Hvor stiller vi bogen i den digitale medievirkelighed?
“Please turn off your books”

Skrevet af

Anne-Mette Albrechtslund
Adjunkt

2 artikler

0 indlæg

Den 23. april er det Verdens Bogdag. I Danmark fejres den i år som Danmark Læser Dagen, og 100.000 bøger deles ud landet over. Bogen er vores ultimative symbol på kulturel dannelse og viden, men hvad skal vi stille op med den i en medievirkelighed, som bliver mere og mere digital?
Når du går om bord i et fly, gælder det om at have overlevelsesgrejet med. Vand, snacks, lommetørklæder og underholdning. Det sidste er nok det vigtigste for mange af os, og i dag kan vi vælge mellem mange medier og devices til at tage med i tasken. Kabinepersonalets liste over elektronisk udstyr, der skal slukkes under takeoff og landing, bliver efterhånden længere og længere - og en af de seneste tilføjelser til opremsningen er e-bogslæseren. 
 
Flere og flere læser på et device fremfor i papirbøger. GettyImages.
 
Jeg er selv en af dem, som tænder og slukker for min bog. Min Kindle er lille og let og kan rumme stakkevis af bøger. For nylig havde jeg den med i flyet på vej til møde i et stort EU-projekt. Her skulle vi samles - boghistorikere, litterater, kognitionsforskere, forlæggere og medieforskere - og blive klogere på, hvad der sker med læsningen og bøgerne i vores digitale tidsalder. I et tilfælde af smuk ironi glemte jeg min højtelskede Kindle i flyet.
 
Men hvad var det egentlig, jeg havde mistet? Et halvdyrt stykke elektronik, ja, men bøgerne havde jeg jo stadigvæk. De befinder sig i mit virtuelle bibliotek i Amazons sky, og jeg kunne læse videre på min telefon, hvis det var, eller endda høre videre på lydbogsversionen.
 
Når UNESCO udnævner en dag til Verdens Bogdag, er det, fordi læsning af bøger opfattes som vejen til både sociale forandringer og personlig udvikling. Herhjemme har Kulturstyrelsen gjort dagen til “Danmark Læser Dagen” med arrangementer landet over. Blandt andet bliver der uddelt 100.000 gratis eksemplarer af fem udvalgte danske værker på gader og stræder. Samtidig uddeles postkort med links til lyd- og e-bogsudgaver af værkerne, og der opfordres kraftigt til, at man deler sin læseoplevelse på de sociale medier med hashtags og billeder.
 
Disse storstilede tiltag fortæller os, at bogen og læsningen i vores kultur opfattes som noget helt særligt. Tid tilbragt med næsen i en bog er tid givet godt ud til personlig dannelse og udvikling. Læsning, siger kognitionsforskere, har positive effekter på vores empati og forestillingsevne, så vi forstår os selv og vores omverden bedre, hvis vi læser bøger. Især den skønlitterære slags. Men det er ikke længere helt klart for os, hvad en bog egentlig er for en ting. Og hvad vi i dag forstår ved det at “dele” sin læseoplevelse havde ikke givet mening for blot få år siden. Her stiller jeg skarpt på nogle af de vigtigste udfordringer, som digitaliseringen af bogen medfører - for os læsere især.
 
Bliver jeg dummere af at læse bøger digitalt?
Nej, men du læser formodentlig på en anden måde. Erfaringer fra empiriske studier og kontrollerede forsøg viser, at læseteknologier påvirker læsningen. Ergonomiske og visuelle egenskaber har stor indflydelse på, hvordan det opleves at læse en roman. Det føles anderledes at betjene en papirbog og mærke sidernes tekstur, end det gør at holde en e-bogslæser og trykke let på skærmen for at gå videre.
 
Ikke overraskende bliver du hurtigere træt i øjnene af at læse på en tablet end på papir, men nogle studier peger på, at du også vil have sværere ved at leve dig ind i historien og dens karakterer, når du læser på en tablet. Forskere, som har lavet sammenlignende forsøg med læsning af en krimihistorie på henholdsvis Kindle og papir, har antydet en lignende kognitiv effekt: Deltagerne havde sværere ved at placere vigtige begivenheder i historien korrekt efter læsning på Kindle.
 
