Hvor svært kan det være?- På sporet af den sociale tyngdekraft

Hvor svært kan det være? Sådan lyder Henrik Dahls og Christine Antorinis fællesmotto. Det kommer navnlig i brug, når det atter engang er lykkedes at få livet med arbejde og fem sammenbragte børn til at hænge sammen. Det lyder lettere sagt end gjort, men Henrik virker slet ikke som om han har svært ved på en gang at være en travl forretningsmand, forfatter, foredragsholder, forsker og professor. Henrik Dahl er det hele. Det er overhovedet ikke spor svært. K-Forum mødte Henrik Dahl til en uformel samtale om Henriks nye titel som adjungeret professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København. Vi spurgte til hans nye rolle som udviklingschef i Advice Analyse og Strategi A/S, og til hans fremtidsplaner i den akademiske verden.

Hvad er din rolle i Advice Analyse og Strategi A/S fremover?

”Fremover bliver jeg udviklingschef med fokus på de store kundeprojekter og den faglige udvikling.”

Hvad er historien bag din udnævnelse til professor?

”Historien bag min nye stilling er længere end som så, men det korte af det lange er, at jeg efter mange diskussioner blev inviteret til et møde med rektor på Handelshøjskolen, som tilbød mig en stilling som adjungeret professor. En stilling som indebærer, at jeg fortsat kan lave både videnskabeligt arbejde og arbejde i Advice Analyse og Strategi A/S. Helt konkret betyder det, at jeg får en fast ugentlig kontordag på et kontor ved siden af Ole Thyssen i Center for Corporate Communication (CCC).”

Hvad er din ambition med dit nye arbejde på CBS?

”Det har altid været min ambition at lave ting, der ikke bare er akademisk og videnskabeligt gyldige, men også socialt og politisk relevante. I den akademiske verden er der en tendens til, at man lader spørgsmålet om væsentlighed glide i baggrunden. Det er langt fra alle ordinære professorer inden for sociologi og medieforskning i DK, der har dannet skole – hvilket man med rette kan kræve. Så den akademiske verden er en lukket verden hvor man tilkæmper sig en position efter forskellige interne regler, hvoraf skoledannelse i bedste fald indgår. Efter studenteroprøret har det dog ikke været entydigt, om det videnskabelige system inden for humaniora og samfundsvidenskab havde til formål at afgøre spørgsmål i dimensionen sand/falsk. Meget af, hvad der foregår, handler i virkeligheden om ”godt/ondt” – ikke mindst i sociologien. Så dels er der en masse diskussion af, hvad der er godt og ondt – ikke hvad der er sandt og falsk. Og dels er der en mængde korrekt indsigt, som bare ikke er særlig spændende. Så væsentligheden er i vidt omgang gået i vasken. For mig har det altid været en personlig fordring, at mine ting både skulle være sande og væsentlige. Derfor har jeg passet bedre i rollen som fri fugl.

Noget andet er så, at det aldrig har foreligget som en mulighed for mig at gøre en traditionel akademisk karriere. Det forudsætter i praksis protegering, hvad jeg ikke har haft. Jeg har aldrig været en del af et elevatorsystem, der langsomt førte dig opad mod toppen. Jeg har taget trappen selv. ”

Hvad planlægger du at arbejde med som forsker på CCC?

”Når jeg lige får lært at skrive lidt mere knudret og kedeligt…, så er det min plan at lave en doktorafhandling inden for den problemkreds, som jeg oprullede i ”Hvis din nabo var en bil”. Det bliver sikkert noget fænomenologisk, noget med Alfred Schutz som forbillede, men da jeg er meget optaget af begrebet ”anerkendelse” kommer man næppe heller uden om Goffman. Det er dog for tidligt at sige noget bestemt. Det emne som umiddelbart optager mig mest, er dog spørgsmålet om livsstilens ontologiske status.”

Hvad er dine tanker om Minerva Risc I dag?

