How to do Finanskrise 2009

Af Mette Bom og Signe Wenneberg, som nu er gamle, men som i 1990'erne var bartendere i Kbh. K., senere hhv. modejournalist og DJ, i årevis Politikens Hot&Not-liste-skribenter og bestyrere af magasinet Blenders månedlige guide til megatrends kaldet Blendex. Kforum har overtalt de aldrende trendeksperter til at tage tråden op og forudse, hvad der kommer til at ske i 2009.


Finansgrisens über-medie: Din mulepose der kommunikerer og metakommunikerer KRISE.


Glæd dig. Der er finanskrise. Det betyder, historisk set, mere sex, flere fester, mere gang i byen. Og at grønt er det nye sort.

For. Ok. Så er der finanskrise. So what? Som de ord-folk, vi er, her på K, er det jo bare et ord – et begreb. 7 fede år og 7 magre. Ja, ja. Men Finansgrisen er 2009’s it-girl. Den altdominerende über-trend. Den, alle andre tendenser er underlagt. Fra mode, mad, fester, biler, boliger, børn, medier. Du nævner det.

Vi har prøvet det før – eller nogle af os har i hvert fald. Vi er nogle, der husker dengang, der var slikting til 10 øre. Vi gik i aflagt tøj, og tv-kanalerne var en begrænset ressource. Vi taler om dengang, en pose dildchips var en ekstravagance, man skulle gøre sig fortjent til i weekenden. Vi tog da på ferie i en campingvogn eller i et telt, fordi det var et billigt alternativ. Hell, vi var generationen, der senere tog på Interrail til 1500 kroner for en måneds sommerdannelse inklusive transeuropæisk kærlighed på DDR-klistrede plastiktogsæder og på Kilroy-was-here-overmalede togtoiletter.

Der var krise, ergo var der sex og fest. Det er naturloven ved kriser. Ved oliekrisen i 1973 med dens bilfrie søndage kunne man jo lige så godt give den noget af den gas, der var knaphed på, og udnytte, at både abort og p-piller var i fri handel. Sommersko åbnede. Victor holdt legendariske foredragsdage, der endte i druk. Roskilde Festival kom ud over stepperne nede på de midtsjællandske marker, en eller anden købte Orange Scene som et vartegn, og vi er nogle, som husker, in persona, da Dr. Hook smed alt tøjet on stage. Vi var der, og vi arbejdede som myrer med at samle flasker, selvfølgelig. Mens arbejdsløsheden bare steg og steg, og Anker manede til besindighed.

Hjemme råbte far ”luk døren”, ”spar på vandet”, ”kun et stykke toiletpapir”, ”luk køleskabet” og ”sluk lyset”, inden vi overhovedet nåede indenfor i vindfanget med Piolettasken, parkacoaten og træskostøvlerne, der var gået i arv fra storebror. Hvor er vindfanget for resten henne? Hvor er bryggerset? Og gæstetoilettet? Blev det hele blot opslugt i alle-har-krav-på-et-samtalekøkken?

Så befandt vi os pludselig i ’fattigfirserne’ med Skum og Dallas og Dollars – og skrev ”no future” på vores Fjällræve. Vi blev studenter uden trang til at studere til arbejdsløshed. Så i stedet blev vi, der kom ind med fire-toget og hverken var yuppier, face-of-the-eighties eller ansat på Kanal 2, nogle, der i det mindste serverede for den nye verdensorden: Penge. Money talks and wealth whispers. De nye penge talte utroligt højt og råbte på kulturløse blandinger af whisky-cola, cappuccinoer og østers, steak-fritte, irish-coffee og champagne for fanden. Der var skulderpuder, cokenæser og hele flasker. Nye folk som Risikokær og Ulrich råbte ”det passer, skatter” til os og brugte ordet fjinans i hver anden sætning. Fjinanserne vandt de og tabte de. Hvad der kommer let, går let.

Via kartoffelkur, Schlüter og nye discountsupermarkedskæder kom vi lykkeligt ind i de halvfattige halvfemsere, hvor nogle pludselig blev rige, styrtende rige, på det her it. It var den nye sort. Flinke mennesker så lyset og satte alle deres ikke eksisterende sparepenge i it-aktier, for med dem kunne intet gå galt. Bankerne knuselskede it-drengene. Lånte dem alt og lærte ingenting. Aktier og optioner var det nye guld, indtil de blev den varme luft, de var kommet af. I en ny finanskrise, da Nasdaq gik ned.

