En guide til praktikanterne
Sådan skriver du en god praktikrapport

Sådan propper du et praktikophold ned i en universitetsopgave.

Din praktikperiode nærmer sig sin afslutning. Du har nydt det, har fået spændende udfordringer, kun lavet kaffe og hentet rensetøj et par gange – og har lært en hel masse nyt. Pludselig indser du, at maj måned er den måned, hvor praktikperioden skal omformes til en akademisk universitetsopgave, som du skal have karakter for. En karakter, din fremtidige arbejdsgiver sidder og kigger på, når du søger dit første job ... Denne artikel præsenterer de syv bedste råd til at få et fantastisk praktikophold til at blive til en fantastisk universitetsopgave og samtidig skabe en opgaveskrivningsproces, hvor du selv lærer mest muligt. 
Ideen til denne artikel er affødt af den følelse, man får som eksaminator og bedømmer, når man skal give 4 eller 2 for en praktikopgave, hvor man kan se, at den studerende har haft ansvar for løsningen af en række spændende og vigtige opgaver i praktikken, har klaret sig rigtig godt og har lært virkelig meget. Eneste problem i den forbindelse er, at den studerende ikke formår at skrive en akademisk opgave, som afspejler alle disse ting.
 
Det er ikke bare ærgerligt at få en lav karakter for et praktikforløb, man har brugt meget tid og energi på, det er faktisk endnu mere ærgerligt at forpasse muligheden for at begynde sin udvikling mod at blive en reflekterende praktiker, som jævnligt reflekterer over og diskuterer sin egen praksis med sig selv og andre omkring sig.
 
Hvis du er ved at afslutte din praktikperiode og står over for opgaveskrivningen, så følg disse råd. De giver dig et højere refleksionsniveau, som gør dig til en bedre kommunikationsrådgiver allerede nu – og det giver også bedre karakterer. Artiklen er baseret på forskning blandt kommunikations- og journalistpraktikanter, på skriveforskning og på mange års erfaring med at undervise studerende, der skal i praktik, og at bedømme praktikopgaver.
 
 
#1: Målet er at koble teori og praksis
Grunden til, at du overhovedet er taget i praktik, er typisk, at du ønsker at prøve kræfter med nogle af de arbejdsopgaver, som man som uddannet kommer til at arbejde med. Du vil afprøve i praksis, hvad du har læst om i teoribøgerne på uddannelsen.
 
Når du skal proppe alle dine fantastiske oplevelser, alle anekdoterne, følelserne og læringerne fra et praktikforløb ned i en universitetsopgave, skal du være opmærksom på, at målet for sådan en opgave er at vise, at du er i stand til at koble og diskutere teori og praksis i forhold til hinanden, at du kan sætte din egen praktikperiode i relation til uddannelsens indhold, dvs. teorierne – og at du kan reflektere over og diskutere denne proces samtidig.
 
Måske tænker du kun på at få en god karakter for din opgave – og det er naturligvis også vigtigt – men du er sikkert på en uddannelsesinstitution for at blive klogere og for at lære, og den optimale læring sker, når du formår at koble erfaringerne fra praksis i praktikperioden med undervisningen og teorierne fra universitetet. Det er også det, der er formålet med en praktikopgave.
 
#2: Opgaven er ikke en dagbog
Du har lært rigtig meget i praktikken og føler, at du har rykket dig. Det skal afspejles i din opgave. Men du formidler ikke disse ting til eksaminator og censor ved at skrive en dagbog om, hvad du har lavet, tænkt og følt. En dagbog er ikke en akademisk genre. Dit mål bør i stedet være at bruge dine noter og logbogsuddrag til at vise, at du kan reflektere over praksis.
 
Det er naturligvis vigtigt, at du inddrager dine egne erfaringer i både beskrivelsen og analysen af praksis og praktikperioden, men det gør altså ikke opgaven til en dagbog. I virkeligheden skal du skæve til den autoetnografiske metode (Baarts 2010), hvor man som deltager i en given praksis netop gør sig selv til genstand for observation, refleksion og diskussion.
 
Derfor tager praktikopgaven næsten altid udgangspunkt i dine erfaringer fra praktikken, men målet med opgaven er ikke blot at fortælle om disse erfaringer, det er at diskutere erfaringerne i relation til mere generelle problemstillinger og faglige diskussioner inden for kommunikationsfaget.
 
Og husk også at anvende alle de andre elementer fra en typisk akademisk opgave, fx genrekonventionerne mht. akademisk sprog, stil og ordforråd, at lave en præcis problemformulering, at relatere til teori, reflektere, diskutere og konkludere.
 
