I like revolutionen

F8 gør hele internettet socialt. Hvad betyder det så? To ting: For det første at Facebook pludselig trækker en masse indhold fra resten af nettet ind i din Facebook-oplevelse. For det andet, og det er næsten det største af det hele, at du pludselig kan have den hjemlige fornemmelse af Facebook - hvor alle ved hvem du er, og at vennerne også er der - med rundt på resten af nettet.


Facebooks velkendte "Synes godt om"-knap, som nu spredes på nettet. Dine præferencer på alverdens sites bliver hermed delt på din væg og i dine venners strøm

De mange små like-knapper, som du f.eks. allerede kan finde overalt på Berlingske-koncernens websider eller på Ekstra Bladets, demonstrerer, hvordan udvekslingen foregår. Det er slut med at lave pages på Facebook for at markedsføre dig - nu er din webside din Facebookside. Al den interaktion, man har kunnet lave med en Facebook-page, kan man nu lave med et hvilket som helst website. Man skal ikke ind og slås med at få budskabet ud gennem Facebooks lidt kedelige og sikre blåhvide design, men kan få brugerinteraktionen ud, hvor man har langt bedre kontrol med, hvad det er, folk har opmærksomheden på.


Likebutton.me er en oversigt over populære sites med socialt plugin til Facebook. Så kan du se, hvad dine Facebook-venner synes godt om

Rækkevidden af de nye muligheder har ramt nettet som en forhammer. Tusindvis af sites har allerede taget mulighederne for at få en dybere kontakt med brugerne til sig. Det har simpelthen aldrig været så let at komme i øjenhøjde med sine webbrugere. Man kan danne sig et indtryk af, hvad det er for en information, man kan få frem, ved at gå ind på likebutton.me, en hurtig mashup der viser de nye muligheder frem, lavet af Zach Allia fra Tapolous. Her kan du ikke alene følge med i, hvad Facebookbrugerne gør på de forskellige nyhedssites, Allia har valgt ud, men også i hvad lige præcis dine venner foretager sig der.


Musiktjenesten Spotify har integreret Facebook, så du kan dele dine playlists med dine FB-venner, tappe ind på deres playlists og se, hvad dine venner lytter til lige nu og på den måde få anbefalinger og inspiration. Spotify er endnu ikke tilgængelig i Danmark

Gratis netværk forøger værdien af data

En anden tjeneste, der netop har fået løst et enormt problem med at konstruere social relevans, er musiktjenesten Spotify, som vi stadig venter på dukker op herhjemme. Spotify har længe kæmpet med det problem, at musikkataloget i servicen var uoverskueligt stort, sådan at man hurtigt kom til at mangle nogle brugbare måder at opdage ny musik på. I stedet for at skulle tage den store risiko at bygge sin eget sociale netværk op omkring musikken, har Spotify valgt at læne sig op ad det sociale netværk, vi alle sammen er i på Facebook, sådan at anbefalingerne fremover kommer af at man kan se hvad venner på Facebook går og lytter til. Et andet element i den nye Facebook-platform er nemlig, at Facebook nu er frisk på at dele en masse social information om brugerne med andre websites.

Vi kommer til at se en række virksomheder, der forsøger en lignende strategi i det næste stykke tid. Facebook har lukket vidt op, sådan at tjenester som Spotify både kan få fat på relevant information af brugerne, og - hvad der er afgørende - nu faktisk med Facebooks velsignelse selv må gemme, hvad man finder ud af. Tidligere har Facebook holdt de data for sig selv, og derfor var risikoen ved at læne sig op ad Facebook-netværket for høj til anvendelser som Spotifys.

Vi er vidner til en slags udvidet version af en gammel klassiker inden for netværksøkonomien. Metcalfes lov siger, at værdien af et netværk stiger voldsomt, jo flere brugere det har - det er f.eks. ikke særlig nyttigt at være den eneste, der har en telefon. Facebook giver ganske vist mere data væk nu, men det, man får retur, er en masse nye brugere af de data, og på den måde bliver værdien af netværket - altså Facebook selv - meget større.

Sociale søgeresultater giver Google baghjul

Det kommercielle perspektiv for Facebook i denne kæmpeomvæltning er til at få øje på. Med services som likebutton.me kan man ane, hvordan Facebook kan komme langt foran Google. Man skal huske, at Google sådan set også benytter social relevans til at opkvalificere søgeresultaterne. Den sociale handling, Google bruger, er links. Når jeg laver et link til Kforum, så stemmer jeg på Kforum som resultatlink i Googles søgeresultater. Den slags kan Facebook også lave nu, bare baseret på trafik - at jeg læser eller bruger et website - i stedet for links. Det mest radikale ved det er, at Facebook også kan præsentere mig for en privat verden, hvor lige akkurat mine venners adfærd vægtes allerhøjest.

