Metoder til innovation
Umiddelbart er det et paradoks at tale om metode i for-
bindelse med innovation.For hvordan kan man sætte de
gode idéer og kreative processer på formel?De idéer,
der tænder en gnist og for alvor sætter tingene i
bevægelse,ryster fundamentet for det kendte og vel-
etablerede og bryder det vantes grænser?

Innovation har noget at gøre med den inderste, mest
dynamiske,men også skrøbelige kerne af den menneskelige
kreativitet, som i sidste ende er afgørende for hele tiden at se sig
selv og sine omgivelser i et nyt lys og i et nyt perspektiv.
Spørgsmålet er,hvordan man udvikler metoder til
innovation,så idéerne ikke bare ‘pludselig ’kommer til
én,men at man bringes i position til aktivt at få greb
om innovationens kreative dynamik.

I et virksomhedsperspektiv er kunststykket at bringe
den kreative dynamik ind i en virksomhed på den mest
rationelle måde,at gøre den så operationel som muligt.
Ikke alle kan tillade sig selv den luksus at søsætte
afdelinger,der kun er helliget innovation.Derfor kan et
indledende skridt ud i innovationens risikofyldte farvand
være at gøre sig bevidst,hvordan innovation i det hele
taget opstår i en organisation.

Viden og ikke-viden
Et bud kommer fra Lotte Darsø,der er innovations-
rådgiver i Dansk Management Forum og har skrevet
afhandlingen ‘Innovation in the Making ’(2001).Med
udgangspunkt i sine erfaringer fra Novo Nordisk søger
Darsø at indkredse,hvordan der i organisationer dels
kan skabes grobund for innovation,dels kan skabes
et velfungerende miljø for forankring understøttelse
og styring af innovationen. Det væsentlige ved Darsøs analyse
er,at hun ud fra samarbejdsformer og kommunikationen i en
organisations projektgrupper prøver at komme bag om
finmekanikken i innovationsprocessen. Hun ser på,hvilke typer af
innovation der findes, og hvilke faktorer de består af.

Den firkantede model
Et af Darsøs resultater er en model,som fokuserer
på virksomhedens viden over for ikke-viden i forhold til
den metodiske formulering af produktkoncepter og den
sociale opbygning af tillidsrelationer i arbejdsgrupper.
Gensidig tillid og en følelse af fællesskab er afgørende,
men skal altid være parret med en forskellighed i
gruppens personlige profiler og faglige kompetencer,
så modsætninger dynamisk kan brydes og sammen-
kobles på ny. Ud fra dette grundlag er det altid vigtigt
bevidst at holde sig graden af viden og ikke-viden i sin
innovation for øje.Darsø skelner her mellem ‘inkrementel
innovation ’,hvor man arbejder ud fra kendt viden og
fastlagte produktkoncepter,og ‘radikal innovation ’,hvor
man også tager favntag ude på ikke-videns dybe vand.
Darsø anbefaler,at man som virksomhed udformer en
strategi med en velovervejet balance mellem inkrementel
og radikal innovation.Men uanset hvilken model der
ville passe til ens forretningsgrundlag,sætter modellen
innovation på dagsordenen i virksomheden:Den stiller
det væsentlige spørgsmål,hvad man vil med det,man
gør,og hvordan man gør det.




Design som innovation
Der er mange eksempler på,at design kan give et
væsentligt bidrag til arbejdet med innovation i en
virksomhed.Design skal her forstås som en integreret
del af processen med at forestille sig et nyt produkt eller
en ny metode til at udvikle produkter.Design kan spille
en rolle,når der i Darsøs model skal nyudvikles inden for
den allerede kendte ‘viden ’,såvel som være en metode
til at visualisere dét,man inden for området ‘ikke-viden ’
måske kun aner omridset eller konturen af.
Én ting er,at designere måske kan være gode til
at få dén afgørende,gode idé,noget andet er,at design
kan være et effektivt redskab til at give idéen form og
konkret skikkelse.På den måde kan design starte en
værdikæde,som rækker fra kimen til en idé over visualise-
ringen af idéen til udførelsen af det færdige produkt.

Ideerne fra IDEO
At design har en intim sammenhæng med innovation,
kan ses i den amerikanske designvirksomhed IDEO
,der har udviklet et helt miljø og en metodik omkring
udviklingen af nye idéer.Nøgleordet er ‘focused chaos ’,
hvor innovationen iscenesættes af særlige mødelokaler
med regler på væggen for den mest produktive udveksling
af idéer og af en stadig bevidsthed om,at man hellere må
tage en risiko for meget frem for på forhånd at
lægge en begrænsning på sig selv. Kernen i IDEO er
eksperimentet,men også en vilje og evne til at styre
og rationalisere idéstrømmen,så den visuelt og fysisk får et
konkret og i sidste ende salgbart udtryk.Her har
design en afgørende rolle at spille i innovationprocessen.

Udnyttelse af det kreative potentiale

IDEO arbejder ud fra en række principper,som de kalder for
FLOSS. Tanken er,at det er godt med et overskud af idéer:


F –Failure
Vær villig til at tage en chance

L –Lefthanded
Husk at alle brugere ikke er som dig

O –Out there
Sid ikke kun ved dit skrivebord

S –Sloppy
Prototyper behøver ikke at være perfekte

S –Stupid
Forestil dig ikke,at du ved alt

artiklen har været trykt i Dansk Design Centres Design tidsskift. Læs mere på www.ddc.dk