Sidsel Washuus
Maja Topsøe-Jensen
Louise Charlotte Dehn
Rikke Wesch
Michael Høst Rasmussen
Birgitte Mabeck
Mogens Kristensen
Jesper Frandsen
Ole Dahl
Lisbeth Hvingtoft
Mona Madsen
Sanni Brandt
Anne Dam Jensen
Anna Rørbæk
Louise Vittrup Christensen
Ralf Jensen
Jesper Kring
Pouline Middleton
Kristina Nikoline Tullin
Søren Smidt
Morten Lundsgaard
LEO SCHACHT
Geetha Selvakumar
Anette Andersen
Rose Alba Broberg
Anne Sophie Hardinger
tirsdag d. 31. august 2010
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (32)

Timme Bisgaard Munk
Allan Andreasen
Louise Grau
Christoffer Grann
Mikkel Jørnvil Nielsen
Pelle Nilsson
Mads Kristoffer Lund
Asger Liebst
Astrid Tronhjem Johansen
Sussi Heimburger
Camilla Bølling
Jens Langergaard

K-chef, din rådgiverrolle er for bekvem

Jakob Rasborg
Alle snakker om, hvordan vi i K-afdelingerne skal rådgive ledere og medarbejdere, så de kan blive bedre til at kommunikere i virksomheden. Men mange top- og mellemledere har mere brug for en hjælpende lavpraktisk hånd end for flyvske strategier og uforpligtende råd. K-afdelingerne må derfor krybe ned fra piedestalen og deltage ansvarligt i den daglige drift. K-rådgiveren skal forvandle sig til K-partner, der ikke er for fin til at lave en PowerPoint for andre.

Tiden er løbet fra spritduplikatoren – og åbenbart også fra den håndfaste hjælp til intern kommunikation, som kommunikationsmedarbejderen før i tiden godt kunne yde topchefen, mellemlederne og medarbejderne

 

Tanken om at være rådgiver er besnærende: Jeg skal til møder og høre på ledernes og medarbejdernes udfordringer – for så at læne mig tilbage i stolen og uddele gode råd om, hvordan de andre kan forbedre deres kommunikation i det arbejde, de skal udføre.

 

Eller jeg skal formulere en strategi for, hvordan vi håndterer virksomhedens forestående forandringer, så vores gode ledere – forandringsagenterne – kan oversætte budskaberne til medarbejderne, så de forstår, hvor virksomheden er på vej hen, og hvad de skal gøre for at være med til at løfte opgaven.

 

Rådgiveren bliver pludselig en vigtig person, der går rundt og finder ud af, om kommunikationen fungerer i alle hjørner af virksomheden, og så skal der selvfølgelig altid være plads til et godt råd her og der. Det bliver til så mange råd, at det er svært at finde tiden til meget andet. Rådgivningen skal jo prioriteres, og lederen skal i fremtiden stå alene og kunne håndtere den interne kommunikation på egen hånd.

 

Men gavner ren rådgivning faktisk rundt om i virksomheden? Nej! Og er der nogen – ud over os selv – som forstår at bruge vores flotte kommunikationsstrategier i praksis? Sikkert er det, at mange kommunikationsafdelinger kæmper for at blive taget seriøst som rådgivere ude i virksomheden. Og det tyder på, at vi i nogle tilfælde tager vores rådgivningstitel lidt for bogstaveligt.

 

Det er for let, og det er for lidt.

 

Effekten af intern kommunikationsrådgivning er mindre, end vi tror

Hvorfor virker den interne kommunikationsrådgivning ofte ikke?

