Let's be Frank, Løkke

Løkkes listige Lazarus-loop er så fantastisk, at det kun kan forklares ved hjælp af selveste Frank Underwood fra House of Cards. På revisordansk er Underwood det bagvedliggende bilag, når vi prøver at opstille en Lex Løkke. Læs her, hvorfor og hvordan Løkke har lært af Underwood.
 
 
Underwood versus Rasmussen. Hvem er hvis lærermester og inspiration?  “You might think that, we couldn't possibly comment.” Foto: Christian Sophus Ehlers.
 
 
Underwood: “Power is a lot like real estate. It's about location, location, location. The closer you are to the source, the higher your property value.”
 
Hvad Løkke har lært: Når man først er formand, er man umulig at slippe af med, fordi man er kilden til magten. Derfor: Brug magten til at blive ved med at være magten.
 
Underwood: “I love that woman, I love her more than sharks love blood.”
 
Foto: Polfoto/Ole Frederiksen
 
Hvad Løkke har lært: Jeg må og vil nu elske Kristian Jensen mere end hajer elsker blod. 
 
 
Underwood ”People love an underdog, and people love someone who stands up after they've fallen.”
 
 
Hvad Løkke har lært: Danskerne elsker underhunden, som vinder på trods. Vi har siden EM 1992 lidt af et EM-kompleks, som betyder spontan ukritisk folkelig sympati og begejstring for alle, som vinder mod alle odds. Det udnyttede Løkke til fulde ved at spille slagen underhund til få minutter i tolv.
 
Underwood: “We have to steal their ammunition from them. Honesty is your best defensive and offensive.”
 
Lille bitte Lars mod mediemonsteret. Foto: Polfoto/Anthon Unger
 
Hvad Løkke har lært: Når man har tabt sagen, kan man altid prøve at vinde på processen og efterspillet.  Altså råbe justitsmord og mediehetz mod alt og alle.
 
Underwood: “There’s no better way to overpower a trickle of doubt than with a flood of naked truth.
 
Hvad Løkke har lært: Lad dem drukne i bilag. Det gjorde Løkke ved at ligge alle bilag frem på GGGI-maratonpressemødet. Sagen mistede derefter momentum, og senere kunne han henvise til pressemødet som et skjold mod kritik. Det kunne han ikke i den aktuelle sag, fordi krisen var større og selve formandsjobbet i krise. 
 
Gå i meta. I den aktuelle sag valgte Løkke at skubbe sagen op på et metaniveau frem for det tidligere bilagsstripperi i GGGI.  ’Meta’ betyder bagom, og målet var netop at sætte fokus på alt muligt bagvedliggende med et større metaniveau som medie, metode og mandefolkemod med mere. I fortællingen om skandalen kom metafortællingerne til at fylde mere end den oprindelige skandale.
 
 
Det er mediernes skyld. Det er et mediemartyrium. Løkke fik solgt metamedievinklen til perfektion. Det blev vinklet som værende mediehetz, og mediernes afsluttende fodfejl bekræftede blot dette yderligere. Mediernes egen selvkritik og bodsgang satte blot endnu mere fokus på, at metavinklen var den vigtigste og sande vinkel. 1-0 til Løkke.
 
 
Underwood: “For those of us climbing to the top of the food chain, there can be no mercy. There is but one rule: hunt or be hunted.”
 
Peter Russo: ”You don't understand, I'm not afraid of you anymore, Frank.”
Underwood: ”Then you're misguided.”
 
Hvad Løkke har lært: Mine forbrydelser er mit job, og jeg er god til det. Løkke fik storsolgt metapolitiker-håndværker-vinklen: Løkkes håndtering af sagen og sejr blev et praktisk bevis på hans evner som politiker og forhandler. Som når en farlig kriminel flygter fra fængslet med en fantastisk flugtplan. Resultatet er, at sympatien og respekten skifter, fordi selve flugten er en bedrift i sig selv. På samme måde fik Løkke vinklet håndtering som en politisk bedrift i sig selv, som pegede på ham som en usædvanlig dygtig politiker. Hokus pokus – skurken er helten. Den korrupte politiker er den største politiker
 
Underwood: “Proximity to power deludes some into thinking they wield it.” Det gør Kristian Jensen.
 
" What a martyr craves more than anything is a sword to fall on. So, you sharpen the blade, hold it at just the right angle, and then... 3,2,1... "
 
Er Kristian Jensen en martyr med kærlighed til Venstre eller en mus?
 
“I have often found that bleeding hearts have an ironic fear of their own blood. One drop and they seize up….” Kristian Jensen?
 
Det har Løkke lært: Mig eller en mus. Machometa-vinklen vandt. Overraskelsen, modet og kynismen blev vinklet som tegn på mandsmod og mandighed. Det lykkedes Løkke at sælge det kaotiske forløb som udtryk for maskulin styrke. Mens konkurrenten Kristians konsensussøgning blev feminiseret og underordnet macho-mandens mod. Alle negative kønsstereotyper og kvindelige svagheder blev dermed forbundet med Kristian Jensen som slapsvans, kvindagtig, konfliktsky, ubeslutsom, svigefuld og for følelsesfuld i sin ubetingede kærlighed til Venstre. Resultatet var et gennemført karaktermord på næstformanden som en dårlig forhandler uden mandsmod, der svigter sine venner. Kort sagt en mandsling af en mus.
 
 
I Fyrsten skriver Machiavelli:  "Skader man nogen, skal man gøre det så grundigt, at man ikke behøver at frygte hævn.” Man frygter ikke hævnen fra en mus. Eller med Underwoods ord:  "The nature of promises is that they remain immune to changing circumstances."
 
 
Altså: Når Kristian Jensen har lovet sin støtte, holder dette løfte under alle forhold i fremtiden begge veje. Eller igen med Underwoods ord: "If you want to earn my loyalty, then you have to offer yours in return."
 
 ”You're right, Tusk is a hand grenade. We need to pull the pin and throw him at Walker before Walker pulls the pin, throws him at us.” Underwood
 
Lex Løkke: Mig eller kaos. Metaproces-output-vinklen. Ved at spille Søren Gade på banen blev det ikke en formand mod en anden mulig formand, men en formand mod en kaotisk traumatisk proces af mulige formænd. Løkke blev dermed den mindst ringe løsning, fordi de to andre alternativer ville medføre en 'kaotisk' proces. Altså kaos blev sat lig med alle andre og alt andet end status quo. Det lykkes altså at sælge den mindst ringe status quo-løsning på alternativets konsekvenser. Imponerende i betragtning af Lars Løkkes privatøkonomi, som må beskrives som tæt på kaotisk. Det er nok ikke pengene, men viljen til magt, som driver ham igen – ligesom Underwood.
 
Underwood: “He chose money over power. In this town, a mistake nearly everyone makes. Money is the McMansion in Sarasota that starts falling apart after ten years. Power is the old stone building that stands for centuries. I cannot respect someone who doesn’t see the difference.”
 
Det har Løkke lært: Lad den personlige vilje til at overleve holde sammen på mennesket, partiet og politikeren.
 
Foto: Anthon Unger/Polfoto
 
På trods af  Underwoods: ”No Matter How Deep You Bury The Past. It Will Come Back”
 
 
Underwood:"There is no solace above or below. Only us. Small. Solitary. Striving. Battling one another. I pray to myself. For myself." 
 
Lad os alle bede for, at Lars Løkke fortsat er statsministerkandidat for blå blok.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også