Kvindelist(er) og klaustrofobi
Igen og igen undres jeg over den helt tydeligt gennemgribende trang i det digitale menneske til at sable alt ned, der læses på internettet. Instinktet er, så snart øje og intellekt møder den digitale flade, at scanne for fejl – hvad som helst og for enhver pris – langt før forståelsen søges. Og ofte som endeligt mål.
Adskillige i mine sociale feeds jublede i weekenden over Martin Kongstads ’klaustrofobi’-svar til den liste, Signe Wenneberg samlede til Kforum i sidste uge over danske kommunikationskvinder, der udmærker sig inden for hver deres kommunikationsområde. "Godt formuleret!", "Lige mine ord!", "Martin Kongstad siger det, jeg ikke selv kunne formulere!" Jeg læste med stor interesse og et åbent sind Martin Kongstads blogpost for at se, hvad folk jublede over, men min skuffelse var stor, da jeg måtte erkende, at blogposten blot var endnu et eksempel på det digitale menneskes jagtinstinkt i fuldt vigør.
Martin Kongstads modindlæg til Signe Wennebergs liste over k-kvinder fik mange jubelkommentarer med på vejen. Men ifølge Hanne Klintøe er indlægget mest af alt et eksempel på det digitale menneskes jagtinstinkt
De aggressive postulater
Det gamle udtryk ’at gå efter manden i stedet for bolden’ er reduceret til me-me-me-generationens ensporede sport: den kvælende boomerang. Ud fra egen agenda søger den digitale kommunikator efter åbninger, hvor aggressive postulater kan nå ind. Og identificeres der så meget som en sprække af mulighed, kastes boomerangen behændigt om halsen på forfatteren af det identificerede indlæg. Som gjaldt det liv eller død, forfattes et lynende modindlæg, som kastes sikkert over i læserens skød.
Op ad Twitter-stolper og ned ad Facebook-vægge
Det er, som om læsningen forvandles til et digitalt fejlfindingsinstrument, indstillet til at finde muligheder for læserens egne agendaer. I scrollende iver scannes siderne for åbninger til en ilter debat, og identificeres der noget, der napper i læserens mellemgulv, og som kan bruges som springbræt til en debat om egne emner, OOH-LAH! Så gælder det bare om at fistre ind på egne kanaler og skrive op ad (Twitter-)stolper og ned ad (Facebook-)vægge i detaljeret udpensling af alt det, der er galt. Ikke, som man skulle tro, galt med essensen af det indlæg, der svares på. Men galt med hele præmissen for dets eksistens.
Wennebergs liste og Kongstads klaustrofobi
Det er, i mine øjne, hvad der skete, da Wennebergs liste og Kongstads klaustrofobi krydsede stier på Kforums hede sider. Wenneberg forfattede på bestilling af Kforum og med megen research en k-kvindeeliteliste med en meget veldefineret agenda: at stille et opslagsværk over kompetente k-kvinder til rådighed for det danske medie- og erhvervsliv, eftersom dette tydeligvis har meget svært ved at finde de kvindelige kompetencer. Listen skulle (be-)vise, at de findes inden for en række specialfelter – og hvor man finder dem.
Eller var det agorafobi?
Præmissen for ’K-kvinder med røv i bukserne’:
– Crowdsourcet k-kvindeeliteliste synliggør de kvindelige k-autoriteter, som man i erhvervslivet og medieverdenen postulerer, at man ikke kan finde/ikke findes.
Det gav så Kongstad kraftig klaustrofobi. Det kræver lidt uddybning at forstå, hvordan Kongstad kunne få klaustrofobi over en åben liste – artiklen afsluttedes med opfordringen om at tilføje de navne, læserne mente, var overset, i ydmyg erkendelse af, at en total kortlægning af landets skarpeste talenter nok ikke var mulig i første forsøg. Jeg mener at vide, at frygt for sådanne åbne pladser hedder agorafobi. Så hvad var det, Kongstad følte? Og hvorledes var hans kritik relevant? Jeg spurgte og fik svar.
