Obey!
Adlyd! Adlyd! Adlyd! skriger murene en række steder i København. Men der er ingen at adlyde. Det hele er ironi. Det hele skyldes street artist Shepard Fairey, der har været forbi vores hovedstad for at sprede sine plakater og vægmalerier med en stirrende gigant, fredsduer og vietnamesiske revolutions-amazoner. Fairey vil have os til at tænke over magt og påvirkning. Han fanger os i en båndsløjfe af betydningsskred fra advarsel til ikon og tilbage igen. Forvirringen breder sig. Obey, København, nu kommer ironien. For man mener vel ikke det med rød revolution og varig verdensfred alvorligt?
af Asger Liebst
Den 41-årige amerikaner og grafiske kunstner Shepard Fairey har været i København og efterladt sig seks store vægmalerier eller sammensatte plakater. Blandt andet på Jagtvej 69, på Østerbro og på Kongens Nytorv.
Byggeplads-hegn på Kongens Nytorv med Faireys kommunalt tilladte Obey-plakater, som spiller sjovt sammen med forbuds- og vagtskiltene til venstre. Obey-giganten er Faireys flertydigt advarende grundfigur, en nutidig udgave af den allestedsnærværende, væmmelige Big Brother fra George Orwells dystopiske klassiker ’1984’
Mest gang i den har der været omkring Shepard Faireys gavlmaleri ved tomten Jagtvej 69 på Nørrebro. Stedet er jo hellig grund. Ground Zero for det traumatiske møde mellem på den ene side den kommunale og kristne almagt og på den anden side den ungdomskulturelle afmagt.
Øverst på gavlen: Faireys fredsdue. Midt på gavlen: Uautoriseret hvid og vred klat samt sætningen "Intet glemt, intet tilgivet", som erstatter Faireys nu overmalede ord "Peace 69". Nederst på gavlen: Uautoriseret, salvelsesfuld grafitti-skildring af politiets helikopter-angreb på det nu nedrevne Ungdomshuset. Fotograferet den 7. august 2011 kl. 16.00. Muren ser med garanti anderledes ud i læsende stund
Hvis du vil udøve kontrol, så prøv ikke at gøre det ved hjælp af street art, som er et betydningsfelt i forandring
At sætte en fredsdue i stedet for et ungdomshus var for meget for Nørrebros autonome ungdom, og bedre blev det ikke af, at Fairey havde fået kommunal støtte i 100.000-kroners klassen til maling, leje af kran mv. Derfor er gavlen ud til adressen Jagtvej 69 blevet genstand for politisk korrektur, visuel forhandling og aktivisme.
Fairey har måttet mødes med de vrede unge på en café og forklaret og forsikret om, at den naive fredsdue slet ikke er naiv eller kommunal, men helt på aktivisternes side. Det har dog ikke hjulpet, og lag på lag lever den nye street art nu videre uden kontrol og stramt styret overjeg. Disobey!
Nydelig gavl på Nygårdsvej, Østerbro. For tiden ingen protester eller overmaling. Fredsbudskabet er faretruende nær på at være en klam kliché, men sådan opfattes det muligvis slet i det velfriserede og forsigtige boligkvarter med de mange rummelige altaner. Tænk, hvor stor forskel de to kilometer mellem Jagtvej og Nygårdsvej kan gøre
At den store graffiti-krig brød ud på Nørrebro efter Faireys Jagtvej-maleri kan ikke undre. Sådan er det, når man prøver at gøre et politisk brændpunkt til et officielt fixpunkt. Gadens parlament lader sig ikke uden videre erstatte af kommunalt styre.
.jpg)
Shepard Fairey med slips og hvid skjorte er kommet på pænt museum i Boston med sit Obama-ikon (til venstre). Og har selvfølgelig fået talrige parodier og politiske korrektioner på halsen, f.eks. dåsen med de indsukrede bitre piller (til højre). Fotos: www
Hvis du skiftevis advarer mod og støtter autoriteter, risikerer du skældud fra både de autoritære og de antiautoritære
Det var heller ikke uden kontrovers og selvmodsigelse, da Shepard Fairey ud fra et fotografisk forlæg tegnede det ikoniske portræt af Barack Obama til præsidentvalgkampagnen i 2008 og med nøgterne, offentlig-informationsagtige bogstaver skrev "HOPE" nedenunder. "Obey Obama?" kunne nogle måske fristes til at spørge. Glem det, ironien skal åbenbart også have en fridag en gang imellem, så Faireys støtte til Obama var uforbeholden og seriøs.
Fairey er storforbruger af reklamens og propagandaens historiske æstetik, ikke mindst den kommunistiske, som han overlejrer med et lag metabetydninger for at tage brodden af det oprindelige propagandaformål. Det er Fairey til venstre, mens det er en sovjetisk plakat for en restaurant i Moskva (1924) til højre. Plakaten er lavet af den legendariske grafiker Aleksander Rodchenko, som var en af grundlæggerne af den russiske konstruktivisme
Rød revolution på Nørrebro 2011 er en intellektuel vits. Så håb på beboernes humoristiske sans
Men tilbage til København, hvor Fairey også har fået sat et fingeraftryk på Nørrebros nye Den Røde Plads. Pladsen er del af den såkaldte superkile – en strimmel parker – på Nørrebro, som kunstnerisk blandt andet vil være præget et kommunistisk symbolfelt ved Aksel Larsens Plads på Nørrebrogade. Aksel Larsen var i øvrigt både kommunist, SF'er og CIA-agent, så tvetydighederne står i kø på stedet.
Fairey falder fint ind på Den Røde Plads version Nørrebro med sine überpropagandistiske billeder af kæmpende socialistkvinder. Pladsen er endnu under anlæggelse, den åbner officielt til september. Bag den samlede røde vits står kunstnergruppen Superflex, de tyske landskabsarkitekter Topotek 1 og arkitektfirmaet BIG udstyret med rare 50 millioner kroner fra Københavns Kommune og Realdania. Jo, Fairey er i fornemt selskab
Da Sovjetunionen er lukket, og Kina er blevet kapitalistisk, er Faireys kommunistiske amazoner på Nørrebro uden anden reference end historien, som dog lever videre for fulde omdrejninger i populærkulturen. De kommunistiske propaganda-plakater er så at sige up for grabs. Fairey forsyner sig rigeligt og giver med kommunens velsignelse de slidte ikoner videre til det meget multikulturelle og delvist muslimske samfund på Nørrebro, som i disse dage er ved at vågne op til en by, der er blevet ironisk. For man mener vel ikke det med rød revolution og varig verdensfred ganske alvorligt?
Mange intellektuelle vil finde alt dette med røde pladser og nellikerevolutioner ret cool. Men målgruppen på Nørrebro er godt nok bredere end køen hos Meyers Deli.
---
Fotos i København: Asger Liebst
---
Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.
