Journalister er bare bedre, øv bøv
Kommunikation er et håndværk, ikke en Powerpoint præsentation. Glem alt om engelske buzz words og 100 siders specialer. De, der løfter opgaven, er dem, som kan deres ting og kan tale med almindelige mennesker. Det kan journalister, når de lander i kommunikationsbranchen og tager fat. Modsat alle de akademikere, som vælter ind i branchen med alle deres store ord og armbevægelser til ingen verdens nytte. Journalister ER bare bedre end Erasmus Montanus fra Uni. Punktum. Hvorfor nu det?
af Michael Bjørnbak Martensen
Journalister …
1) ... har hørt på så mange journalister, politikere og embedsmænd, at de hurtigt er i stand til at vurdere, om der er en sag – og hvordan den i så fald skal skrues sammen, så den giver mening for almindelige mennesker, eller kan dysses ned. Modsat Eramus Montanus, som tror, alt og intet er en sag. Råber hysterisk mediekrise, når der ingen er, eller sover i timen, når lokummet for alvor brænder.
2) ... har været sammen med så mange forskellige mennesker med vidt forskellige interesser og livssyn, at de er i stand til at oversætte de mest underlige logikker, så de giver mening for almindelige mennesker og medier. Modsat Eramus Montanus, som kun kender de andre i kartoffelrækkerne eller i Emmerys caffè latte segment. Kort sagt kun forstår og kun forstås af de andre kvinder, som har læst nordisk filologi på KUA eller cand. com. på RUC.
3) ... har arbejdet med så mange akademikere, så de hurtigt er i stand til at nå ind til kernen og få de vigtigste forklaringer og eksempler frem, så almindelige mennesker får en fornemmelse af, hvad akademikeren ønsker at sige. Modsat Erasmus Montanus, som synes, akademisk tågesnak er et udtryk for sand viden, som under ingen omstændigheder skal oversættes til menneskesprog. De lader blot oraklet tale.
4) ... kan skrive hurtigt, kan skrive godt, kan skrive alt. Modsat Erasmus, som gemmer de manglende skrivefærdigheder bag snak og teori.
5) ... har et Netværk med stort N i medierne, som er guld værd. Modsat Erasmus Montanus, som kender INGEN, der nogensinde har sat sine ben på en rigtig redaktion.
6) ... taler, så resten af organisationen forstår, hvad der bliver sagt. Modsat Erasmus Montanus, som snobber opad og fedtsnakker med direktøren med alle de frække engelske ord, ingen på gulvet fatter en meter af. Turn around management hedder på dansk – du er fyret, fat det. Den sandhed og virkelighed pakker de kloge ind, så en lort ligner en lagkage. Forandringsledelse tror jeg de kalder fyringerne på fint sprog.
7) ... kan tage en beslutning og får et budskab ud over rampen uden først at overveje, hvad Luhmann, Schein, Habermas og hele diskursteorien har at sige om den sag.
8) ... ved, at kommunikation er at få nogle produkter ud over rampen. Kommunikation er at skrue et godt intranet sammen, ikke skrive løs på K-strategierne til skuffen eller til pynt.
9) ... ved, at det er svært at sammenligne systemer og ydelser, og kan derfor altid henvise til undersøgelser, der siger, at det går rigtig godt, selvom der ikke er tale om en fuldt dækkende undersøgelse. Modsat Erasmus Montanus, som aldrig tør sige noget, før det er 100 % bevist med stort B.
10) ... er dem, som redder virksomheden, når krisen og medierne banker på døren. Når det virkelig gælder, er journalister guld værd og Kloge Åge ligegyldig. Modsat Erasmus Montanus som vægelsindet skrivebordsgeneral, der kaster rundt med teorisnak og spekulationer, mens virksomheden ramler og omverdenen skriger på et klart svar på krisen.
11) ... er meget tilfreds med de mange rosende ord fra chefer og kolleger, selvom fagligheden kun er brugt i tomgang. Modsat Erasmus Montanus med stjernenykker og primadonna-attitude, som kun vil arbejde med ”fine strategier” og ”ledelseskommunikation” og skyer rugbrødsarbejdet. De skal jo nødigt drukne i lavpraktik, selv om virkeligheden og kommunikation nu engang er lavpraktik.
12) ... accepterer faglige ydmygelser fra chefer, der leder kommunikationsafdelinger med afsæt i en akademisk uddannelse med kun begrænset viden om, hvordan almindelige mennesker føler og tænker. Modsat Erasmus Montanus, som hånligt ser ned på, at journalister kan deres håndværk, fordi håndværket er håndens, ikke åndens arbejde.