  • Vi kender ikke selv vores rolle godt nok. Indholdet i kommunikationsrådgiverens stillingsbetegnelse er ofte fremkommet ved brainstorming i kommunikationsafdelingen. Men hvad med at spørge: ”Hvad har medarbejdere og ledere reelt behov for af kommunikationsassistance”. Det nytter f.eks. ikke, hvis kommunikationsrådgiveren fokuserer sin rådgivning på at gøre lederne til at blive bedre til at kommunikere om virksomhedens nye vision, hvis lederen i virkeligheden har behov for hjælp til at eliminere konflikter og få den basale drift i afdelingen til at fungere.  
  • Mellemlederne er glade for rådgivning, men bruger den ikke. Nogle mellemlederne nyder godt af vores kommunikationsrådgivning. Men det ændrer ikke på, at ledere i mange tilfælde hellere vil vælge rådgivning fra og praktisk kommunikationsstøtte til (nyhedsbreve og PowerPoint mm.), hvis de har muligheden. De kan nemlig ikke altid nå at transformere rådgivning til praktisk kommunikation. Og rådgivning er ligegyldig, hvis den ikke bliver brugt til noget.
  • Vi har svært ved at komme fra strategi til handling. Mange kommunikationsrådgivere ved meget om kommunikation og meget lidt om forretning. Derfor har vi sjældent held med at implementere vores strategier. Vi har for svært ved selv at koble dem til forretningen, og derved forbliver det med at være tomme og flotte kommunikationsstrategier, som resten af virksomheden ikke aner, hvad den skal stille op med.

Her kommer så et bud på, hvordan vi kommer videre – fra rådgiverrollen til partnerrollen.

 

Rådgiveren er procesorienteret – partneren er resultatorienteret

Hvis vi for en tid skrotter selvforståelsen som kommunikationsrådgiver og ser os selv som partner i stedet, bliver vi nødt til at interessere os for forretningen og involvere os i virksomhedens værdiskabende processer på en helt anden måde. Vi bliver medansvarlig for, at lederen får udført sin kommunikation til topkarakter, hvad enten vi har rådgivet ham eller skrevet hans nyhedsbrev.

 

I en situation med højt produktionspres, hvor mellemlederen bliver målt på sin evne til at levere resultater, har han ikke megen forståelse for et langt foredrag om kommunikationens ABC. Han har ikke tid til et tidskrævende træningsforløb, som vil tage ham ud af hans produktions-flow og øge arbejdsmængden, når han vender tilbage.

Han har behov for at sætte sig sammen med sin kommunikationspartner. Dele opgaverne, så de bliver løst af den, der besidder de bedste kompetencer. Og mon ikke han også lærer lidt kommunikation med tiden, hvis I får et godt samarbejde op at køre? Han vil under alle omstændigheder være meget interesseret i samarbejdet.

 

Sådan bliver kommunikationsrådgiveren til partner

Selvfølgelig kan du beholde din titel. Men hvis du vil have stor forståelse for det, du laver ude i forretningen, er her nogle gode råd:

  • Engagér dig i det projekt, som du er en del af. Det er afgørende for projektejeren, at det lykkes – og kun når projektejeren kan se, at du bidrager helhjertet, bliver du interessant.
  • Interesser dig for forretningen – overalt i virksomheden. Kend den, forstå den, og snak med medarbejderne og lederne om den. Kun på den måde finder du ud af, hvilken kommunikation, der løfter den bedst.
  • Del de praktiske arbejdsbyrder. Find ud af, hvilke opgaver projektejeren, lederen eller hans medarbejdere selv kan løfte, og hvilke han behøver din støtte til. Hjælp ham med det – belær han senere. Vær ikke for fin til mails, PowerPoints eller artikler.
  • Indled ikke kontakten med rådgivning. Du slår sjældent igennem med rådgivning, før du har bevist, at du kan levere den mere fundamentale information/kommunikation. Hjælp derfor mellemlederen med det, der presser ham. Og husk, at han ligesom dig skal have tid til rådgivning og refleksion.

Kort sagt: Skrot din indre rådgiver, kom ned fra piedestalen og engagér dig helhjertet og ligeværdigt i de mangeartede kommunikationsopgaver, der skal løses.

