Kommunikationsspeciale
SKAM - når voksne ser ungdomsserier

Skrevet af

Josefine Fahlmann Kristensen

2 artikler

0 indlæg

I sensommeren 2016 fik danskerne øjnene op for en ny norsk ungdomsserie.
Serien, der hed SKAM, blev rost til skyerne af de danske medier og tilmed udråbt til verdens bedste ungdomsserie (Hegnsvad, 25. august 2016, Verdens bedste ungdomsserie er norsk).
SKAM skildrer livet hos en gruppe norske teenagere, med alt hvad det indebærer af kærlighedsdramaer, intriger, venskaber og identitetskriser. SKAM lægger på mange måder op til en klassisk ungdomsfortælling, men er alligevel mediemæssigt fornyende med et innovativt brug af det serielle format. For selvom serien har været vist på traditionelt tv på public service-kanalen NRK3, lever den primært som webserie online, hvor den har sin egen blog. Her kan seeren se nye afsnit hver fredag, men tilbydes også at se serien i klip i realtid, hvor handlingen forestiller sig at udspille sig på det tidspunkt, klippene udgives. Foruden afsnit og klip, indeholder bloggen et væld af Messengerbeskeder, sms-korrespondancer og Instagram-posts fra karaktererne som, i tråd med klip og afsnit, bidrager til seriens samlede univers. Alt dette for at ramme en helt specifik målgruppe: de 16-årige.
 
Seriens skaber, Julie Andem, har en forkærlighed for de helt smalle målgrupper. Hun har udtalt, at hun med de disse målgrupper er i stand til at fortælle mere skarpt og fokuseret (Faldalen, 4. april 2016, Nerven i ”Skam” skal være sterk og relevant). Belægget for de 16-årige som målgruppe skal findes i, at denne alder endnu ikke er dækket ind på nogle af NRKs kanaler, men snarere udgør en kløft imellem de små målgrupper på NRK Super og målgrupper fra 18 år og op på P3. Andem tilføjer i den forbindelse, at hun og folkene bag SKAM har valgt ikke at markedsføre serien, da målgruppen selv skulle finde den på nettet: 
 
»Vi var livredde for at de skulle høre fra mora si at nå har NRK laget en dritkul ungdomsserie. Vi ville at de selv skulle spre ordet på sosiale medier, ikke i en voksenverden, men som noe bare de vet om.« (ibid)
 
Denne målgruppeafgrænsning har dog vist sig ikke at holde stik i Danmark. Her har serien nemlig også vundet indpas hos et ældre publikum og fået dem til at længes efter rød læbestift, lektier og ungdomskærlighed (Bergløv, 20. oktober 2016, 28 procent af ’Skam’-seerne er fra Danmark). SKAM er blevet så stor en succes i Danmark, at knap hver tredje seer på NRKs hjemmeside, hvorfra serien vises, er dansk (ibid.). Dette fik danske DR3 til at købe rettighederne til serien og sende den som julekalender i december 2016 (Aastrup, 10. oktober 2016, DR3 har købt rettigheder til ”Skam”). Det er ikke til at sige præcist, hvor omfangsrigt det ældre publikum i Danmark er, men interessen har i alle tilfælde været så stor, at danske unge i en artikel krævede deres
ungdomsserie tilbage:
 

»Det er en serie, der handler om os, og som vi diskuterer med hinanden, uden at vi har brug for anmeldere, lærere eller flow-tv til at suge lige netop vores generations ungdom ud af serien for i stedet at efterlade et minde om deres egen gymnasietid i stedet.« (Krohn, 21. november 2016, Opråb til gamle ’Skam’-fans: Giv os vores gymnasieserie tilbage)

Den store interesse for ungdomsserien blandt ældre aldersgrupper giver anledning til undren. For hvad er det ved ungdomsserien SKAM, som tydeligvis appellerer så bredt på trods af, at folkene bag serien har gjort deres for, at det netop ikke skulle ske? Og er de ældre seere overhovedet gearet til at se en serie, der er så innovativt fornyende i sin fortælleform?
Ifølge Medieudviklingen, adskiller de 15-29-åriges forbrug sig væsentligt fra resten af befolkningen. Denne aldersgruppe har sænket deres tv-forbrug med over en fjerdedel i 2016 og er samtidig den aldersgruppe, der bruger mest tid på streaming på mobilen (Medieudviklingen, 2016, pp. 8, 18). Omvendt viser rapporten også, at aldersgruppen lige over, de 30-39-årige, har et langt højere forbrug af flow-tv og et lavere forbrug af streaming generelt (ibid., p. p. 27). Således slår tallene fast, at de 30- 39-årige har et mere traditionelt mediebrug sammenlignet med den unge aldersgruppe. Dette må i så fald også må antages at gøre sig gældende for forbruget af SKAM.

Ud fra ovenstående argumentation, vil dette speciale undersøge, hvilke elementer ved ungdomsserien, som tiltaler kvinder aldersgruppen 30-39 år og dertil, om denne aldersgruppes brugspraksis af serien er så traditionelt anlagt, som statistikkerne antyder.

Erkendelsesinteressen for dette speciale er dermed at afklare, hvilke oplevelsesmæssige kvaliteter, som tiltrækker +30-årige kvindelige seere af ungdomsserien SKAM.

Specialet er bedømt til karakteren 10. Afleveret ved Institut for Medievidenskab, Aarhus Universitet 2017.

Læs hele specialet her. 

Relaterede artikler

Ingen jul uden julekalender - Sara Aagaard og Lea Sohn Mikkelsens speciale undersøger familiens motivation for at se julekalender i et ritualteoretisk...
At være eller ikke at være... ung - Der findes to slags ungdom. Den, man ryster på hovedet af, og den, der får en til at længes. SEIN tilhører den sidste. F...

Giv din stemme

12 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: 1. november

Strategisk kommunikatør

Frist: 31. oktober

Praktikant til public affairs

Frist: 3. november
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.