Karsten Anker er rykket fra Klimaministeriet til DONG. Her er hans K-profil. Foto: Altinget
Hvorfor skifter du klimaministeren ud med DONG?
Jeg er meget tiltrukket af at arbejde i spændingsfeltet mellem det kommercielle og det politiske. For mig er DONG Energy derfor en af de mest interessante virksomheder at arbejde for herhjemme. Samtidig har jeg hørt rigtig meget godt om DONG Energy som arbejdsplads. Endelig kom det jo til at passe fint med regeringsskiftet. Jeg fik mulighed for at slutte mit samarbejde med Lykke Friis på en god måde, ved at være med til at gennemføre en særdeles succesrig valgkamp med hende i Østjylland.
Hvad tror du bliver den største udfordring i det nye job?
Nu skal jeg først lære virksomheden ordentligt at kende. Men min umiddelbare vurdering er, at den største kommunikationsudfordring er, at der stilles særlige krav til DONG Energy, dels på grund af virksomhedens særlige ejerstruktur – den er delvist statsejet, men skal drives på kommerciel basis. Derudover er det naturligvis også en stor udfordring, at DONG Energy af mange opfattes som værende et monopollignende selskab på dele af det danske energimarked.
Hvad tror du bliver den største forskel fra arbejdet i ministeriet?
Fokus er helt anderledes. Hos ministeren handlede det først og fremmest om at sikre mest mulig opbakning til Lykkes politik – og derfor naturligvis også at styre uden om dumme sager eller på anden måde at blive svækket politisk. Hos DONG Energy vil mit fokus primært være at hjælpe med, at DONG Energy bliver fremstillet rigtigt og ordentligt i offentligheden. Jeg tror også, at det bliver en forskel, at pressearbejdet i ministeriet i høj grad er påvirket af, at mange interessenter ønsker synlighed ved at kritisere regeringen. Jeg var faktisk lidt overrasket over, hvor meget det fyldte, og hvor nemt det var for mange – på et relativt spinkelt grundlag – at få spalteplads til at kritisere regeringen. Jeg har et fromt håb om, at jeg kommer til at opleve lidt mindre af det fremover.
Hvis du skulle give et enkelt råd til din potentielle efterfølger, hvad skulle det så være?
Til hvem der end måtte følge efter mig i ministeriet: Lyt til embedsværket. De er dygtige fagfolk. Saglige og konstruktive. Men hvis du får gode ideer, skal du også være klar til at slås for dem. Det siger næsten sig selv, at hvis embedsmændene synes, at din idé er god, havde de selv fået den for længst. Derfor har de også en vis – men ikke konsekvent – modstand mod ændringer.
Hvad brænder du for kommunikationsfagligt?
At kommunikationsarbejdet skal skabe forretningsmæssig værdi. Det er ikke PR. Det kan også være med til at flytte på rammebetingelser, at dæmpe sager, der skader virksomhedens brand, osv.
Hvad synes du er allervigtigst i kommunikationsarbejdet?
At arbejdet understøtter organisationens overordnede mål og strategi. Kommunikation er et værktøj, som – hvis det bruges rigtigt – skaber værdi.
Hvilke trends og tendenser ser du, og hvad bringer fremtiden for branchen?
Jeg synes, vi de senere år har set en voksende erkendelse i erhvervslivet af, at kommunikation er et nødvendigt værktøj. Det er sikkert en naturlig konsekvens af mediernes stadig hårdere fokus på virksomhedernes opførsel og ageren. Der bliver ikke mindre behov for kommunikatører i fremtiden, og dem, der er dygtige til det, vil i stigende grad blive en del af den strategiske beslutningsproces i virksomhederne. Dygtige kommunikatører, der forstår forretning, kan faktisk bidrage forretningsstrategisk. Men det er nok mest realistisk, at kommunikation mange steder fortsat vil være noget, der først tænkes på, når de store beslutninger skal eksekveres.
Hvad synes du kendetegner den gode kommunikationschef?
At hun – eller han – evner at holde enheden og virksomheden nogenlunde fast på kommunikationsstrategien. Det nemmeste i verden er at lave fine strategier. Det svære er at følge dem og at gennemføre de prioriteringer, både til- og fravalg, der må være en del af enhver god strategi.
Hvad er dit gode råd til unge kommunikatører, der gerne en dag vil være politisk rådgiver eller kommunikationschef?
Et godt netværk er afgørende. Forståelse for, hvad der skaber værdi i den organisation, du arbejder i, er lige så vigtigt. Jeg har oplevet kommunikatører, der ikke kunne forstå, at det at tjene penge på at sælge produkter til kunderne er vigtigere end eksempelvis nogle pæne CSR-initiativer. Hvis man kommer med den tilgang, er man sikker på at havne på et sidespor. Ingen lytter til kommunikationschefer, der ikke forstår forretningen.
Hvad har været din største faglige succes?
Søs Marie Serup har meget klogt sagt, at man ikke selv skal fremhæve sine succeser.
Karsten Anker synes, at Lykke Friis er helt fantastisk at arbejde for. Han hjalp hende også i den netop overståede valgkamp. Billede fra lykkefriis.dk
Hvilke fiaskoer har du lært mest af?
Jeg var ansat i nogle år hos forskellige landbrugsorganisationer på Axelborg og oplevede ganske ofte at tale for døve øren, når jeg forsøgte at få landbruget til at ændre kommunikation. Jeg er ikke sikker på, at det var en fiasko, men jeg husker det som en frustrerende oplevelse. Nogle gange var det som at slå i en dyne.
Har du nogen forbilleder i eller uden for k-branchen?
Mit største og eneste forbillede er min hustru.
Hvad ville du ønske var opfundet (som ikke er det)?
En telefon, der automatisk frasorterer alle mulige, der ringer til mig, fordi de gerne vil drøfte et samarbejde. Det viser sig, at det altid er et samarbejde, der indebærer, at jeg skal købe et eller andet hos dem, som jeg ikke har brug for. Sådan en telefon ville kunne spare mange kommunikationschefer for enorme mængder tid.
Hvem vil du rose?
Lykke Friis. Hun er helt fantastisk at arbejde for.