 

Mød Jakob Rasborg på K-dag om linjekommunikation den 30. september. Læs mere her


Folk, der anbefaler 'K-chef, din rådgiverrolle er for bekvem'

Helle Lillelund Aggebo
Helle Lillelund Aggebo - Jeg er meget, meget enig - og det er en fejltagelse af de helt store at tro noget andet.
Jacob Gowland Jørgensen
Jacob Gowland Jørgensen - Super artikel og bare man også husker, at man kan blive syltet så meget ind i forretningen at man bliver en dårlig kommunikatør ifht. udenforstående (kunder, nye medarbejdere osv.)...
Thomas Heilskov
Thomas Heilskov - Fedt indspark Jakob :-)
Jesper Kiby Denborg
Jesper Kiby Denborg - Interessant læsning med gode råd
Vibeke Wounlund
Vibeke Wounlund - Lige i øjet. Og så anerkender artiklen jo samtidig os, der allerede sidder og nusser med chefernes PowerPoints ;-)
Jens Langergaard
Jens Langergaard - Sådan Jakob. Spot on.
Allan Andreasen
Allan Andreasen - Fin artikel, men har K-forum nu igen været ude med de redaktionelle justering af indlæggets overskrift? For det handler jo ikke om k-chefer
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (19)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Mikkel Jørnvil Nielsen

Af: Mikkel Jørnvil Nielsen / tirsdag 31. august 2010

Rigtig godt indspark - jeg er meget enig hele vejen igennem. Vejen til ledelseslokalerne går via konkrete resultater - og konkrete resultater vises meget klart ved at løse praktiske, daglige problemstillinger. Der er mindre tid til langhårede kommunikationsstrategier nu, hvor der i ledelserne fokuseres på omkostningsjagt, effektivisering og bundlinie. Mange k-chefer fokuserer for meget på at måle alt for at kunne forsvare sin eksistens i organisationen - i stedet for hele tiden at sikre, at deres ressourcer udnyttes optimalt ift. den daglige forretning og virksomhedens resultater.

Anbefalinger (1)

Helge Kvam
Pelle Nilsson

Af: Pelle Nilsson / tirsdag 31. august 2010

Saa sandt saa sandt Jakob.

Det er i de konkrete loesninger og effekter k-folket for alvor kan vise sit vaerd. At det er blevet mindre fint at arbejde med produktion, tror jeg har flere aarsager.

Efetr min mening, har det vaeret en dagsorden drevet af k-folk fra universiteterne (som mig selv), der i hin tider blev udstyret med vaerktoejerne til at lave maalinger og strategier. Saa er det jo naerlaeggende at goere en saerlig dyd ud af netop de kompetencer. Og samtidig fristende at tale mindre paent om det at kunne skrive en faengende tekst m.m. - som det langt fra alle k-folk fra universiteterne, der er blevet uddannet i, og hvor man i saa fald bliver saarbar, fordi det hurtigt afsloerer sig.

Naar det saa er sagt, er det vigtigt, at vi ikke hopper over i den anden groeft. For det er absolut brug for, at ogsaa k-folk skaber laering og traeffer valg baseret paa dokumenteret viden frembragt ved maalinger/evalueringer, og at vi er i stand til at lave strategier og arbejde langsigtet - fordi effeker af k-arbejdet ofte kraever et langt sejt traek.

Saa - vi har brug for et baade-og. Ikke et enten-eller.
Mikkel Jørnvil Nielsen

Af: Mikkel Jørnvil Nielsen / tirsdag 31. august 2010

Der er brug for et "både og" - men med en anderledes vægt end i dag, hvor det kan virke som om, at man ENTEN "arbejder strategisk" eller "arbejder praktisk". Og hvor der lidt groft sagt er forbundet prestige med det første - og bestemt ikke med det andet. Humlen er, at der skal leveres praktiske løsninger, for at det giver mening, men at det praktiske arbejde er funderet på et højt, strategisk niveau - fordi kommunikatøren forstår organisationens mål, forretning og behov.

Anbefalinger (1)

Louise Wendelbo Pedersen
Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / onsdag 1. september 2010

Tak for det...
Enig med både Mikkel og Pelle. Vi SKAL både arbejde strategisk og løse de praktiske kommunikationsopgaver ude i virksomheden. Men det skal være det rigtige praktiske opgaver vi løser, for det bliver uoverkommeligt at løse dem alle. Derfor skal vi blive bedre til at prioritere og så virkelig involvere os i det vi prioriterer. Og så vil det være helt naturligt, at praktiske løsninger fylder mere en strategi i hverdagen...
Mikkel Friis-Thomsen

Af: Mikkel Friis-Thomsen / onsdag 1. september 2010

Er helt enig med de herrer - strategien er de første 5% af arbejdet og implementeringen resten.
Lakmusprøven må være hvor hurtige vi er til at forstå forretningen. Sidder vi med, hvor det er sjov uden at byde ind med indspark, der giver mening, fordi vi ikke er inde i forretningen, så mister vi pondus, og bliver ikke inviteret med næste gang.

