Tavshed er aldrig løsningen
Når mediestormen raser og politikeren eller erhvervslederen stikker en nødløgn, gemmer sig bag en mur af tavshed eller bagatelliserer rygterne om krise, har han allerede overtrådt krisekommunikationens mest elementære grundregel og det må naturligvis tære på imagekontoen. Det viser konsekvenserne for politikere som Peter Brixtofte, René Milo, Tove Fergo og senest Kjær.

Imageskader koster
Den netop overståede valgkamp vidner om, at de senere års udbredte harmonisering af de politiske ideologier har skærpet betydningen af den enkelte politikers image. Det er ikke bare et spørgsmål om, at politikerens personlige image spiller en større rolle, men i ligeså høj grad at personens ageren, handlinger og udtalelser i det offentlige rum får konsekvenser og kan resultere i alvorlige kriser med risiko for omfattende imageskader for såvel personen som for partiet eller virksomheden.

Nødløgn er en dårlig nødløsning
Kriser udgør en relationel trussel og kan i værste fald medføre en lavine af efterfølgende kriser og skandaler. Dels fordi kriser i medierne oftest afføder nye afsløringer, men også fordi en fejlagtig håndtering af krisekommunikationen kan skabe nye kriser (dobbeltkriser) som overskygger den oprindelige krise. Det har f.eks. vist sig i situationer hvor politikeren eller hans rådgivere har forsøgt sig med en nødløgn eller en erindringsforskydelse i forsøget på at kommunikere sig ud af krisen.

Det personlige image betyder alt
Troværdighed er en forudsætning for såvel politikerens som erhvervslederens eksistens, derfor betyder det personlige image alt, det bekræftes af de mange imageanalyser, som konstant synes at dukke op i medierne. Amerikansk kommunikationsforskning viser, at vil man gøre sig forhåbninger om at få indflydelse på image- og meningsdannelsen hos offentligheden når krisen bryder ud, er det vigtigt at reagere proaktivt med krisekommunikation og imagegenoprettelse. De to forskere, William L. Benoit og Timothy Coombs, som begge har bidraget til international krisekommunikationsforskning, arbejder med den antagelse, at der er tale om imagetab, når man som person holdes ansvarlig for en uønsket begivenhed og af offentligheden betragtes som ansvarlig. Hvorvidt man vitterligt er ansvarlig spiller ingen rolle, for beskyldningen og mistanken rummer i sig selv en alvorlig imagetrussel.
Sammen peger de på, at man med brug af respons- og imagegenoprettelsesstrategier kan kommunikere sig ud af krisen og stadig bevare et godt image, endsige erhverve sig et forbedret image.

Krise kommunikation som kontekst, mediering, genre og tekst
Men de to danske kommunikationsforskere Winni Johansen og Finn Frandsen, Århus Handelshøjskole, gør op med den snævre opfattelse af krisekommunikation som ellers er udbredt indenfor forskningen. I en endnu ikke udkommet bog (Krisekommunikation. Når virksomhedens image og omdømme er truet) redegør de for, hvorfor det er nødvendigt at betragte kriser udfra parametre som kontekst, mediering, genre og tekst.

Offentlig ydmygelse vs. Imagegenoprettelse
I politiske kriser er flere faktorer gældende for genoprettelsen af politikerens image, men her spiller især kontekstualisering og mediering ind. I sagen om Finansminister Thor Pedersens bopælspligt som udviklede sig til en alvorlig imagekrise i efteråret 2002 blev Thor Pedersens kommunikationsrådgiver afsløret i ikke at tale sandt, - den fejlagtige håndtering af kommunikationen eksploderede i en dobbeltkrise med katastrofale følger for ministerens personlige image. I adskillige måneder blev sagen konstant bragt frem på avisernes forsider og efterhånden antog hovedpersonens skiftende benægtelser og indrømmelser en offentlig ydmygelse, - men frem for alt en ydmygelse som kunne være undgået, hvis krisens hovedperson og kommunikationsrådgiver havde kendt til imagegenoprettelse. At forstå anvendeligheden af imagegenoprettelse synes at blive en forudsætning ikke bare for fremtidens politikere og erhvervsfolk men i lige så høj grad for den professionelle kommunikatør.

Læs Freddy Neumanns master afhandlingen: Krisekommunikation & Imagegenoprettelse i politisk kontekst her i pdf

Freddy Neumann er uddannet cand.phil. og arbejder som selvstændig PR- og kommunikationsrådgiver, hvor han hovedsagligt løser kommunikations- og medierådgivning indenfor kulturverdenen. Afhandlingen ”Krisekommunikation & Imagegenoprettelse i politisk kontekst” er skrevet som afslutning på uddannelsen som Master i Corporate Communication på Århus Handelshøjskole.