”Jeg er meget glad for at se, at min teori om segmenter og livsstil har dannet skole inden for kommunikations- og sociologiverdenen. Studerende bliver undervist i det, og de bruger det i deres opgaver. Det er ligesom at have bygget et hus. Hver gang jeg kører forbi, tænker jeg for mig selv: ”Det har jeg bygget”, og føler mig en lille smule stolt. Desværre er bogen ”Hvis din nabo var en bil” blevet misforstået i ikke-akademiske kredse.”

Hvordan er Minerva Risc efter din mening blevet misforstået?

”Den største misforståelse er, at de enkelte livsstile skal opfattes bogstaveligt. Det er en total vildfarelse at tro, at de eksisterer som andet end idealtyper. De er hjælpekonstruktioner for en teori om virkeligheden. Det er ikke bogens påstand, at de enkelte typer er virkelige typer, som man kan møde på gaden. Der er jo heller ikke nogen, der forventer at ramle ind i en længdegrad eller en breddegrad, når de er ude at rejse. De er også nyttige hjælpekonstruktioner. Segmenterne er først og fremmest redskaber til at tænke mere klart. . Der er også en misforståelse at se typerne som psykologi. De et kun et udtryk for en tendens i det sociale felt. Den sociale tyngdekraft.”

Hvad er det der driver dig i dit arbejde?

”Udgangspunktet for mit arbejde er lidt banalt sagt, at alt i livet ikke bare er tilfældigt. Vi ved jo godt, at vi ikke er fuldstændig frie i vores valg. Der er en enorm statistisk sandsynlighed for, at man ender i det samme familiemønster som sine forældre, og at man går samme karrieremæssige vej som sin far. Jeg er interesseret i at finde ud af, hvad det er, som skaber udfaldet? Spørgsmålet er i virkeligheden, om vi kan komme tættere på at forklare det, man i Bourdieus ånd kunne kalde den sociale tyngdekraft. Det er det som altid har drevet min forskning.”

Hvad siger du til folk som siger at du er en kyniker?

”I Danmark er mainstreamsociologi en moralsk beskæftigelse frem for en videnskabelig. Derfor er mine overvejelser om livsstil ofte blevet beskyldt for kynisme og ondskab. Det synes jeg er udtryk for en misforståelse, som bygger på den præmis, at der er vigtigere at sige noget godt frem for noget rigtigt.

Hvorfor fylder livsstils- og identitetsspørgsmål så meget i dag?

”I det før-moderne samfund var problemet alt for meget identitet, hvis man nu skal sige det lidt poppet. Omverdens pres var en spændetrøje for den enkeltes individualitet. I den forstand var der i det før-moderne samfund et overskud af mening. Mennesket var spærret inden i tradition og forventninger. Det er også disse temaer som behandles i den tids litteratur. Mange store romaner fra den tid handler om konflikten mellem det enkelte menneske og omverdens krav. I det sen-moderne samfund er det omvendt. Her er identiteten ikke defineret. I dag er problemet så at sige et overskud af frihed, som indebærer, at det enkelte menneske hele tiden stiller spørgsmål ved sig selv.

Når alle traditionerne er opløst og identitet er noget, den enkelte må skabe på ny hver dag, bliver arbejdet og markedet de instanser, som giver mening til tilværelsen. Det er derfor, det er så traumatisk at være arbejdsløs i det sen-moderne samfund. For uden arbejde er man uden identitet og dermed uden betydning.”

Hvad er den væsentligste dynamik i det sociale felt ?

”Sociologisk er anerkendelse den universelle logik. Kampen om anerkendelse er det som skaber dynamikken og den sociale stratifikation. I efterkrigstiden opstod en velstand som gav mulighed for at produkter i højere grad blev omdrejningspunkt i kampen om anerkendelse. Man gik fra USP til livsstil og ESP. I dag er det de produkter, som kan give det frisatte senmoderne menneske identitet, der er i kolossal vækst. Det er derfor jeg er så optaget af identitet. For hvordan skabes identitet når mennesket er totalt frisat fra traditionen. Det er et væsentligt spørgsmål både for det enkelte menneske og producenterne. Min næste bog handler derfor om identitet.”