Så. Vi trækker på skuldrene her i januar, for vi har prøvet det før. Og vi kan omstille os. Vi krydser fingre for, at krisen går let hen over landet som en fuser ved nytår. Som Ny Alliances greb i dansk politik. After all, de par millioner, nogle af os har tabt i friværdi, fordi vi var unge nok til at have købt dyrt og gamle nok til at have købt, er jo bare luftpenge. Bare penge. Og til den kunde, vi ikke får, som vi skulle ha haft, siger vi: ”Bare ærgerligt, Sonny Boy!”. Og vores kolleger, venner, de kommunikationsfolk, der ryger i svinget, taber på Stein Bagger eller lægger sig med finansgrisefeber, lærer sikkert noget af det, de ikke ville have været foruden, og som de kan skrive en debatbog om senere. Vi på K ved, at der er noget, der er vigtigere i verden end finanser. Indhold og ord for eksempel. Vi tager finanskrisen med knusende ro og husker på Baz Luhrmanns guld-sætning fra Strictly Ball Room: ”At leve livet i frygt – er som at leve livet halvt”.

Så indtil det hele ramler for dig, og du bliver indlagt til haveterapi, kan du her teste din indre finanskrise, spotte de nye trends for året, vi netop har taget hul på, og forsøge så vidt som muligt at undgå, at panikangsten breder sig.

Test dig selv. Du ved, du er finanskriseramt, når:

  • Du fester non stop i inner city, ligesom dengang ved oliekrisen i 1970’erne, hvor cafekulturen blomstrede, og byen kogte. Du er en fest! Du er sgu da ligesom swinging London under børskrakket. Du er orkesteret, da Titanic gik ned, du er alle undfangelserne under besættelsen. Du giver den gas, fordi der ligesom ikke er andet at gøre. The Show must go on. Eller som Blake Carrington sagde til Krystle, da olieleverancerne fra the South China Sea løb tør: We gotta show off, honey!
  • Du har et møde med din bankrådgiver, hvor I taler om realistiske rådighedsbeløb
  • Du lægger guldkortet og platinkortet i en skuffe, og synes, det er lidt pinligt, at din bank engang fik dig overtalt til at få dem
  • Du sælger bilen (rettelse: du sætter bilen til salg, sælges kan den ikke)
  • Du køber en cykel, flytter til byen eller beslutter at blive i byen og synes, at urban æstetik sagtens kan rumme det nye grønne dig, som gennemhader biler, CO2-udledninger, fattigfine SUV’s på gule plader, og folk, der ikke fatter, at Green is the new black Du støtter Bondams og Bjerregaards syge Nørrebro-projekt og kan slet ikke se noget galt i, at der kommer bomme uden for byen, så de handlende ikke kan komme ind
  • Du mener, at alle handlende tilhører kapitalen
  • Du indfører buy-nothing-måneder, køber alle dine varer på nettet og i (kirkelige) second-handbutikker med ildelugtende genanvendte plasticposer
  • Du nægter at tage emballage med ud af supermarkeder
  • Du bliver pludselig fortaler for kummefryseren som den nye køkkenmaskine, fordi den tillader dig at opbevare lokale fødevarer vinteren igennem, og det er vigtigt for dig, fordi du er blevet sindssygt optaget af flight miles
  • Du finder på at bytte bolig igen, ligesom man gjorde før friværdierne
  • Du går på biblioteket – og nyder, at bøgerne lugter af hænder og æselører, og du synes pludselig, det er møgsmart og billigt
  • Du bliver selvironisk omkring din flirt med Ny Dekadence/Fajance og melder dig ind i græsrodsbevægelser som ’Guerilla Gardening’ eller ’Attack on the Front Lawn’ eller bare good old Greenpeace
  • Du taler om at ’adde’ venner, og du mikroblogger med statusupdates og deres underkommentarer, og du stiller din sofa i København K til rådighed for gratisovernatninger til dine venner fra A Small World
  • Du griner med Linda P ad den hvide underklasse
  • Du ved, at der er kommet økologisk glidecreme på markedet, og bruger biodynamisk hudpleje i origamifoldet emballage uden lim og ved, at Weleda har lavet en hårspray, der kan spises
  • Du har styr på, om der er phthalater i sexlegetøjet fra Lust i Mikkel Bryggers gade, og ved, at Björk har køberekorden dernede
  • Du har mindst én gang inden for det sidste år været i seng med en ex, en krigsfotograf, en, der var meget yngre end dig, eller en, der var gået ud af 8’ende klasse, bare for the hell of it
2009 trends – fuldkommen klippefaste forudsigelser i K-krystalkuglen