Er Wennebergs liste ufeministisk?
Kongstads klaustrofobi-præmis
- Det er ufeministisk at forfatte elitelister
- Listen er homogen og styrker kun de stærke
- Kvindenetværk er konstruerede og unaturlige
Og her er det, jeg undres. Overvejede Kongsted aldrig at granske, hvad det egentlig var, der kradsede sådan under fingerspidserne? Hvorfor stopper det scannende, digitale menneskes intellekt så sjældent op i processen fejlfinding-definition-tekstproduktion-publicering med et: "Hov, vent nu lidt. Er præmissen for mit indlæg o.k.?"
Hvordan kan det være ufeministisk at skabe en liste, som kan tjene som opslagsværk for landets virksomheder, organisationer og medier, der har for vane at overse kvindeligt k-talent under påskud af, det ikke findes/kan måle sig med det tilgængelige mandlige?
Cigarklub hos LEAD Agency
Hvordan kan en eliteliste over landets dygtigste kommunikationskvinder ikke i en vis grad være homogen og styrkelse af de stærke? Én branche, toppen af succes, i sagens natur: Fremhævelse af de allerede stærke?
Trine-Maria Kristensen redegør for homogenitet i toppen
Hvordan er det relevant for en liste, der skal belyse en dansk, kvindelig talentmasse, at de fleste erhvervsfremmende kvindenetværk er konstruerede? Hvilket de jo er. I sagens natur:
Mette Bom redegør for de konstruerede kvindenetværks historie
Kongstad argumenterer for en mere ’organisk’ netværksform
Mangler Kongstad rummelighed?
Hvorfor gennemhuller denne (mandlige) netværksform listens relevans? Og hvorfor er det forkert, at kvinder ikke mødes på stripklubber for at tale arbejde, men derimod i målrettede netværk, hvor også andre emner end de arbejdsrelaterede får plads? Se eventuelt Mette Boms fulde kommentar til Martin Kongstad her for eksempler på, hvilke emner der behandles i de konstruerede netværk.
Og endelig: Kunne man tænke sig, at det, Martin Kongstad i virkeligheden blev klaustrofobisk over, var hans egen mangel på rummelighed og forståelse for andre agendaer end hans egen? For så ville regnestykket måske gå op.
Har listen potentiale?
Og kunne man overveje, om de usædvanligt store dønninger af mandlig aggression, der fulgte strømkrydset Wenneberg x Kongstad, måske (endnu engang – er det stadig for Prins Knud?) i højere grad skyldtes, at k-kvindeelitelisten rent faktisk har det potentiale, den postulerer: At indsætte flere kvindelige autoriteter i debatten? Og om de opildnede mænd faktisk bare føler sig truede? Eller hvordan skal man ellers tolke den enorme interesse og det væld af følelser – Radio24syv-journalist René Fredensborg beskriver den som "egentlig bare en duksepige-liste" – listen har vakt blandt selv de hårdeste af k-branchens m-nødder, undskyld -nørder? No pun intended.
Overophedede nosser
Jeg vælger at konkludere, at jeg har ret. At denne såkaldte debat var afsporet fra starten, fordi Kongstad opførte sig som digitale mennesker flest og kastede boomerangen for at pleje sin egen agenda. Måske endda en agenda så snæver som en høne at plukke med Signe Wenneberg. Pun stadig ikke intended. Næsten da, i hvert fald.
Og husk så: Næste gang I falder over noget, der bider i mellemgulvet og kaster jer mod tasterne i ilter boomerangtræning: Scan lige værket med en god portion selvransagelse, før I sætter det selvtilfredse punktum og trykker på ’Udgiv’.
For der er ikke noget så træls som overophedede nosser. Især ikke når varmen kommer fra kvinder med røv i bukserne.
