Camilla Simonsen
Finn Graversen
Marchen Neel Gjertsen
Line Idziak
Birger Morgenstjerne
B P
Jacob Frische
Jakob Stampe
Gunver Lystbæk Vestergård
Lars Bo Ch
Sissi Fuglsang Nielsen
Martin Håstrup
Robert Jensen
Tanja Verbik
Kerstin Bundgaard
Merete Schulz
Klavs Vedel
Dorte Burhøi
Linda Svenstrup Munk
Peter Malling
Pernille Thorup
David Nicosia Longhi
Troels Bjørn Thorn
søren jensen
Caroline Astrid Bunken
tirsdag d. 8. marts 2011
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (15)

Adam Estrup
Timme Bisgaard Munk
Christian Ankerstjerne
Claus Dahl
Mai Jensen
Poul Carlsbæk
Nikolaj Stig Nielsen
paul hertz
Line Hviid
Mikael Valsted Sørensen
Mads Bødker
René la Cour Sell

Reklamens afmagt

Irriterende irrelevante indbildske imagekampagner

Roy Langer
Asger Liebst
Hvad har lastbiltransport, landbrug, minkavlere og DSB til fælles? At de prøver at rette op på deres blakkede omdømme med dyre imagekampagner. Det er spildte penge. De mange reklamekroner virker ikke, og kampagnerne skal derfor ofte gentages. Stadig uden resultat. Problemet er, at mange virksomheder og organisationer ikke lægger handling bag de pæne ord, er for egocentriske, har storhedsvanvid eller tror, at man kan lyve sig ud af problemerne. Er imagekampagnen da ubrugelig som redskab? Nej, bybrandingen af Horsens er eksempel på en vellykket kampagne, der bygger på en række håndfaste forbedringer ude i virkeligheden.
’Half the money I spend on advertising is wasted; the trouble is I don’t know which half’ lyder et bonmot, hvis fortsatte udbredelse vidner om, at mange ikke kender til reklame- og brandingkampagners effekter. Der vil altid være klienter, som mener, at de kan ændre deres image qua reklamer, uanset hvad. Det giver tandløse kampagner, som er irriterende støj, til skade for klientens omdømme og uhyrligt pengespild.
 
Der er forskellige typer irriterende kampagner
Når stort anlagte imagekampagner virker irriterende og utroværdige, skyldes det den åbenlyse afstand mellem reklamens optimistiske, positive fokus og de basale problemer med produkt og virksomhed. Det er det værste. Og irritationen over den manglende relevans kan have forskellige former: Fremstår virksomheden eller organisationen i sin kampagne med en meget høj grad af selvfølelse, risikerer den at virke pralende eller urimeligt forskønnende. Det er vildt irriterende. Kampagnen kan prøve at tage noget af kritikernes og modsigelsens brod ved at have en undskyldende eller selvironisk karakter, som giver indtryk af en vis ydmyghed. Det er dog stadig irriterende, at annoncøren ikke har gjort noget eller nok ved sine problemer, før der truttes i reklametrompeten.  
 
Oplevelsen af troværdighed hænger desuden sammen med graden af fiktionalisering i reklamens univers. Er imagekampagnens billede af virksomheden stærkt fiktionaliseret med frit opfundne fortællinger, risikerer budskabet at blive afvist som tom reklame eller lodret løgn. Den faldgrube kan man undgå ved at holde en mere virkelighedsnær tone i kampagnen. Desværre kan realismen let gøre reklamen kedelig og fremme oplevelsen af overflødighed.
 
Uanset graden af selvfølelse og fiktionalisering er de irriterende imagekampagnernes troværdighed dog først og fremmest tynget ned af de uløste problemers vægt. Dårlig timing for kampagnen spiller her en afgørende rolle.
 
Hall of shame
De to parametre – grad af selvfølelse og grad af fiktionalisering – kan sammenfattes i en matrix. Her er de otte eksempler på imagekampagner, der behandles nedenfor, sat ind.
 
irriterende imagekampagner matrix
 
Matrix over irriterende imagekampagner: øverst høj cigarføring, nederst ydmyghed (på skrømt). Til venstre hverdag, til højre fantasi. Overalt irritation
 
Her kommer de otte eksempler på imagekampagner, der aldrig burde have set dagens lys.
 