#3. Det er ikke nok at beskrive praksis
Som allerede antydet skal du naturligvis kunne beskrive den praksis, du har været en del af, og du skal inddrage egne erfaringer fra praksis, men det er ikke nok. For at lave en god praktikopgave skal du også vise, at du kan reflektere over din egen og andres praksis – og at du er i stand til at diskutere relationen mellem teori og praksis. Og endelig skal du demonstrere, at du kan koble praksiserfaringerne til din faglighed, fx det kommunikationsfaglige område.
 
Din praktikperiode, din deltagelse i den professionelle praksis i virksomheden og den viden, du har tilegnet dig via praksis, bliver kvalificeret ved at blive diskuteret i relation til relevant teori. De teorier, du har lært på universitetet, tilbyder nemlig begreber og kategorier, som kan bruges til at analysere, kategorisere og diskutere de mange forskelligartede erfaringer, du har fra din praktikperiode – og samtidig kan disse erfaringer fra praksis informere teorierne, nuancere dem og måske give anledning til diskussion af teoriernes styrker og svagheder. 
 
En anden vigtig ting i den forbindelse: Da det typisk er repræsentanter fra uddannelsessystemet, som er både eksaminator og censor for din opgave, så skal opgaven leve op til de gængse krav, som stilles til en akademisk opgave. Og ofte kan det være problematisk for studerende at komme højt nok op på Blooms (1956) taksonomi over læringsmål, når de skriver praktikopgaver, fordi de ikke har prøvet at skrive denne type opgave tidligere.
 
 
Blooms taksonomi, her taget fra Gravengaard og Rimestad 2015.
 
Jo flere krav, du opfylder på Blooms taksonomi, desto bedre opgave har du skrevet – og desto højere karakter får du. De høje karakterer gives, når du demonstrerer, at du både kan beskrive (nederst i modellen), analysere og reflektere (midten af modellen) og diskutere (toppen af modellen). Og det er som nævnt netop disse ting, som karakteriserer den dygtige reflekterende praktiker.
 
#4. Flyv op i helikopteren og find dit FAGLIGE fokus
Alle ved, at der sker en masse forskelligt i praktikken, og de fleste har prøvet at sidde og bladre i deres logbog i håbet om, at opgavens fokus og dertilhørende problemformulering pludselig ville springe dem i øjnene.
 
Jeg giver senere et par anbefalinger til selve idégenereringsprocessen, så her skal det handle om, hvilken type opgaveidé du bør konstruere. Og bud nr. 1 i den forbindelse er: Fokus i opgaven er ikke at beskrive, hvad du har arbejdet med i praktikken. Fokus bør på være på en mere overordnet faglig problemstilling, hvortil din praktik kan bidrage med eksemplariske eksempler, som kan diskuteres i forhold til teorierne.
 
Du kan have fokus på teorier fra den strategiske kommunikation, fx brugen af sociale medier i strategisk kommunikation, hvordan man anvender influencers på en hensigtsmæssig måde, omnichannel, hvordan man skaber en hjemmeside, holder præsentationer og en lang række andre ting. Du kan også vælge at have fokus på den mere rådgivningsmæssige del af praktikperioden og anvende teorier om rådgiverens rolle, kommunikationsrådgiveren, kulturanalyse og den slags.
 
Overordnet gælder det altså, at du bør finde frem til, hvilken overordnet faglig problemstilling din opgave så at sige relaterer sig til. Og på baggrund af teori og eksempler på dette fra din praktik skal du demonstrere, at du evner at diskutere denne problemstilling og koble teori og praksis inden for dette fokus.
 
Typisk bør en opgave, der er baseret på praktik inden for kommunikationsfaget, indeholde teori fra fire områder:
 
  • Kommunikationsteori om strategisk kommunikation, fx om kampagneteori, personaer, stakeholderanalyse, sociale medier i strategisk kommunikation o.m.a.
  • Organisationsteori, fx beskrivelse af praktikstedets organisationsstruktur og -kultur.
  • Teori om rådgivning og rådgiverens rolle, fx måder at bedrive rådgivning på, rådgivningsparadigmer, rådgiverroller eller måder at argumentere og/eller forandre på.
  • Teori om at være i praktik, fx læring, socialisering, feedback, tavs viden og relationen mellem viden fra studiet og praktikken.
 