Øv bøv, journalister er bare bedre end Erasmus Montanus fra Uni. Det kan de kloge hoveder så skrive et speciale om, mens vi andre løser alle de lavpraktiske kommunikationsopgaver. Vi har jo modsat dem et arbejde, vi skal passe.
1) ... har hørt på så mange journalister, politikere og embedsmænd, at de hurtigt er i stand til at vurdere, om der er en sag – og hvordan den i så fald skal skrues sammen, så den giver mening for almindelige mennesker, eller kan dysses ned. Modsat Eramus Montanus, som tror, alt og intet er en sag. Råber hysterisk mediekrise, når der ingen er, eller sover i timen, når lokummet for alvor brænder.
2) ... har været sammen med så mange forskellige mennesker med vidt forskellige interesser og livssyn, at de er i stand til at oversætte de mest underlige logikker, så de giver mening for almindelige mennesker og medier. Modsat Eramus Montanus, som kun kender de andre i kartoffelrækkerne eller i Emmerys caffè latte segment. Kort sagt kun forstår og kun forstås af de andre kvinder, som har læst nordisk filologi på KUA eller cand. com. på RUC.
3) ... har arbejdet med så mange akademikere, så de hurtigt er i stand til at nå ind til kernen og få de vigtigste forklaringer og eksempler frem, så almindelige mennesker får en fornemmelse af, hvad akademikeren ønsker at sige. Modsat Erasmus Montanus, som synes, akademisk tågesnak er et udtryk for sand viden, som under ingen omstændigheder skal oversættes til menneskesprog. De lader blot oraklet tale.
4) ... kan skrive hurtigt, kan skrive godt, kan skrive alt. Modsat Erasmus, som gemmer de manglende skrivefærdigheder bag snak og teori.
5) ... har et Netværk med stort N i medierne, som er guld værd. Modsat Erasmus Montanus, som kender INGEN, der nogensinde har sat sine ben på en rigtig redaktion.
6) ... taler, så resten af organisationen forstår, hvad der bliver sagt. Modsat Erasmus Montanus, som snobber opad og fedtsnakker med direktøren med alle de frække engelske ord, ingen på gulvet fatter en meter af. Turn around management hedder på dansk – du er fyret, fat det. Den sandhed og virkelighed pakker de kloge ind, så en lort ligner en lagkage. Forandringsledelse tror jeg de kalder fyringerne på fint sprog.
7) ... kan tage en beslutning og får et budskab ud over rampen uden først at overveje, hvad Luhmann, Schein, Habermas og hele diskursteorien har at sige om den sag.
8) ... ved, at kommunikation er at få nogle produkter ud over rampen. Kommunikation er at skrue et godt intranet sammen, ikke skrive løs på K-strategierne til skuffen eller til pynt.
9) ... ved, at det er svært at sammenligne systemer og ydelser, og kan derfor altid henvise til undersøgelser, der siger, at det går rigtig godt, selvom der ikke er tale om en fuldt dækkende undersøgelse. Modsat Erasmus Montanus, som aldrig tør sige noget, før det er 100 % bevist med stort B.
10) ... er dem, som redder virksomheden, når krisen og medierne banker på døren. Når det virkelig gælder, er journalister guld værd og Kloge Åge ligegyldig. Modsat Erasmus Montanus som vægelsindet skrivebordsgeneral, der kaster rundt med teorisnak og spekulationer, mens virksomheden ramler og omverdenen skriger på et klart svar på krisen.
11) ... er meget tilfreds med de mange rosende ord fra chefer og kolleger, selvom fagligheden kun er brugt i tomgang. Modsat Erasmus Montanus med stjernenykker og primadonna-attitude, som kun vil arbejde med ”fine strategier” og ”ledelseskommunikation” og skyer rugbrødsarbejdet. De skal jo nødigt drukne i lavpraktik, selv om virkeligheden og kommunikation nu engang er lavpraktik.
12) ... accepterer faglige ydmygelser fra chefer, der leder kommunikationsafdelinger med afsæt i en akademisk uddannelse med kun begrænset viden om, hvordan almindelige mennesker føler og tænker. Modsat Erasmus Montanus, som hånligt ser ned på, at journalister kan deres håndværk, fordi håndværket er håndens, ikke åndens arbejde.
Øv bøv, journalister er bare bedre end Erasmus Montanus fra Uni. Det kan de kloge hoveder så skrive et speciale om, mens vi andre løser alle de lavpraktiske kommunikationsopgaver. Vi har jo modsat dem et arbejde, vi skal passe.