BP
Kampagnekategori: Bedrag
Selvfølelse: Høj – fremstiller sig selv som svar på fremtidens energiproblemer
Fiktionalisering: Høj – kalder sig grøn
Problemer: Kun promiller af produktionen er grøn. Svigt under olieudslipskatastrofen
 
irriterende imagekampagner
 
I 2000 lancerer Ogilvy & Mather den stor anlagte imagekampagne Beyond Petroleum for BP til en værdi af en milliard (!) danske kroner. Allerede på det tidspunkt taler kritikere om greenwashing. BP’s håndtering af oliespild-katastrofen i den Mexikanske Golf i 2010 skader omdømmet, som virksomheden siden søger at rette op på med tv-spots, hvor den ansvarlige koncernchef Tony Hayward beder om undskyldning. At gøre netop koncernchefen til kampagnens ansigt viser sig at være en fatal fejl, idet Hayward havde tabt offentlighedens tillid. Kampagnen slår fejl. Illustrationerne viser øverst grafik fra den originale kampagne, og nedenunder to kritiske varianter, som nettet begynder at vrimle med i 2010 – se flere eksempler i Kforum-artiklen her.
 
Danske Mink
Kampagnekategori: Bedrag
Selvfølelse: Høj – fremstiller sig selv som uskyldige ofre for hetz
Fiktionalisering: Høj – fortælling om dyrevelfærd
Problemer: Stadige afsløringer af vanrøgt. Global uvilje mod pelsprodukter
 
I forsommeren 2010 lancerer avlerforeningen Danske Mink som svar på kritik rejst i TV2-programmet ”Operation X” en stor imagekampagne og inviterer kritiske forbrugere ud at besøge en dansk minkfarm. I alt 7 (syv) familier besøger en farm. I begyndelsen af 2011 bliver en række medlemmer af foreningens bestyrelse politianmeldt efter nye afsløringer om dyremishandling og vanrøgt på DR1.Illustration fra Tjek-på-farmen-kampagnen.
 
Landbrug og Fødevarer
Kampagnekategori: Pral
Selvfølelse: Høj – fremstiller sig selv som et forbillede for hele Danmark
Fiktionalisering: Lav – hverdagsmæssig
Problemer: Miljøbelastning
 
irriterende imagekampagner
Organisationen Landbrug og Fødevarer har iværksat en imagekampagne nogenlunde på samme tidspunkt, som miljøministeren efter samme organisations pres trækker ambitionerne i vandmiljøplanen tilbage. Det kræver mere og andet end smukke ord og billeder – nemlig handling – at ændre danskernes opfattelse af landbruget, som det fremgår af Jesper Højberg Christensens kommentar til kampagnen på Kforum.
 
HK
Kampagnekategori: Pral
Selvfølelse: Høj – overdoserer sin synlighed i gade- og mediebilledet
Fiktionalisering: Lav – udgangspunkt i konkret sag om en lovændring
Problemer: Manglende samfundsmæssig betydning
 
imgaekampagne hk
HK er synlig over hele landet i april 2010, men hvad er budskabet, som kan virke kryptisk for udeforstående, dybest set andet, end at organisationen findes, viser muskler og tilsyneladende giver medlemmerne et eller andet for pengene. Resten af befolkningen tages som opmærksomhedsmæssige gidsler i en kampagne, der mere synes at have intern end ekstern karakter.  
 
Lastbiltransport
Kampagnekategori: Undskyldning
Selvfølelse: Lav – beder om forståelse for, at man fylder på vejene
Fiktionalisering: Lav – folkelig kampagne med rigtige aktører
Problemer: Ulykker og miljøbelastning
 
irriterende imagekampagner
I midten af 2010 kører lastbiltransportens organisationer en fælles imagekampagne med titlen Holder DK kørende, der skal minde danskerne om, at lastbilerne ”kører med varer til dig og din nabo”. Jo da - men skal det nødvendigvis være i ræs med hastigheds- og hviletidsoverskridelser og bl.a. højresvingsulykker til følge?
 
The Financial Services Roundtable
Kampagnekategori: Undskyldning
Selvfølelse: Lav – beder om forståelse for branchens problemer
Fiktionalisering: Lav – invitation til dialog
Problemer: Branchens grådighed
 
irriterende imagekampagner
De amerikanske bankers lobby-organisation, The Financial Services Roundtable, lancerer i 2010 en kampagne på bl.a. Facebook og Twitter med henblik på at forbedre finansvirksomheders blakkede image efter finanskrisen. En strøm af nyheder om bankernes bonusordninger og almindelige menneskers kamp mod krisens tab og følger (begge fænomener kendes også i Danmark) gør, at kampagnens budskaber står i klar modsætning til forbrugernes vedvarende negative oplevelse af finansvirksomheders handlinger.
 