Politisk kommer vi til at se:
  • En Rullemarie-revival: Rullemarie skal ud i det nye år grundet vores totalt uhotte aktive krigsførelse
  • Radikale ringvrag i nye stillinger i det private erhvervsliv popper op som propper
  • En bankpakke til bankerne, hvis topchefer det er synd for
  • Stein-Bagger-lov, der forsøger at sikre, at stakkels bankfolk ikke forblændes af topgejlede solariefætre nede fra Fitness.dk, som tilbyder dem steroider eller prøvetur i bimmer
  • Obama og den nye ærlighed, konstant i øjenhøjde med folket
  • Ingrid Belancourt bliver FN-ambassadør og taler om at tilgive sine bødler
  • Malou Aamund får en vægtig post i Venstre, undulaten Simon Emil Ammitzbøl kapitulerer, Naser (og ikke ham fra svensk børne-tv) beskylder en kvinde for at have ødelagt hans liv, Pia Christmas Møller forsvinder, Anders Samuelsen bliver vært på DR2, Connie Hedegaard får en elbil af Henrik Fisker, og Thor Pedersen får styr på sit SPB-kompleks (Small Penis Behaviour)
  • Lokal netværksaktivisme – der bliver kun mere af det i alle afskygninger, men dem, der spammer med kedelige globale konflikter, får fingeren
  • Konflikten i Israel/Palæstina bliver overraskende nok en rigtig kioskbasker i 2009

Du ved, du er en del af finanskrisetrenden, når symbolsproget tager farve og koderne bliver grønne. Du kommer til at opleve:
  • Grønne udtryk som Biobrændsel og Økocertificering og Carbon Control
  • Ecoist’s og Greenwashing som eksempler på økologiske selskabstømmere
  • At en eller anden kan ikke lade være med at kalde det et ”Klimakterietopmøde”
  • At du nu går op i poser, fordi du er helt klar over, at de er semiotiske – du bliver nu set med uformelige papkasser, med mulepose, med plastikposer, lavet af majs, der opløser sig selv efter 6 uger som dem fra Egefeld på Frederiksberg, eller du bliver spottet med sammenfoldet, slidt farmorplasticpose, men ikke med en ny
  • At Bæredygtighed stadig er et it-ord, selvom det er et lorteord
  • At Svanen og Blomsten og FSC, som er miljømærkninger, endelig slår igennem – Green is the new black
  • At du kender termer som ”Against Throwawayism” og "Renewable Objects”
  • At du køber kvali og genbrugsklassikere frem for engangsofaer fra Ikea og Ilva
  • At du bruger ord som genanvendt, vintage, sustainable
  • At du gifter dig med den samme to gange eller bliver i én husholdning frem for to skilsmissehjem, der belaster CO2-bugettet unødigt
  • At du bruger tasken, der er lavet af gadebørn, så de kan tjene penge
  • At du bruger skærebrættet, der er 100% genanvendeligt, og du har to af dem, et til kød og et til grønt, fordi salmonella stadig er et ord, og det er trendy at være lidt køkkenopdelende på den jødiske måde
  • At du igen går op i dyrevelfærd, og at du overvejer at købe veganeren Stella McCartney’s vinylstilletter
  • At du taler om, at vi er gået fra CSR til CSO – corporate social opportunitie
  • At du kender ord som Guitarhero, Wii-skader og ved, at underholdning foregår på wii eller på computeren
  • At du genbruger cool ord fra 1980’erne som: Sejt, fedt, konge, totalt ok og holder max på den fede måde
  • At nogen siger ”din retardo”
  • At læger holder igen med medicin, og du hører dig selv sige: ”Jamen, lægen sagde, at hun ikke kunne give mig penicillin, det skulle svedes ud”
  • At depressioner er noget, der skal fikses i haveterapi med monotont rivearbejde
  • At der bliver prestige i at være bæredygtigt og økologisk ”godt skilt” og gå til barnedåb hos eksmand og ny kone, fordi tiden er så rummelig
  • At indvandrere, der bidrager, bliver utrolig hotte – og at skattesnyd, offermentalitet, og den dårlige kebab går fløjten
  • At folk holder op med at navngive deres børn med en masse navne med bindestreg, men beslutter sig for ét efternavn – mere økonomisk
  • At søndagsmiddage får en revival som retorisk situation med slow-food og slow-kommunikation