Du er også meget optaget af politik. Hvad er den politiske vinkel på dine overvejelser?

”Jeg har altid interesseret mig for politik. I niende klasse, hvor alle andre var i praktik i ”rigtige” jobs, var jeg i praktik i Folketinget. Jeg ser det som en naturlig udvikling af mit forfatterskab at jeg skriver mere eksplicit om politik. For et eller andet sted har der altid været en politisk implikation i mit videnskabelige arbejde.”

Du har skrevet en del om socialdemokratiet og samfundets krise generelt?

”Problemet i dansk politik er, at vi har en lang tradition for at forveksle staten og samfundet – Det er ikke det samme. For at afklare disse to begreber er der brug for en gigantisk folkelig vækkelse. Politik handler om statens drift og om opretholdelse af civilisationen. Staten skal håndhæve sit monopol på vold. Men staten er ikke samfundet som sådan. Det er derfor ikke statens opgave at gøre mennesker lykkelige. Det er deres egen opgave. Det er ethvert voksent menneskes opgave at finde sin egen lykke. Der er der mange mennesker, som ikke er klar over i Danmark. Det hænger sammen med , at der i Danmark er en tendens til at behandle borgerne som børn, der ikke kan klare sig selv. Selvom undersøgelser faktisk viser, at danskerne er ekstremt autonome.”

Er markedet løsningen?

”Der er slet ingen tvivl om at danskerne elsker markedet –så længe det bare er sort. Det sorte marked blomster i Danmark. Når det gælder det sorte marked er danskerne vilde med at tage chancer. Her er vi ligeglade med forsikring og sikkerhed.
Pointen er at det frie marked er positivt, fordi det er dynamisk og frisættende. Men det skal ikke stå alene. Markedet er ikke løsningen. Det er naivt at tro, at det hyperkomplekse samfund kan reduceres til to muligheder. Køb og ikke-køb. Man kan hverken drive en vidensvirksomhed eller et samfund på de præmisser. Det er for snæver en optik som ikke tager højde for, at der eksisterer andre systemer parallelt med markedet i samfundet. I det hyper-komplekse samfund vil alle fundamentalister blive straffet. Det gælder også markedsfundamentalister. Straffen består i at de ikke vil kunne reagere passende på udfordringer i videnssamfundet. Dem der kun tror på markedet, vil være blandt dem, som til sidst taber.”

Hvad mener du om den nye regering?

”Da den nye regering begyndte sit arbejde var der jo et ramaskrig uden lige over omrokeringen af 6 milliarder kr. på statsbudgettet. Men det er jo ingenting i forhold til det samlede budget! Problemet er ikke, at den nye regering har gjort for meget, men at den har gjort for lidt. Det er promiller, de flytter rundt med frem for at lave egentlige systemændringer. Den nye regering sagde, at det var tid til forandring. De kom til magten på visionen om at gøre livet lettere for forretningsfolk. Det er en myte og intet er sket. Jeg er selv en vellønnet forretningsmand, men siden den nye regeringen er kommet til, er det kun blevet mere kompliceret at være mig. Regeringen har ikke gjort livet lettere for os, selvom oppositionen hævder det.”

Hvad er så de intellektuelles rolle i det sen-moderne samfund?