Israel
Kampagnekategori: Selvironi
Selvfølelse: Lav – erkender sine imageproblemer
Fiktionalisering: Høj – gennem overdrivelse latterliggøres kritikerne
Problemer: Besættelse af Vestbredden
 
irriterende imagekampagner
I februar 2010 iværksætter Israel en public diplomacy- og imagereklamekampagne for at reparere på landets forslåede omdømme. Kampagnen skildrer ironisk Israel som et primitivt samfund fyldt med voldelige konflikter. Budskabet er, at landet er avanceret og fredeligt. Tre måneder senere dræber israelske kommandosoldater ni aktivister fra en nødhjælpskonvoj til Gaza. Timing sucks.
 
Arla Harmonie
Kampagnekategori: Selvironi
Selvfølelse: Lav – selvironisk erkendelse af problemfyldt image
Fiktionalisering: Høj – bevidst urealistisk fortælling om omsorg
Problemer: Fabriksliggørelse af produktionen. Miljøbelastning. Monopolisering
 
irriterende imagekampagner
Alt for mange fødevarevirksomheder brander sig selv og deres produkter ved at spille på en indholdsløs og altmodisch romantik, der søges knyttet til virksomheden og produktet – men som mange danskere næppe køber, heller ikke selv om den er en smule selvironisk. Se Jacob Rosendals kritiske analyse af Arlas imageprægede Harmoni-kampagne.
 
Der er selvfølgelig mange flere eksempler, som pladsen ikke tillader behandlet. Hvem er f.eks. ikke træt af DSB’s Harry-dukke, som skal give os dårlig samvittighed over at foretrække at blive forsinket i en lun bil frem for på en iskold togperron? Og - nu bliver det farligt - det må vel være tilladt at spørge, om det overhovedet er omdømme- og brandingkampagner, der skal til for at rette op på Danmarks tvivlsomme image i dele af verdenen?
 
Horsens som mod-eksempel
Man kan tage ved lære af både fejl og successer. Og naturligvis findes der vellykkede image- og omdømmekampagner. Byen Horsens, for eksempel, der i dag vist nok af de færreste opfattes som Danmarks største shithole, lancerede sidst i 1980’erne tand- og virkningsløse imagereklamer. Indtil man blev klar over, at der skulle mere og andet end reklamekroner til at påvirke byens blakkede image.
 
imagekampagne horsens
Horsens, er det ikke noget med events? Ill. fra horsens.dk
 
Man igangsatte en omfattende organisations- og kulturændringsproces, der ud over de kommunale myndigheder involverede byens borgere og erhvervsliv. Det handlede om at ændre det negative images sociale og kulturelle årsager, der gjorde, at man scorede lavt i borgernes uddannelses- og indkomstniveau og højt, når det handlede om sociokulturelle og -økonomiske problemer. Kun ved at ændre alle parters adfærd lykkedes det at forbedre byens image. De kendte rockkoncerter med store navne som kulturelle fyrtårne var således blot en lille og langtfra den vigtigste brik i byens regenerationsproces.
 
Kun positive brugererfaringer giver varigt positivt image
Walking the talk på rette sted og rette tid er stadig en væsentlig pointe, når man ser på årsagerne bag fiasko-kampagner for adfærdsforstyrrede organisationer, der ikke overholder deres brand-løfte. Et mere fordelagtigt image opnås kun ved at ændre adfærd; det kan man ikke reklamere sig til.
 
Men der findes anden god viden, som man kan trække på, inden man fyrer millionerne af på en imagekampagne. For eksempel fra reklameeffektforskningen, hvor troen på reklamens afmagt til at overtale publikummet til skifte meninger, holdninger og adfærd står over for forskningsresultater, der viser at reklamer primært skaber publicitet og opmærksomhed og kun har kortvarige effekter, der nok kan forstærke eksisterende holdninger, men ikke ændre dem.
 