#5. Vis dig som en reflekterende praktiker
Begrebet en reflekterende praktiker stammer fra Schön (1983) og anvendes til at beskrive praktikere, som er i stand til at analysere, begrunde, reflektere over og diskutere deres egen praksis og bruge denne refleksion og diskussion til at forbedre deres egen praksis.
 
Vi har alle mål om at blive endnu bedre reflekterende praktikere inden for vores respektive felter, og i praktikopgaven har du mulighed for at vise, at du er rigtig godt på vej til at blive en dygtig reflekterende praktiker. Det er faktisk noget af det, du får rigtig mange points for hos eksaminator og censor, og det er samtidig noget af det, din fremtidige arbejdsgiver vil lægge vægt på.

I den forbindelse er der især to ting, du skal være opmærksom på:
 
  • Når du viser, at du evner at kombinere teorierne fra uddannelsen med erfaringer fra, analyse af og refleksion over praksis, demonstrerer du en analytisk tankegang i forhold til den professionelle praksis, du har været en del af.
  • Når du redegør for og diskuterer din læring i praksis, viser du, at du er i stand til at observere, analysere og reflektere over både din egen og andres praksis. Og det er netop på basis af disse refleksioner, at du kan ændre og forbedre din (og andres) praksis og blive opmærksom på nye handle- og tænkemåder, som kan være mere hensigtsmæssige.
  •  
Hvad jeg beskriver her, er naturligvis en fortløbende proces, som ikke ender, når praktiktiden slutter. Derimod vil du også efter endt uddannelse have meget brug for disse evner for hele tiden at udvikle dig og blive endnu mere reflekterede og dermed dygtigere.
 
Fundamentet for den kritiske distance til praksis skabes imidlertid i løbet af din uddannelse, inkl. praktikperiode, og her spiller du selv – sammen med medstuderende, undervisere og praktikantvejledere – en vigtig rolle i forhold til at opsøge situationer, settings og netværk, som kan facilitere refleksive processer.
 
'Journalist i praktik' er skrevet af Gitte Gravengaard og Lene Rimestad og giver gode råd til praktikforløb, -refleksion og -rapport. De har suppleret bogen med denne hjemmeside.
 
#6. Reflekter over din egen læring – på en kvalificeret måde
Det er vigtigt at beskrive og diskutere din egen læring i praktikperioden, og det bør også altid ske på et kvalificeret niveau – ligesom det gjaldt i de tidligere tilfælde. Det betyder, at du gør klogt i at inddrage teori om emner som fx læring, læring via praksis, socialisering, socialiseringsmekanismer, praktikanttyper, vejledertyper, organisationskultur, tavs viden, feedback og lignende.
 
Når du kobler dine refleksioner over din egen læringsproces med teorier om læring i praksis, undgår du typisk dagbogsstilen, og du undgår, at bedømmerne ude i margin skriver ’common sense-betragtninger’, fordi du ’bare’ snakker og fortæller, men ikke anvender teori og teoretiske begreber til at informere din beskrivelse og din diskussion.
 
Tænk på teorierne som en værktøjskasse fyldt med analyse- og refleksionsredskaber, som du kan anvende til at forstå og reflektere over den praksis, du har været en del af i praktikken. Teorierne kan også bruges som udgangspunkt for at reflektere over praksis, begrunde handle- og tænkemåder, stille spørgsmålstegn ved handlinger og praksis og forholde dig kritisk til både din egen og andres praksis – og dermed demonstrere, at du er en reflekterende praktiker. 
 
#7. Arbejd struktureret med din idéudvikling og din skriveproces
Når du har sat dig ind i de specifikke krav til netop din praktikopgave, er du klar til at skabe en opgaveidé, som giver dig mulighed for at reflektere over vigtige aspekter af din praksis – og skrive en god universitetsopgave.

Idéerne til din opgave kan udspringe af konkrete arbejdsopgaver, du har haft i praktikken, fx omskrive tekster, lave SoMe-strategi, medietræne, lave nyhedsbreve og meget andet. Ideerne kan også inspireres af, hvad du har oplevet som udfordrende og svært/nemt, de kan være foranlediget af dine sejre og/eller nederlag eller kan stamme fra dilemmaer, konflikter og læringer, du har oplevet i praktikperioden. Og de kan være foranlediget af en række andre ting.
 
I bestræbelserne på at få konstrueret en god opgaveidé er tænkeskrivning vidundermidlet. At bruge skrivning som middel til din egen tænkning og at skrive noget, som kun er til dig selv, og som kun har fokus på indhold, betyder ofte, at du får dine idéer ned på papir uden at blive bremset af krav om en bestemt struktur, krav om korrekthed, kvalitetskrav, tanker om hvad læseren mon tænker og al den slags.
 