Den top-strategiske kommunikatør forstår forretningen ligeså meget som linielederne selv gør - uanset om vi snakker HR, strategi, logistik eller what-ever. Vores eksistensberettigelse må være, at vi kan udfordre og lynhurtigt kan sætte os ind i sagerne, så vi kan yde kvalificeret sparring på linje med de andre om bordet - for derefter at operationalisere vores ord i tekster, powerpoints osv.

Jeg underviser selv i kommunikation på asb, og jeg tror problemet er, at praktikken ikke er prioriteret på universiteterne. Man lærer at sige "strategi" før man kan gå. Håndværk er ikke fint nok - men hvad nytter det at sige "corp com" og "holistisk kommunikation", hvis man ikke har den basale forståelse for, hvad det skal bruges til - eller hvordan man praktisk skal gøre det. Kommunikation er langt hen af vejen eksekvering.

Nye kommunikationsfolk kommer - efter min erfaring - ikke ud og laver strategier. De skal skrive artikler og andet sjov - problemet er, at det er de ofte ikke klædt på til - medmindre de har gjort sig skarpe i det ved siden af studiet. Journalister er noget mere garvede i de discipliner, så det gør konkurrencen hård.

Synes rigtig godt om "Partner" - begrebet - er mere mere sigende for behovet end en "rådgiver" - som lygter lidt meget af glasur og spin.

Anbefalinger (1)

David Engelby
Nanna Wang Carlsen

Af: Nanna Wang Carlsen / onsdag 1. september 2010

God artikel - og tilsyneladende en problemstilling, som mange nikker genkendende til. For mig er det noget, vi altid har talt om i branchen, men jeg må indrømme, at jeg sjældent har oplevet problemet praksis. De kommunikatører, jeg har arbejdet sammen med, har bestemt haft fingrene i mulden hver eneste dag. Det er fundamentet. Og de bedste (eller mest erfarne) har så en strategisk overbygning, som kvalificerer deres praktiske arbejde og gør dem til endnu mere værdifulde partnere for ledere og andre kollegaer i organisationen.
Jeanette Serritzlev

Af: Jeanette Serritzlev / torsdag 2. september 2010

Kære Jakob

HERLIGT indlæg, der prikker til selvfede kommunikatører, der nogle gange glemmer, at de ikke ville være der, hvis ikke der var en forretning (eller en sag eller ...).

Det er blevet smart at sætte "strategisk" foran det meste (uanset om det er på strategisk niveau eller ej) og fremlægge fancy PowerPoint-præsentationer med banaliteter.

Det er da også fint, at man kan yde kommunikationsrådgivning til topledelsen. Selvfølgelig skal man kunne det. Men det bliver nemt til tom luft, hvis ikke man også kan skrive en artikel eller en pressemeddelelse - helst uden alt for mange stavefejl ...

Anbefalinger (1)

Grazielle Aaholm
Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / mandag 6. september 2010

Hej Mikkel og Jeanette

Tak for det :-)
Mikkel, jeg er meget enig i, at der ligger en del fokusering på højtravende strategi på uddannelsesinstitutionerne, og at det er en af grundende til at de studerende kommer ud med en forventing om at det hele drejer sig om kommunikation og strategi. Vi mangler interesse og ydmyghed over for resten af forretningen. Og det kunne være en god idé at uddannelsesinstitutionerne gav lidt bredere tilgang til hvad man skal bruge kommunikationen til.

Jeanette: Tænkte nok du ville kunne lide dette indlæg. Nu skal vi af med smartness og ind med kommunikation, der skaber resultater...
Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / mandag 6. september 2010

Hej Nanna

Tak for kommentar.