Etablerede effekthierarki-modeller på automat-pilot som eksempelvis AIDA-modellen afvises på denne baggrund, idet publikummets holdninger og handlinger primært er baserede på etablerede vaner. Et image, der er lagret i vores langtidshukommelse, bliver praktisk aldrig glemt. Dette betyder også, at positive brandimages ikke beror på reklamebudskaber, men på forbrugererfaringer. Kommunikation kan alene være en støttefunktion til brand performance.
 
7 dødssynder
Er man ikke til den slags forskning, findes der også erfaringsbaseret viden, som man med fordel kan lade sig inspirere af, eksempelvis Matt Haig: Brand Failures. Med afsæt i, at vellykket branding bygger på differentiering, samarbejde, innovation og kultivering, identificerer Haig syv dødssynder, der er ansvarlige for fejlslåede kampagner. Disse syv dødssynder kan bruges som reality check for enhver imagekampagne (og er også inspiration for vores matrix):
  1. Hukommelsestab: manglende bevidsthed om, hvad man står for.
  2. Egocentrisme: den forfejlede tro på, at en organisation eller dens produkter er uundværlige.
  3. Storhedsvanvid: overvurderingen af ens egen betydning.
  4. Bedrag: den fejlagtige overbevisning om, at strategisk kommunikation drejer sig om at skjule realiteter ved at konstruere nye fiktive realiteter.
  5. Træthed: organisationer, der er faldet i søvn og mangler kreativitet og innovationsevne.
  6. Paranoia: hvis organisationer svarer på øget konkurrence ved at imitere eller sagsøge konkurrenter.
  7. Irrelevans: nogle organisationer og deres produkter risikerer at blive overflødige, fordi nye konkurrerende markeder opstår ved markedsudvidelser (globalisering!) eller teknologiske innovationer.
Hvad ville det være dejligt for hele kommunikationsprofessionen, hvis de bureauer, der søsætter imagereklamer, påtager sig en mere professionel habitus med afsæt i professionel viden. Hvor ville det være dejligt, hvis de fortæller klienten, at en image- og omdømmekampagne ikke kan rette op på klientens anslåede image og er ren pengespild, så længe klienten fortsat begår en eller flere af disse syv dødssynder.
 
Og hvor ville det være dejlig, hvis reklame- og PR-folk holdt op med at kolportere talemåden, at halvdelen af skidtet virker, men at man ikke ved hvilken halvdel, det er.
 
---
 
Læs mere
Matt Haig: Brand Failures. The Truth about the 100 biggest Branding Mistakes of all Time. Kogan Page, 2003.
 
---
 
Deltag i debatten om denne artikel. Det kræver blot, at du er logget på din profil på Kforum. Mangler du en profil, så oprettes den hurtigt her.
 

Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Irriterende irrelevante indbildske imagekampagner'

René la Cour Sell
René la Cour Sell - Lige i øjet!
Mikael Valsted Sørensen
Mikael Valsted Sørensen - Tænk, før du bestiller pitch og PR-bureau
Christian Ankerstjerne
Christian Ankerstjerne - tænk før du fører kampagne
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (9)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Adam Estrup

Af: Adam Estrup / tirsdag 8. marts 2011

@ Hvor ville det være dejligt, hvis [bureauerne] fortæller klienten, at en image- og omdømmekampagne ikke kan rette op på klientens anslåede image og er ren pengespild, så længe klienten fortsat begår en eller flere af disse syv dødssynder.

Det har de givetvis også gjort, bureauerne, og er ligeså givetvis blevet mødt med at "ja, det nok rigtigt, men nu vi se at komme ud over stepperne...". Og når det eksempelvis er foreningspenge, ja, så sidder de jo trods alt relativt løst.

Anbefalinger (1)

Timme Bisgaard Munk
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / onsdag 9. marts 2011

Hvis man sidder overfor en anselig sum penge (som der jo er tale om de nævnte projekter), hvor mange bureauer bruger så reelt tiden på at få kunderne på andre tanker?
Adam Estrup

Af: Adam Estrup / onsdag 9. marts 2011

Tjah, det har du ganske givet ret i; ussel mammon (og især meget af den) fordrejer jo hovedet på selv de reneste.