Omvendt kan man indvende, at der er en del faktorer, som bliver udeladt i den slags studier. Der bliver ikke taget højde for kulturelle vaner og subjektive opfattelser. I Kindle-studiet havde f.eks. kun ganske få deltagere erfaring med e-bogslæsere. Det må siges at være ret afgørende for læsepræstationen. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så peger forskningen på, at det gør en forskel, om en bog er en stak papir hæftet i ryggen, en lille, lysende skærm eller en e-bogslæser med elektronisk blæk. Vi ved bare endnu ikke hvilken.
 
Skal bogen dø?
Det kommer an på, hvad du mener med “bog”. Det er nemlig ikke helt så enkelt. For det første skelner vi typisk ikke mellem bogen som hylster og bogen som indhold. En bog er altså både et fysisk objekt, som vi kan røre ved, bære rundt på og forære til andre, og den er den tekst, som er inde i hylsteret. Med digitaliseringen bliver det pludselig ekstra tydeligt for os, at der er forskel på bogen som læseapparat og bogen som indhold. Det, du betjener, er e-bogslæseren, men det er bogen, du læser.
 
For det andet er der historisk set ingen konsensus om, hvordan en bog ser ud. Kodeks, den indbundne bog med firkantede sider, er blot én variant af mange. Skriftrullen var for eksempel i århundreder lige så meget en bog som den firkantede. Formerne levede side om side, og der skete ikke noget pludseligt skift fra den ene til den anden (derfor er den ellers forrygende norske sketch om bog-support i middelalderen lidt misvisende). Udviklingen sker med andre ord akkumulerende, ikke revolutionerende.
 
Bogmaskinen. Tegning af fremtidens bog bragt i Everyday Science and Mechanics, 1935.
 
Bogen er altså en kompleks størrelse, og selvom vi måske med tiden kommer til at se færre og færre af den slags, som vi sætter på reoler, så tyder alt på, at bogen vil leve videre i bedste velgående. Så længe vi har en skriftkultur, så har vi bøger. Men det er soleklart, at overgangen til digitale bogformer vil medføre gevaldige forandringer - både for læserne og for de institutioner, som tjener (på) dem. 
 
Hvem ejer min e-bog?
E-bogen giver os læsere mange fordele - i hvert fald i teorien. Med få klik kan du få fat i den bog, du lige har læst en anmeldelse af, og komme i gang med læsningen med det samme. Det kræver i princippet blot en internetforbindelse og en digital enhed med en skærm. Nå ja, og en Amazon-konto. I hvert fald hvis du vil læse på en Kindle - den ubestridt mest populære, dedikerede e-bogslæser - og have adgang til Amazons enorme udvalg af e-bøger.
 
En app på din telefon lader dig læse videre der, skulle du for eksempel have forlagt din Kindle. Og er du bruger af Amazons lydbogstjeneste Audible, kan selv ikke transporttid eller havearbejde forhindre dig i at fortsætte bogen, hvor du slap. E-bogen findes i Amazons sky og sendes til Amazons tjenester/apparater, alt imens metadata genereres til Amazons kundekartotek. Læseren er med andre ord bundet til et univers, hvor alt på sømløs vis spiller sammen. Og det er netop Amazons vindende forretningsmodel - en slags “kontrolleret forbrug”, hvor producenten styrer alle processer omkring forbrugeren.
 
Der findes selvfølgelig en række tricks og alternative tjenester til at slippe fri af Amazons jerngreb. Der er biblioteket (som har sine egne problemer med at finde den rette udlånsmodel for e-bøger). Der er konkurrerende tjenester, både danske og internationale. Der er pirateri og konvertering af formater. Men så må du give køb på både bekvemmelighed og udvalg, og hvem er interesseret i det?
 