Du må have været meget heldig og været nogle rigtig gode steder. Jeg har bestemt også set det virke og fået det til at virke, men i langt de fleste steder virksomheder og organisationer oplever jeg problemer denne problemstilling. Et af de reelle problemer er at kommunikationsafdelingen netop mener at de løser de rigtige opgaver - men ikke gør det, når man spørger dem de i virkeligheden burde hjælpe...
Nanna Wang Carlsen

Af: Nanna Wang Carlsen / mandag 6. september 2010

Hej Jakob. Tak for svar. Jeg føler mig bestemt heldig med de steder jeg har arbejdet og kollegaer, jeg har haft. :-)

Og selvfølgelig kan jeg komme i tanker om situationer, hvor kollegaer uden for kommunikationsafdelingen hellere ville have tingene gjort for sig end have hjælp til at lære at gøre det selv. De gange, hvor jeg og komm-kollegaer alligevel 'kun' har ydet rådgivning, har det bundet i en ressourcebetinget priotering foretaget højt oppe i organisationen - og altså ikke manglende lyst til at trække i arbejdstøjet og få jord under neglene. (Tværtimod har det tit kriblet i mine fingre for at få lov til at overtage de spændende opgaver, der på den måde er gået min næse forbi). Jeg tænker, at det må være tilfældet i mange organisationer - og at de dovne, selvfede kommuniationsfolk er sjældnere, end man kunne få indtryk af, når man læser din artikel.
Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / mandag 6. september 2010

Hej Nanna :-)

Jeg synes bestemt ikke at kommunikationsfolk er dovne. Tværtimod. De kæmper en brav kamp for at gøre en forskel. Min pointe er blot, at vi er nødt til at have driften i orden før vi virkelig bliver taget seriøst i vores rådgivning.

Og jeg tænker nu heller ikke specielt på dig eller den enkelte kommunikatør. Jeg beskriver det som en brancheproblem at, der er nogle grunde til, at vi ikke bliver taget helt seriøst som rådgiivere, selv om vi måske tror vi gør. En af grundende er, at vi ved for lidt om forretningen, en anden er vores iver for at blive taget seriøst og komme i gang med at rådgive frem for at forstå behov og sætte os ind i vores kollegaers problemstillinger.

Og så har det bestemt også været meningen at nogle skulle føle sig truffet eller fået grundlag til lidt debat og selvreflektion i forhold til hvordan de griber de næste kommunikationsopgaver an.

Nanna Wang Carlsen

Af: Nanna Wang Carlsen / tirsdag 7. september 2010

Hej Jakob
Jeg er helt med på, at din pointe er møntet på hele branchen. Måske er jeg bare kommet til at tage din lidt sarkastiske (men i øvrigt underholdende) fremstilling af kommunikationsfolk lidt for bogstaveligt.

Det seneste lille års tid har jeg boet i Californien og har arbejdet/arbejder for to vidt forskellige bureauer - det ene med speciale i markedsføring af californisk vin, det andet med speciale i politisk direct mail. Fælles for begge bureauer er, at de ud over at løse praktiske kommunikationsopgaver også rådgiver kunden om deres 'forretning'. Fx om en given vin over- eller underperformer i forhold til markedet inden for en bestemt priskategori. Eller inden for det politiske område om kampagnens samlede strategi, prioritering af kampagnebudgetter, fund raising, formulering af budskaber, håndtering af endorsements osv. I begge tilfælde kan det lade sig gøre, fordi partnerne i virksomhederne er veteraner med mindst 20 års 'branchekendskab' - og det er dem, der står for meget af den strategiske rådgivning, mens yngre medarbejdere udfører de praktiske opgaver.

Det er selvfølgelig et spinkelt sammenligningsgrundlag, men måske kunne en forsigtig konklusion være, at 1) den danske kommunikationskonsulenter måske har mindre forretningskendskab end vores amerikanske kollegaer 2) det er svært at få det hele i en og samme person, fordi forretningsforståelse bl.a. kommer med mange års erfaraing, mens kreativ, nyskabende og teknisk udførelse ofte falder lettere for yngre folk?


Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / tirsdag 7. september 2010

Hej Nanna

Tak.

Jeg skal ikke gøre mig klog på om amerikanske kollegaer har mere forretningskendskab end de danske kommukationsfolk. Umiddelbart tror jeg det næppe.

Men du rammer hovedet på sømmet med din anden kommentar. Det kræver tit mange års erfaring og dybdekendskab til forretningen at give god rådgivning og den yngre kommunikationsrådgiver slår først rigtig igennem, når erfaring og forretningskendskab med tiden kommer.

Som jeg læser det, så beskriver du meget ud fra en bureauerfaring, hvor man som virksomhed måske netop går til et bureau for at få den "tunge rådgivning" og evt. også brancheerfaring, som du fremhæver og som måske ikke er til stede i virksomheden.

Igen er det efter min mening OGSÅ her at de fleste bureauer har en udfordring. De er gode til produktion og rådgivning, men mindre gode og erfarne til implementering, realisering og skabe liv i interne projekter...Hvad siger I andre om det?

Lone Knudsen Krogsbøll

Af: Lone Knudsen Krogsbøll / lørdag 11. september 2010

Interessant artikel og ligeså interessant erfaringsudveksling nedenfor.
Enig i, at vi ikke kun skal rådgive. Men vi kan også rådgive. Og være strategiske.
Rigtig mange steder, bliver kommunikationsafdelingen kontaktet, når polit'erne synes, de har tænkt færdigt. Så ringer de til kommunikationskonsulenten og siger: "Vi vil gerne have lavet en pjece."

Pjecen- eller kommunikationen og projektet i det hele taget - ville blive meget bedre, hvis kommunikationen var tænkt ind fra begyndelsen. Så var formål og budskaber blevet skærpet, de væsentligste målgrupper var måske blevet inddraget, og vi havde havde kommunikeret løbende, så jorden var gødet til det nye vigtige budskab. Eller projekt, eller hvad der nu skal ud.

Og så vil jeg meget gerne være den der skriver budskabet ind i pjecen og finder de rigtige billeder. Eller måske tager ud på kontormøder, for at målrette budskaberne en lille smule.

Er jeg så selvfed? Måske. Tror, det er en fordel at være, når vi med albuer, argumenter og praktisk erfaring skal overbevise polit'erne om, at vi kan levere noget, der er godt at have med fra begyndelsen.
Pelle Nilsson

Af: Pelle Nilsson / lørdag 11. september 2010

Talte med en dygtig og erfaren k-chef for et par dage siden om temaet for artiklen. Han havde en fin pointe, som man kan bruge som lakmus-prøve for, om man er en "rådgiver på en piedestal" eller en "partner forankret i forretningen". Han pointerede, at behovet for støtte og hjælp er umætteligt i organisationen, så hvis man er i stand til at tilføre værdi til forretningen vil efterspørgslen fra organisationen lynhurtigt blive større end ressourcerne i k-afdelingen. Med andre ord: Hvis man går og synes, at resten af organisationen "ikke har forstået" hvilke kvaliteter, der er i k-afdelingen skyldes det formentlig en af to ting (eller begge på samme tid): 1) Man laver det forkerte, 2) Kan laver det forkert. Den professionelle partner laver det rigtige rigtigt.

Af: Mikkel / mandag 13. september 2010

Fin lille lakmus-prøve!
Mikkel Jørnvil Nielsen

Af: Mikkel Jørnvil Nielsen / mandag 13. september 2010

Hov, jeg fik ikke logget ind - så her igen; fin lille lakmus-prøve.. :-) Dejligt at se hvor mange dygtige kommunikatører, der har gode indspil til lavpraktisk, værdiskabende (og naturligvis strategisk forankret) kommunikation!
Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / mandag 13. september 2010

Hej Lone
Jeg er helt enig i at kommunikationen skal være tænkt ind fra begyndelsen. Det bliver den også, når vi får en bedre dialog med vores partnere om, hvad og hvornår de har behov for kommunikation.

Og du er bestemt ikke selvfed. Selvfede mennesker gider polit'er nemlig ikke at lytte til ;-)
Jakob Rasborg

Af: Jakob Rasborg / mandag 13. september 2010

Tak Pelle

God kommentar. Og jo sådan set det artiklen handler om. At gøre det rigtige rigtigt.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.