Ikke desto mindre har jeg oplevet, at en imagekampagne-køber netop sagde, at det nok var korrekt, at man burde sikre indhold før form, men at det kunne de ikke vente (længere) på. Kampagnen skulle køre nu...
Helle Selma Harbsmeier

Af: Helle Selma Harbsmeier / lørdag 12. marts 2011

Artiklen er bestemt interessant og har gode pointer, men jeg synes nok, at den ville have været mere overbevisende, hvis eksemplerne var blevet uddybet. Jeg kender en smule til Holder DK kørende, og bevares det et langt fra en perfekt kampagne, men der er lavet tiltag udover reklamen, hvis formål det er at involvere såvel chauffører og vognmænd som befolkningen. Det synes jeg dog fortjener at blive nævnt.

Når det er sagt, kunne jeg ikke være mere enig i: kampen for et godt image kan til tider synes umulig. Og det er bestemt ikke kun folk i branchen - altså kommunikationsbranchen - der har en tyrkertro på, at image kan ændres ved kommunikation. Det er der bestemt også folk uden for branchen, som gør. I min hverdag mødes jeg jævnligt med ønsket om imageløft: "kunne vi ikke lige skrive en artikel" Eller "Jeg faldt lige over nogle tal, der viser de miljømæssige fordele". Men jeg må hver gang afvise med en henvisning til, at der skal være overensstemmelse mellem handling og ord - også selv om man ikke er på størrelse med BP.
Sabrina Speiermann

Af: Sabrina Speiermann / fredag 18. marts 2011

Måske virker imagekampagner utroværdige, hvis der ikke er handling bag ordene...
Men hvad hvis den selvudråbte imagekampagne egentlig er et dække for en skjult Public Affair agenda - hvilke mulighedsrum åbnes så for forandring?

Hvis ambitionen er at strukterere den politiske beslutningsproces...
Hvis ambitionen er at styre det politiske mulighedsrum...
Hvis ambitionen er at kontrollere erhvervets fremtidige betingelser og vilkår...

Så må en imagekampagnes styringspotentiale og forandringsperspektiv diskuteres inden for en helt anden succeshorisont end troværdighed og korrespondance. Styringspotentialet bør i stedet diskuteres ud fra erhvervets strategiske evne til at kridte banen op og udstede gyldige spilleregler. Altså evnen til gennem kampagnekommunikation at sætte dagsordnen for, hvad der kan tales om og hvordan der kan tales om det. Succes bliver således ikke et spørgsmål om graden af ændret image men om, hvorvidt kampagnen skaber et kommunikativt mulighedsrum, der kan indfri ambitionen bag. Effektevaluering bliver således ikke et spørgsmål om, hvor mange, der har ændret opfattelse af afsender, men i hvilken grad afsender har formået at styre og sætte grænser for den kommunikation, der knytter an.

Så når virksomheder og organisationer i fremtiden sender en imagekampagne på banen så kan en kritisk stillingstagen til ambitionen bidrage til anderledes indsigt i og forståelse for imagekampagnens styringspotentiale eller effekt om man vil.


Roy Langer

Af: Roy Langer / tirsdag 22. marts 2011

Hej Sabrina,
jo-jo, det er da godt med afprøvning af mulighedsbetingelser og kridte banen af osv. – selvom dette tyder på en noget utraditionel definition af hvad PA handler om.

Men: 1) ingen af eksemplerne nævnt i artiklen – også L&F’s kampagne – afprøver jo på nogen måde nyt, og alle eksempler handler om organisationer, der befinder sig i imagekrise (derfor skriver vi også om imagekampagner, ikke om PA-kampagner), 2) hvorfor forurene det offentlige rum med uvedkommende støj til dyre penge?, og 3) bliver troværdighed og korrespondance irrelevante bedømmelseskriterier, når det gælder fremtidige mulighedsrum, vilkår, spilleregler og dagsordener – man skulle netop tro, det modsatte var tilfældet (ta' LF & F eller HK som eksempler)!? Til sidst vil jeg bede dig om at afprøve og at anvende dine teoretiske tanker konkret og praktisk på Israel-eksemplet - det bliver spændende at se, hvad du får ud af det...
Sabrina Speiermann

Af: Sabrina Speiermann / fredag 25. marts 2011

Først tak Roy for at tage imod min invitation til refleksion...

Naturligvis er der stadig mange imagekampagner, der sigter mod at ændre omverdens forståelse og holdninger til afsender. Og man kan diskutere, hvorfor det beskidte vasketøj skal vaskes rent og hænges til tørre i det offentlige rum. Men samtidig lader det til at imagekampagnens målsætning i flere tilfælde forskydes i retningen mod politisk indflydelse. Og det er disse imagekampagner jeg forholder mig til i dette indlæg...

