Den sunde informations-kost

Det er ikke informationsmængden, der er problemet, men informationskvaliteten. Problemet er ikke, at vi spiser, men hvad vi spiser. Konsumerer man hele tiden for meget fedt og sukker, er en diæt svaret. Konsumerer man hele tiden for meget ufiltreret information, er en diæt også svaret. Løsningen er en sund informations-kost.
Informations-kostpyramiden er hentet fra Wired og maner til en fornuftig fordeling af det daglige medieindtag: 3,5 timers underholdning, 2,5 timers nyheder, 1,25 timers social networking eller 0,75 timers mikroblogging og maksimalt en times gaming. Er det et sundt medieforbrug? Det er måske lige i overkanten tidsmæssigt, men hvad med kvaliteten? Er det sund information, der konsumeres? Klik for større billede
 
I takt med de nye mediers fremkomst er der sket en øget produktion og bevægelse af information, en øget adgang til forskellige informationskanaler, en øget diversitet i informationskvalitet og et tab af metoder til at håndtere, sammenligne og sortere i information. Men det er ikke informationen, den er gal med. Information er ikke et subjekt, der kan bære skyld. Det er derimod vores filtre og sorteringsmekanismer, den er gal med. Vi må flytte fokus fra kvantitet til kvalitet.
 
Information overload og beslægtede begreber
Information overload har været et populært begreb i en årrække. Begrebet blev oprindelig præsenteret i 1970 af Alvin Toffler i hans bog Future Shoc. Det henviser til problemet ved for meget information i en beslutningsproces. Begrebet er sidenhen, i takt med den øgede globalisering og adgang til nye medier, blevet dækkende for en lang række af underproblemer med forskellige begreber som fx Jakob Nielsens Information Pollution, Financial Times' Interruption Overload, Multitasking og Linda Stones Continuous Partial Attention. De forskellige begreber dækker over det samme problem: at vi bliver bombarderet med informationer, vi skal forholde os til og har svært ved at sortere i. Og det gør os stressede og ineffektive.
 
Information overload er et pseudobegreb
Men begrebet information overload udpeger ikke de rette løsningsmuligheder, for det er et a-historisk pseudobegreb. Information overload er ganske enkelt ikke et nyt fænomen. Forstår man begrebet som mere information, end man kan konsumere, var der allerede med biblioteket i Alexandria på ét sted samlet mere information, end et menneske kunne konsumere. Og ved begyndelsen af renæssancen var information overload et alment faktum. Men dengang fandtes der klare filtre og kategoriseringer, hvorfor den store mængde information ikke blev opfattet som et tilsvarende problem.
 
Biblioteket i Alexandria eksisterede fra 300 f.kr. og frem til 30 f.kr. Det bestod allerede dengang af mere information, end en enkelt filosof kunne konsumere. Der var således tale om overload allerede dengang
 
Opgør med formalismen og anti-strukturalismen
Man kan gøre noget personligt ved informationsmængden og -kvaliteten. Man kan gå på diæt. Men før man gør det, må man forstå de strukturelle betingelser for vores usunde forbrug.
 
(1) Der synes at eksistere et formalistisk og kvantitativt univers, hvor problemet er mængden af information, hvor al type information bliver ligestillet. Dermed overses de vigtige nuanceforskelle i relevansen og kvaliteten af information. Noget information er mere sandt og relevant end andet. At sidde i ro og fred med Tolstojs Krig og Fred er stadig en anden type information end at hoppe fra link til link. Det gælder derfor ikke nødvendigvis om at skrue ned for informationsmængden, men derimod om at skrue op for filtreringen af informationskvalitet.     
 
(2) Der synes også at eksistere en anti-strukturalistisk opfattelse af, at man selv er fuldstændig herre over situationen. Meget kan man gøre, men informationsbombardementet er også stærkt styret og kontrolleret af den medierede virkelighed. Vi er fx ikke selv herrer over, hvad der bliver fremstillet som relevante hits på Google, hvad der bliver vist i fjernsynet og skrevet i aviserne, og hvilke reklamespots der vises på Facebook, etc. Mange mennesker bruger mange penge på at styre vores informationsvaner. Men det er ikke altid det sundeste for os.
 
Det er filtrene, den er gal med. Vi overmandes af informationer, fordi vi ikke har formået at etablere nye filtre, der svarer til det nye informationssamfund  
 
Gutenbergs trykkeri som eksempel på filter-fejlen
Gutenberg-trykkeriet er et eksempel på, hvordan problemet ikke er mængden af information men filtreringsmekanismerne. For ikke at udgive en række dyrt producerede bøger, som ingen gad læse, opstod der efter Gutenbergs første trykkeri (1440) hurtigt en økonomi mellem bogtrykkeriet og en redaktør. Redaktørens arbejde var at sortere og filtrere manuskripter, så kun de bedste og mest populære blev udgivet, der således ville kunne finansiere trykkeriet og skabe overskud.
 
Denne økonomiske logik blev brudt med internettet, der introducerede en helt ny, flad økonomi med lavere produktionsomkostninger. Resultatet blev en endnu voldsommere informationsproduktion og tilgængelighed og et delvist opgør med den redaktionelle filtrering af relevant indhold. Nu kunne enhver pludselig producere information.
 
Johannes Gutenberg opfandt trykkeriet i 1440, og lagde dermed grunden for eksplosionen af let tilgængelig information. I 1500-tallet var trykkerier udbredt i Europa, og der var allerede blevet produceret mere end 20 millioner bøger. Information overload var et faktum   
 
Det mest relevante spørgsmål er herefter, hvordan man filtrerer i informationen, så man kun får den nødvendige og sunde information?
 
