Jønsson, hvor godt synes du selv, det gik?

Hvad ser du som dokumentarens morale?
At man bliver nødt til at finde ud af, hvad det er for et politisk projekt man laver, før man går i gang. Det politiske projekt var uklart, og det er det, der genererer problemer hele vejen gennem NA's historie
 
Hvad kom mest bag på dig, da du så dokumentaren for første gang?
Helhedsindtrykket. Det må se så vildt ud for folk, der ikke har fulgt det tæt. Billede og lyd rammer følelserne benhårdt, nogle af de episoder, der fremstår meget uheldigt i filmen, oplevede jeg for eksempel i en kontekst, der blødte dem væsentligt op.
 
Hvad er den faglige læring af NA’s historie med kommunikationsbriller på?
Vi kommunikationsfolk er måske nogle gange lidt for fokuserede på at analysere alt ud fra kommunikationsperspektivet, vi glemmer ofte en lang række andre faktorer fra den praktiske virkelighed som for eksempel ledelse, politik og organisation. Ting, der også betyder meget for kommunikationen.
 
Hvad har du personligt lært af forløbet?
De første måneder stod jeg med et enormt mediepres, mellem 20 og 100 opkald fra journalister om dagen og masser af potentielle krisesituationer. Jeg lærte i hvert fald nødvendigheden af at få lukket sager ned, før de rammer medierne, men også at prøve at minimere kriserne så meget som muligt. Jeg fik også slået fast, at man ikke kan kommunikere ordentligt, hvis identiteten ikke er i orden. Og så selvfølgelig, at der altid er en enorm forskel på teori og praksis, og at man ikke kommer langt uden empati, fintfølenhed og en ekstremt hurtig reaktionstid.  
 
Hvad ville du gerne gøre om i dag, når du tænker tilbage på forløbet?
Jeg vil gerne have været bedre til at sætte mig igennem internt med de ting, der skulle kommunikeres ud. Jeg var for meget optaget af kommunikation og analyse og for lidt optaget af det interne politiske spil og de kampe, der skulle tages for at få sine beslutninger igennem.
 
Hvordan synes du selv, du bliver fremstillet i filmen?
Da jeg arbejdede i partiet, var jeg meget optaget af udgangspunktet med, at vi skulle være et midterparti, og det prøvede jeg at holde fast i hele vejen igennem. På det punkt rammer filmen godt. Men selvfølgelig er der flere kiksede scener med mig, som ikke kom med, og det er jeg da glad for.
 
Hvad synes du, er den mest tankevækkende og centrale scene i dokumentaren?
Åbningsscenen fra pressemødet sætter rammen for hele filmen. Nemlig at NA er et midterparti og at de tre skal være enige om de væsentlige beslutninger.
 
Er der en scene, du synes skulle klippes ud? Hvis ja, hvorfor?
De skilte, jeg får sat til pressemødet, hvor vi skal præsentere partiprogrammet, står ikke snorlige.
 
Hvad synes du om modtagelsen/anmeldelsen af dokumentaren ?
Man skal lægge øre til mange analyser, og i øvrigt kan jeg endnu engang ikke lade være med at tænke på mediernes prioriteringer. Tænk, hvis der var lige så stor fokus fra offentligheden og journalisterne, når de store politiske beslutninger blev taget. For eksempel fyldte Jørgen Poulsen-sagen dobbelt så meget som Foghs exit fra Irakkrigen. Det er lidt skørt.
 
Hvad mener du, skulle være sket, for at fiaskoen og opløsningen af NA kunne være undgået ?
En fælles politisk mission fra begyndelsen af ville have hjulpet gevaldigt.
 
Er der noget, du gerne selv vil sige her til slut?
Nu du spørger så pænt, er jeg da ked af, at filmen ikke beskriver alle de ting, vi også nåede med NA. Vi fik bygget et parti op på rekordtid med 94 kredse, samlet 20.000 underskrifter, lavet politisk program, opstillet kandidater, bygget en velfungerende organisation op med 12.000 medlemmer og kom i Folketinget. Vi har også haft succeser på den korte levetid.

---

Rasmus Jønsson, cand.comm., har undervist i kommunikation på en lang række skoler og universiteter. Rasmus har i en årrække været politisk kommentator i danske medier, og han har flere års erfaring som kommunikationsrådgiver og leverandør af analyser til de store mediehuse. Læs mere om hans nye firma New Deals.