I flere konkrete eksempler kan det undre, at virksomheder, brancheforeninger og interesseorganisationer vælger at smide penge efter en imagekampagne målrettet den danske befolkning. I flere tilfælde undrer jeg mig over imagekampagnens målsætning, for er det virkelig et problem for virksomheden/foreningen/organisationen, hvad offentligheden mener? Og hvad har egentlig motiveret til en imagekampagne netop nu?

Når man undrer sig over problem og motiv er det oplagt at stille spørgsmål til imagekampagnens politisk dagsorden - for hvorfra skal en tilslutning komme, før det gør en forskel - før forandring kan realiseres eller målsætningen indfries? Hvilken forandring kan gøre en forskel? Og hvorfra kommer den egentlige trussel eller hvem tegner den egentlige udfordring?

Og i denne ligning kunne man måske sætte Israel-eksemplet ind - for hvad udgør den egentlige trussel for Israel som stat og hvem tegner den egentlige trussel? Er det blot et skrantende image, der skal repareres for at tiltrække flere turister eller kan man trække tråde tilbage til en politisk dagsorden motiveret af anderledes politiske udfordringer, der netop søges elimineret gennem strategisk ambition om at ændre det politiske mulighedsrum?

Og nej, det er ikke raketvidenskab og i flere tilfælde formuleres den politiske dagsorden bag imagekampagnen helt eksplicit af afsender selv bl.a. af Landbrug & Fødevarer. Så hvorfor egentlig denne trang til at påpege en tendens til forskydning af imagekampagnens målsætning og et behov for supplerende effektkriterier? Alene for at invitere til nærmere eftertanke over imagekampagnen som kommunikationstrategisk redskab - både teoretisk, strategisk og i praksis.
Roy Langer

Af: Roy Langer / søndag 27. marts 2011

Hej igen, det er jo altid dejligt, når en tekst initierer en invitation til yderligere diskussion og refleksion. Tak for det, Sabrina. Jeg kan også godt se, hvad du mener, når du skriver om at kampagnemålsætninger forskydes i retning mod politisk indflydelse – og at dette kan skabe en undren, som jeg rent faktisk deler med dig. Faktisk ser jeg kampagnen fra Landbrug & Fødevarer som et sådant eksempel. Men faktum er også, at dette tilsyneladende opstår ud fra et behov om at overkomme en imagekrise. Og jeg ved ikke, men måske er en tocifret millionkampagne ikke det rette kanalvalg, når intentionen er at kridte banen op og undersøge fremtidige handlemuligheder? Det er netop her, hvor jeg mener at PA – som jeg definerer det – måske har mere at byde på ved at indgå i direkte dialog med meningsdannende interessenter? Altså og m.a.o., at den direkte dialog er et bedre kanalvalg end en massekommunikationskampagne, når det gælder de af dig foreslåede mål? Til sidst: jeg ved ikke rigtig med Israel-kampagne-eksemplet, der jo netop henvender sig til den brede offentlighed (public diplomacy frem for traditionel diplomati). Er håbet, at befolkningerne i de respektive lande presser deres egne regeringer til en mindre Israel-kritisk politik (jf. de af dig nævnte anderledes politiske mulighedsrum) – eller hur? Jeg står blot måbende over for den slags – og forstår ikke helt meningen med brugen af imagekampagner som kommunikationsstrategisk redskab til den slags mål - specielt altså, når konkrete handlinger står i skarp kontrast og modsætning til kommunikationen…
Louise Adelholm Svenningsen

Af: Louise Adelholm Svenningsen / fredag 1. april 2011


"Det sgu lige meget hvilket guldbelagt visit kort du har og hvad tøj du er pakket ind i, hvis du er en snot abe" citat Martin Thorborg. Dette citat kunne godt oversættes til en kampagne.

Færdiglavede pizza. Tænk sig at indpakningen har kostet mere end selv maden.

Personligt er jeg træt ag DSB s kampagne om orange billetter. Og det er mig gåde hvordan de overhovedet kan få lov. Jeg har ikke brug for opskrifter og nyheder på farten, men at jeg kommer sikkert frem til en fornuftig pris, der er rimelig.

-gad vide hvad der blev af super/discount butikkernes evige fødselsdage?...
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook