til foråret gør du alvor af det!
 
Du skriver dig op til en nyttehave og drømmer om at bygge et kolonihus med dine egne hænder ud af genbrugstræ
 
Du vil hellere blive hjemme på altanen, når vejret er godt, end du vil på cafe eller bar
 
Du har mere end en gang tænkt over, at det med mad og det med at dyrke mad udspringer fra det samme centrale center i hjernen (hypothalamus) som sex – alle tre ting skal til for at overleve
 
Du synes i det hele taget, at man filosoferer godt på altanen – og tænker godt, mens man nusser planter (du er ramt)
 
Du har mere end en gang i den varme sommer taget dig selv i at ligge og se fodbold/netflix på altanen og tænkt, at det var ligesom at bo i Italien
 
Du er ret vild med Rasmus Kofoed og Rudolf Steiner og hele tanken om biodynamik. Du mener faktisk, der er noget om det der med at grave kohorn ned ved fuldmåne og tale til sine spiselige blomster. Du ved bare, at det virker!
 
Det kunne have været fedt at have Rudolf Steiner til frokost på altanen. Så kunne du have vist ham alle dine frø 
 
Du har tænkt den tanke, at man kan aflæse meget om de andre altanmennesker i din gade ved at afkode deres altaner. Tom altan = Tomt liv? Du har en meget frodig og frugtbar altan. For a reason …
 
Du inviterer til noget juletamtam. Klart du gør. Ligesom du lige har inviteret til Thanksgiving. Du er global, tager andre skikke op, og du er taknemmelig som et Oprah-show. Du er ikke mindst taknemmelig for det nye liv, din altan har givet dig, og du fik næsten tårer i øjnene, da du nævnte det i din lille tale!
 
Du synes, det er meget sjovt, at det, der endte som ”køkkenfester” i gamle dage, nu er blevet altanfester, fordi alle vil ud på altanen og ryge en lille ting
 
Signe Wenneberg er retoriker og forfatter til flere bøger. Hun er aktuel med ”Altanen – din have i højden”, som kan købes her: www.signewenneberg.dk. Signe Wenneberg har selv en altan – men tilhører selv den mest uhippe del af altanfolket: Dem, der er stucked in fuck i forstæderne og som ofte ønsker sig hen, hvor alt det sjove sker inde i byen. Kender du typen?
 
SE ALTAN-BILLEDER på Pinterest
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job