”Jeg vil nødig beskyldes for at være en anakronistisk historieskriver, men der er ingen tvivl: Intellektuelle er ikke for kloge. De sidste 100 år viser, at næsten alle intellektuelle har taget fejl både til højre og til venstre. Jeg plejer at sige, at det er okay at tage fejl, men der er grænser for hvor dum, man må være. Allersenest efter Krystalnatten og Moskva-processerne var der for eksempel ikke længere nogen undskyldning for at være fundamentalistisk venstreorienteret eller nazist – selvom det heller ikke forekommer specielt velovervejet i årene op til disse tidspunkter. De intellektuelles forvildede historie peger på at pragmatisme er den eneste vej frem. For den eneste grund til vores nuværende velstand skylder vi reformisterne. Det er de eneste som har kunnet levere varen. Reformisme og pragmatisme er den eneste opskrift på et tåleligt liv. Det er lærestykket efter det 20 århundredes mareridt”

Hvad er det værste og hvad er det bedste for dig?

”På det menneskelige plan er det værste jeg ved smålige mennesker. Kort sagt, så er det værste bare folk der går i for små sko. Det bedste er, når tingene lykkes.”

Hvad er det bedste og det værste ved frisættelsen for det enkelte menneske?

”Frisættelse af det senmoderne menneskes er på en gang det værste og det bedste. Det bedste fordi frisættelsen endelig har givet substans til begrebet den enkeltes frihed. Men frisættelsen er samtidig det værste, fordi den skaber en neo-almue. En ny klasse af folk, der er hensat til et liv i trældom af Popstars og TV-Danmark. Bagsiden er, at det frisatte menneske forsvinder i kulturindustriens tomrum. Mennesker spilder deres liv, fordi de mister fornemmelsen for hvad der er vigtigt og sandt. Jeg siger altid til mine børn, at de skal lade være med at lade sig opsluge af det tomrum, ellers bliver de aldrig til noget!”

Er der noget du vil sige til læserne?

”Ja, man skal aldrig fokusere på det negative. Dengang jeg var konkurrencesvømmer og stillede op i medley og butterfly lærte jeg, at det sekund, man så meget som begynder at tænke på, at man egentlig ikke kan få vejret og har tæskeondt i armene, så har man bogstavelig talt kurs mod bunden. Det tænker jeg tit på, når jeg er lige ved at synes, det er lidt synd for mig, at jeg skal sidde i et sent tog hjem fra Jylland eller køre rundt ude på motorvejene så sent, at jeg har dem for mig selv.

…Tilbage er der bare at sige: Hvor svært kan det være?



Henrik Dahls CV

Født: 20. februar 1960

Uddannelse:
1993: ph.d., Handelshøjskolen i København.
1988: M.A. in Communications, University of Pennsylvania.
1987: cand.scient.soc., Københavns Universitet.

Stillinger:
1998 - Selvstændigt virke som forfatter, foredragsholder og medejer af Advice Analyse og Strategi A/S

1994-98 Forskningschef og analysefaglig direktør, ACNielsen AIM A/S
1993-94: Adjunkt ved PR-uddannelsen, RUC
1990-93: Adjunktvikar ved Handelshøjskolen i København
1988-90: Medieforsker, Danmarks Radio

Andre hverv:
2003: Adjungeret professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen i København
1998 - 2001: Medlem af arbejdsudvalget i Nyt Europa
2000 - : Medlem af oplysningsudvalget under kulturministeriets Anti-doping Danmark
1999: Medlem af kulturministerens tænketank vedr. fremtidens public service
1998 - 2000:Medlem af referencegruppen for Det Digitale Danmark under Forskningsministeriet
1997-99: Medlem af BioTIK-gruppen under Erhvervsministeriet
1994-: Censor ved diverse danske universiteter
1993-94: Næstformand for Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark

Bøger:
Det ny systemskifte, Gyldendal 2001
Borgerlige Ord Efter Revolutionen, Gyldendal 1999
Den kronologiske Uskyld, Gyldendal 1998
Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag 1997
The Pragmatics of Persuasion, Handelshøjskolens Forlag 1993
Marketing og Semiotik (m. Claus Buhl), Akademisk Forlag 199Journalistik og anmeldervirksomhed ved diverse danske dagblade: 1995 -

Priser:
Columbus-prisen 2002
Rosenkjær-prisen 1998


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job