Hvad kan Obama med håb?

Der kan siges meget godt om værdibaseret ledelse. Og det bliver der også. Faktisk bliver der sagt så meget godt, at stort set alle moderne ledere forsøger at implementere den værdibaserede ledelsesform. De drømmer om selvledende og selvkørende medarbejdere. Medarbejdere, der med stor energi gør lige præcis det, ledelsen synes, de skal. Men hvad kommer Obamas værdibaserede lederskab til at betyde for hans kæmpe administration?

Mere kommunikation – mere kontrol.
Én af de centrale paroler i værdibaseret ledelse er, at medarbejderne skal forstå en strategi for at eksekvere den. For at forstå strategien skal den kommunikeres. Og derfor kommunikerer ledere, der bekender sig til værdibaseret ledelse, meget. De kommunikerer, hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Men mest af alt kommunikerer ledere, der praktiserer værdibaseret ledelse, hvorfor medarbejderne skal arbejde for den strategi, medarbejderne skal arbejde for. Obama er god til at kommunikere. Der har endnu ikke været så meget i danske medier om, hvad og hvornår, men de færreste er i tvivl om, hvorfor vi skal arbejde for hans strategi: Fordi we can!

Vi kan. Men hvad er det egentlig, vi skal?
Den største forskel på værdibaseret ledelse og tidligere tiders ledelsesparadigmer er, at lederen ikke fortæller medarbejderne, hvordan de skal eksekvere strategien. De kan! Men hvad er det egentlig, de kan, og hvordan skal de gøre det? Det skal de selv finde ud af.

Værdibaseret ledelse bygger på forestillingen om, at man bliver en bedre leder, hvis man erstatter regler, retningslinjer og kontrol med rammer, værdier og tillid. Men hvad sker der, når en topleder opgiver de regler og retningslinjer, der i århundreder har kendetegnet succesfulde virksomheder? Svaret er, at mellemledere og medarbejdere skruer op for kontrollen. Hvorfor? Fordi historien kræver at blive taget alvorligt. Når noget virker – og har virket i rigtig mange virksomheder i rigtig mange år – så er det svært at forstå, at toplederen vil erstatte det med noget andet. Medarbejderne ved, at regler og rutiner har virket. Det kan et hurtigt kig på ledelseshistorien fortælle dem. Så når toplederen opfører sig, som om traditionelle metoder er overflødige, så er der altid nogen, der påtager sig opgaven at forstærke dem. Konsekvensen er ikke til at tage fejl af: Toplederes og konsulenters evindelige tale om rammer, værdier og tillid fører til flere målesystemer, kodekser og procedurer.

Vi vil formentlig se det samme i USA. Når den politiske topleder kommunikerer håb, visioner og homogenitet, så vil den politiske administration kvittere med mere kontrol og bureaukrati. De vil kigge på historien og se, hvad der skal til for at implementere. De vil skabe de systemer, Obama ikke giver.

Mere involvering – mere usikkerhed
Værdibaseret ledelse handler om involvering. Logikken er, at mere involvering skaber mere effektive medarbejdere. Når blot medarbejderne stimuleres, motiveres og udfordres til at tænke selv, bliver alt godt. Derfor er der mange workshops, bottom up-processer og strategidage i virksomheder med værdibaseret ledelse. Medarbejderne tages med på råd. Når blot Obamas medarbejdere bliver involveret, så kan de alt.

De kan. Men er det reelt involvering?
I værdibaseret ledelse bruges der uforholdsmæssigt meget tid på at forklare og få medarbejderne til at forstå ledelsens strategi, og stort set ingen – hvis overhovedet nogen – på at lytte og prøve at forstå, hvad medarbejderne oplever og har behov for. Til trods for hensigtserklæringer om involvering og ansvar, så bygger værdibaseret ledelse på en grundlæggende antagelse om, at medarbejderne hverken kan eller skal bidrage til udvikling af virksomheder. De skal forstå og eksekvere. Ikke deres egne værdier og visioner, men ledelsens. Det går hurtigt op for medarbejderne i en virksomhed, at det er sådan, det hænger sammen. Og det vil hurtigt gå op for Obamas folk. Det vil føre til usikkerhed blandt hans medarbejdere.  

Mere håb - mere frustration
Involvering giver medarbejderne håb. Om et arbejde, der ikke bare er arbejde. Et formål, der rækker ud over dem selv. En sammenhæng, de er en væsentlig del af. En mening med livet. Det er nogle af de store tanker, der ligger bag værdibaseret ledelse. Obama er verdensmester til at tænde den slags håb. Verdensmester. Er der noget, han can, så er det at indgyde håb.

Han kan. Men vil aldrig kunne leve op til det
Jo mere, man stiller medarbejdere og borgere i udsigt, jo større er skuffelsen, når det viser sig, at alt er, som det plejer. Den nye topchef har – ligesom den tidligere – en række mål, der skal nås på egne og virksomhedens vegne. Obama skal – lige som den tidligere præsident – få færre skattekroner til at dække flere velfærdsydelser. Håbet om en bedre arbejdsplads erstattes med frustration over opgave- og forventningspres. Drømmen om et bedre USA erstattes med skuffelse over et dårligt sundhedsvæsen. Efter de 100 dage bliver frustrationen til at føle på.

I går fik USA en ny moderne leder. Han vil kommunikere, involvere og skabe håb. Han vil gøre sit bedste. For Obama can. Men det kan virkeligheden også.