Du ved, at der er finansgrise på cat walken, når:
  • Farmerne er den nye elite, de vil give os tøj, brændstof, mad og farmerindslag, vil ses i mode- og bybillede som det nye
  • Der går farmerdating i moden: Hjemmestrik, patchwork, fine håndarbejder, lag på lag, noget, der ligner hjemmegjort, noget, der er forkert syet sammen
  • Men også lange længder og bare skuldre
  • Sexet tøj og cocktailkjoler til krisefesterne
  • Farvel til velourjoggingdragterne og spa-outfittet fra dengang, der var penge
  • Bar hud og lækker hud
  • Fordi moden viser fest, når der er krise

Du ved der er finansgrise i køkkenskabene og på restauranterne, når:
  • Du hele tiden hører om grød – selv på Michelinstjernede Geranium
  • Når fuldkorn og hele kerner, speltkerner, hvad som helst er Gud
  • Når små underlige Rudolf Steiner-bønder bliver helte
  • Når økologi ikke bare er økologi, men økologi med ultra lokal historie, der kan trackes
  • Når du igen kan få lov til at blive mæt og spise mellemstore portioner
  • Og når det slutter med æg fra færøske lunder, ymerskum og stegte hvalnosser i det nordiske køkken
  • Når du går i specialforretninger på nettet, og det er dit primære indkøbssted
  • Når der kommer sort og træ og bambus i køkkenet
  • Når Louise Campells stel fra Royal Copenhagen bliver it-stellet til finanskrise-feinsmækkeren, fordi du køber noget, der skal holde livet ud
  • Når dine venner holder op med at skifte køkkener ud, men i stedet køber lækkert køkkentilbehør til hjemmemiddage
  • Når du pludselig er til mørk rom og vin fra italienske Puglia
  • Når der kommer Kamchatka-krabber til Danmark (de er set)
  • Når du drikker champagne, for fanden, vi lever jo kun én gang
  • Når du pludselig oplever service fra veluddannede tjenere, der går op i deres fag
  • Når du igen kan få serveret en kop café au lait på en cafe uden at bliver overfuset af forkælet servitrice født i 1989

Du ved, at der er finansgrise i dit medieforbrug, når du:

  • Hooker på stadigt flere sociale netværk – folk, der ikke har profil, er profane
  • Er vild med autentiske DR2 udland – deres unge korrespondenter og low tech skype-interview-udtryk
  • Oplever en længsel efter Dagen – formatet, designet, energien, modet, men ikke manden
  • Ikke savner Nyhedsavisen, Danmarks største avis, som er hurtigt glemt
  • Køber Monocle – Tyler Brûlée’s blad, der har alt for lidt sex i billedstilen, men tilgives, fordi København er kåret som den bedste by at bo i
  • Holder RED som kvindemagasin
  • Er vildt optaget af Obama-kampagnen med dens mikro-til-makro fundraising, stædige appelleren til den menige mand, telefoncanvassing strategi, og dens totalt platte, men effektive personlige mailkampagne
  • Køber en MacBookair – fordi du bare må eje den, selv om der er krise
  • Bruger statusupdates på Facebook og på Kforum som den nye microblogging, der fortæller alt om dig og din tilstand på mindre end 10 ord, men kun én om dagen, andet er overkill
  • Ser Gepetto News – det upolitisk korrekte børneungdoms-tv, som laver for fede sange og musik
  • Betjener dig af Twitter, selvfølgelig
  • Bruger din Iphone med googlemapping og GPS i Milano eller som fjernbetjening
  • Er optaget af MoSoSo, mobilt socialt software
  • Læser tilbudsaviser og handler derefter
  • Når du udnytter alle gratis glæder og opfører dig som en på 80 år, vi snakker: museer, langsom sex, gå tur, bytte tøj, læse bøgerne på hylden

Du ved, der er finansgrise i sexlivet, når du oplever mindst en af følgende klippefaste tendenser:

  • Promiskuitet. Og dette er historisk baseret. Set ved alle de andre kriser fra børskrak til halvfjerdserne
  • Sex med sin ex. Genanvendt partner. Det er meget billigere end at skulle have en ukendt på date. Det er genbrug, når det er bedst – ingen unødig tid spildt med diskussioner om ’hvordan hun eller han vil ha’ det
  • Autencitet og ægthed er det nye: Derfor ser vi akademikerkvinder med håndværkere, fordi det er meget nemmere end at tale alting ihjel
  • Unge mænd født i 1980’erne med kvinder født omkring 1970
  • Mænd i 40’erne som konstaterer, at de lider af middelsvær depression eller stressrelateret impotens grundet finansbekymringer og læser om det på depnet.dk
  • Tre ryk og en aflevering – det sparer på ressourcerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job