Brainstorms er kritiseret for at være unyttige og ligegyldige, men de er brugbare ift. at få skrevet ting ned uden filter og så efterfølgende sortere i dem. 
 
Lav en brainstorm. Skriv alle de idéer ned, du har til din praktikopgave. Du skal ikke sortere i idéerne og vælge noget fra. Skriv alt ned. Du skal ikke gå tilbage og rette, men bare skrive. Det skal være usorteret og ustruktureret. Vælg de to/tre bedste ideer ud og gå videre med dem.
 
Lav et mindmap: Nu skal du fokusere på sammenhængene mellem alt det, du skrev op i din brainstorm. Kig på din brainstorm og forsøg at organisere alt det, du har skrevet ned. Lav et mindmap med det vigtigste i midten og underemner, der ’stråler’ ud herfra.
 
Hurtigskrivning: Nu skal du beskrive din idé i en form for sammenhængende prosatekst. Skriv hele sætninger – og du må ikke holde op med at skrive for at tænke eller planlægge eller revidere. Teksten er kun til dig og ingen andre, og det handler om at få skrevet alt det ned, du lige nu tænker omkring din opgaveidé. Brug 7-10 minutter.

Læs derefter igennem, hvad du har skrevet, og forsøg at formulere det til en eller to pointer, som kan skrives i en eller to sætninger. På dette tidspunkt vil du typiske have en eller to idéer tilbage. Og nu giver det mening at genbesøge både din logbog fra praktikken og dit pensum, dine noter og PowerPoint-præsentationer fra undervisningen. Målet bliver nu at finde frem til, hvilken overordnet faglige problemstilling, du vil fokusere på, og udpege, hvilke teorier fra undervisningen og hvilke eksempler og cases fra praktikken der vil være relevante i den forbindelse.
 
Når du føler, at du har en brugbar idé, er dine medstuderende de næste, du skal kontakte. Foreslå, at I laver en gruppe, hvor I på skift præsenterer og diskuterer jeres respektive opgaveidéer – og giv feedback til hinanden. Det betyder både, at I alle får endnu bedre idéer til jeres opgaver, men tænk også på det som rådgivningstræning – her rådgiver I medstuderende ift. at skrive bedre opgaver.
 
Tilbage er der kun at sige: Rigtig god fornøjelse med din opgaveskrivning – and may the force be with you!
 
Du kan læse mere om, hvordan man kobler praktikforløb og en akademisk opgave, samt få en række henvisninger til relevant litteratur i bogen ’Journalist i praktik’ fra Samfundslitteratur (Gravengaard og Rimestad 2015). Du kan også få en række tips – både hvis du er studerende og underviser – på hjemmesiden praktikantvejleder.dk under menupunktet ’Underviser’.
 
 
Anbefalet litteratur:
Bloom B.S. (1956). Taxonomy of educational objectives. Volume 1: The cognitive domain. New York: David McKay, Co. 
 
Baarts, C. (2010). ”Autoetnografi”. I S. Brinkmann og L. Tanggaard (red.) Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. 
 
Gravengaard, G. & Rimestad, L. (2015): Journalist i praktik. Samfundslitteratur
 
Gravengaard, G. & Rimestad, L: www.praktikantvejleder.dk.
 
Schön, D.A. (1983). The reflective practitioner: How professionals think in action. New York: Basic Books
 
 

Relaterede artikler

Fra praktikant til CEO på 7 år - Hvis du ligesom mange andre kommende eller nuværende praktikanter går og overvejer, hvordan du får mest ud af din prakti...
Og 2015's bedste k-speciale er... - 'Specialeprisen' kulminerer hvert år i en stor prisuddeling, hvor alle de nominerede bliver hyldet og vinderne kåres. Og...
Sådan scorer du dig en Office Daddy - Tidens tv-serier viser os, at unge kvinder ikke kommer nogen vegne uden en ældre mand. Så kvinde: Få dig en office daddy...
Gør gode praktikanter bedre - Det er nu, det sker. Praktikant-bazar, panikdage og utallige praktikopslag. Jagten på den passende praktikant - og prakt...
Er du lige så blank som dit Word-dokument? - Måske kender du følelsen: En pludseligt opstået og intens trang til at pudse lysestager eller rydde op i kopirummet, når...

Giv din stemme

11 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: 8. december

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Student Assistant

Frist: 24. november
Se alle job Indryk job

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.