Clay Shirky forklarer her, hvordan information overload ikke er et problem, men at filter failure derimod er det
 
Problemet med informationskvaliteten kan delvist løses med nye teknologiske innovationer som fx bedre spamfiltre og sociale opmærkningssystemer som digg.com og delicious.com. Men tror man det alene er svaret, havner man i teknologi-reduktionisme. Den væsentligste filtreringsmekanisme er baseret på kulturelle og sociale normer og inddrager alle relevante informationskanaler. For at håndtere overforbruget af ligegyldig information og for at lære at håndtere dit behov for det næste informationsfiks, følger her gode råd til den sunde informationskost:
 
Før en informationsdagbog
Få overblik over, hvor stort dit forbrug af information er. Nogles forbrug er stort og decideret problematisk. Der zappes hele tiden videre på fjernsynet, på telefonen, på computeren, mens der besvares e-mails og dokumenter skimmes. Her vil en skrap diæt fungere bedst, hvis der også bliver ført en informationsdagbog, hvor det daglige forbrug registreres.   
 
Hjælp dig selv med teknologi  
Sørg for, at din computer og telefon ikke hele tiden sender dig notifikationer. Slå skrappe spamfiltre til på e-mailen. Opret en rss-reader med kun de mest nødvendige sider, så du ikke skal begynde forfra på Google hver gang. Lad være med føle dig tvunget til at følge alle mulige profiler (Twitter, Facebook, Myspace etc.) eller andres gøren og laden i det geografiske landskab (fx Socialsquare). Slå filtre til i din browser, der fx blokerer reklamer og anden type spam.
 
Kommuniker klart
Indfør en anden arbejdskultur ved at kommunikere klart, hvornår du er tilgængelig for nye informationer, og hvornår du har brug for arbejdsro. Tal med dine kollegaer, chefer og familie om, hvornår forstyrrelser er okay, og hvornår man vil være i fred. Kommuniker også klart med dig selv: Lav regler, der giver mening. Stop fx ikke med at link-surfe, for mange nye ideer opstår her, men sæt regler for, hvornår og hvor længe du gør det.     
 
Tilføj nye taksonomier og kategorier
Tidligere hjalp bibliotekaren dig med at finde den relevante information. Gik du for dig selv på biblioteket, kunne du bruge de etablerede bibliografier, opstillingskategorier og informationssøgningsværktøjer. Lignende værktøjer er kun lige ved at blive etableret i de nye teknologier. Du er nu nødt til selv at lege den lille bibliotekar og skabe dine egne relevanskriterier. 
 
Prioriter
Du kan udvikle dit eget prioriteringssystem ud fra følgende kategorier:
  • Tidskritisk: Den type information, du er nødt til at forholde dig til lige nu og her.
  • Vigtig: Den type information, du inden for nærmeste fremtid må forhold dig til.
  • Brugbar: Det, som du egentlig gerne vil vide, men som du kan leve uden.
  • Ligegyldig: Alt det, som du egentlig er ligeglad med, og som ingen betydning har.  
 
Spørg dig selv: Hvorfor lader jeg mig forstyrre af denne information? Hvordan er denne information relevant for mig? Hvilket behov tilfredsstiller denne informationskaskade?
 
Gør mod andre…
Tænk dig godt om, før du involverer andre i informationer, fx når du sender mails ud. Tænk igennem, præcis hvem der har brug for hvilken information. 
 
Definer informationsfrie områder
På arbejdet er informationer velkomne på dit skrivebord, men reserver områder andre steder i organisationen, hvor I bliver enige om, at udefrakommende informationer er bandlyst. Det samme i privatlivet. Definer fysiske områder i huset/lejligheden, hvor informationer er bandlyst – steder, hvor mobilen skal være slukket, fjernsynet slukket, internettet slukket.    
 
Reducer informationskanaler
Hvorfor skal du både tjekke mail, sms, mms, IM, rss-reader, Facebook, Twitter, Google+, nyheder, fjernsyn etc.? Det er lettere at filtrere information, hvis man ikke føler behov for at være til stede på alle kanaler. 
 
Medie-overload. Du er nødt til at lære at filtrere i informationerne. Ikke alt hvad du kan få på Twitter, Facebook etc., er sund informationskost
 
Undgå at svare med det samme
Meget lidt er nødvendigt at svare på lige nu og her. Afsæt i stedet for et eller flere bestemte tidspunkter i løbet af dagen til at svare på mails og søge information. Arbejd seriøst med internetfrie perioder for at håndtere dit umiddelbare behov for informationsfiks.
 
Udvælg nøje
Som sagt: Informationsmængden er ikke det nye store problem. Problemet er, at du er dårlig til at sortere og bringe nye filtre i brug. Den sunde informationskost er det op til hver enkelt at definere, men fald ikke i relativitets-grøften og tro, at al information har samme status. Vil du vide noget om emner som fx information og viden, er Stanford Encyclopedia of Philosophy stadig en mere valid informationskilde end Wikipedia.
 
Så hjælp dig selv med at filtrere information. Få en mere kvalitetsbevidst og sund informationskost.
 
Læs mere
 
 
 
 
Timme B.M. (2011) Sent from my iPhone. Kforum
 
Rosenberg, Daniel. “Early Modern Information Overload” (2003) 64(1) Journal of the History of Ideas 1-9
 
Angela Edmunds, Anne Morris.The problem of information overload in business organisations: a review of the litterature. International Journal of Information Management Volume 20, Issue 1, February 2000, Pages 17-28
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job