Omvendt er denne mangel på kontrol ubehagelig og begrænsende. Jeg kan ikke gøre, hvad jeg vil med min Kindle-bog. Jeg kan ikke låne den ud til en anden, sælge den videre eller efterlade den på et tog som “wild release” til BookCrossing-brugere. Hvordan kan man tale om at eje noget, som man kun kan tilgå som bruger af en bestemt tjeneste?
 
Digital læsekultur
Måske kan vi tale om, at vi tager ejerskab over vores kulturprodukter på en anden måde end før, nu hvor de i stor stil er blevet digitale. Vi udvikler taktikker til at omgå og genfortolke de magtfulde institutioners strategier, som filosoffen Michel de Certeau ville sige. Bogen, som vi kan stille på reolen, er et stærkt symbol og en identitetsmarkør. Vi bruger den til at signalere personlig smag og dannelse, for den fortæller andre og minder os selv om, hvad vi ved, hvad vi kan lide, og hvad vi drømmer om. Hvordan kan vi gøre det med en digital fil?
 
Vores E-læsere kan give os andre værdier end de symbolske. Kilde: GettyImages.
 
Internettets muligheder for kommunikation og sociale fællesskaber kan være en måde at kompensere for tabet af den fysiske samling og de håndgribelige objekter på. Som læser er du ikke længere begrænset til at tale om dine læseoplevelser i private sammenhænge. Nu kan du tweete en hurtig vurdering af en netop læst bog og diskutere den med dit netværk, du kan dele et billede af den bog, du glæder dig til at komme i gang med om lidt. Du kan oprette lister over dine yndlingsbøger, du kan indgå i onlinefællesskaber som Goodreads, eller du kan hjælpe en debuterende forfatter til at blive mere synlig via sociale medier. Det kan godt være, at vi nu kan slukke for bøgerne, men måske har digitaliseringen også været med til at genstarte vores læsekultur.
 
God Danmark Læser Dag!
 
Referencer
Mangen, A. & Kuiken, D. (2014). Lost in the iPad: Narrative engagement on paper and tablet. Scientific Study of Literature, 4(2), 150-177.
Oatley, K. (2012).The cognitive science of fiction. Wiley Interdisciplinary Reviews: Cognitive Science, 3(4), 425–430.
Pold, S. B. (2012). Den digitale litterære kultur og bibliotekerne: Stram forretningsmodel eller litterær udfordring? En diskussion ud fra to aktuelle bogformater. Dansk Biblioteksforskning : tidsskrift for informations- og kulturformidling, 1. årgang(1/2), 19-30.
Certeau, M. de. (2011). The Practice of Everyday Life. Berkeley, Calif.: University of California Press.
 

Relaterede artikler

iPad-invasionen får dig tilbage i lænestolen - De har invaderet vores hjem og vores hjerner. De har opslugt vores børn og vores fritid. De lyser op i sofaen, i sengen ...
Sten, papyrus, skærm! - Fremtidens litteratur er kendetegnet ved, at den vrister sig fri af bogen og måske vender tilbage til noget, der ligner ...
Manual til digital strategi - Internettet forandrer verden, det kan ingen være i tvivl om. Allerstørst er forandringerne for virksomheder og organisat...
Farvel gamle DR! It’s time to retire - Med en ny digital satsning vil DR ind på din tablet og smartphone. Men fremstødet kommer for sent, og samtidig venter hå...
Teknologipyramiden - Hvorfor udvikler vi den teknologi vi gør? Og hvordan sørger vi for at den bliver en gave til fremtidige generationer? De...
Hvordan taler du om din ulæste sommerbog? - Sommerferiebunken var høj. Men du fik kun et minimum af dem læst. Hvad gør du? Her kommer en letlæst overspringshandling...
Slå teksten ihjel - Hvordan kommer man som kommunikationsansvarlig i gang med at lave e-learning? Her kommer e-learning-ekspert Julie Ekner ...

Giv din stemme

8 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Praktikant

Frist: 15. december

Digital redaktør (barselsvikariat)

Frist: 20. november kl. 12.00

Tekstforfatter

Frist: 1. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.