Hvad Zoo lærte af girafgate

Zoologisk Haves eneste kommunikationsmedarbejder, Tobias Stenbæk Bro, afslutter i denne uge sit 13 måneder lange barselsvikariat, som i februar tog en hektisk drejning, da den halve verden pludselig gik amok over aflivningen af giraffen Marius og den københavnske haves dyrepolitik. Dramaet holdt til tider Stenbæk Bro vågen om natten, men han er stolt over sin indsats og fortryder intet. Han er blevet bekræftet i, at man godt kan stå ved sine værdier i stedet for at undskylde med næsen i gruset, når folk bliver sure.
Hvad er det vigtigste, du som kommunikationsmedarbejder har lært af girafgate?
Jeg er blevet bekræftet i, at de nemme løsninger ikke altid er de rigtige. Jeg har altid hørt, at en virksomhed blot skal lægge sig ned og sige undskyld, hvis den møder kritik. Men hvad gør du, hvis det, du bliver kritiseret for, er en af grundstenene i virksomhedens mission?
 
Offentlig obduktion af Marius den 9. februar. Foto: Frank Rønsholt
 
Hvis Zoo havde bøjet sig for den umiddelbare folkestemning og undladt at aflive Marius, så havde shitstormen på de sociale medier nok løjet af langt hurtigere, men Zoo ville til gengæld have stået med et gigantisk forklaringsproblem, og vi ville være gået på kompromis med hele vores værdigrundlag. I stedet holdt vi fast og kommunikerede åbent og ærligt. Det gav indledningsvist en masse knubs på de sociale medier, men til gengæld har en masse mennesker nu fået en langt større indsigt i og forståelse for det arbejde, der foregår i Zoo, og det er meget værdifuldt for vores fremtidige virke.
 
Historien om Marius vakte vrede hos høj og lav, hjemme og ude. Men Tobias Stenbæk Bro og Zoo holdt på deres

Hvad ville du ønske, du havde vidst, før det gik løs?
At det ville vare 16 dage non stop med fuldt tryk på kedlerne, fra jeg åbnede øjnene, til jeg faldt om om natten. Heldigvis havde jeg en meget forstående hustru.

Hvad var det mest overraskende ved dækningen af sagen i pressen, synes du?
På dagen, hvor giraffen blev aflivet, blev jeg ringet op af en journalist fra en af Tysklands allerstørste aviser. Efter en kort snak afbrød hun mig og begyndte at skælde mig ud. Hun kunne slet ikke forstå, at vi kunne finde på sådan noget, og hun mente, at vi var onde mennesker. Der blev jeg lige nødt til at tage en dyb indånding. Jeg gav hende derefter et kollegialt og velment råd, om det ikke var en overvejelse værd at overdrage dækningen af historien til en kollega, der var mindre følelsesmæssigt involveret. Det mente hun ikke. 
 
Demonstration foran Zoologisk Have søndag den 6. april. Foto: Frank Rønsholt
 
Ville du have gjort noget anderledes, hvis du kunne gøre det om?
Nej, egentlig ikke. Det var rigtigt hårdt, mens det stod på, men jeg tror, at Marius har banet vejen for en vigtig diskussion om natursyn, som ellers ville have været en lille kerne af danskere forundt. 

Er der noget i Zoo’s kommunikationsstrategi, der er forandret permanent som følge af den sidste tid?
Jeg tror, at aflivningen af løverne for et par uger siden med al tydelighed viser, at alt i Zoo er som før Marius. Zoo vil altid kommunikere med åbenhed og ærlighed om sit virke. Og vi ville i øvrigt slet ikke kunne slippe af sted med andet, hvis vi ønskede det. Mange af vores gæster kommer i Zoo hver eneste dag, og de skriver om deres oplevelser på vores Facebook-side, hvor 76.000 følger med.
 
Carlsberg rider på opmærksomheden omkring aflivningerne i Københavns Zoo
 
Det ville være en utopi at tro, at vi kunne skjule, at vi eksempelvis havde aflivet fire løver, og at der var kommet en ny hanløve til. Faktisk har jeg ikke på noget tidspunkt udsendt en eneste pressemeddelelse om hverken Marius eller om aflivningen af løverne. I forhold til Marius blev vi spurgt af en fan på Facebook, om det passede, at den skulle aflives. Det bekræftede vi. To dage senere blev vi kontaktet af Ekstra Bladet, og herfra spredte historien sig til de andre medier. I forhold til løverne så informerede vi kort om det på zoo.dk samt på Facebook. Herfra gik der en times tid, før medierne kastede sig over den.
 
Den 24. marts aflivede Zoo fire løver for at give plads til en ny generation og forhindre indavl, men trods betydelig mediedækning var ophidselsen i offentligheden ikke i nærheden af at nå samme højder som girafgate. Her to af hunløverne fra den nye generation, som snart skal møde den nye han. Foto: Frank Rønsholt

Hvad har været det værste ved at stå for kommunikationen under en sag, der løber løbsk på den måde?
Jamen, det har helt klart været den lille uvished om, hvordan det ville ende. Jeg har hele tiden haft en stærk formodning om, at hvis vi blot holdt fast og blev ved at fortælle sagligt om vores bevæggrunde, så ville fornuften vinde til sidst. Men det ændrer jo ikke på, at jeg da personligt havde nogle stunder undervejs, hvor jeg lå høj af adrenalin i sengen midt om natten uden at kunne sove og frygtede, at det hele endte anderledes.
 
Demonstrant foran Zoo i søndags. Dyrerettighedsaktivisterne har hverken glemt eller accepteret Zoo's linje, men alligevel er haven godt tilfreds med at have stået ved deres faglige værdier uden at bøje sig det mindste. Foto: Frank Rønsholt

Og det bedste?
Det bedste er helt klart, at vi alle er blevet en lille smule klogere af Marius. Selv om Marius ikke var giraffernes Gandhi eller John F. Kennedy, som de synger i Selvsving, så vil jeg vove at påstå, at der aldrig har levet en giraf, der har fået sat så meget fokus på vores fremmedgørelse fra naturen og på de udfordringer, som det skaber for naturbevarelse, når folk tror, at livet på savannen er en tegnefilm, hvor dyrene bliver født, lever et fantastisk liv i harmoni med de andre dyr, hvorefter der fades ud i en solnedgang, og så kommer rulleteksterne ...
 
Isbjørnene havde hede tider i sidste uge. Måske en ny, dansk version af Knut kan redde havens stadig beskadigede image i udlandet. Forudsat, at den ikke er nødt til at blive aflivet

Er du blevet fastansat hos Zoo efter din håndtering af girafgate?
Nej, men jeg har modtaget klapsalver og masser af anerkendelse og ros fra mine kollegaer, og Zoo's administrerende direktør har vurderet min tid i Zoo til et rent 13-tal. Alt sammen noget, der gjorde mig rigtig glad. Desværre har Zoo ikke råd til at opjustere til to kommunikationsmedarbejdere på nuværende tidspunkt, og derfor er jeg tilbage på landevejen i næste uge.
 
Zoo-direktør Bengt Holsts interview med en meget skinger Channel 4-journalist, som blev et kæmpe hit på Facebook, hvor mange begyndte at vise deres beundring for Zoo's nærmest bizart ærlige attitude. Derefter begyndte stemningen at vende i i hvert fald den danske offentlighed
 
Læs mere:
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også