Det er jo ikke et marked, Google frivilligt vil give fra sig, og det hører med til historien, at Google sådan set allerede har en lignende feature med sociale søgeresultater, man kan slå til i sine Google-resultater. Hvad Google ikke har, er 500 mio brugere med nyttige profiler fyldt af sociale adfærdsdata.

Realtime til tiden

Udover den øgede sociale relevans af resultaterne, har Google og den gamle måde at tænke søgemaskiner på også et andet problem, nemlig informationers levetid. Groft sagt har problemet med Google altid været, at søgemaskinen fortalte dig noget om, hvordan verden så ud i går. Folk skulle jo lige skrive alle de blogposts og andre websider, der linkede til nyhederne, før de begyndte at se relevante ud hos Google. Nye services som Twitter og Facebook er i stand til at grave nyheder frem langt, langt hurtigere. Et hurtigt kig på likebutton.me demonstrerer også, hvor godt det nye sociale nervesystem er til at flytte sig, når opmærksomheden skifter til noget nyt.

Facebook bliver for alvor et offentligt rum

Men betyder det så ikke, at Facebook følger med i alt, jeg foretager mig på internettet? Det korte svar er: Jo.

Det kan man nu enten vælge at gå fuldstændig bananas over, ud fra en privatlivsbetragtning. Eller man kan vælge at se sådan på det, at Facebook over det sidste år eller to har skiftet karakter fra et privat rum til et offentligt rum. At være på Facebook svarer mere til at have en blog end at have en emailkonto.

Det mest betænkelige ved situationen er, at man ikke rigtig har noget valg i sagen, hvis man ellers er logget ind på Facebook i browseren. Det er ganske vist op til dig at give de enkelte sider adgang til dine data, men Facebook har i princippet adgang til dem hele tiden. Ligesom Google har haft adgang til alle dine søgeresultater i forbindelse med dit navn i et stykke tid, hvis du har Gmail eller en Android-telefon, og ligesom dit teleselskab har haft adgang til rigtig længe - og endda har pligt til at lagre, sådan at politiet kan snage i dem senere.

Det er svært bedømme, hvor man skal lægge sig på paranoia-skalaen. Der tages helt klart nogle nye skridt her. Det bliver sværere at være anonym på nettet, men omvendt synliggør det blot, at den anonymitet, du troede, du havde, formodentlig allerede var en illusion.

Disneyficering af internettet så ingen tør skeje ud

Man går lidt og venter på de første historier om, hvordan al den vildt upassende adfærd på tvivlsomme gambling-, shopping-, sladder- og sexsites, som folk har haft i den glade tro, at de var helt anonyme, pludselig dukker op på deres Facebook-profil.

Før vi har set, hvordan det kommer til at spænde af, er det lidt tidligt at tale om, hvorvidt det nye Facebook vil blive en slags disneyficering af nettet. Altså en stor verden, hvor man går rundt med navneskilt og derfor opfører sig lidt mere artigt, end man egentlig har lyst til. Et kontrolleret miljø a la Disneyland.

Risikoen er til stede. Den positive vinkel på disneyficering er, som altid, at man bevæger sig rundt med et bedre socialt sikkerhedsnet. De andre brugere på Facebook kan f.eks. lære en, hvornår man er ved at blive snydt af tvivlsomme e-handlende.

Her kan du lære mere om den nye platform

Om privatlivs-aspekterne kan man læse utallige steder, men man kommer langt ved at veje den forsigtige din mors guide til det nye Facebook mod f.eks. Michael Arringtons fugleperspektiv på Facebook-alderen. Hvis man er optaget af, hvorvidt vi egentlig har det rart med det niveau af åbenhed, Facebook lever af, at vi lever med, så kan man med fordel læse Danah Boyds indlæg om sagen fra januar i år. Er man optaget af, hvorvidt Facebook nu ejer vores fremtid, så kan man følge diskussionen om, hvorvidt den nye verden er en åben verden her. Og endelig hvis man egentlig blot gerne vil i gang med at bruge af mulighederne, er Facebooks dokumentation ganske god, men man kan også danne sig et overblik her.

Der snakkes en masse om det nye Facebook på nettet, så ovenstående links er kun et lille udpluk. Læg endelig flere forslag ind i kommentarsporet.