Ingen regel er en god regel

Det er farligt, det der med sociale netværk. Statsministerens pressesekretær måtte gå efter uheldige udtalelser på Facebook. Israelsk militær måtte opgive en aktion på Vestbredden, fordi en soldat afslørede aktionens mål. Medarbejderne i virksomheder bruger hele dagen på at opdatere deres profiler og får ikke noget arbejde fra hånden. Derfor må der regler til for at kontrollere adfærden. Nej! Det er helt forkert. Og det er der fem grunde til.
af Søren Storm Hansen

Hele samfundet er gået i stå eller fra forstanden. Der er kun et at gøre, hvad enten man er statsminister, general, virksomheds- eller skoleleder. Man må formulere en restriktiv politik, der begrænser eller helt forbyder brugen af Facebook og lignende tjenester. Det går jo ikke.

Men tøv en kende. Er du helt sikker på, at du behøver en politik? Er du helt sikker på, at du skal indføre endnu flere regler, bare fordi en sensationslysten presse blæser et par enkeltsager op?

Og hvis du skal have en politik, bør den måske ikke begrænse men opmuntre medarbejderne til at benytte sociale netværk i arbejdstiden. Måske er fordelene større end ulemperne. Det mener det amerikanske forsvarsministerium faktisk, og de har ellers en del i klemme, hvis der slipper noget ud.

Måske skal din politik formuleres med disse ord:

"Brug de sociale netværk, du ønsker, og gør det bare i arbejdstiden. Brug din sunde fornuft, og husk, at hvis du benytter virksomhedens navn, så opfør dig på en måde, der passer til virksomhedens værdier. Det er i vores fælles interesse."

Denne politik er formuleret af Michael Hyatt, adm. direktør for forlaget Thomas Nelson Publishers, men han mener faktisk, at du nok ikke behøver en politik, og det giver han fem grunde til. De er her:


Michael Hyatt, adm. direktør for forlaget Thomas Nelson Publishers


1: Du kan have tillid til dine medarbejdere

Efter min erfaring (skriver han) gør medarbejdere stort set, hvad du forventer. Hvis du forventer, at de er ærlige og til at stole på, så er de det. Nej, jeg er ikke håbløst naiv. Jeg ved, at nogle opfører sig dumt, men hvorfor straffe mange på grund af få?

2: Sociale netværk er bare endnu en kommunikationsform

Jeg forstår ærlig talt ikke al den ballade omkring sociale netværk. Har du en telefonpolitik? En e-mail-politik? Jeg er ligeglad med, om medarbejderne opdaterer deres profil på Facebook i arbejdstiden. Jeg vil hellere fokusere på de resultater, de leverer.


3: Flere regler gør bare din virksomhed mere bureaukratisk

Du kan ikke indføre regler, der sikrer, at folk gør det rigtige. For mange regler gør din organisation langsommere og dårligere til at håndtere de ændringer, der er nødvendige for at overleve.


4: Formelle regler fratager folk lysten til at deltage

Efter min mening skal du opmuntre medarbejderne til at deltage i sociale netværk. Det giver din virksomhed et menneskeligt ansigt. Det gør alle medarbejdere til ambassadører for din organisation. Formelle politikker afskrækker. De får folk til at tøve. Ingen medarbejder ønsker at få problemer, så de undgår bare det, du ønsker (eller burde ønske) at opmuntre.


5: Du har formodentlig allerede regler for upassende opførsel

Du har sandsynligvis allerede en medarbejderhåndbog, som gør det klart, hvad der er passende, og hvad der er upassende.

Så altså ingen regler, siger Michael Hyatt.



Michael Hyatt beskriver forlagets historie

Men han kan nok afskrives som småtosset. For det første blogger han, og hvilken direktør spilder sin tid med den slags pjat. Og bloggen er nærmest en skandale. Dels skriver han næsten aldrig om, hvor fantastisk hans virksomhed og produkter er, dels skriver han sin mening om alt muligt. Det kan umuligt været godt for virksomheden.


Og forleden slog det helt klik for ham: Han skrev en rosende anbefaling af en bog udgivet på et andet forlag. Alene det ville være fyringsgrund i enhver fornuftig virksomhed, men Michael Hyatt gik skridtet videre og forærede 20 eksemplarer af bogen til bloggens læsere. Manden er jo gal, ikke?


Homo Cenexus

En anden klog mand, Morten Bay, udgav sidste år bogen Homo Conexus - Netværksmennesket, hvori han beskriver den nye mennesketype, som er ved at erstatte industrimennesket. Skal man tro Morten Bay, er løbet kørt: Netværksmennesket er på nettet hele tiden, og hvis du forhindrer dine medarbejdere i at netværke, mister du dine medarbejdere.


Læs mere om bogen her



Morten Bay skriver på siderne 109 - 111:

"Jobbet er ikke bare endnu en del af homo conexus' måde at definere sig selv. Det er derfor helt naturstridigt for netværksmennesket, hvis det bliver forment adgang til at kommunikere med resten af sit netværk uden for jobbet. En klassisk industrisamfundsfejl er, når der på arbejdspladsen sættes grænser for, hvem man må kommunikere med i arbejdstiden (som det desværre stadig sker i alt for mange virksomheder).

(...)

Netop fordi jobbet kun er en del af hele det netværk, homo conexus forstår sig selv som, forlader jobbet aldrig netværksmenneskets sind, men omvendt forlader fritiden heller ikke sindet, når man er på arbejde. For de netværksmennesker, der arbejder med opgaver, der kan løses ved en computer eller telefon, er det ikke unaturligt at løse dem i hjemmet uden for arbejdstiden, ligesom homo conexus ikke har nogen skrupler ved at bruge et kvarter af arbejdstiden på at betale regninger via netbank. Her er industrimennesket anderledes, fordi hele industrialiseringen og velfærdssamfundets opbygning i den første halvdel af det 20. århundrede netop var baseret på en skarp opdeling mellem hjem og arbejde".


Ifølge Morten Bay gavner du ikke virksomheden eller øger produktiviteten ved at opstille restriktioner. Du opnår blot, at medarbejderne siver til virksomheder, der forstår og indretter sig efter det, som medarbejderne finder helt naturligt og selvfølgeligt.


Det er faktisk de færreste virksomheder, der har en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk. Manpower Research Center har spurgt 34.000 arbejdsgivere i 35 lande, og blot 20 procent har en politik. I Europa er tallet 11 procent.


De arbejdsgivere, der har en politik, mener, at den først og fremmest har forhindret produktivitetstab, forhindret læk af fortrolig information og beskyttet virksomhedens renomme. Ingen taler om fordele, kun om at forhindre ulemper. Men det skyldes måske spørgsmålenes udformning.


Virksomhederne bliver også spurgt, hvor de ser de største potentielle fordele ved eksterne sociale netværk, hvortil de svarer: styrke virksomhedens brand, bidrage til samarbejde og kommunikation og til rekruttering.


Virksomhederne - i hvert fald nogle - er altså klar over, at sociale netværk kan have fordele. Så måske ender det med, at de dropper en restriktiv politik, der kun skader virksomheden, eller formulerer en politik, der opmuntrer medarbejderne til at anvende sociale netværk, ikke afskrækker dem.

Læs mere
Michael Hyatt

Morten Bay

Employer Perspectives on Social Networking

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også