Hvem unfriender vi - og hvorfor?
Farvel Facebook-ven

Skrevet af
Har du også unfriended irriterende Mette fra folkeskolen, som blev tilbage i provinsen og er besat af sine røvsyge havefliser? Fik du også nok af hadeindlæg om krigen i Mellemøsten? Klikkede du ekskæresten væk, efter hun blev kæreste med Bjarke Big Ingels? Du er ikke alene. Du er som folk er flest på Facebook.
 
 
At slette et venskab kan være en dramatisk beslutning drevet frem af dramaer som skilsmisse, brudte forhold eller svig. Nyt liv minus gamle venner er logikken. At slette en ven er en meget reflekteret og gennemtænkt proces for afslutteren. Det er derfor pr. definition primært mennesker, som har betydet noget engang, som vi så aktivt støder ud af vores liv. Måske er det derfor, det gør så ondt, når man finder ud af, man er slettet som ven. Reaktionerne er alt fra chok til vrede. Ny forskning viser, at der findes fælles regler for, hvem vi unfriender.
 
Farvel Facebook-ven-forskeren
I en række undersøgelser og artikler har den amerikanske sociolog Christopher Sibona har set nærmere på, hvordan og hvorfor Facebook-venskaber slutter. Det er artiklerne: Unfriending on Facebook: Context Collapse and Unfriending Behaviors og Facebook Fallout: The Emotional Response to Being Unfriended on Facebook.
 
Unfriending on Facebook via Jenn Mathews Se en pædagogisk præsentation af resultaterne. 
 
Udgangspunkt var en systematisk søgning blandt folk, som skrev, de var blevet unfriended i de sociale medier. De blev så efterfølgende spurgt, om  de ville udfylde et spørgeskema med en lang række spørgsmål. Ud fra dette er så afdækket en række statistiske sammenhænge. Denne metode er naturligvis ikke uden metodiske problemer, fordi folk selv melder sig til undersøgelsen.
 
Desuden er der mange, som blot vælger at bede Facebook om at gøre de andres poster usynlig. Dette er en diskret og uundersøgt måde at begrave et venskab på. På trods af alt dette viser der sig alligevel nogle interessante tendenser og sociale regler for online venskaber.
 
Her kan man se, at gamle skolekammerater er de første og den største gruppe, vi unfriender.
 
Gamle skolekammerater er sjældent gode gamle venner
Ikke overaskende er forskerens hovedkonklusionen, at gamle skolekammerater er den første og største gruppe som bliver unfriended. De var engang tætte venner, men er nu meget langt væk fra både ens hverdag og virkelighed. Jo mere perifære de er og var i skoletiden, jo større er risikoen for at de bliver unfriended. Jo mere ligegyldige ting de deler – og jo oftere det sker – desto større er risikoen. Og jo mere ekstreme politiske og religiøse holdninger, de deler, jo større er risikoen for, at de bliver klikket væk. Forklaringerne er mange.
 
Gamle skolekammerater er det svært at unddrage sig venskaber med, specielt hvis man ikke direkte er uvenner med dem, men blot lidt ligeglad. Man har jo trods alt tilbragt mange år sammen og har en fælles historie. Den fælles historie er dog ikke det samme, som at man har en fælles nutid ,endsige fremtid.
 
Den sociale og geografiske mobilitet betyder, at man nogle gange flytter sig socialt væk fra de gamle skolekammerater og får andre værdier/interesser end dem. Derfor øges risikoen for, at man klikker dem væk og bare ønsker de forsvinder helt fra newsfeed.
 
Noget andet er, at de gamle skolekammerater har det med at blive mere rabiate, frelste og skråsikre politisk med alderen. De træder så at sige politisk i karakter eller bliver forstokkede, hvordan man nu end ser det. Det betyder, at de kommunikerer mere propagandistisk, og at forskellene bliver mere tydelige, især fordi sociale medier har det med at accelerere politiske uenighed. Tonen i kommunikation på de sociale medier er ofte meget bombastisk og hvert indlæg et lille værdipolitisk manifest.
 
 
Og det hænger igen sammen  med, at kommunikationen på sociale medier ofte er stammekommunikation til de frelste i begge lejre. Hvad der blot gør de gamle skolekammerater mere skingre og ulidelige på Facebook. Derfor alt mulig grund til at klikke dem væk.
 
Have you met me?
Folk, man deler interesser med overfladisk og upersonligt, bliver også ofte fjernet fra listen. Når man ikke deler en personlig relation, kan den fælles interesse være meget overfladisk eller perifær i ens liv. Typisk har man mødtes til f.eks. en konference, men har ikke meget andet til fælles end den. Og så øges risikoen, for der har aldrig været et venskab, forstået som en personlig relation. 
 
Folk, man arbejder sammen med, bliver også ofte unfriended. Her er hovedårsagen, at de opfører sig socialt uacceptabelt i den virkelige verden på arbejdspladsen. Det kan være alt for opfarende, usympatiske, drukfældige, iloyale eller have en chikanerende adfærd.  
 
Overraskende nok er kollegaernes hverdagsliv mere acceptabelt og mindre irriterende, for det virker som om, vi er mere tolerante overfor kollegaernes mange delinger om deres hverdag. Måske fordi vi deler en arbejdsplads og hverdag med dem og netop derfor godt gider følge med i alt fra havefliser til første skoledag for børnene.
 
Ofte vil man jo også have behov for emner til arbejdslivets mange smalltalk-situationer, hvor den sociale overvågning og deling på de sociale medier kan være vigtige samtalestartere.
 
Hvem der først spurgte om et venskab er afgørende. Dem som ønskede venskabet og anmodede først, er alt andet lige i større risiko for at blive unfriended, da dem som vil være venner ofte har en lavere status. Se blot her:
 
 
 
Den, som ønsker venskabet mest, er den svageste part.
 
 
Sjove katte og jokes
De indlæg, vi hader på Facebook, er de indlæg, som får os til at unfriende folk på Facebook. Listen er lang, men grundlæggende er der to typer af indlæg, som vi mister venner på. Det tidligere nævnte upassende og politisk kontroversielle indlæg og ligegyldige og irriterende indlæg. De politiske flammeskrifter om Mellemøsten eller vrede mod dovne arbejdsløse sætter naturligvis skel. Det er holdninger og udmeldinger, som koster venner og goodwill.
 
Et godt metaeksempel på en joke på de sociale medier. For mange af dem og du mister venner.
 
De irriterende og ligegyldige indlæg, vi hader, er de velkendte selfisme-klassiskere som skamløs selvfedme, selvmåling og selvsucceshistorier. Ofte er folk bange for at skille sig ud på Facebook, de deler derfor kun ekstremt politiske korrekte fællesmenneskelige ting som billeder af mad, børn, familie og naturoplevelser. Det støder ingen, men det fanger heller ingens interesse for alvor. Det er blot dybt kedsommeligt og for pænt, fordi målgruppen er så bred og budskabet så ufarligt.  
 
Her finder vi også de små virale memer af sjove katte og jokes. Sjovt for nogle, men megairriterende for mange andre. Hele lifestreaming-tendensen, hvor man deler alle hverdagens gøremål, virker også irriterende. På samme måde som familiens kæledyr også er noget, man kan tabe mange venner på.
 
Oversharing og boring sharing er altså beviseligt kæmpe irritationselementer, som kan drive folk til vanvid. Det er tydeligvis ikke blot indholdet men også antallet, som kan skabe irritation. Over en tredjedel peger således på antallet af indlæg i sig selv som en grund til at stoppe venskabet. 
 
Sjovt nok er netop det, at vi elsker vores venner og famile for det, vi hader og unfriender bekendte for på Facebook. Vi har alle tydeligvis et had-kærlighedsforhold til kattebilleder, politik og hverdagsliv. Jo tættere vi er på folk, jo mere elsker vi det, de gør – og jo mere perifære de er, jo mere irriterende er det, de gør. Vi elsker at følge med i de tætte vennernes liv, men ikke andres.
 
 
Andre Facebook-forskere har påvist, at misundelse og tristhed er de følelser vi får, når vi ser vennernes lykkelige liv på Facebook. Sociologen Christopher Sibona har ikke selv undersøgt det, men måske kan misundelse i sig selv være en grund til at stoppe venskabet. Altså at et Facebook-venskab ophæves, fordi man får det dårligt, hver gang der kommer nye posts fra den lykkelige, succesrige, rige, berømte familie. 
 
Opråb
Den sociologiske undersøgelse må være et opråb til alle. Vi bør alle blive bedre til at tænke i, hvad en god historie eller godt billede er, og om det for alvor informerer og underholder. Måske skulle vi lade være med at bruge vores Facebook-strøm til bevidstløst at sprede entydig propaganda om vores lykkelige succesrige liv. Måske skulle vi undgå at poste for ofte om ligegyldigheder eller højspændte politiske temaer. Muligvis er 24-timers live-dækning af vores liv en smule overkanten for de fleste. Det koster jo tydeligvis venner.
 
Læs mere her med mere baggrund om Facebook unfriending:
 

Unfriending on Facebook: Context Collapse and Unfriending Behaviors

Facebook Fallout: The Emotional Response to Being Unfriended on Facebook

Unfriend finder

 

Relaterede artikler

Facebook fænomenet - Sidste onsdag løb Anders Fogh rundt om Søerne med 200 af sine 4000 nye Facebook venner. Et tegn blandt mange på, at Face...
Facebook fiduser - Facebook-feberen raser. Flere og flere danskere tilbringer mere og mere tid på Facebook. De bruger ikke kun Facebook oft...
Facebook 2.0: Rydder op og samler dit online-liv - Først gjorde Facebook sociale netværkssites mainstream i Danmark, så det ikke kun var teenagere og unge, som brugte dem....
Facebook-grupper uden for lov og ret - På Facebook er det langt hen ad vejen brugerne selv, der skaber virkeligheden og reglerne. Spørgsmålet er, om brugerne k...
Facebook Updates retorik - Med daglige opdateringer fortæller Facebookerne deres venner, hvad de tænker og foretager sig lige nu. De bedste formå...
Facebook-face the truth-testen - Er du Facebook-narcissist? Måske ved du det ikke. Måske er du godt klar over, at du efterhånden går lidt for meget op i ...
Facebook + organisationer = ? - Med to millioner registrerede brugere har Facebook fået godt fat i danskerne. Det har de danske organisationer også bemæ...
Facebook slog bloggen ihjel - Kære Blog, I vores tid sammen har du fyldt mig med energi og begejstring, omstyrtet mediebegreber og åbenbaret nye v...
Facebook dig til fast arbejde - Du kan ændre dit liv med Facebook. Facebook er ikke blot fest, fis og støvede studiekammerater, men en mulighed for at f...
Facebook: Second Life second time - Kan LEGO, Tuborg, B&O, KIMs og andre store danske virksomheder leve med hel- eller halvdøde firmasider på Facebook? Øjen...
Facebook er det nye Afrika - Som marked minder Facebook om Afrika – mange mennesker, men ingen penge. Selv om Facebook hitter som verdens mest populæ...
Facebook vs. Google vs. Burson-Marsteller - Er det legitimt at angribe sin konkurrent pr. stedfortræder, skjult bag sit PR-bureau og med en række kritiske bloggere ...
Facebook med stort F - Formål, Formidling og Forankring. Det er de tre store F’er, når jeres virksomhed er på Facebook. Uden en afklaring af, h...
Fanget i filterboblen - Har du tænkt over, at der er venner på Facebook, som du aldrig ser en statusopdatering fra? Har du tænkt over, at dine s...
22. juli-generationen på Facebook - Statsminister Stoltenberg er på Facebook. Ikke kun i anledning af den norske tragedie, men længe forinden. Han er en usn...
24 ulæste i ForældreIntra-inboxen - Forældreintra sendes nu på pension. Og det er på høje tid. Læs eller genlæs Signe Wennebergs artikel, som var på Kforum ...
Facebook fordi man kan - Hvad i alverden forestiller de sig i Odder – sådan at gå på Facebook som kommune med blot 22.000 indbyggere? Det har nu ...
Facebook helt officielt - Selvfølgelig er det offentlige på Facebook. Altså i USA, hvor myndighederne mestrer Facebook-kunsten. Se her, hvordan of...
36 Facebook-fuckups - Alt for mange virksomheder begår fatale fejl på Facebook. De spammer med posts, skælder ud eller rabler løs om sig selv ...
Facebook dig til et servicebrand - Vi har efterhånden alle set eksempler på virksomheder, der har succes med kundeservice på Facebook. SAS viste best pract...
Fake it - Ny bog anbefaler større brug af falske identiteter, når du færdes på nettet. For hvis du udleverer for mange oplysninger...
Fantastisk fake Facebook-firmaside - Condescending Corporate Brand Page får flere og flere likes, fordi vi er vilde med søde killinger, solnedgangsbilleder o...
13 trends i 13 - Hvad kan du bruge big data, social proof, gamification og nudging til i dit daglige arbejde? Hvorfor er full frontal tra...
Facetrix is the Matrix - Eksperterne har de seneste år tudet dine ører fulde med historier om, hvordan en hemmelig Edgerank-algoritme styrer alt ...
Facebook-likes kan beregne, hvem du er - Det er psykologi på formler: køn, personlighed og social status kan afsløres ved en analyse af likes på Facebook.
Den politiske dagsorden sættes på Facebook - Medierne holder øje med Facebook. Og politikerne er i dén grad klar over det. I 2012 kom 86 historier fra Facebook i pre...
Elsk dine hadere - Telenor har prøvet det. Palads har prøvet det. McDonald’s, Tivoli og Bilka har prøvet det. De er alle blevet svinet til ...
Farvel til forsiden. Facebook vandt - New York Times er alle mediers moderskib og meningsdanner. Hvad der siges, skrives og tænkes på New York Times sætter sc...
Vi hader humblebragging - Selvpromovering med falsk beskedenhed er så udbredt på sociale medier, at det er blevet et begreb, man kan forske i. Her...
Fra fjollede feeds til det perfekte verdensmedie - Nyheder er ikke længere noget, man ser på TV eller læser i aviser og på deres hjemmesider. Så hvem står ved roret, når h...

Giv din stemme

12 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Job

Pressechef

Frist: 2. januar

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 3. januar

Kommunikationschef

Frist: 5. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.